C:\ConvertIt\DocFolder\$ASQ217469.DOC 1   Indledning Miljøministeriet har gjort indsigelse overfor Vej le Amts forslag til regionplan- tillæg nr. 8A  , som er fremlagt i offentlig høring i perioden fra den 1. juni til den 24. august 2005. Indsigelsen er ledsaget af et notat fra Skov- og Naturstyrelsen dateret 19. august 2005. Vejle Amt har bedt COWI om at kommentere de pro- blemstillinger, der rejses i notatet. 2   Birkemus Birkemus forekommer i to vidt adskilte hovedområder i Danmark: I det vestlige Limfjordsområde, især nord for fjorden, og i det    sydlige Jylland syd for en linie Horsens - Varde til 20 km syd for linjen Haderslev-Ribe (Jensen m.fl. 2001). I forbindelse med undersøgelserne til Dansk P attedyratlas er birkemus fundet i Jelling Skiv 2000-2001 og i Ollerup Kær ved Fårup Sø 2004 , hhv. ca. 6 km og 3 km fra vejprojektet. Birkemusen er endvidere eftersøgt, men ikke fundet  ved forundersøgelse n til Vejdirektoratets motorvejsprojekt Riis-Ølholm  -Vejle (Mø ller & Jensen 2004). Birkemus lever fortrinsvis på  lokaliteter hvor følgende naturtyper et tilstede indenfor kort afstand (Søgaard m.fl. 2005) : • Vandløb, væld, mose eller åbent vand • Diger, skrænter eller jordvolde • Åbent   areal, der ikke dyrkes eller græsses for intensivt Da disse naturtyper er tilstede i Vejle Å dalen ved Lille Gøddig Skov   , er det sandsynligt at birkemusen kan forekomme her. Den eksisterende vejdæmning over Vejle Å udgør allerede en barriere for de fleste dyrearter, således også for birkemusen. I forbindelse   med anlæg af den nye vej vil der blive gennempresset faunarør  i den eksisterende dæ  m- ning ogetableret flyde banketter i den eksisterende vandløbsunderføring  . Disse forbedringer vil primært være til gavn for odder og flere arter af min- dre pattedyr. Birkemusen stiller krav om åbne passager med lav vegetation af græs eller urter (Vejdirektoratet 2000). Det vurderes derfor, at birkemusen ikke vil kunne passere den eksisterende dæmning   efter etableringen af faunapasser- Memo Motortrafikvej Vandel - Bredsten Titel Vedr. Indsigelse fra Miljøministeriet Dato 12 .sept . 2005 Til Thorkild Kristensen, Vejle Amt Fra Ulla Rose Andersen, COWI COWI A/S Parallelvej 2 2800  Kongens Lyngby Telefon  45 97 22 11 Telefax  45 97 22 12 www.cowi.dk

C:\ConvertIt\DocFolder\$ASQ217469.DOC 2 / 5 . ne, hvilket den heller ikke kan i dag. Den eksisterende vej vil altså fortsat væ  re en barriere for arten. Birkemusen vil dog kunne passere under dalbroen ved den nye motortrafikvej. Det nye vejanlæg vurderes derfor ikke at påvirke  birkemusens spredningsmuligheder. Af hensyn til birkemusen bør man undgå anlægsarbejder i skrænter, diger og jordvolde i perioden oktober til maj, hvor arten sover vintersøvn (Møller & Jensen 2004). 3   Faunapassager I regionplantillægget indgår følgende faunapassager i vejprojektet: Stationering Type Dimension Forventet brug 2.600 Faunabro Minimum 20 m på det smalleste sted. Hjortevildt, harer m.fl. 3.115 Faunapassage Ø 1,5 m rør Mindre pattedyr, specielt græ vling 3.483 Kombineret underfø- ring Indvendig frihøjde min. 4,2 m, bredde 5 m. Adgangsvej til dam- brug. Vil kunne benyttes af rådyr, mindre pattedyr. 3.680 Dalbro ca. 195 m dalbro Hjortevildt, odder og andre mindre patte- dyr, padder, rekrea- tiv adgang. 6.880 Faunapassage Ø 0,5 m rør Mindre pattedyr og padder 7.680 Faunapassage Ø 1,5 m rør Mindre pattedyr og padder. 8.750 Faunapassage Ø 0,5 m rør Mindre pattedyr og padder 9.400 Faunapassage Ø 1, 5 m rør Mindre pattedyr og padder Rute 441 Kombineret underfø- ring Indvendig frihøjde min. 4,2 m, bredde 5 m. Adgangsvej til skov. Vil kunne benyttes af rådyr, mindre pattedyr. Billundvej (Eksiste- rende landevej) Faunapassage, etableret ved gen- nempresning i eksi- sterende dæmning. 2 x Ø 1,5 rør. Anlæg af banketter. Mindre pattedyr (fx odder) og padder Passagerne forsynes alle med hegn og beplantning, der skal lede dyrene frem til indgangene.

