Undervisningsministeriet Udkast 6. oktober 2005 Forslag til Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser (Ny mesterlære § 1 I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 183 af 22. marts 2004, som ændret ved § 15 i lov nr. 523 af 24. juni 2005 og § 8 i lov nr. 590 af 24. juni 2005, foretages følgende ændringer: 1. I § 5, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »grundforløb«: », jf. dog § 12, stk. 1, 2. pkt.«. 2. I § 12, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.: »Grundforløbet kan for den enkelte elev helt eller delvis erstattes af grundlæggende praktisk oplæring i en virksomhed på grundlag af en uddannelsesaftale, jf. dog § 38, stk. 1, nr. 7.« 3. I § 13, stk. 2, 2. pkt.,  indsættes efter »eventuel«: »grundlæggende praktisk oplæring i praktikvirksom- heden, jf. § 12, stk. 1, 2. pkt., og«. 4.  I § 19, stk. 1, indsættes efter 2. pkt.: »For elever, der har indgået uddannelsesaftale, der omfatter grundlæggende praktisk oplæring i praktikvirksomheden, jf. § 12, stk. 1, 2. pkt., ydes endvidere et til- skud pr. elev.« og i 3. pkt., der bliver 4. pkt., indsættes efter »Taksten«: »og tilskuddet pr. elev«.   5. I § 38 indsættes i som nyt nr.:   »7)  At bestemmelsen i § 12, stk. 1, 2. pkt., ikke finder anvendelse for uddannelsen eller et speciale in- den for uddannelsen. Beslutning herom skal være enstemmig.« § 2 Loven træder i kraft den 1. august 2006.  

2 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund Ifølge regeringsgrundlaget »Nye mål« fra februar 2005 er det regeringens mål, at andelen af en ungdomsår- gang, der gennemfører en ungdomsuddannelse, skal hæves fra 78 pct. til mindst 85 pct. i 2010 og mindst 95 pct. i 2015.  Dette forudsætter, at praktikpladspotentialet udnyttes maksimalt, så frafaldet fra erhvervsuddannelserne kan mindskes. Som bidrag til at nå målene vil regeringen bl.a. genindføre mesterlæren i erhvervsuddannelserne, idet det er regeringens vurdering, at en del af de mere praktisk orienterede unge og en del unge med udenlandsk baggrund  bedre  vil  kunne  gennemføre  en  erhvervsuddannelse,  hvis  uddannelsen  tilrettelægges  mere  praktisk i begyndelsen af uddannelsesforløbet. Den nye mesterlære skal være et supplement til den nuværende praktikad- gangsvej for elever i virksomheder med jobområder, der egner sig til overvejende praktisk oplæring. Der  er  i  dag  to  muligheder  for  elever  for  at  påbegynde  en  erhvervsuddannelse,  som  normalt  består  af  et grundforløb og et hovedforløb, hvor der veksles mellem skoleundervisning og praktisk oplæring i en virksom- hed. Enten begynder eleven i skole og påbegynder først den praktiske oplæring, når grundforløbet er afsluttet (skoleadgangsvejen).  Eller  også  begynder  eleven  i  virksomheden  og  kommer  efter  nogle  måneder  på  skole  i grundforløb (praktikadgangsvejen). Men nogle af de praktisk orienterede unge kan have behov for at være til- knyttet en arbejdsplads i længere tid, inden de begynder undervisning på skole. På baggrund af regeringsgrundlaget nedsatte regeringen derfor i april 2005 »Udvalget om mesterlære«, der fik til opgave at opstille og vurdere modeller for genindførelse af mesterlæren som et supplement til de eksisterende muligheder for at tilrettelægge erhvervsuddannelser og tilsvarende modeller for uddannelsen til social- og sund- hedshjælper og den pædagogiske grunduddannelse (pgu).   Udvalget  var  sammensat  af  medlemmer  udpeget  af Dansk  Arbejdsgiverforening, Håndværksrådet,  Kommu- nernes Landsforening, Landsorganisationen i Danmark, Beskæftigelsesministeriet, Finansministeriet, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration samt Undervisningsministeriet.   