Bemærkninger til: Forslag til lov om uddannelse til pædagog,

fremsat 2. Nov. 2005 af Bertel Haarder

 

Af Karin Siff Munck, Sundhedsplejerske, Cand.Cur og lektor ved Højvang Seminariet og underskrevet af 42 lektorer og adjunkter i sundhedsfag.

 

Indsigelser og kommentarer vægter profil og kvalificering på pædagogisk professionsbachelor niveau og med vægt på de niveauer pædagoger skal kunne operationalisere i forhold til: Samfund, lokalsamfund, institution, gruppe, barn/ung/voksen/ældre og familie i forskellige livsfaser og livssituationer.

 

Kommenteringen vil lægge vægt på § 1, § 1 stk.1, stk. 5 og §5 og §6, hvoraf det fremgår at sundhedsfag fremover skal være et liniefag der kan vælges af nogle studerende og under temaet: Sundhed, krop og bevægelse.

 

Indsigelser og kommentering:

 

Det overordnede tema: Sundhed, krop og bevægelse, fremstår umiddelbart som en meget forenklet og snæver synsvinkel på de sundhedsproblemer der i dag epidemiologisk  er påvist indenfor pædagogers typiske målgrupper: Børn, unge, børn og unge med særlige psyko-sociale behov, handicappede, psykisk syge og udviklingshæmmede.

 

Eksempelvis er det igennem de sidste 20 år tiltagende blevet åbenbart at børn og unges sundheds og sygdomsmønster gennemgribende har ændret karakter .

 

De levevilkårsbetingede fattigdomsproblemer har ændret karakter fra mangelsygdomme på grund af fattigdom til  mere komplekse ”mangelsygdomme” på grund af uvidenhed og  manglende handlekompetence overfor de langt mere komplekse muligheder og udfordringer mennesker lever i i dag i det moderne samfund.

 

Den første landsrepræsentative skolestartundersøgelse gennemført i 1988/89 og publiceret i 1991 er den første der klart anskueliggør dette skift. Af de undersøgte børn havde 23,8 % trivsels og udviklingsproblemer og 15,7% havde helbredsproblemer. Desuden blev det påvist at de problemer og lidelser børnene  levede med først blev erkendt når de kom i skole. Heri at pædagoger, til trods for at det var den faggruppe der havde tættest kontakt med børn og forældre ganske enkelt ikke var dygtige nok til hverken at  identificere eller sætte ind overfor disse nye sundheds og helbredsproblemer.

 

Denne undersøgelse var central i forhold til den sundhedspolitiske debat og ved valg af indhold og tilrettelæggelse af lov, bekendtgørelse og retningslinier for Forebyggende sundhedsordninger for børn fra 1996. Heri indgår pædagoger for første gang som en klar samarbejdspartner og central fagperson i forhold til nytænkning indenfor forebyggelse på børneområdet(Sundhedsministeriet 1994).

 

Problemet har blot været at denne ændring aldrig er slået igennem hverken i ledelsen på seminarier, i den pædagogiske uddannelse på landsplan eller i praksisfeltet. At Lov om pædagoguddannelsen er ikke blevet ændret eller justeret i perioden fra 1996 til i dag, kan være en medvirkende årsag, men manglende tradition og forståelse for tværfagligt samarbejde også på uddannelsesområderne, må forventes også at have spillet ind. Endelig har der ikke været politisk og administrativ tradition for samarbejde omkring børn /unge mellem social,- sundheds og undervisningsområderne. Hvilket må erkendes at have haft ubehagelige konsekvenser og medført manglende gennemslagskraft på ellers gode intentioner indenfor de respektive områder.

 

Pædagoger er som tidligere anført den faggruppe der har tættest kontakt og kontinuerligt over år med forskellige brugergrupper. Denne helt unikke situation bør kvalificeret udnyttes til fremme af sundhed og mestring i befolkningen, men dette vil forudsætte væsentlig faglig viden og kompetence hos pædagoger.

Sundhed er generelt et højt prioriteret område i befolkningen.

Den danske befolkning er generelt i dag veluddannet og har langt større krav og forventninger til de fagpersoner de møder. Dette er allerede i dag et væsentligt fagligt problem for mange pædagoger.

