Folketinget Trafikudvalget
Christiansborg, den 1. februar 2006
Til
udvalgets medlemmer og stedfortrædere.
Spørgsmål om tidspunkt for udvalgsrejse 2006
På udvalgets møde tirsdag den 31. januar 2006 drøftede udvalget, om tidspunk-
tet for den planlagte udvalgsrejse til USAs vestkyst skal fastholdes til at blive
afholdt i uge 35 (søndag den 27. august lørdag den 2. september), eller om
tidspunktet skal ændres.
Baggrunden for drøftelsen var, at det viser sig, at konferencen Trafikdage,
som afholdes i Aalborg hvert år og hvor nogle af udvalgets medlemmer plejer
at deltage, i år afholdes i samme uge på dagene mandag-tirsdag 28-29. august.
Udvalget aftalte, at medlemmerne skulle give en tilbagemelding m.h.t., om man
på denne baggrund fortsat ønsker, at studieturen skal afholdes i uge 35. I bedes
markere dette på vedhæftede blanket og returnere denne til Aicha Esdam i 2.
udvalgssekretariat. I kan selvfølgelig også give besked via e-mail eller telefon
([email protected], lokal 5548).
Viser der sig et udbredt ønske om, at studieturen ikke skal afholdes i uge 35,
som altså er samme uge som Trafikdage afholdes, tages rejsetidspunktet op til
fornyet drøftelse.