TALEPAPIR

 

DET TALTE ORD GÆLDER

 

 

 

 

 

Anledning	Åbent samråd i Folketingets Uddannelsesudvalg
Titel	Samrådsspørgsmål D-I om højskoler
MÃ¥lgruppe	Folketingets Uddannelsesudvalg
Arrangør	Folketingets Uddannelsesudvalg
Taletid	Ca. 10 minutter
Tid og sted	30/11 2005 kl. 9-10 i UDUs mødesal

 

Disposition

1.      SamrÃ¥dsspørgsmÃ¥l D om regeringens initiativer som opfølgning pÃ¥ Højskoleudvalget

2.      SamrÃ¥dsspørgsmÃ¥l E om højskolerne og uddannelsesindsats og vejledning

3.      SamrÃ¥dsspørgsmÃ¥l F omhøjskolen og restgruppen af unge uden ungdomsuddannelse

4.      SamrÃ¥dsspørgsmÃ¥l G om anvendelse af begrebet ”højskole”

5.      SamrÃ¥dsspørgsmÃ¥l H om forslag fra DF om særlige højskolekurser for unge kriminelle

6.      SamrÃ¥dsspørgsmÃ¥l I om omlægning af elevtilskuddet

 

1. Samrådsspørgsmål D:

”Hvilke initiativer har ministeren tænkt sig at tage med henblik på det af regeringen nedsatte højskoleudvalgs anbefalinger om en reform af højskoleloven?”

 

Svarforslag:

 

·        Højskoleudvalget blev nedsat ved Ã¥rsskiftet 2003/04 og skulle drøfte folkehøjskolens placering i det danske samfund med udgangspunkt i den gældende formÃ¥lsbestemmelse for folkehøjskolen.

·        Opgaven for udvalget var at komme med udgiftsneutrale forslag til fremtidens folkehøjskole.

·        Baggrunden for udvalgets nedsættelse var et fald i antallet af højskolelever.

·        NÃ¥r faldet i antallet af højskoleelever gennem de seneste 8-10 Ã¥r er større end faldet i ungdomsÃ¥rgange, skyldes det ikke, at højskolerne har fÃ¥et dÃ¥rligere vilkÃ¥r i denne regerings tid. For det er nemlig ikke tilfældet. Det skyldes snarere, at smÃ¥ ungdomsÃ¥rgange medfører, at der er flere, der konkurrerer om de unges opmærksomhed. Her mÃ¥ højskolerne indstille sig pÃ¥ markedsvilkÃ¥r.

·        Højskoleudvalget afleverede sin rapport til min forgænger i december 2004.

·        Udvalget kom med en række forslag, som jeg i stor udstrækning er indstillet pÃ¥ at følge.

·        Det drejer sig først og fremmest om forslaget om at kombinere et højskoleophold med formelle uddannelser, men ogsÃ¥ forslagene om realkompetence, vejledning, integration, forholdet mellem korte og lange kurser og regelforenkling.

·        Herudover kom udvalget med nogle forslag, som gik ud over kommissoriets forudsætning om udgiftsneutralitet.

·        Det drejer sig om et forslag om at genetablere en statslig elevstøtteordning for elever pÃ¥ lange kurser, et forslag om et etÃ¥rigt kompetencegivende højskolekursus, der for at blive en realitet kræver ekstra offentlig støtte til elevbetalingen – f.eks. i form af SU – og et forslag om, at 15 % af en højskoles Ã¥rselever kan opnÃ¥s pÃ¥ kurser, der er tilrettelagt for særlige grupper.

·        Uanset dette vil jeg se positivt pÃ¥ at højskolekurser bliver tilgængelige for særligegrupper, for hvem højskolerne i dag ikke er et reelt tilbud, gennem en mulighed for at tilrettelægge kurser for en lukket gruppe.

·        Hertil kommer, at udvalget foreslog en ny formÃ¥lsparagraf – ogsÃ¥ det lÃ¥ ud over forudsætningerne for udvalgets arbejde. OgsÃ¥ her er jeg dog indstillet pÃ¥ at se positivt pÃ¥ en lovændring.

·        Det skal ikke være nogen hemmelighed, at disse forslag har kompliceret lov-arbejdet i forlængelse af Højskoleudvalget. 

·        Afdækningen af de økonomiske problemer har nødvendiggjort en udskydelse af et lovinitiativ til 2006.

·        Under indtryk af højskolernes meget trængte økonomi er jeg indstillet pÃ¥ at undersøge muligheden for at fremsætte et lovforslag allerede i begyndelsen af 2006, der giver skolerne mulighed for at tilbyde kurser, der kombinerer klassisk højskoleundervisning med kompetencegivende undervisning.