 

Derfor må det undre og bekymre, at det kan findes samfundsmæssigt forsvarligt at ikke alle pædagoger skal have faglige forudsætninger for at kunne indgå i især den primære/sekundær forebyggelse og sundhedsfremme.

Grundlæggende viden indenfor sammenhænge mellem livsstil, levevilkår, forebyggelse, sundhedsfremme som metoder. Desuden at problemstillinger som f.eks. misbrug, seksualitet, stress, medfødte sygdomme, psykiske sygdomme og lidelser, sammenhænge mellem social kompetence og helbred, sammenhænge mellem etnicitet sundhed, sygdom og helbred, sammenhænge mellem selvværd og selvtillid og helbred er temaer hvor pædagoger fagligt i en professionsbachelor burde uddannes til professionelt at kunne indgå. 

Hertil, WHO beskriver, at psykiske sygdomme og lidelser i den europæiske region i dag har et epidemisk omfang, og sundhedsøkonomisk er den næst tungeste post efter hjerte kar sygdomme.

 

Det må derfor anbefales at alle pædagoger sikres viden og kompetence indenfor centrale problemstillinger, dilemmaer, begreber og metoder indenfor sundhedsområdet, således at pædagoger kan blive en kvalificeret samarbejdspartner overfor såvel brugergrupper som i tværfaglige samarbejde i relation til respektive målgrupper. Ligeledes må det anbefales at nogle pædagoger specialiseres, således at disse kan blive frontpersoner i relation til sundhed og sundhedsproblemer både overfor målgrupper og deres pårørende,  som overfor øvrige personale i de enkelte institutioner. 

 

Det må anbefales:

 

-         At sundhedspædagogik som teori og metode vægtes og indgÃ¥r i hovedfaget pædagogik

 

-         At pædagogiske og sundhedspædagogiske teorier skal inddrage og eksemplificeres og konkretiseres i forhold til fremme af personlig mestring af eget liv, handlekompetence og om forudsætninger for opbygning af selvværd, selvtillid og social kompetence

 

 

-         At viden og metoder til temaet ”den sundhedsfremmende institution” skal indgÃ¥ i hovedfaget ”individ, institution og samfund”

 

-         At det ”individ” der indgÃ¥r i hovedfaget ”individ, institution og samfund” omfatter det eksistentielle perspektiv pÃ¥ individ og ikke alene det sociologiske ”Individ”.

 

-         At temaet sundhed og sygdom i et kulturperspektiv indgÃ¥r i hovedfaget :” Dansk, kultur og samfund”

 

-         At der i §6 om specialisering i forhold til mÃ¥lgrupper skal suppleres med en specialisering indenfor omrÃ¥det: mennesker i alle aldre med psykiske og psyko-somatiske sygdomme og lidelser.

 

 

Såfremt der i det videre arbejde med denne lov og efterfølgende bekendtgørelse og retningslinier skulle være behov for faglig inspiration og en konkret arbejdsindsats vil gruppen af sundhedsfaglærerer gerne stille repræsentanter til rådighed.

 

Litteratur:

 

Sundhedsministeriet: konferencerapport: Fremtiden for sundhedsordninger for børn, afholdt 28.februar 1994.

 

Madsen M. Lindahl: Børns sundhed ved skolestart 1988/89. DIKE 1991

 

Kamper-Jørgensen F. og Gert Almind: Forebyggende sundhedsarbejde, Munksgaard 2004.

Kampmann p. Og Fritz v. N. Nordheim Nielsen: Tal om børn. - En statistisk beskrivelse af børns opvækst og levevilkår i Danmark 196 med opfølgning.

 

Michelsen N.: Børns sundhedstilstand. Rapport fra konferencen: Fremtidige sundhedsordninger for børn. Sundhedsministeriet 1994

 

Qvortrup J.: Børn halv pris. Nordisk barndom i samfundsperspektiv. Sydjysk Universitetsforlag 1995.

 

Michelsen Niels: Sunde børn i sunde daginstitutioner. Ugeskrift for læger 1991

 

P. Uldall: Spæd og små børns almindelige sygelighed og pasningsformer og børns infektioner. Ugeskrift for læger 1998 2345-51

 

Juul S.: Sårbarhedsskabende træk i det moderne samfund, Socialforskningsinstituttet 96:8

 

WHO: Mental Health: Facing the Challenges, Building Solutions, 2005

 

WHO: Depression: Social and economic Timebomb. Strategies for Quality of Care, 2001

 

Underskrifter:

I det følgende har i alt 39 adjunkter og lektorer i sundhedsfag underskrevet ovenstående bemærkninger til lovforslag.

