Ny Vestergade 17, st.tv. * 1471 København K * tlf. 33 38 22 00 * Fax 33 38 22 09 *  www.cvu-rk.dk * cvu-rk@cvu-rk 1              D. 18. november 2005 CVU-Rektorkollegiet. Internationalisering af professionsbacheloruddannelser og CVU-sektoren CVU-processens samling af institutioner på det mellemlange vid eregående uddannelsesområde har styrket sektorens muligheder for at forestå strategisk udvikling på det internation  ale felt og bidrage til mobilitet og udvikling inden for rammerne af de internationale uddannelsesprogrammer. Det internationale samarbejde øger det globale udsyn, og styrker dermed professionsba cheloruddannelsernes grundlag for at udvikle den internationale og interkulturelle kompetence og forstå else hos de studerende, som fremtidens medarbejdere får brug for, uanset om de skal udøve deres virke nationalt eller internationalt. Sa  m- tidig styrker det CVU-sektorens grundlag for at udvikle og udbyde uddannelser til det globale uddannelses- marked. 1. Sammenhæng mellem p  rofessioners globalisering og uddannelsers internationalisering Mens tekniske og merkantile professioner længe har haft hele ve  rden som deres virkefelt, er de store offent- lige professioner grundlagt i og del af nationale velfærdsmodeller. Begrundelserne for en international orie  n- tering i uddannelserne og i sektoren varierer med professionernes rolle og placering i globaliseringen. Men øge t internationalisering er et presserende behov i alle uddannelser. Tekniske og merkantile professioner som IT-ingeniører, produkt ionsingeniører, indkøbere, sælgere, økon o- mer mv. er konstant udsat for international konkurrence, og mange af professionens opgaver kan varetages fra et hvilket som helst sted i verden. I stort set alle disse professioner er arbejdsfeltet og arbejdskolleger derfor global, og kravene fra et internationalt uddannelses- og arbejdsmarked sætter allerede i dag rammerne for de tekniske og merkantile professionsuddannelser. I virksomhedernes udviklingsafdelinger har ingeniører og handelsuddannede en væsentlig indflydelse på en af Danmarks udfordringer i disse år: At sørge for at ny viden og teknologi og nye ideer bliver til en god forretning. Investering i høj kv alitet, international standard og global orientering i de tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser er derfor et centralt ele- ment for den nationale konkurrenceevne. De pædagogiske og socialfaglige professioner er kul  turelt og lovgivningsmæssigt knyttet til hje  mlandet og de mennesker, der bor lokalt. De sundhedsfaglige professioner har tradition for og erfaring med et globalt virkefelt fra professionernes rolle i internationale bistandsopgaver, men har i øvrigt samme n ationale rødder. For disse professioner sætter mobiliteten på verdensplan og dens ændring af befolkningens etniske og kult u- relle sammensætning er ny ramme for professionsudøvelsen. Læreren, pædagogen, sygeplejersken og socia l- rådgivere skal i stigende grad  løse opgaver i en multikulturel sammenhæng og sættes i spidsen for nye int e- grationsopgaver. Det kræver omstilling, nye praksisformer og justering af værdigrundlag og syn svinkler. 2. Danmarks styrke i et globalt uddannelsesmarked Danmark er et af de få la nde, hvor der er en god sammenhæng me  llem teori og praksis både i professioner og i uddannelser. Diplomingeniøruddannelserne er gode eksempler på dette. Da  nmark vil formentlig kun på meget få områder kunne lære andre noget på det teoretiske felt. På rent a kademiske og forskningstunge om- råder vil der være lande, der bare i kraft af deres befolkningsunderlag vil være langt bedre rustet end Da n- mark. Men vi vil på en række felter kunne lære andre, hvad de skal bruge teorien til. Professionsudda nnel- sesområdets o msætning af teori til praksis kunne være et godt bud på, hvor Danmark kunne være konkurre n- cedygtig. Det er den styrke, der gør Danmark til et samfund præget af fleksibilitet, o   mstillingsevne og bru- ger-drevet innovation. Danmark er desuden kendt for de ”b løde værdier”, der fre mmer team-work og kreativ tænkning. Det er kompetencer, der efterspø rges i stigende grad i det stadig mere grænseoverskridende, glob  a-

