KORSØR: Forældreorganisationen Skole og Samfund er utryg ved kommunens konstruktion med AF-ledige, der skal underviser elever.
Helt urimelige vilkår
LÆS MERE...
           Umuligt at få uddannede lærere
          Â
           Uenighed om vikarer
          Â
          Â
Af Per Seyffart
Korsør Kommunes planer om at ansætte ledige fra Arbejdsformidlingen, der har fået et tre måneders kursus, til at undervise elever i folkeskoler, vækker en vis bekymring hos forældreorganisationen Skole og Samfund.
Formanden Thomas Damkjær Petersen udtrykker utryghed ved kvaliteten af undervisningen.
- Det er jo altså en meget speciel konstruktion, som Korsør Kommune har lavet. Og jeg synes nok, at man i første omgang burde have sikret sig dokumentation for, at der faktisk ikke er uddannede lærere, som kan tage vikariater, mens lærerne i Korsør er på efteruddannelse, siger Thomas Damkjær Petersen. Han mener, at dokumentationen skal fremskaffes ved at søge læreruddannede vikarer allerede nu ved hjælp af jobopslag, før man går i gang med at rekruttere ikke-uddannede fra AF.
Pistolen for panden
De forældrevalgte skolebestyrelser har udtaleret i forbindelse med ansættelse af lærere. Men han mener ikke, skolebestyrelserne har noget valg i denne sammenhæng.
- Jeg mener, det er forkert at sætte skolebestyrelserne pistolen for panden ved at sige, at enten bliver lærerne efteruddannede, og eleverne må nøjes med ikke-uddannede vikarer, eller også bliver der ingen efteruddannelse overhovedet. Den holder altså ikke, understreger han.
- Kommunen har pligt til at sørge for efteruddannelse, men samtidig også kvalificeret undervisning, tilføjer Thomas Damkjær Petersen.
Han vil nu afvente, at projektet kommer i gang og se hvilke kvalifikationer, de kommende vikarer har. <>