 

Kontaktperson:

Karin Siff Munck

 

 

 

Lektor i sundhedfag, Højvangseminariet, Skolevej 6, 2600 Glostrup

Mail: [email protected] Tlf 22352112

 

Anne Vibeke Plenge

lektor i sundhedsfag, CVUSyd Pædagoguddannelsen

 

Lene Kjær

Lektor i sundhedsfag, Peter Sabroe Seminariet, Ã…rhus

 

Anna Grethe Smith

Seminarielærer/Sundhedsfaglærer, CVU Sønderjylland (Haderslev)

 

Jonna Larni Nøttrup

Lektor i Sundhedsfag, Kolding Pædagogseminarium

 

Karen Nørgaard

Sundhedsplejerske og adjunkt i sundhedsfag, Københavns Pædagogseminarium

 

Charlotte Berg Pedersen

Lektor i bevægelsesfag, Slagelse Pædagogseminarium

 

Lotte Klint

Lektor i sundhedsfag, Hovedstadens Pædagogseminarium

 

Jette Tørning

Underviser i sundhedsfag, Hovedstadens pædagogseminarium

 

Helen N. Rasmussen

 

Sundhedsplejerske og adjunkt i sundhedsfag, Jydsk Pædagog-Seminarium.

 

 

Charlotte Eli Pedersen

Lektor i sundhedsfag, Københavns Socialpædagogiske Seminarium

 

Liselotte Paaske Nielsen

Lektor i sundhedsfag. Cand pæd. pæd. CVU-syd, pædagoguddannelsen, Nykøbing Falster

 

Hanne Lyder

Lektor i sundhedsfag, CVU Fyn Fyns Pædagogseminarium.

 

Merete Bundsgaard

Lektor i sundhedsfag, CVU Fyn Fyns Pædagogseminarium

 

Mikala Bjerg

Lektor i sundhedsfag, Frøbelseminariet, Frederiksberg

 

Dorte Celinder

Lektor i sundhedsfag, Frøbelseminariet, Frederiksberg

 

Per Unger

Lektor i sundhedsfag, Frøbelseminariet, Frederiksberg

 

Inger Jakobsen

Lærer i sundhedsfag, Jydsk Pædagog Seminarium, Århus

 

Trine Etzerodt

Lektor i sundhedsfag, Aabenraa seminarium

 

Uwe Schultz

Lektor, Aabenraa seminarium

 

Anja Richter

Lektor i sundhedsfag, Roskilde seminarium

 

Merete Dyhr

Lektor i sundhedsfag, Roskilde seminarium

 

Karsten Johansen

Lektor i sundhedsfag, Ikast seminarium

 

Susanne Laudrup

Lektor, Gentofte soc. Pæd. Seminarium

 

Karen Møller-Jensen

Lektor Gedved seminarium

 

Kirsten Rigbolt

Hindholm seminarium

 

Kirsten Ringgaard

Holstedbro seminarium

 

Birthe Steinsson

Jysk pædagog.sem

 

Caroline Jakobsen

Ballerup seminarium

 

Britta Isaksen

Slagelse seminarium

 

Tina Lauridsen

Holstedbro seminarium

 

Mette Ehrenreich

Københavns pæd.sem.

 

Susanne Baumann Ravn

Jysk pæd.sem.

 

Randi Skovhus

Ikast seminarium

 

Bjarne Ernst

Adjunkt Højvangseminariet

 

Lektor Birgit Østermark

Skovtofte soc.pæd. seminarium

 

Dorte Johansen

Lektor Højvangseminariet

 

Vincent Hveengaard

Adjunkt Højvangseminariet

 

Karen Jørgensen

Lektor CVU Jelling, Pæd.sem

 

 

Inge Porsborg

Københavns soc. Pæd. Sem.

 

Henriette Sellebjerg

Gentofte pæd.sem

 

Lisbeth Poulsen

Lektor Hjørring pæd. sem