Bemærkninger til: Forslag til lov om uddannelse til pædagog,
fremsat 2. Nov. 2005 af Bertel Haarder
Af Karin Siff Munck, Sundhedsplejerske, Cand.Cur og lektor ved Højvang Seminariet og underskrevet af 42 lektorer og adjunkter i sundhedsfag.
Indsigelser og kommentarer vægter profil og kvalificering på pædagogisk professionsbachelor niveau og med vægt på de niveauer pædagoger skal kunne operationalisere i forhold til: Samfund, lokalsamfund, institution, gruppe, barn/ung/voksen/ældre og familie i forskellige livsfaser og livssituationer.
Kommenteringen vil lægge vægt på § 1, § 1 stk.1, stk. 5 og §5 og §6, hvoraf det fremgår at sundhedsfag fremover skal være et liniefag der kan vælges af nogle studerende og under temaet: Sundhed, krop og bevægelse.
Indsigelser og kommentering:
Det overordnede tema: Sundhed, krop og bevægelse, fremstår umiddelbart som en meget forenklet og snæver synsvinkel på de sundhedsproblemer der i dag epidemiologisk er påvist indenfor pædagogers typiske målgrupper: Børn, unge, børn og unge med særlige psyko-sociale behov, handicappede, psykisk syge og udviklingshæmmede.
Eksempelvis er det igennem de sidste 20 år tiltagende blevet åbenbart at børn og unges sundheds og sygdomsmønster gennemgribende har ændret karakter .
De levevilkÃ¥rsbetingede fattigdomsproblemer har ændret karakter fra mangelsygdomme pÃ¥ grund af fattigdom til mere komplekse â€mangelsygdomme†pÃ¥ grund af uvidenhed og manglende handlekompetence overfor de langt mere komplekse muligheder og udfordringer mennesker lever i i dag i det moderne samfund.
Den første landsrepræsentative skolestartundersøgelse gennemført i 1988/89 og publiceret i 1991 er den første der klart anskueliggør dette skift. Af de undersøgte børn havde 23,8 % trivsels og udviklingsproblemer og 15,7% havde helbredsproblemer. Desuden blev det påvist at de problemer og lidelser børnene levede med først blev erkendt når de kom i skole. Heri at pædagoger, til trods for at det var den faggruppe der havde tættest kontakt med børn og forældre ganske enkelt ikke var dygtige nok til hverken at identificere eller sætte ind overfor disse nye sundheds og helbredsproblemer.
Denne undersøgelse var central i forhold til den sundhedspolitiske debat og ved valg af indhold og tilrettelæggelse af lov, bekendtgørelse og retningslinier for Forebyggende sundhedsordninger for børn fra 1996. Heri indgår pædagoger for første gang som en klar samarbejdspartner og central fagperson i forhold til nytænkning indenfor forebyggelse på børneområdet(Sundhedsministeriet 1994).
Problemet har blot været at denne ændring aldrig er slået igennem hverken i ledelsen på seminarier, i den pædagogiske uddannelse på landsplan eller i praksisfeltet. At Lov om pædagoguddannelsen er ikke blevet ændret eller justeret i perioden fra 1996 til i dag, kan være en medvirkende årsag, men manglende tradition og forståelse for tværfagligt samarbejde også på uddannelsesområderne, må forventes også at have spillet ind. Endelig har der ikke været politisk og administrativ tradition for samarbejde omkring børn /unge mellem social,- sundheds og undervisningsområderne. Hvilket må erkendes at have haft ubehagelige konsekvenser og medført manglende gennemslagskraft på ellers gode intentioner indenfor de respektive områder.
Pædagoger er som tidligere anført den faggruppe der har tættest kontakt og kontinuerligt over år med forskellige brugergrupper. Denne helt unikke situation bør kvalificeret udnyttes til fremme af sundhed og mestring i befolkningen, men dette vil forudsætte væsentlig faglig viden og kompetence hos pædagoger.
Sundhed er generelt et højt prioriteret område i befolkningen.
Den danske befolkning er generelt i dag veluddannet og har langt større krav og forventninger til de fagpersoner de møder. Dette er allerede i dag et væsentligt fagligt problem for mange pædagoger.
