Transport- og energiminister Flemming Hansen

Frederiksholms Kanal 27

1220 København K

 

 

 

Dato:

6. september 2006

SagsID:

160767-174695

Vor ref.:

 

Direkte tlf.:

76 660 603

Email:

[email protected]

 

 

 

 

 

Åbent brev vedrørende ændrede udbudsbetingelser ved salg af Scandlines

Kære Flemming Hansen

Fanø Kommune erfarer gennem dagspressen, at udbudsbetingelserne for salg af Scandlines forventes ændret, således at de indenlandske ruter, herunder Esbjerg-Fanø overfarten, kan sælges særskilt.

På mødet den 22. juni 2006 i ministeriet, var det er min opfattelse, at hvis der ville ske ændringer i udbudsbetingelserne, herunder at der ikke ville ske et samlet salg af Scandlines, ville de på mødet af Fanø Kommune fremsatte ønsker, i et vist omfang kunne indarbejdes i et revideret udbudsmateriale.

Jeg vil derfor erindre dig om, at den nuværende regularitet på Esbjerg-Fanø overfarten er yderst vigtig for Fanø Kommunes eksistens, hvorfor det bør indarbejdes i kravene til en fremtidig ejer af overfarten, at regularitet / sejlplan kun kan ændres efter aftale med Fanø Kommune.

Fanø Kommune er parat til at indgå i en dialog om et offentligt-privat partnerskab (OPP) og vil derfor også opfordre ministeren til, at udbudsmaterialet muliggør en sådan model. 

Med venlig hilsen

Erik Nørreby

Borgmester

 

 

Kopi til:

Medlemmer af Folketingets Trafikudvalg

Folketingsmedlem Kim Mortensen, Esbjerg kredsen

Folketingsmedlem og minister Ulla Tørnæs, Esbjerg kredsen