Talepapir til samråd i Trafikudvalget om Banedanmarks håndtering af udbud af renholdelse og vedligeholdelse, spørgsmål H (19. januar 2006)
Samrådsspørgsmål: Vil ministeren redegøre for forløbet af Banedanmark Nets håndtering af otte udbud af renholdelse og grøn vedligeholdelse på strækninger og stationer langs det danske banenet, hvor Banedanmark Net bortdømte tre ud af syv tilbud, hvor Banedanmark Entreprise var billigst, jf. omtalen i Jyllands-Posten d. 10. januar 2006.
Indledning
Trafikudvalget har i forbindelse med dette samråd stillet mig et yderligere spørgsmål:
Jeg er blevet bedt om at redegøre for Banedanmark Nets håndtering i efteråret 2005 af otte udbud af renholdelse og grøn vedligeholdelse på strækninger og stationer langs det danske banenet.
Sagen er på det seneste blevet omtalt flittigt i dele af pressen, hvor det anføres, at Banedanmark Net skulle have bortdømt tre ud af syv tilbud, hvor Entreprise var billigst.
Jeg vil strukturere min redegørelse således, at jeg først kort vil skitsere, hvordan henholdsvis udbud og tilbudsgivning er organisatorisk placeret i Banedanmark.
Dernæst vil jeg redegøre for licitationerne, for udbudsprocessen og for de problemstillinger, der er blevet rejst i denne forbindelse, og som har resulteret i den offentlige omtale af denne udbudssag.
I den forbindelse vil jeg gengive de konklusioner, som er blevet draget i forbindelse med, at Banedanmarks interne revision fik i opdrag at undersøge sagen om Entreprises kontrolbud og Nets efterfølgende vurdering af kontrolbuddet og de øvrige entreprenørers tilbud.
Til slut vil jeg selv kommentere sagen.
Organisering af udbud og tilbud i Banedanmark
Men først en kort skitsering af organiseringen af udbud og tilbud i Banedanmark, som er nødvendig for forståelsen af denne sag:
Net er det forretningsområde i Banedanmark, der bl.a. varetager udbud af jernbanetekniske opgaver. I Net findes området Strategisk Indkøb, der bl.a. består af enheden Indkøb og kontrahering. Enheden indgår i tilrettelæggelse af udbudsmateriale og er ansvarlig for vurdering af afgivne tilbud. Enheden står desuden for kvalitetssikring og godkendelse af indstillinger til Banedanmarks ledelse om tildeling af entreprenørkontrakter.
Entreprise er navnet på Banedanmarks egen entreprenørdivision, som afgiver tilbud efter kontrolbudsreglerne. Entreprise har en selvstændig ledelse med egne administrative afdelinger adskilt fra det øvrige Banedanmark med eget domicil.
Registreringssystemerne i hele Banedanmark, dvs. arkiverings- og bogføringssystemer og andre it-systemer er ved brug af adgangskontroller tilrettelagt således, at en medarbejder i Net ikke har adgang til at se registreringer i Entreprise. Omvendt har en medarbejder i Entreprise heller ikke adgang til at se registreringer i Net.
Dette skal sÃ¥ledes være med til at sikre â€vandtætte skodder†mellem den udbydende og den tilbudsgivende del af virksomheden i forbindelse med Banedanmarks udbud af de jernbanetekniske opgaver.
Sagsforløbet
Og nu til baggrunden for sagen:
Som et led i den generelle liberalisering af jernbanetekniske opgaver afholdt Banedanmark fra den 10. til den 21. oktober 2005 otte licitationer vedr. forst- og renholdelsesopgaver, fem vedrørende vedligeholdelse af beplantning, hegn og afvanding langs udvalgte banestrækninger og tre vedrørende vedligeholdelse af beplantning, renhold, snerydning og glatførebekæmpelse ved stationer.  Alle de udbudte kontrakter er for en periode på fire år med option på forlængelse af kontrakterne i yderligere to år.
