Jeg skal hermed forelægge den del af dagsordenen for Rådsmødet (transport, telekommunikation og energi) den 27. marts 2006, der hører under mit ressort.

Jeg vil på fredag i Europaudvalget forelægge én sag til forhandlingsoplæg. Det drejer sig om dagsordenspunkt 5 om fælles regler for sikkerhed i civil luftfart.

Jeg skal i øvrigt gøre opmærksom på, at dagsordenspunkt 2 om kørekort hører under Justitsministerens ressort og at dagsordenspunkt 4 om indre vandveje hører under økonomi- og erhvervsministerens ressort. Jeg henviser i øvrigt til samlenotatet som udvalget har fået tilsendt forud for mødet.

Den første sag jeg vil nævne er dagsordenspunkt 5 om sikkerhed inden for civil luftfart.

På baggrund af begivenhederne den 11. september 2001 vedtog Rådet og Europa-Parlamentet en forordning (2320/2002) om skærpede krav til sikkerheden inden for civil luftfart. Forordningen indeholder bl.a. bestemmelser om sikkerhedsmæssige tiltag i lufthavnene i EU, så som screening af personale.

Kommissionen har nu fremsendt forslag til en ændring af den eksisterende forordning. Begrundelsen er, at den eksisterende forordning har vist sig for detaljeret, og at der er behov for en ændring.

Kommissionen foreslår derfor, at forordningen ændres til en rammeforordning, der fastlægger de overordnede rammer, og at de konkrete sikkerhedstiltag fastlægges i en komitéprocedure.

Derudover foreslår Kommissionen en række nye tiltag til sikkerhed ombord på flyene.

Under forhandlingerne har der været bred tilslutning blandt medlemslandene til at forenkle den eksisterende retsakt. Der udestår imidlertid tre spørgsmål.

Den første vedrører et tysk ønske om fælles regler om baggrundstjek af flypersonale. En række medlemslande mener, at dette er et spørgsmål for politi og efterretningsvæsen og derfor ikke hører hjemme i en ændret forordning. Tyskerne er derfor ret isolerede i dette spørgsmål.

Det andet spørgsmål vedrører medlemslandenes ret til at fastlægge strengere regler end dem, der står i forordningen. Kommissionen har foreslået at de strengere regler skal godkendes i en komité-procedure mens de fleste medlemslande, herunder Danmark, har ønsket at beholde bestemmelserne i den eksisterende forordning, der betyder, at medlemslandene blot skal informere Kommissionen.

Det tredje og sidste spørgsmål vedrører brugen af våben og bevæbnede vagter ombord på fly. Kommissionen havde oprindeligt foreslået, at medlemslandene kun skulle kunne bestemme, om der skulle våben og bevæbnede vagter ombord på fly, der var indregistreret i den pågældende medlemsstat.

I Danmark ønsker vi ikke bevæbnede vagter om bord på fly, der lander, letter eller flyver over Danmark. Regeringen har derfor, som jeg har orienteret udvalget om tidligere, arbejdet for at hvert enkelt land selv skal kunne bestemme i forhold til alle fly til, fra og over det pågældende land.

Det kompromis, der tegner sig, fastlægger at alle involverede medlemsstater skal give tilladelse hvis der skal være våben eller bevæbnede vagter ombord. Danmark kan derfor fortsat selv bestemme.

Samlet set har vi fået løst de væsentligste problemer for Danmark under forhandlingerne. Formandskabet stiler mod en fælles tilgang til forslaget, idet Europa-Parlamentet endnu ikke har udtalt sig.

Fra dansk side kan man derfor støtte formandskabets kompromisforslag. Fra dansk side lægger man fortsat afgørende vægt på, at medlemslandene får adgang til at afvise fly og brugen af bevæbnede vagter på fly til, fra eller over en medlemsstats territorium, uanset hvor flyet er registreret.

Derudover vil jeg gerne kort nævne et par af de øvrige sager på dagsordenen for rådsmødet.

Den første, jeg vil nævne, er dagsordenspunkt 1 om offentlig trafikbetjening.

Jeg har nævnt sagen flere gange for udvalget. På det kommende rådsmøde har formandskabet stillet tre spørgsmål om udbud af jernbanetrafik, om kontrakternes varighed og om beskyttelse af de eksisterende kontrakter.

Som jeg tidligere har orienteret udvalget om, har vi fra dansk side arbejdet for, at forordningen ikke indeholder bestemmelser, der vil tvinge os til et udbud af S-togstrafik og privatbanerne. Det er den danske holdning, at fortsat liberalisering af jernbanen er godt og at udbudsinstrumentet skal bruges, herunder at det giver størst fordele i forbindelse med den fremtidige udbuds- og liberaliseringsstrategi, når den tilrettelægges af landene selv.

Jeg vil under drøftelsen på det kommende møde fortsat gøre opmærksom på, at man fra dansk overordnet støtter intensionerne og formålet med forslaget. Men at man fra dansk side ikke kan støtte en forordning, der medfører et obligatorisk udbud af S-tog og privatbaner.

Jeg vil selvfølgelig vende tilbage til udvalget, når vi er længere i forhandlingerne af forslaget.

Den næste sag, jeg vil nævne til orientering, er dagsordenspunkt 6 om fællesforetagendet SESAR.

Forslaget er et relativt nyt forslag fra Kommissionen. Det er en udløber af beslutningen fra det danske EU-formandskab om at skabe ét fælles europæisk luftrum.

Formålet med SESAR-projektet er at give Fællesskabet en højtudviklet lufttrafikinfrastruktur og et højtudviklet lufttrafikstyringssystem. Et sådan system vil medvirke til at flytrafikken i Europa kan afvikles mere optimalt og effektiv, og skabe en mere miljøvenlig udvikling inden for lufttransporten.

Forslaget har til formål at oprette et fællesforetagende, der skal arbejde hen i mod en etablering af SESAR-systemet.

Formandskabet vil på rådsmødet give en status for forhandlingerne af forslaget. Der er ikke forventet nogen drøftelse af forslaget.

Den næste sag jeg vil nævne til orientering er dagsordenspunkt 7 om eksterne relationer inden for luftfarten.

Som jeg tidligere har orienteret udvalget om, så er der aftalt en første fase aftale mellem EU og USA. Den endelige politiske stillingtagen i Rådet afventer dog nogle ændringer i den amerikanske politik med hensyn til bestemmelserne for udenlandsk ejerskab og kontrol med amerikanske luftfartsselskaber.

Kommissionen vil på rådsmødet redegøre for status i forhandlingerne med USA.

EU og Rusland har længe forhandlet om en løsning på de afgifter, som Rusland pålægger for flyvninger over Sibirien. Betalingerne er ikke i overensstemmelse med bestemmelserne i den internationale luftfartsorganisation ICAO.

På rådsmødet vil Kommissionen formentlig bede om mandat til at forhandle med Russerne om afskaffelse af afgifterne og udvidelse af flyvningerne over Sibirien.

Den sidste sag jeg vil nævne er dagsordenspunkt 9 om bæredygtig udvikling. Det er et emne, der normalt drøftes i Rådet for miljø.

Som led i revisionen af den bæredygtige udvikling er der imidlertid besluttet at emnet skal drøftes i alle de berørte rådsformationer. På det kommende rådsmøde skal man derfor kun drøfte transportelementerne i forhold til bæredygtig udvikling.

Transportsektoren har selvfølgelig stor relevans for den bæredygtige udvikling. Regeringen hilser generelt en kommende revision velkommen og finder det væsentligt at spørgsmålet om bæredygtig udvikling også tænkes ind i transportpolitikken.