Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

1240  København K

 

Dato             3. august 2006

J. nr.           432-24

Deres ref.

  

 

Vedr.: OPP-motorvejsprojektet Kliplev-Sønderborg

Finansudvalget tiltrådte den 26. januar 2006 aktstykke 86 om en overdragelse af OPP-motorvejsprojektet Kliplev-Sønderborg fra Sønderjyllands Amt til staten.

Det fremgår af aktstykket, at Transport- og Energiministeriet senest den 1. april 2006 udarbejder en overordnet tidsplan for statens videre arbejde med projektet, og at tidsplanen forelægges Sønderjyllands Amt til udtalelse. Det fremgår endvidere, at tidsplanen efterfølgende oversendes til Finansudvalget.

./.

 
PÃ¥ den baggrund fremsender jeg hermed vedlagt til orientering Transport- og Energiministeriets brev af 31. marts 2006 vedlagt tidsplanen for det videre arbejde med projektet.

Jeg kan i den forbindelse oplyse, at Sønderjyllands Amt med brev af 19. maj 2006 har oplyst, at Amtsrådet på møde den 8. maj 2006 har behandlet tidsplanen og tager denne til efterretning. I den forbindelse har Amtsrådet anmodet om at få oplyst det forventede udbuds- og åbningstidspunkt for motorvejen, når der er klarhed over udbudsprocessen.  

I forhold til det i følgebrevet til tidsplanen anførte, kan jeg i øvrigt oplyse, at Naturklagenævnet i maj 2006 har afvist de indkomne klager over projektet, idet man finder, at det på tilstrækkelig vis er godtgjort, at vejanlægget kan etableres uden skader på de berørte naturområders integritet.

Endelig kan jeg oplyse, at Transport- og Energiministeriet i øjeblikket drøfter de skattemæssige forhold i forbindelse med projektet med Skatteministeriet.

 

Med venlig hilsen

 

 

Flemming Hansen