Derfor må det undre og bekymre, at det kan findes samfundsmæssigt forsvarligt at ikke alle pædagoger skal have faglige forudsætninger for at kunne indgå i især den primære/sekundær forebyggelse og sundhedsfremme.
Grundlæggende viden indenfor sammenhænge mellem livsstil, levevilkÃ¥r, forebyggelse, sundhedsfremme som metoder. Desuden at problemstillinger som f.eks. misbrug, seksualitet, stress, medfødte sygdomme, psykiske sygdomme og lidelser, sammenhænge mellem social kompetence og helbred, sammenhænge mellem etnicitet sundhed, sygdom og helbred, sammenhænge mellem selvværd og selvtillid og helbred er temaer hvor pædagoger fagligt i en professionsbachelor burde uddannes til professionelt at kunne indgÃ¥.Â
Hertil, WHO beskriver, at psykiske sygdomme og lidelser i den europæiske region i dag har et epidemisk omfang, og sundhedsøkonomisk er den næst tungeste post efter hjerte kar sygdomme.
Det mÃ¥ derfor anbefales at alle pædagoger sikres viden og kompetence indenfor centrale problemstillinger, dilemmaer, begreber og metoder indenfor sundhedsomrÃ¥det, sÃ¥ledes at pædagoger kan blive en kvalificeret samarbejdspartner overfor sÃ¥vel brugergrupper som i tværfaglige samarbejde i relation til respektive mÃ¥lgrupper. Ligeledes mÃ¥ det anbefales at nogle pædagoger specialiseres, sÃ¥ledes at disse kan blive frontpersoner i relation til sundhed og sundhedsproblemer bÃ¥de overfor mÃ¥lgrupper og deres pÃ¥rørende, som overfor øvrige personale i de enkelte institutioner.Â
Det må anbefales:
- At sundhedspædagogik som teori og metode vægtes og indgår i hovedfaget pædagogik
- At pædagogiske og sundhedspædagogiske teorier skal inddrage og eksemplificeres og konkretiseres i forhold til fremme af personlig mestring af eget liv, handlekompetence og om forudsætninger for opbygning af selvværd, selvtillid og social kompetence
- At viden og metoder til temaet â€den sundhedsfremmende institution†skal indgÃ¥ i hovedfaget â€individ, institution og samfundâ€
- At det â€individ†der indgÃ¥r i hovedfaget â€individ, institution og samfund†omfatter det eksistentielle perspektiv pÃ¥ individ og ikke alene det sociologiske â€Individâ€.
- At temaet sundhed og sygdom i et kulturperspektiv indgÃ¥r i hovedfaget :†Dansk, kultur og samfundâ€
- At der i §6 om specialisering i forhold til målgrupper skal suppleres med en specialisering indenfor området: mennesker i alle aldre med psykiske og psyko-somatiske sygdomme og lidelser.
Såfremt der i det videre arbejde med denne lov og efterfølgende bekendtgørelse og retningslinier skulle være behov for faglig inspiration og en konkret arbejdsindsats vil gruppen af sundhedsfaglærerer gerne stille repræsentanter til rådighed.
Litteratur:
Sundhedsministeriet: konferencerapport: Fremtiden for sundhedsordninger for børn, afholdt 28.februar 1994.
Madsen M. Lindahl: Børns sundhed ved skolestart 1988/89. DIKE 1991
Kamper-Jørgensen F. og Gert Almind: Forebyggende sundhedsarbejde, Munksgaard 2004.
Kampmann p. Og Fritz v. N. Nordheim Nielsen: Tal om børn. - En statistisk beskrivelse af børns opvækst og levevilkår i Danmark 196 med opfølgning.
Michelsen N.: Børns sundhedstilstand. Rapport fra konferencen: Fremtidige sundhedsordninger for børn. Sundhedsministeriet 1994
Qvortrup J.: Børn halv pris. Nordisk barndom i samfundsperspektiv. Sydjysk Universitetsforlag 1995.