C:\ConvertIt\DocFolder\$ASQ217469.DOC 3 / 5 . 4   Kronvildt På det tidspunkt de biologiske undersøgelserne til VVM  -redegørelsen blev gennemført  (september 1997 - maj 2001 ) var der ikke forekomst af kronvildt på strækningen   øst for Vejle Å    (pers. medd. Peter Bjerremand, Vildkonsulent, Randbøl Stastskovdistrikt) . Passagerne øst for Vejle Å er derfor kun udformet til passage for råvildt og mindre pattedyr. Ifølge Skov - og Naturstyrelsens notat af 19. august 2005 forekommer der i dag kronvildt i hele området , og styrelsen anbefaler derfor, at alle de passager, der er planlagt for råvildt , udvides til også at kunne fungere  som passage for kron- vildt. DMU vurderer, at kronvildtbestanden i Vejle Amt har potentiale til yder- ligere vækst og spredning (Asferg m.fl. 2004). Af hensyn til motortrafikvejens indpasning i landskabet er der valgt et lavt længdeprofil  , tæt på det naturlig   e terræn for at begrænse afgravninger og p å- fyldninger på strækningen mellem Vejle Å og Bredsten. Det lave længdepr ofil lægger imidlertid begrænsninger på de tekniske muligheder for at etablere fa u- napassager. På strækningen er der derfor kun fire passager f   or padder og min- dre pattedyr. Hjortevildt som rådyr og krondyr må krydse motortrafikvejen i niveau. Dette er ikke en faunamæssigt optimal løsning, men hensynet til lan   d- skabet, opretholdelsen af den lokale infrastruktur og begrænsninger af støju   d- bredelsen omkring Ny Nørup har i denne forbindelse v ejet tungere. Den kombinerede passage på Rute 441 vil ikke umiddelbart kunne udvides til at fungere for kronvildt. Den underførte vej i passagen er en privat adgangsvej til to ejendomme og samtidig en dobbeltrettet cykelsti. På grund af risikoen fo r forstyrrelser vurderes det, at det vil være vanskeligt at få kronvildtet til at b   e- nytte passagen, selvom den blev udvidet til de dimensioner, der er minimums- kravet for denne art. 5   Spidssnudet frø Spidssnudet frø er med sik kerhed kendt fra to lokaliteter i området: Møgelm  ose og Stakkelsmose. De fleste andre vandhuller i området var  på undersøgelse  s- tidspunktet mindre egnede som ynglelokaliteter for padder pga. tilgroning, til- fyldning og næringsstofbelastning. Den største trus sel mod padderne i dag er den intensive udnyttelse af det åbne land, som har medført en mangel på egnede ynglevandhuller. Anlæg af egnede ynglevandhuller vil erfaringsmæssigt kunne sikre bestandene.   Selvom vejan- lægget ikke direkte berører vandhuller i områ det ved Lille Lihme Østermark  , anbefales det at oprense de eksisterende og etablere nye vandhuller i området. Med det rette design og den rette placering vil nye ynglesteder betyde en bety- delig styrkelse af paddebestandene i området.