Ny Vestergade 17, st.tv. * 1471 København K * tlf. 33 38 22 00 * Fax 33 38 22 09 *  www.cvu-rk.dk * cvu-rk@cvu-rk 2 liseret arbejdsmarked. Bl.a. Sydøstasien viser interesse for lærer   - og pædagoguddannelser, der f  remmer disse bløde kompete ncer. 3. Forudsætninger for internationalisering Professionsbacheloruddannelserne udspringer af og bør også i fremtiden være centrale redskaber for en må l- rettet kompetenceopbygning til det nationale arbejdsmarked. Samtidig bør u ddannelsernes rammer udformes, så de muliggør, at internationale uddanne  lses- og kompetencebehov kan imød ekommes med udvikling og udbud af særlige forsøgsuddannelser, særlige udda nnelsesforløb eller egentlige nye uddannelser målrettet internationale uddannelsesformål. Globaliseringen udfordrer alle niveauer i den danske uddannelsessektor. Lokalt og sektorvis skal der tænkes nye tanker og findes nye ramme for uddannelsesopgaven. Tilpasning til et globalt uddannelsesmarked kræ- ver fleksible rammer for uddannelsesudviklingsopgaven. Etablering af incitamentstrukturer, som det kendes fra andre varer og ydelser, der udbydes på et globalt marked, vil være en væsentlig styringsmæssig opgave på centralt niveau. Derimod må det forventes, at konku  rrencen på det globale  uddannelsesmarked vil gøre det vanskeligt fortsat at sikre et relevant videregående u ddannelsesudbud gennem central planlægning og styring af uddannelsernes indhold. De tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser udvikles allerede i dag inden for en ramme, der gør de enkelte uddanne lser genkendelige og samtidig giver rum for fornyelse og fleksibel tilpasning til æ  n- dringer i kompetencebehov og markeder. De sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser har en lignen- de ramme, men er samtidig knyttet sammen med en autorisation, der sætter grænser for forsøgs - og udvik- lingsmulighederne. På det pædagog   iske professionsbacheloruddannelsesområde ville en rammeb ekendtgø- relse om uddannelserne også kunne skabe fleksible muli gheder for at gennemføre forsøg m  ed eksisterende eller udvikle egentlige nye pædagogiske professionsbacheloruddannelser rettet mod internationale uddanne  l- sesbehov eller det globale uddannelsesmarked. CVU-Rektorkollegiet anbefaler: At uddannelseslovgivning udformes, så den sikrer udvikli ngsperspektivet i og internationaliseringen af alle professionsbacheloruddannelser. At der iværksættes et udviklingsarbejde mellem CVU -Rektorkollegiet og Undervisningsministeriet om fastlæggelse af strategi for professionsbacheloruddannelsernes position og   rolle på det globale uddanne l- sesmarked. 4.  Øget mobilitet. Tiltrækning af flere dygtige udenlandske st uderende til Danmark Smidig og effektiv administration af indrejse- og opholdstilladelser, gode vilkår for bosættelse i form af ti   l- strækkelige og billi  ge studenterboliger, en åben, tolerant og inkluderende kultur er v æ  sentlige elementer i et lands evne til at tiltrække dygtige udenlandske stud  erende. På institutionsn iveau styrkes ”modtage - kapaciteten” gennem opbygning af effektive internationale kontorer , ansættelse af inte  rnationalt orienterede medarbejdere med de nødvendige sproglige kompetencer, udbud af studier på engelsk,   sprog- og kulturun- dervisning, organiseret tilknytning til et studentermiljø, host -students og faste lærere, tæt samarbejde med og kontakt til de studerendes hjeminstitution og kvalitetssikring af studieopholdet i Danmark. På uddannelsesniveau er det vigtigt at kunne tilbyde højt kvalific  erede studieelementer/-moduler, der tilpas- ses de uddannelser, de udenlandske studerende kommer fra, i samarbejde med hjemlandene. Det forudsætter med andre ord udvikling og udbud af særlige tilbud og ydelser uden for standardydelsen. Derfor er det vi  g- tigt at få afklaret vilkår og betingelser for opkrævning af gebyrer/betaling for sæ rlige ydelser.