Alle otte licitationer blev udbudt som EU-udbud, dvs. at de blev gennemført efter reglerne i EU’s udbudsdirektiv.
Udbudsmaterialet blev udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af medarbejdere fra Banedanmark, Net med assistance fra det rådgivende ingeniørfirma Cowi.
Tildelingskriteriet ved Nets afgørelse af licitationerne var â€laveste prisâ€. Det vil sige, at der ikke er andre forhold end prisen, der har betydning for Banedanmarks valg af leverandør, sÃ¥fremt de konditionsmæssige betingelser er opfyldt.
Det blev i forbindelse med udbudsannoncen oplyst, at Entreprise afgiver kontrolbud, og at licitationen vil blive aflyst, såfremt kontrolbuddet viser sig at være laveste bud.
Kontrolbud afgives bl.a. for at sikre, at Banedanmark ved udbud af den enkelte opgave ikke påføres meromkostninger ved antagelse af et eksternt bud i forhold til at udføre opgaven selv.
Entreprise afgav selvstændigt kontrolbud, dvs. uden samarbejde med andre entreprenører, på alle otte licitationer i konkurrence med eksterne entreprenører, heriblandt ISS, Hedeselskabet, Per Aarsleff og NCC. Kontrolbuddene blev afgivet i overensstemmelse med kontrolbudsreglerne.
Forud for disse licitationer har Entreprise haft kontrakter vedrørende forstarbejde langs banestrækninger, mens private entreprenører håndterede forstarbejde og vedligehold ved stationerne.
PÃ¥ syv ud af de otte licitationer afgav Entreprise et kontrolbud med laveste pris af alle afgivne tilbud. Entreprise burde derfor have vundet syv af de otte licitationer, da deres bud var det laveste.
Ved Banedanmark, Nets gennemgang af tilbuddene viste det sig imidlertid, at Entreprise i afgivelsen af sit kontrolbud på de tre licitationer vedr. vedligeholdelsen på stationer havde fortolket udbudsmaterialets ordlyd på en måde, der fik indflydelse på Entreprises tilbudspris.
Fortolkningen havde denne baggrund:
Flere poster i tilbudslisten vedrørte sÃ¥kaldt â€vintertjenesteâ€, dvs. snerydning og glatførebekæmpelse pÃ¥ det antal stationer, der er beliggende pÃ¥ en given banestrækning. Er der f.eks. fire stationer pÃ¥ strækningen, skal den pÃ¥gældende post i tilbudslisten omfatte den samlede pris for udførelse af vintertjeneste pÃ¥ de fire stationer.
Entreprise fortolkede imidlertid udbudsmaterialet således, at der skulle angives en gennemsnitspris for udførelse af vintertjeneste pr. station, der befinder sig på en given strækning. Altså: Hvis der f.eks. befinder sig fire stationer på en strækning, havde Entreprise angivet en gennemsnitspris for udførelse af vintertjeneste på hver af de fire stationer. Dermed bliver den angivne pris kun en fjerdedel af den samlede pris for udførelse af vintertjeneste på de fire stationer.
Dette gjorde at Entreprises kontrolbud på de tre licitationer ikke var direkte sammenlignelige med bud fra de eksterne entreprenører og dermed ikke konditionsmæssigt. Ved gennemgangen af Entreprises kontrolbud konstaterede Banedanmark, Net, at Entreprise på dette punkt havde tolket udbudsmaterialet anderledes.
I sin behandling af kontrolbuddet valgte Net derfor at gøre Entreprises kontrolbud konditionsmæssigt ved at korrigere tilbuddet for denne fortolkning, således at det blev sammenligneligt med de øvrige tilbud. Derved konstaterede Net, at Entreprises kontrolbud i de tre licitationer ikke var det bud, der var afgivet med den laveste pris, hvorfor Net fravalgte Entreprises kontrolbud i de tre tilfælde.
Det kan umiddelbart synes mærkværdigt, at udbudsmaterialet skulle give anledning til en sådan fortolkning, men fortolkning af bygherrens intentioner i udbudsmaterialet er ikke et usædvanligt forhold i forbindelse med afgivelsen af tilbud i bygge- og anlægsbranchen.