Lovforslaget går ud på, at grundforløbet helt eller delvis kan erstattes af praktisk oplæring i en virksomhed. Det tager  udgangspunkt  i  anbefalingerne  om  ændringer  af erhvervsuddannelserne  fra udvalget,  som  afleverede sin rapport til regeringen den 1. juni 2005. Rapporten kan læses i sin helhed på Undervisningsministeriets hjemme- side www.uvm.dk. Udvalget anbefalede yderligere initiativer til fremme af praktiske indgange til erhvervsuddannelserne, som kan gennemføres uden lovgivning eller som vedrører lovgivning uden for erhvervsuddannelsernes område. Udvalget foreslog således, at en ung og en virksomhed skal kunne indgå aftale om praktikophold med det formål at se hinanden an – såvel personligt som fagligt - forud for indgåelse af uddannelsesaftale. Udvalget pegede på praktisk brobygning i form af kortere, ulønnede praktikophold i virksomheder som led i den unges uddannelses- og er- hvervsafklaring i grundskolen eller som led i undervisning efter 9. klasse. Udvalget pegede også som en mulighed på introducerende og afklarende praktikophold i virksomheder i form af en lønnede traineeophold eller forprak- tik af 3-6 måneders varighed, som der er indgået aftaler mellem organisationerne på enkelte beskæftigelsesområ- der om. Udvalget opfordrede arbejdsmarkedets parter til at indgå flere aftaler af denne art og mente, at parterne sammen med Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration og Undervisningsministeriet bør iværksættes mere information om disse muligheder. Endelig anbefalede udvalget at iværksætte en oplysningsindsats over for virksomhederne  om  mulighederne  for  at  ansætte  en  ung  på  almindelige  lønvilkår  som  ungarbejder  forud  for indgåelse af en uddannelsesaftale.  

3 Disse forskellige muligheder for praktik i en virksomhed forud for indgåelse af en uddannelsesaftale giver de unge  og  virksomhederne  mulighed  for  at se  hinanden an  og  dermed  indgå  en  uddannelsesaftale  på  et  sikrere grundlag. Regeringen vil derfor, i forlængelse af behandlingen af dette lovforslag, iværksætte forskellige oplys- ningsinitiativer for at fremme anvendelsen af sådanne ordninger mest muligt. Da der er en positiv udvikling i gang på området, findes der ikke for tiden at være behov for yderligere lovgivningsinitiativer for at fremme ud- viklingen. Lovforslaget skal endelig ses i sammenhæng med lovforslag om ændring af de grundlæggende social- og sund- hedsuddannelser, der fremsættes samtidigt med dette lovforslag, samt initiativerne i Rapport om praktiske ind- gange i flere uddannelser af 27. maj 2005 fra en tværministeriel arbejdsgruppe under ledelse af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Rapporten kan læses i sin helhed på www.inm.dk. 1.2. Erhvervsuddannelseslovens forhistorie Lov nr. 211 af 5. april 1989 om erhvervsuddannelser trådte i kraft den 1. januar 1991. Loven afløste lov om lærlingeforhold og lov om erhvervsfaglige grunduddannelser (efg). Med hensyn til lovens behandling i Folketin- get kan henvises til: Folketingstidende 1988-89: Folketingets Forhandlinger, spalte 143, 956, 7920, 8230; Tillæg A, spalte 1183; Tillæg B, spalte 901. Loven er senere ændret flere gange, med hensyn til uddannelsernes struktur og opbygning ved følgende love: 1) Lov nr. 446 af 14. juni 1995: Folketingstidende 1994-95. Folketingets Forhandlinger, side 4520, 4699, 6272, 6485; Tillæg A, side 2659; Tillæg B, side 748. Ved denne lov blev uddannelsernes struktur gjort mere fleksibel, hvorved erhvervsuddannelserne på det merkantile område (butiks-, handels- og kontorområderne samt finans- sektoren) kunne ajourføres i overensstemmelse med anbefalingerne i betænkning nr. 1283 om fornyelse af de merkantile erhvervsuddannelser. Denne ajourføring blev gennemført pr. 15. juli 1996. 