·        Efter ønske fra Højskoleforeningen er jeg indstillet pÃ¥ at omfordele den individuelle elevstøtte til taxametertilskud til skolerne, sÃ¥ de kan nedsætte prisen pÃ¥ et højskoleophold tilsvarende. For at imødekomme ønsket var jeg indstillet pÃ¥, at dette forslag kunne gennemføres allerede her i efterÃ¥ret, men efter aftale med foreningen er vi enige om, at forslaget skal indgÃ¥ i en kommende samlet løsning.

2. Samrådsspørgsmål E:

”Hvordan forestiller ministeren sig, at de danske højskoler kan indgå som et delelement i den fremtidige uddannelsesindsats over for unge, og hvorledes mener ministeren, at vejledningsindsatsen/-systemet skal forholde sig til oplysningen og vejledningen om højskoleforløb?”

 

Svarforslag:

 

·        Et højskoleophold har altid haft bÃ¥de en afklarende og en faglig betydning for eleverne.

·        Den afklarende funktion blev styrket, da regeringen i 2003 fik vedtaget en lovændring, der betød, at højskoler skal vejlede eleverne om valg af uddannelse og erhverv. Herved kan højskolerne medvirke til at eleverne fÃ¥r afklaret deres fremtid og muligheder.

·        Et flertal i Højskoleudvalget anbefaler, at den faglige rolle skal styrkes ved, at et højskoleophold skal kunne kombineres med elementer fra kompetencegivende uddannelser. Jeg er enig i dette synspunkt.

·        PÃ¥ den mÃ¥de kan højskolerne i endnu højere grad medvirke til, at flere unge kommer i gang med en uddannelse.

·        Ministeriet har i et samarbejde med Højskoleforeningen udformet en model for et samarbejde mellem højskolerne og uddannelsesinstitutionerne, som ser ud til at være til gavn for alle parter.

·        Nogle unge mÃ¥ opgive at fuldføre den uddannelse, de er begyndt pÃ¥, og andre er ikke parate til at pÃ¥begynde en videregÃ¥ende uddannelse efter et afsluttet studieforberedende forløb.

·        For nogle af disse unge kan et højskoleophold være den bedste mulighed.

·        Den vejledning, som forestÃ¥s af Ungdommens Uddannelsesvejledning og Studievalg, skal bidrage til, at vejledning om valg af uddannelse og erhverv bliver til størst mulig gavn for den enkelte og for samfundet. Her kan et forløb pÃ¥ en højskole i nogle tilfælde være det, der bedst bidrager til, at denne mÃ¥lsætning realiseres.

3. Samrådsspørgsmål F:

”Hvordan ser ministeren højskolernes rolle som bidragsydere til løsning af de problemer, som restgruppen af unge uden uddannelse står i? Her tænkes ikke mindst på integrationsindsatsen og forberedelse til uddannelse m.v.”

 

Svarforslag:

 

·        Det er som bekendt regeringens mÃ¥lsætning, at 95 % af en ungdomsÃ¥rgang fÃ¥r en kompetencegivende uddannelse i 2015. Det er et ambitiøst mÃ¥l, som kræver indsats overalt i uddannelsessystemet - ogsÃ¥ i folkehøjskolen.

·        Jeg har allerede været inde pÃ¥ forslaget om, at et højskoleophold skal kunne kombineres med kompetencegivende uddannelser.

·        Herudover har regeringen ved finanslovsaftalerne gennem de seneste Ã¥r sikret, at der er økonomiske muligheder for, at højskolerne kan gøre en særlig indsats over for unge, som ikke har nogen kompetencegivende uddannelse, og over for indvandrere og deres efterkommere.

·        Unge uden kompetencegivende uddannelse udløser et ekstra taxametertilskud til højskolerne pÃ¥ 14.600 kr. pr. Ã¥rselev. Beløbet kan efter skolens valg bruges til at nedsætte prisen, sÃ¥ det bliver lettere for de unge at betale for opholdet, eller det kan bruges til en styrket indsats over for de unge, mens de er pÃ¥ højskolen. Det kan f.eks. være i form af ekstra intensiv undervisning eller en særlig vejledningsindsats.

·        Tilsvarende er der indført et tillægstaxameter til indvandrere og deres efterkommere. Taksten er i 2006 pÃ¥ 21.361 kr. pr. Ã¥rselev. OgsÃ¥ her kan skolen selv vurdere, hvordan beløbet anvendes bedst muligt.

·         Da taksterne kan kombineres, at kan der gøres en ganske særlig indsats over for unge indvandrere uden kompetencegivende uddannelse.

4. Samrådsspørgsmål G:

”Er ministeren enig i, at begrebet højskoler dækker den skoleform som landets folkehøjskoler i mere end 100 år har udviklet og udbudt, og at betegnelsen ”højskoler”, der er anvendt om de nye regionale CVU’er er uheldig og bør laves om?”

