|
|
|
Folketingets Trafikudvalg Christiansborg 1240 København K
|
Dato  12 . september 2006         J. nr.          441-16  Â
|
|
Kære trafikudvalgsmedlemmer,
Det nuværende Storkøbenhavns Taxinævn, der følger af taxiloven, er oprettet ud fra hensynet om, at det i et større sammenhængende byområde som hovedstaden er mest hensigtsmæssigt, at der er en fælles administration af taxiloven.
Med kommunalreformen vil kommuner, som ikke indgår i Storkøbenhavns Taxinævn, imidlertid blive lagt sammen med kommuner, som indgår i nævnet. Derudover har Storkøbenhavns Taxinævn en anden konstruktion end almindelige kommunale fællesskaber og er således ikke underlagt de samme tilsynsmuligheder, som gælder for kommuner og for kommunale fællesskaber i øvrigt.
Med lovforslaget foreslås Storkøbenhavns Taxinævn derfor nedlagt med henblik på, at det erstattes med et kommunalt fællesskab til at administrere taxilovgivningen omfattende de nye kommuner i hovedstadsområdet. Dette vil være underlagt de samme tilsynsmuligheder, der i øvrigt gælder for kommuner og kommunale fællesskaber.
Samtidig indgår det i lovforslaget, at kommuner generelt i landet får muligheden for at indgå i kommunale fællesskaber til at administrere taxiloven, såfremt de ønsker det. Dermed skabes der en ensartet struktur herfor i hele landet.
./.
Jeg vedlægger et resumé af lovforslaget, som uddyber indholdet
i forslaget.
Med venlig hilsen
Flemming Hansen