Ny Vestergade 17, st.tv. * 1471 København K * tlf. 33 38 22 00 * Fax 33 38 22 09 *  www.cvu-rk.dk * cvu-rk@cvu-rk 3 CVU-Rektorkollegiet anbefaler, at der i en flerårsplan for en stærk University College   -sektor afsættes midler til international markedsføring, herunder f.eks. til særlige stipendier, taxameterfinansieret kvote eller mobil   i- tetsprogram til tiltrækning af dy  gtige studerende fra de nye ekspanderende øk onomier i Østen. 5. Sprogproblematikken og professionsbacheloruddannelserne For de professioner, der er udsat for den største globale konkurre nce, vil gode sprogkundskaber i engelsk og andre fremmedsprog blive centrale kompetencer. Flere og flere uddannelser bør derfor gennemføres i et i  n- ternationalt miljø, og det må forventes, at u  ndervisningssproget på flere udda nnelser vil blive engelsk. Flere professionsuddannelser er allerede begyndt at udvikle og tilbyde engelsksprogede moduler. Derfor er det et problem, at adgangen til at aflægge prøver på andre sprog end dansk ikke eksisterer for dele af pædagog - og læreruddannelsen, jf. reglerne i den nye eksamen  sbekendtgørelse, ligesom forhold i forbindelse med autor i- sationen på det sundhedsfaglige uddannelsesområde begrænser mulighede rne for engelsksproget undervis- ning. Det hænger heller ikke sa  mmen med, at man kan give merit for dele af uddannelsen, der er gennemført i udlandet på et andet sprog. På grund af sprogprob  lematikken og uklarheder omkring anerkendelse af inter- nationale elementer/moduler i grunduddannelserne (herunder taxametertilskrivning) er det uvist, hvorvidt det er muligt for professionsuddannelserne at deltage i udviklingen af Joint Programmes. CVU-Rektorkollegiet anbefaler, at sprogbarriererne for internationalisering fjernes. 6. Øget mobilitet. Studie  - og praktikophold i udlandet for professionsbachelorstuderende CVU-Rektorkollegiet ser studie- og praktikophold i udlandet som et redskab til at øge u ddannelsernes kvali- tet og relevans i forhold til professionsudøvelsen. Derfor bør også lærerstuderende have m ulighed for at af- vikle praktik i udlandet. CVU-Rektorkollegiet anbefaler, at der i en flerårsplan for en stærk University College   -sektor afsæ  ttes midler til og skabes mulighed for flere og bedre studie- og praktikophold i udlandet gennem: Forberedende sprog- og kulturundervisning og tilknyttet dansk lærer under opholdet i udla  ndet. Fleksible udvekslingsperioder og forbedret finansiering af mobilitetsprogrammerne. Meritordninger. Ressourcer til at indgå strategiske partnerskaber med de bedste udenlan dske institutioner. 7. Det globale udsyn i uddannelserne. Mobilitet og netværksda  nnelse blandt underviserne Det er afgørende at skabe en incitamentstru ktur blandt underviserne, der tilskynder til og bakker op om in- ternationalt samarbejde og netværksdannelse.   Lærerudveksling bør være en formalis eret del af lærernes kompetence udvikling, f.eks. i lektorkvalificering for CVU-undervisere. CVU-Rektorkollegiet anbefaler, at lærerudveksling priorit  eres højt. 8. Diplom- og masteruddannelser med internationalt sigte Gennem udbud af masteruddannelser vil CVU-sektoren kunne udbygge og målrette en given professionsu d- dannelse til udøvelse af professionen uden for l andets grænser eller rettet mod udfordri  nger i en multikulturel sammenhæng inden for landets grænser. Det vil være et væsentligt element i at sikre professionsuddanne l- sernes attraktivitet, og samtidig vil det ligestille CVU’erne med deres europæiske ”søste r-”institutioner. CVU-Rektorkollegiet anbefaler, at CVU-sektoren godkendes til masteruddannelser, der sigter mod at profes- sionel håndtering af professionsudøvelsen i international og/eller multikulturel samme  nhæng.