2) Lov nr. 234 af 21. april 1999: Folketingstidende 1998-99. Folketingets Forhandlinger, side 1801, 1829, 4922; Tillæg A, side 2336 og 2302; Tillæg B, side 430; Tillæg C, side 147. Ved denne lov blev indført en ny struktur, hvorved bl.a. erhvervsuddannelserne blev grupperet i syv erhvervsfaglige fællesindgange, som de udannelsessø- gende kan vælge imellem, og erhvervsuddannelserne fik en ny struktur med grundforløb, som er skoleundervis- ning i en fællesindgang, efterfulgt af hovedforløb, som består af skoleundervisning og praktik. Efter denne lov- ændring, der havde virkning fra den 1. januar 2001, kunne de merkantile erhvervsuddannelser bevare den struk- tur, de havde fået i 1996, jf. ovenfor. 3) Lov nr. 448 af 10. juni 2003: Folketingstidende 2002-03: Folketingets Forhandlinger, side 5859, 9570, 10498;    Tillæg A, side 4456; Tillæg B, side 1289, Tillæg C, side 626. Ved denne lov blev der foretaget ændringer i § 12, § 13, stk. 2, § 15, stk. 2-4, samt § 24, stk. 1, 2, 3, 1. pkt., og stk. 4. Loven angik forenkling og større fleksibilitet.   4) Lov nr. 1228 af 27. december 2003: Folketingstidende 2003-04: Folketingets Forhandlinger, side 2451, 3458, 3792; Tillæg A, side 2627; Tillæg B, side 582; Tillæg C, side 281 Ved § 2 i denne lov ændredes § 5, stk. 3, § 12, stk. 1, § 15, stk. 2, § 19, b, stk. 2, § 35, stk. 1, nr. 22, § 35, stk. 3, § 37, stk. 2, § 48, stk. 1, § 66 a, stk. 1, 2. pkt., § 66 b, stk. 1 og 3, § 66 c, stk. 1, § 66 h, § 66 i, stk. 2, § 66 k, stk. 1, § 67 a, stk. 1, 2. pkt., samt § 69; indføjet blev § 19 d, § 26,stk. 3, 3. pkt., § 31, stk. 2, § 35, stk. 1, nr. 24, § 37, stk. 3, § 66, stk. 1, 2. pkt., § 66, stk. 2, 2. pkt., kap 7 b(§§ 66 l – 66 o) samt § 67, stk. 4. Loven gav mulighed for, at elever med 1. trin i en trindelt erhvervsuddannelse kan vende tilbage til skolen for at tage 2. trin uden uddannelsesaftale (praktikplads), såkaldt erhvervsuddannelse + (eud +). Desuden blev der indført omlægning af skolepraktikordningen.   

4 2. Lovforslagets indhold Lovforslaget giver mulighed for, at en elev kan indgå en uddannelsesaftale med en virksomhed og lade oplæ- ring  i  virksomheden,  typisk    det første  år,  helt  eller  delvis  erstatte  grundforløbet. Tilrettelæggelsesformen skal bidrage til, at praktisk orienterede unge får forudsætninger for en fast tilknytning til job og uddannelse i umiddel- bar forlængelse af grundskolen ved at tilføre de nuværende uddannelser en uddannelsesmodel, hvor målene for et grundforløb helt eller delvis kan opnås i en virksomhed. Ordningen  går  ud  på,  at  eleven  indgår  uddannelsesaftale  med  en  godkendt  virksomhed  og  på  det  grundlag modtager oplæring i virksomheden for derved at opnå de nødvendige forudsætninger for at begynde på uddan- nelsens  hovedforløb.  Oplæringen  træder  i  stedet  for  grundforløbet  på  skole  eller  dele  deraf.  Den  indledende oplæring  og  den  eventuelle  supplerende  skoleundervisning  indgår  i  elevens  personlige  uddannelsesplan,  som udformes  og  ajourføres  efter  de  gældende  regler  for  uddannelsesplaner  i  uddannelserne  i  samarbejde  mellem virksomheden, eleven og en skole, der udbyder den pågældende uddannelse. Det fastsættes i uddannelsesplanen, hvilke mål eleven skal nå i den praktiske oplæring inden påbegyndelse af undervisningen i hovedforløbet, nor- malt inden for uddannelsens første år.   Skolen bistår i øvrigt eleven og virksomheden under forløbet blandt andet ved at stille en kontaktlærer til rå- dighed for eleven og praktikvirksomheden i den indledende del af uddannelsen. Ordningen indebærer derved, at eleven har en tilknytning til en skole i hele sit uddannelsesforløb. Skolen vil kunne støtte virksomheden og rydde eventuelle vanskeligheder af vejen i forbindelse med forløbet af den grundlæggende praktiske oplæring, fx hjælpe med til at gøre virksomheden og eleven fortrolig med kravene i uddannelsen og med at få indpasset eventuelle skoleophold o. lign. Hvis den skole, eleven og virksomheden har valgt, ikke udbyder det pågældende hovedfor- løb, men kun det relevante grundforløb, samarbejder skolen med en skole, der udbyder hovedforløbet på samme måde, som der samarbejdes om elever, der benytter de eksisterende tilrettelæggelsesformer. Det vil være nødvendigt, at der på passende tidspunkter under forløbet foretages en evaluering (prøver/test) af elevens udbytte af oplæringen. Dette redskab skal bidrage til at sikre at eleven når målene i den fastlagte uddan- nelsesplan og til at afklare eventuelle behov for justeringer af forløbet. Der vil blive fastsat nærmere regler herom og afsat ressourcer til varetagelse af de ekstra opgaver for skolen i forbindelse med skolens kontakt til elev og virksomhed.   