Folketingets Trafikudvalg

Christiansborg

1240 København K

Dato            

J nr.             534-000001

  

 

Status for leveringen af IC2 togene

Som oplyst i min orientering til Trafikudvalget af 22. november 2005, så havde AnsaldoBreda på daværende tidspunkt leveret en indikativ leveringsplan for IC2-togene. En dokumenteret plan forventedes i løbet af april måned 2006.

./.

 
Jeg har nu modtaget vedlagte brev fra DSB’s bestyrelsesformand, som redegør for status for den reviderede plan for IC2 leverancen.

Som det fremgår af brevet, så er tidsplanen for IC2 leverancen i den reviderede leveringsplan i overensstemmelse med den indikative leveringsplan, der blev fremlagt i slutningen af november 2005.

 

Således forventes det nu, at det første IC2-togsæt leveres til DSB i august 2007. DSB forventer at kunne indsætte det i kommerciel drift i 2007. Hele IC2-leverancen forventes at være gennemført i sommeren 2008.

 

Som det også fremgår af brevet, så er teknikken der anvendes i IC2 togene for langt hovedpartens vedkommende er den samme som i IC4. Denne teknik kan derfor genanvendes i IC2 togene. I den forbindelse har DSB oplyst, at såfremt der i forbindelse med testkørslerne eller myndighedsgodkendelsen af IC4 togene skulle opstå ændringer i de tekniske løsninger, så vil der blive taget hånd om disse ændringer i designforløbet af IC2 togene. Derudover skal det bemærkes, at DSB den 22. november 2005 oplyste, at det var forventningen at indsætte indsætte det første IC4 togene i kommerciel drift i maj/juni 2006. Dette er fortsat DSB’s forventning. Denne tidsplan er dog stram og forudsætter, at der ikke opstår yderligere problemer i projektet.

 

Det fremgik desuden af min orientering til Trafikudvalget af 22. november 2005, at jeg havde aftalt med DSB’s bestyrelsesformand, at når den endelige leveringsplan for IC2-togene blev fremlagt, ville DSB’s bestyrelsesformand, foranledige en undersøgelse af, hvilke fordele og ulemper der er ved den forudsatte levering af IC2-tog, eller om der hurtigere kan indsættes nyt materiel ved at satse på andre materieltyper.

 

Hertil kan det bemærkes, at DSB har undersøgtvurderet mulighederne for at indkøbe andre materieltyper som erstatning for IC2 togene. Ifølge DSB vil et eventuelt andet tog end IC2 tidligst dog tidligst kunne indsættes i drift i 2010.

 

Derudover er der en række fordele ved IC2 togene som ikke ville være tilstede, hvis man indkøbte andet materiel. For det første kan IC2 togsættene anvendes fuldt integreret med den øvrige trafik.

 

Desuden kan de mindre IC2 tog køre i stedet for IC3, IR4 og IC4 togene i aftentimerne, da IC2 togene kan holde den samme køreplan som de øvrige materieltyper. Dette giver mulighed for en optimering af driften. Endeligt skal det bemærkes, at IC2 og IC4 anvender stort set samme reservedele, hvilket også medfører besparelsesmuligheder.

 

På denne baggrund finder jeg at det er fornuftigt, at DSB’s bestyrelse har besluttet at fastholde AnsaldoBreda på den gældende kontrakt for IC2.

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Flemming Hansen