 

·        Nej, det er jeg ikke enig i. Tværtimod synes jeg, at betegnelsen Center for VideregÃ¥ende Uddannelser – CVU – har vist sig at være uheldig. Jeg er derfor glad for, at vi fra regeringens side nu har foreslÃ¥et, at CVU’erne og de resterende, enkeltstÃ¥ende MVU-institutioner samles i nye højskoler for videregÃ¥ende uddannelser.

·        Om betegnelsen højskole kan jeg i øvrigt oplyse, at den allerede anvendes om bÃ¥de folkehøjskoler og videregÃ¥ende uddannelsesinstitutioner.

·        Ifølge Nudansk Ordbog (13. udgave, 1989) kommer højskole fra det tyske ord hochschule og anvendes dels om en højere undervisningsanstalt, dvs. en højere fagskole, dels om en folkehøjskole.

·        Ingeniørhøjskoler, sociale højskoler, Danmarks Journalisthøjskole og Den Grafiske Højskole er eksempler pÃ¥, at betegnelsen højskole allerede anvendes om videregÃ¥ende uddannelsesinstitutioner med udbud af professionsbacheloruddannelser.

5. Samrådsspørgsmål H:

”Er ministeren enig i Dansk Folkepartis forslag om etablering af særlige højskoleforløb for unge kriminelle eller i modsat fald, hvordan mener ministeren, at højskolerne i højere grad end nu kan være med til at løse dele af de samfundsudfordringer vi står overfor, eventuelt gennem særlige taxameter tilskud til særlige målgrupper?”

 

Svarforslag:

 

·        Jeg kender ikke til, at Dansk Folkeparti har fremsat et forslag om, at der skulle etableres særlige højskoleforløb for unge kriminelle.

·        Men jeg kan forstÃ¥, at fru Louise Frevert i JyllandsPosten er citeret for en idé eller et forslag om at ombygge nogle af de nuværende efterskoler og højskoler til institutioner, hvor man kan placere kriminelle indvandrere i et Ã¥r uden mulighed for at forlade stedet. Her skal de undervises i dansk sprog og kultur.

·        Ideen har sÃ¥ledes – som jeg forstÃ¥ det - ikke noget med egentlige højskolekurser at gøre. Det vedrører derimod et forslag til uddannelsesaktiviteter inden for Kriminalforsorgen, hvorfor jeg mÃ¥ henvise udvalget til justitsministeren, som jeg ikke har haft lejlighed til at drøfte fru Louise Freverts idé eller forslag med.

6. Samrådsspørgsmål I:

”Hvordan mener ministeren, at omlægningen af elevtilskuddet vil gavne elever med særlig vanskelig økonomisk baggrund?”

 

Svarforslag:

 

·        Baggrunden for at foreslÃ¥ en omlægning af elevtilskuddet er ikke mindst et ønske fra Højskoleforeningen. Foreningen forventer, at dette vil føre til en generel sænkning af deltagerbetalingen, og bidrage til, at flere vil vælge et højskoleophold.

 

·        Fordelen for højskolerne vil være, at de frit kan disponere over midlerne. Der vil sÃ¥ledes heller intet være til hinder for, at højskolerne fortsat benytter midlerne til at sænke deltagerbetalingen for økonomisk svage grupper.

 

·        Desuden taler det for en nedlæggelse af ordningen, at flertallet af højskolerne ikke har anvendt midlerne fuldt ud til at nedsætte deltagerbetalingen, men har sparet op af dem.

 

·        Ved udgangen af 2002 havde højskolerne tilsammen opsparet ca. 10,3 mio. kr. og ved udgangen af 2003 var dette beløb steget til 18,5 mio. kr.

 

·        Der er altsÃ¥ en tendens til, at skolerne sparer flere og flere penge op af elevstøtten.

 

·        Ved at nedlægge elevstøtten og give midlerne som et tilskud til højskolernes lange kurser, vil man i stedet kunne nyttiggøre midlerne til et af de formÃ¥l, som Højskoleudvalget har ønsket fremmet – nemlig en generel sænkning af deltagerbetalingen pÃ¥ de lange kurser.

 

• Forslaget er derfor ment som en imødekommelse af ønsket om, at der sker noget pÃ¥ dette omrÃ¥de med det samme. Det var mit hÃ¥b, at en generel sænkning af deltagerbetalingen kunne fÃ¥ den effekt, som Højskoleforeningen forventede, og derved medvirke til, at højskolerne fik bedre vilkÃ¥r. Og at højskoler derfor vil være et tilbud til alle – ogsÃ¥ elever med vanskelig økonomisk baggrund.

 

·        Men som jeg sagde indledningsvis, er jeg blevet enig med højskoleforeningen om, at forslaget bedre kan indgÃ¥ i en samlet løsning senere. Denne løsning vil jeg som nævnt arbejde for at kunne fremsætte forslag om allerede i begyndelsen af næste Ã¥r.