_____  
 
Fra: 1505726m001 [mailto:[email protected]] 
Sendt: 23. maj 2006 10:33
Sendt til: Folketingets Oplysning
Samtale: Til Folketingets Trafikudvalg
Emne: Til Folketingets Trafikudvalg
 
 
 
Kære Trafikudvalgsmedlemmer
 
 
 
Som du/I måske har erfaret, er der en stadig debat om anlæg af en ny motorvej over Limfjorden, vest om Aalborg. Et politisk flertal i Amtsrådet og Aalborgs byråd har tidligere vedtaget den over øen Egholm, men det er siden blevet forkastet af Naturklagenævnet på grund af mangelfulde undersøgelser af miljøpåvirkningen.
 
 
 
Amtet har nu startet en ny VVM-undersøgelse, med henblik på at få motorvejen gennemført, med vedtagelse inden amtets nedlæggelse til nytår. Jeg har derfor følgende spørgsmål til dig/ dit parti
 
 
 
1. Jeg har i et brev til Transport og Energiministeren d.25 Marts 2005 spurgt til Statens del af en sådan forbindelse. Svaret fra ministeriet d.12 April 2005 lød, at den nuværende motorvej E45 vil være en naturlig statsopgave at udbygge, men at en ny vestlig motorvej anses for at være et lokalt ønske. Derfor mener ministeriet også, at man lokalt må betale de ekstra udgifter, hvis man ønsker en ny motorvej vest om Aalborg, frem for en udbygning af den nuværende.
 
Hvad er din/dit partis holdning til dette spørgsmål?
 
 
 
2. Udgifterne til en motorvejsløsning vest om Aalborg, via Egholm, er opgjort til 3,5 milliarder kroner i 2004, mens en udbygning med et ekstra rør ved den nuværende E45 skulle koste 1,5 milliarder kroner. Hvis du/I går ind for den dyreste løsning, mener du/I så at det er en opgave for Aalborg Kommunes borgere alene, eller skal alle kommunerne i Region Nordjylland være med til at punge ud på lige fod?
 
 
 
3. Mener du/I, at det er mere påkrævet med nye motorvej i Nordjylland, end noget andet sted i landet? Vi har jo fået 2 nye nord for fjorden, så mon ikke en udbygning af kapaciteten på den nuværende E45 vil være nok?
 
 
 
På forhånd, tak for dine svar.
 
Venlig hilsen
 
Michael Madsen
 
Hasserisgade 2
 
9000 Aalborg
 
Medlem af Borgerlisten for Aalborg Kommune og Egholms Venner.