C:\ConvertIt\DocFolder\$ASQ217469.DOC 4 / 5 . Da den nye motortrafikvej vil forløbe  nord om område t med mange vandhuller og små biotoper mellem Lille Lihme Østermark og Stakkelsmose, er der ikke tale om opsplitning af paddebestandene. Det anbefales derfor at eventuelle nye vandhuller også placeres syd for den nye motortraf ikvej. 6   Gødding Skov Som beskrevet i VVM-redegørelsen vil vejanlægget medføre store naturmæss  i- ge konsekvenser ved gennemkrydsningen af Lille Gødding Skov.  Vejanlægget vil dog ikke påvirke de største træer i området , idet disse primært vokser nede  n- for ådalss krænten. Den foreslåede nye 100 m dalbro vest for den  planlagte 195 m dalbro over sel- ve Vejle ådal vil betyde en væsentlig landskabelig og naturmæssig forbedring i forhold til det projekt, der indgår i regionplantillægget   . Den nye dalbro vil kun- ne fungere som faunapassage for alle de naturligt forekommende dyrearter i området, herunder kronvildt.  Den ekstra dalbro vil også kunne begrænse o   m- fanget af jordarbejderne og dermed indgrebet i Lille Gødding Skov. 7   Rekreative forhold Passagen til Gødding Dambrug vil  ikke blive afskåret  som følge af vejproje ktet, idet der bliver anlagt en ny adgangsvej. Den nye motortrafikvej vil komme lidt tættere på dambruget    (og den planlagte skovbørnehave) end den eksisterende landevej. Støjen fra trafikken på motortrafikvejen vil   formodentlig genere den rekreative værdi for den "stille naturbruger"   i højere grad , end det er tilfæ  ldet i dag. Støjpåvirkningen vil dog næppe få konsekvenser for den kommende sko v- bø   nehave ved dambruget. En støjsvag belægn   ing vil kunne dæmpe støjen ca.    3-4 dB (Vejdirektoratet 2004), men vil ikke forhindre at trafikken på  vejen kan høres. Støjsvag belæ g- ning vil ikke kunne dæmpe støjen   , der fremkommer når bilerne passerer dilat a- tionsfugerne i broen over Vejle Å dalen  . Hvis der bygges en ekstra dalbro over sidedalen vil problemet med støj pga. dilatationsfuger ne blive yderligere for- stærket. Den nye vej vil afskære   den nuværende   adgang til en skovlegeplads og andre rekreative faciliteter øst for Vejle Å.    I forbindelse med anlæg af motortrafikv  e- jen vil der derfor blive etableret en ny adgang til skovlegepladsen og til stisy- stemet øst for Vejle Å. 8   Referencer Asferg, T., Olesen, C.R. & Andersen, J.P. 2004: Krondyr, dådyr og sika i Da n- mark. Forekomst og jagtlig udnyttelse i jagtsæsonen 2001/02. Danmarks Milj  ø- undersøgelser. 41 s.  - Faglig rapport fra DMU, nr. 512.

C:\ConvertIt\DocFolder\$ASQ217469.DOC 5 / 5 . Jensen, T.S.; Hansen,T.S.   Laursen, J.T. 2001. Udbredelse af birkemus (Sicista betulina) i Danmark indtil 2001. I: Flora og fauna. - Årg. 107, h.   2/3 (2001). - S. 101-106. Møller, J.D. & Jensen, T.S. 2004. Undersøgelse af forekomst af birkemus ved Rute 18: Ris - Ølholm   - Vejle. Naturhistorisk museum Aarhus. Søgaard, B., Møller, J.D. & Holm, T.E.    2005: Birkemus Sicista betulina. Tek- nisk anvisning til ekstensiv overvågning/kortlægning. Danmarks Miljøunders ø- gelser. - Teknisk anvisning fra DMUs Fagdatacenter for Biodiversitet og terre- strisk natur A3: 8 s. (elektronisk). Vejdirektoratet 2000. Fauna - og menneskepassager - en vejledning. Vejregel- rådet. Vejdirektoratet 2004. Nye veje til støjbekæmpelse i byer    - et idékatalog Rap- port 295.