Michelsen Niels: Sunde børn i sunde daginstitutioner. Ugeskrift for læger 1991
P. Uldall: Spæd og små børns almindelige sygelighed og pasningsformer og børns infektioner. Ugeskrift for læger 1998 2345-51
Juul S.: Sårbarhedsskabende træk i det moderne samfund, Socialforskningsinstituttet 96:8
WHO: Mental Health: Facing the Challenges, Building Solutions, 2005
WHO: Depression: Social and economic Timebomb. Strategies for Quality of Care, 2001
Underskrifter:
I det følgende har i alt 39 adjunkter og lektorer i sundhedsfag underskrevet ovenstående bemærkninger til lovforslag.
Kontaktperson:
Karin Siff Munck
Lektor i sundhedfag, Højvangseminariet, Skolevej 6, 2600 Glostrup
Mail: [email protected] Tlf 22352112
Anne Vibeke Plenge
lektor i sundhedsfag, CVUSyd Pædagoguddannelsen
Lene Kjær
Lektor i sundhedsfag, Peter Sabroe Seminariet, Ã…rhus
Anna Grethe Smith
Seminarielærer/Sundhedsfaglærer, CVU Sønderjylland (Haderslev)
Jonna Larni Nøttrup
Lektor i Sundhedsfag, Kolding Pædagogseminarium
Karen Nørgaard
Sundhedsplejerske og adjunkt i sundhedsfag, Københavns Pædagogseminarium
Charlotte Berg Pedersen
Lektor i bevægelsesfag, Slagelse Pædagogseminarium
Â
Lotte Klint
Lektor i sundhedsfag, Hovedstadens Pædagogseminarium
Jette Tørning
Underviser i sundhedsfag, Hovedstadens pædagogseminarium
Helen N. Rasmussen
Sundhedsplejerske og adjunkt i sundhedsfag, Jydsk Pædagog-Seminarium.
Charlotte Eli Pedersen
Lektor i sundhedsfag, Københavns Socialpædagogiske Seminarium
Liselotte Paaske Nielsen
Lektor i sundhedsfag. Cand pæd. pæd. CVU-syd, pædagoguddannelsen, Nykøbing Falster
Hanne Lyder
Lektor i sundhedsfag, CVU Fyn Fyns Pædagogseminarium.
Merete Bundsgaard
Lektor i sundhedsfag, CVU Fyn Fyns Pædagogseminarium
Mikala Bjerg
Lektor i sundhedsfag, Frøbelseminariet, Frederiksberg
Dorte Celinder
Lektor i sundhedsfag, Frøbelseminariet, Frederiksberg
Per Unger
Lektor i sundhedsfag, Frøbelseminariet, Frederiksberg
Inger Jakobsen
Lærer i sundhedsfag, Jydsk Pædagog Seminarium, Århus
Trine Etzerodt
Lektor i sundhedsfag, Aabenraa seminarium
Uwe Schultz
Lektor, Aabenraa seminarium
Anja Richter
Lektor i sundhedsfag, Roskilde seminarium
Merete Dyhr
Lektor i sundhedsfag, Roskilde seminarium
Karsten Johansen
Lektor i sundhedsfag, Ikast seminarium
Susanne Laudrup
Lektor, Gentofte soc. Pæd. Seminarium
Karen Møller-Jensen
Lektor Gedved seminarium
Kirsten Rigbolt
Hindholm seminarium
Kirsten Ringgaard
Holstedbro seminarium
Birthe Steinsson
Jysk pædagog.sem
Caroline Jakobsen
Ballerup seminarium
Britta Isaksen
Slagelse seminarium
Tina Lauridsen
Holstedbro seminarium
Mette Ehrenreich
Københavns pæd.sem.
Susanne Baumann Ravn
Jysk pæd.sem.
Randi Skovhus
Ikast seminarium
Bjarne Ernst
Adjunkt Højvangseminariet
Lektor Birgit Østermark
Skovtofte soc.pæd. seminarium
Dorte Johansen
Lektor Højvangseminariet
Vincent Hveengaard
Adjunkt Højvangseminariet
Karen Jørgensen
Lektor CVU Jelling, Pæd.sem
Inge Porsborg
Københavns soc. Pæd. Sem.
Henriette Sellebjerg
Gentofte pæd.sem
Lisbeth Poulsen
Lektor Hjørring pæd. sem
Â