Forud  for  elevens  påbegyndelse  af  undervisningen  i  hovedforløbet  skal  skolen,  på  principielt  samme  måde, som for elever, der følger en af de hidtidige adgangsveje, foretage en helhedsvurdering af, om eleven i løbet af det første uddannelsesår i virksomheden har opnået de nødvendige kompetencer for at kunne gennemføre hele uddannelsen og dermed kunne opnå uddannelsesbevis. Hvis vurderingen viser, at eleven ikke realistisk vil kunne opnå uddannelsens slutmål, skal der være mulighed for, at eleven i løbet af den tid, eleven er under uddannelse i hovedforløbet kan tilegne sig de manglende elementer fra grundforløbet, som er nødvendige for, at eleven kan nå uddannelsens slutmål. Dette forudsættes fortrinsvis at ske gennem mere intensiv undervisning (flere lektioner) i de ordinære skoleperioder i hovedforløbet, sådan at eleven kan nå at gennemføre uddannelsen inden for den ordinære uddannelsestid, herunder det ordinære antal skoleuger i hovedforløbet.  Der vil blive afsat ressourcer i form af en fast tillægstakst til skolerne til at gennemføre denne ekstra undervisning. De lokale uddannelsesudvalg, der består af repræsentanter for arbejdsmarkedets parter i lokalområdet, vil gennem deres almindelige virksom- hed have indseende med, hvordan den enkelte skoles praksis udvikler sig, herunder med hensyn til, at skolen ikke varetager uvedkommende hensyn, når den bedømmer elevernes udbytte af praktikuddannelsen. Undervisnings- ministeriet vil desuden overvåge udviklingen som led i sit almindelige tilsyn med institutionerne og uddannelser- ne.

5 Uddannelsen afsluttes med samme prøve/eksamen, som gælder for elever der følger uddannelsen efter de øv- rige tilrettelæggelsesformer, ligesom den samlede uddannelsestid som udgangspunkt vil være den samme.    Mesterlære vil efter forslaget blive en generel mulighed i erhvervsuddannelserne, så alle virksomheder og alle unge principielt får mulighed for at vælge denne mulighed. Nogle uddannelser, herunder uddannelser med meget lange grundforløb, som der generelt er tale om i de merkantile uddannelser, vil dog i praksis vanskeligt kunne tilrettelægges som mesterlæreforløb. Derfor åbner lovforslaget mulighed for, at det faglige udvalg for den enkelte uddannelse kan undtage uddannelsen eller et eller flere specialer i uddannelsen fra mesterlæremodellen. Undta- gelse af en uddannelse eller et speciale fra mesterlæremodellen vil efter forslaget kræve enstemmighed i det fagli- ge udvalg. Undervisningsministeriet har gennemført en ligestillingsvurdering af lovforslaget med det formål at undersøge, om forslaget indebærer forskellige konsekvenser for kvinder og mænd - både tilsigtede og utilsigtede. Ligestil- lingsvurderingen har ikke identificeret konsekvenser af lovforslaget med betydning for ligestillingen mellem køn- nene.   3.-8. (Udeladt)   9. Høring Lovforslaget har været til høring i følgende organisationer m.v.: Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, Dansk Arbejdsgiverforening, Finanssektorens Ar- bejdsgiverforening, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, Håndværksrådet, Landsorganisa- tionen  i  Danmark,  Funktionærernes  og  Tjenestemændenes  Fællesråd,  Erhvervsskolernes  Elevorganisation, Landssammenslutningen  af handelsskoleelever,  Interesseorganisation  for  handelsskolernes  ledelser (HFI),  For- eningen  af  skoleledere  ved  tekniske  skoler,  Handelsskolernes  Lærerforening,  Dansk  Teknisk  Lærerforbund, Handelsskolernes   Bestyrelsesforening,   Danmarks   Erhvervsskoleforening,   Amtsrådsforeningen   i   Danmark, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Arbejdsgivernes Elevrefusi- on,  Danmarks  Evalueringsinstitut,  Rådet  for  Etniske  Minoriteter,  De  Samvirkende  Invalideforeninger  og  Det Centrale Handicapråd.    