|
|
||
Vejvæsenet Amtsgården Skelbækvej 2 6200 Aabenraa
|
Vedr.: Det videre arbejde med OPP-motorvejsprojektet Kliplev-Sønderborg
Finansudvalget har med tiltrædelsen af aktstykke 86 den 26. januar 2006 godkendt, at Vejdirektoratet som led i kommunalreformen overtager det planlagte motorvejsprojekt Kliplev – Sønderborg. Overtagelsen omfatter overdragelsen af det juridiske, tekniske og økonomiske ansvar for projektet samt arbejdet med at gennemføre det som et OPP-projekt.
Det fremgår af aktstykket, at et OPP-udbud forventes kontraheret efter ca. 2 år under forudsætning af, at de nødvendige myndighedsgodkendelser ikke forsinkes.
Vejdirektoratet har bl.a. ved et seminar med repræsentanter for Sønderjyllands Amt den 28. februar 2006 gennemgået projektet og drøftet Vejdirektoratets videreførelse af projektforberedelsen.
Vejdirektoratet har engageret Kammeradvokaten til at forestå den juridiske bistand herunder rådgive om de mulige rammer for et udbud af en OPP-kontrakt. Vejdirektoratet har yderligere igangsat håndteringen af lod-sejerhenvendelser og behandlingen af lodsejersager samt overdragelsen af projektgrundlaget, herunder datagrundlaget med henblik på at fastholde initiativerne i projektet.
Tilvejebringelse af et fyldestgørende udbuds- og kontraktgrundlag kræver bl.a. afklaring af/stillingtagen til følgende forhold:
· succeskriterier for projektet
· projektets tekniske forudsætninger, herunder funktionskrav
· projektets samlede omfang
· projektets økonomiske forudsætninger
· skatte- og afgiftsmæssige problemstillinger
· miljømæssige problemstillinger
· betalingsmodel
· krav til anlæggets tilstand ved kontraktens udløb
· kontrol og kontraktopfølgning.
Den nævnte afklaring forudsætter i visse tilfælde inddragelse af andre myn-digheder, herunder Finansministeriet, SKAT og Kommissarius for statens ekspropriationer. Vejdirektoratet arbejder i samarbejde med Kammeradvokaten og andre rådgivere med en afklaring af ovennævnte problemstillinger.
Vejdirektoratet har bemærket, at Naturklagenævnet for tiden behandler en indsigelse mod projektet fremsat i forlængelse af VVM-høringen. Vejdirektoratet vil, såfremt indsigelsen afvises, og projektet dermed er myn-dighedsgodkendt:
1) igangsætte arbejdet med projektering til liniebesigtigelse så arealerne kan erhverves og
2) igangsætte geotekniske undersøgelser.
Der er på nuværende tidspunkt en række usikkerheder vedrørende projektet, herunder vedrørende totaludgiften og den videre proces som OPP-projekt.
Med hensyn til de foreliggende budgetter for projektet er det i aktstykket forudsat, at Vejdirektoratet foretager en uddybende analyse af grundlaget for disse. Vejdirektoratet forudsættes særligt at undersøge de udgiftsmæssi-ge følger af Sønderjyllands Amts ændringer af projektet i forhold til det op-rindelige forslag til forbindelsesanlæg ved Den Jyske Motorvej.
Det er Vejdirektoratets opfattelse, at et OPP-udbud vil kunne kontraheres efter ca. 2 år som angivet i aktstykket, såfremt de nødvendige myndigheds-godkendelser foreligger ultimo april i år.
Det forudsættes dog, at den omhandlede sag i Naturklagenævnet og de øv-rige nævnte forhold, der er genstand for myndighedsafklaring, ikke giver anledning til forsinkelse af projektet. Endelig er det naturligvis en forudsætning, at der opnås særskilt hjemmel til at indgå en aftale med en kontrahent for projektet.
./.
En skematisk redegørelse for tidsplanen for det
kommende arbejde er ved-lagt som bilag med forbehold for nødvendige senere
justeringer.