Endvidere er lovforslaget lagt frem på Undervisningsministeriets hjemmeside.   Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til § 1 Til nr. 1 Efter den gældende bestemmelse i § 5, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser forudsætter optagelse til skole i en erhvervsuddannelses hovedforløb almindeligvis, at grundforløbet er gennemført, og at eleven har indgået uddan- nelsesaftale. Efter forslaget i nr. 2 vil grundforløbet for elever med uddannelsesaftale helt eller delvis kunne er- stattes af mesterlære i form af grundlæggende praktisk oplæring i praktikvirksomheden, og den foreslåede æn- dring er en konsekvens heraf. Til nr. 2

6 En erhvervsuddannelse består af et grundforløb og et hovedforløb. Som en ny adgangsvej foreslås det, at når uddannelsen  indledes  i  virksomheden  på  grundlag  af  en  uddannelsesaftale,  skal  eleven  og  virksomheden  ved indgåelse af uddannelsesaftalen kunne bestemme, at grundforløbet helt eller delvis erstattes af mesterlære, der består af grundlæggende praktisk oplæring i praktikvirksomheden. I de fleste tekniske uddannelser varer grund- forløbet et halvt år (20 skoleuger), og i disse uddannelser vil den grundlæggende praktiske oplæring typisk vare et år, således at den også omfatter den indledende praktikuddannelse for elever, der efter de hidtidige regler begyn- der på en uddannelse ad praktikadgangsvejen. I andre uddannelser, fx de merkantile uddannelser, er grundforlø- bet af længere varighed, og her vil den grundlæggende praktiske uddannelse inden påbegyndelsen af skoleunder- visningen i hovedforløbet kunne vare tilsvarende længere tid.   Udgangspunktet er, at muligheden for at erstatte grundforløbet med grundlæggende praktisk oplæring skal væ- re til stede i alle erhvervsuddannelser. Men der kan være uddannelser eller specialer, hvor den indledende del af uddannelsen efter det pågældende faglige udvalgs vurdering ikke egner sig til overvejende praktisk oplæring. Der- for foreslås det, at det om den enkelte uddannelse skal kunne fastsættes administrativt, at grundforløbet ikke kan erstattes af praktisk oplæring., jf. forslaget i nr. 5.   Til nr. 3 Forslaget er en konsekvens af forslaget i nr. 2.    Efter erhvervsuddannelseslovens § 13, stk. 2, udarbejder skolen sammen med eleven og praktikvirksomheden en personlig uddannelsesplan for eleven. De nærmere regler herom fastsættes i medfør af erhvervsuddannelses- lovens § 4, stk. 1, efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU). For elever, der gennemfører grundlæggende praktisk oplæring efter lovforslagets nr. 1, er det hensigten at fast- sætte regler om, at det i elevens personlige uddannelsesplan skal fastsættes, hvilke mål eleven skal opnå inden påbegyndelsen af undervisningen i hovedforløbet, og hvilke eventuelle skoleophold eleven skal gennemføre som supplement til den praktiske oplæring og dennes varighed. Det kan være dele af grundforløbet, som den konkrete virksomhed ikke finder at kunne give i form af praktisk oplæring, eller det kan være undervisning, som tjener til opfyldelse  af  myndighedskrav  for  at  eleverne  kan  udføre  bestemte  arbejdsopgaver  under  praktikopholdet,  fx undervisning i hygiejne på levnedsmiddelområdet. Der kan også være tale om undervisning i grundforløbet, som eleven efter aftale med praktikvirksomheden ønsker at gennemføre, fx matematik og sprog, af hensyn til videre uddannelse.   Det er endvidere hensigten at fastsætte regler om kontakt mellem skole og elev samt praktikvirksomhed under den indledende praktiske oplæring. Disse regler vil omfatte bistand til elev og praktikvirksomhed med hensyn til udarbejdelse af den personlige uddannelsesplan og eventuelle ændringer heri under forløbet. Det er tillige hensig- ten at fastsætte regler om den løbende bedømmelse af eleven under forløbet, og skolens eventuelle medvirken ved denne bedømmelse samt regler om, at skolen sammen med eleven og praktikvirksomheden ved afslutningen af den grundlæggende praktiske oplæring i praktikvirksomheden foretager en vurdering af elevens opnåede kom- petencer, herunder behovet for eventuel supplerende skoleundervisning i hovedforløbet. Den eventuelle supple- rende skoleundervisning gennemføres i videst muligt omfang sideløbende med den ordinære skoleundervisning i hovedforløbet. Tidspunktet for kompetencevurderingen skal fastsættes i elevens uddannelsesplan, og vurderin- gen skal normalt finde sted inden for et år efter påbegyndelsen af uddannelsesaftalen. Hvis uddannelsens grund- forløb efter reglerne om uddannelsen varer et år eller mere, som det fx er tilfældet i de merkantile erhvervsud- dannelser, eller hvor der foreligger andre særlige forhold, vil perioden være længere end et år.   En elev, der mister sin uddannelsesaftale inden afslutningen af den grundlæggende praktiske oplæring, vil kun- ne optages på grundforløbet i uddannelsen uden uddannelsesaftale i henhold til de gældende regler efter en kom-

7 petencevurdering, der klarlægger, hvilke mål eleven vil kunne godskrives som følge af den gennemførte del af den praktiske oplæring. Uddannelsen efter mesterlæremodellen afsluttes med samme prøve eller eksamen som elever, der følger ud- dannelsen efter de eksisterende tilrettelæggelsesformer, idet disse elever skal opnå den samme erhvervskompe- tence på den pågældende uddannelse. Uddannelsestiden for disse elever vil også være den samme som for elever, der følger uddannelsen efter de eksisterende tilrettelæggelsesformer.   Til nr. 4 Som anført under bemærkningerne til nr. 3 vil uddannelsesinstitutionen skulle bistå elev og virksomhed under forløbet, herunder ved den løbende evaluering af det enkelte mesterlæreforløb, og ved den afsluttende helheds- vurdering af den enkelte mesterlæreelev, inden undervisningen i uddannelsens hovedforløb påbegyndes. Erhvervsskolernes  omkostninger  til  de  ovenfor  nævnte  elementer  i  forbindelse  med  uddannelsesaftaler  om mesterlære foreslås finansieret via et nyt tilskud (mesterlæretilskud), hvor 1. rate udløses når eleven begynder på uddannelsen, og resten udløses når eleven har gennemført uddannelsen. Tilskudsordningen udgør en fravigelse fra den almindelige taksameterordning for erhvervsuddannelserne. Til nr. 5 Efter lovens § 38 fastsætter undervisningsministeren nærmere regler om de enkelte uddannelser efter det på- gældende faglige udvalgs bestemmelse inden for rammerne af lovgivningen, herunder regler, som ministeren har fastsat om uddannelserne i almindelighed efter lovens § 4, stk. 1. Efter den foreslåede bestemmelse kan det fagli- ge udvalg for en uddannelse træffe bestemmelse om, at reglerne om en uddannelse skal indeholde, at grundfor- løbet forud for det pågældende hovedforløb, evt. alene for et speciale i uddannelsen, ikke kan erstattes af praktisk oplæring.   Udvalgets beslutning herom skal efter forslaget være enstemmig. Kravet om enstemmighed skal sikre, at den nye adgangsvej står åben for så mange virksomheder og elever som muligt.  De faglige udvalg er nedsat af ar- bejdsmarkedets parter. De stemmeberettigede medlemmer er repræsentanter for arbejdsgiver- og arbejdstageror- ganisationer i et ligeligt antal. Til § 2 Det foreslås, at den nye ordning skal kunne etableres fra sommeren 2006, så den nye adgangsvej kan benyttes af elever, der afslutter 9. klasse i 2006.

8 Bilag 1 Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Gældende formulering Lovforslaget I lov om erhvervsuddannelser, jf. lov- bekendtgørelse nr. 183 af 22. marts 2004, som ændret ved § 15 i lov nr. 523 af 24. juni 2005 og § 8 i lov nr. 590 af 24. juni 2005, foretages følgende æn- dringer: § 5. (Udeladt).   Stk. 2. (Udeladt)   Stk. 3. Optagelse på skole til en uddan- nelses hovedforløb forudsætter, at eleven har gennemført det adgangsgivende grundforløb efter reglerne om uddannel- sen eller har mindst tilsvarende kvalifika- tioner. Eleven skal endvidere have ind- gået uddannelsesaftale, jf. dog stk. 5, § 66 e og § 66 l, stk. 1. Stk. 4. og 5. (Udeladt).   1. I § 5, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »grundforløb«: », jf. dog § 12, stk. 1, 2. pkt.«. § 12. En erhvervsuddannelse varer i almindelighed ikke over 4 år og består af et grundforløb og et hovedforløb. Stk. 2. (Udeladt). 2. I § 12, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.: »Grundforløbet kan for den enkelte elev helt eller delvis erstattes af grundlæg- gende praktisk oplæring i en virksomhed på grundlag af en uddannelsesaftale, jf. dog § 38, stk. 1, nr. 7.«   § 13. (Udeladt) Stk. 2. Skolen udarbejder sammen med eleven og en eventuel praktikvirksomhed efter reglerne om uddannelsen en per- sonlig uddannelsesplan for eleven. I den personlige uddannelsesplan, som udar- bejdes på grundlag af elevens forudsæt- ninger sammenholdt med målene for elevens uddannelsesforløb, herunder opfyldelse af krav, fastsat efter stk. 1, beskrives elevens samlede uddannelses- forløb, herunder eventuel undervisning efter § 24, stk. 3 og 4. 3. I § 13, stk. 2, 2. pkt.,  indsættes efter »eventuel«::  »grundlæggende praktisk oplæring i praktikvirksomheden, jf. § 12, stk. 1, 2. pkt., og«.

9 Stk. 3 og 4. (Udeladt) § 19. Staten yder tilskud til dækning af de direkte undervisningsudgifter frareg- net indtægter ved skoleundervisning efter denne lov. Tilskuddet ydes ud fra antal årselever og en takst pr. årselev. Taksten fastsættes på de årlige finanslove for grupper af grund- og hovedforløb samt øvrige uddannelseselementer. Stk. 2 – 7. (Udeladt) 4. I § 19, stk. 1, indsættes efter 2. pkt.: »For elever, der har indgået uddannel- sesaftale, der omfatter grundlæggende praktisk oplæring i praktikvirksomheden, jf. § 12, stk. 1, 2. pkt., ydes endvidere et tilskud pr. elev.« og i 3. pkt., der bliver 4. pkt., indsættes efter »Taksten«: »og til- skuddet pr. elev«. § 38. De faglige udvalg bestemmer for de enkelte godkendte uddannelser ind- holdet i regler om: 1)    Uddannelsens varighed og struktur, herunder fordelingen på skoleunder- visning og praktikuddannelse. 2)    Uddannelsens mål. 3)    Eventuelle øvrige rammer for un- dervisningens indhold, herunder eventuelle niveaukrav, jf. § 13, stk. 1. 4)    Bedømmelsesplan, for så vidt angår områdefag og specialefag, jf. § 33, stk. 3. 5)    Praktikuddannelsen. 6)    Uddannelsens tilknytning til en eller flere fællesindgange, jf. § 14, stk. 2. Stk. 2.- 8. (Udeladt)- 5. I § 38 indsættes i som nyt nr.:   »7)  At bestemmelsen i § 12, stk. 1, 2. pkt., ikke finder anvendelse for ud- dannelsen eller et speciale inden for uddannelsen. Beslutning herom skal være enstemmig.«