Netop derfor er det sædvanligt, at de tilbudsgivende entreprenører har mulighed for at stille udbudsgiver spørgsmål vedr. forståelsen af specifikke punkter i udbudsmaterialet.
Udbudsgiver skal bekendtgøre alle tilbudsgivere med alle spørgsmål og svar i den forbindelse, således at det sikres, at alle tilbudsgivere afgiver tilbud på det samme grundlag. Udbyderen besvarer altså en tilbudsgivers spørgsmål (i anonymiseret form) og sender svaret til tilbudsgiveren og alle andre tilbudsgivere.
Fra den 10. til den 21. oktober 2005 offentliggjorde Banedanmark resultatet af licitationen.
I november 2005 blev de tre licitationer vedr. stationer vundet af ISS, mens NCC vandt en af de fem licitationer vedr. forstopgaver langs banestrækningerne. De øvrige fire licitationer vedr. banestrækningerne blev vundet af Banedanmark Entreprise.
Kontrakterne er i øvrigt igangsat pr. 1. januar 2006.
Opmærksomheden omkring denne udbudssag og Entreprises kontrolbud opstod imidlertid lidt før offentliggørelsen:
Efter oplæsning af tilbuddene ved licitationsafholdelsen såede flere af de private, eksterne entreprenører i dele af pressen tvivl om økonomien i Entreprises tilbud. De fandt Entreprises kontrolbud betænkeligt lave i forhold til de eksterne entreprenørers bud, og de antydede, at der skulle ligge skjulte hensyn bag Banedanmarks afgørelse af licitationerne. Dansk Byggeri tog i den forbindelse kontakt til Banedanmarks direktion ultimo oktober og anmodede om et møde i sagen.
I pressen blev det yderligere anført, at Entreprise skulle have sænket prisen på de syv kontrolbud markant, efter at de ikke vandt det første kontrolbud.
Det blev i pressen antydet, at sænkningen af prisen på kontrolbuddene skulle have til hensigt at tildele Entreprise opgaverne, således at entreprenørvirksomheden havde sikret sig opgaver inden et eventuelt salg af Banedanmark Entreprise.
Forinden offentliggørelsen af licitationerne havde Banedanmarks ledelse været opmærksom på, at det kunne blive nødvendigt at undersøge sagen nærmere. Dette skyldes de begyndende skriverier i pressen om sagen, samt at Dansk Byggeri telefonisk havde kontaktet Banedanmark om sagen. Ledelsen anmodede
derfor Intern Revision om at gennemgå og analysere de pågældende licitationer.
Umiddelbart vurderede Banedanmark dog ikke, at Entreprise havde overtrådt udbudsreglerne ved at give urealistisk lave kontrolbud på licitationerne.
Intern Revisions redegørelse om sagen
Revisionsgennemgangen blev afsluttet den 30. november 2005.
Intern Revisions redegørelse omfatter en vurdering af, hvorvidt Entreprise i forbindelse med tilbudsgivningen på de otte forst- og renholdningsentrepriser havde overholdt gældende regler for afgivelse af kontrolbuddet. Redegørelsen vurderede herunder om Entreprises kontrolbud byggede på gennemsigtige og almindeligt accepterede kalkulationsprincipper, sådan som de er anført i Finansministeriets cirkulære om udbud og udfordring af statslige drifts- og anlægsopgaver.
Dette cirkulære anfører bl.a., at et kontrolbud skal være baseret på en realistisk kalkule over institutionens omkostninger. Derudover skal alle kort- og langsigtede, direkte som indirekte omkostninger samt eventuelle ikke-udgiftsførte omkostninger for den udbydende institution være medtaget i det afgivne kontrolbud.
Intern Revisions undersøgelse omfattede endvidere en afklaring af, om cirkulærets bestemmelser om ligestilling af de eksterne tilbudsgivere med Entreprise var blevet opfyldt.
Ifølge cirkulæret skal det angives i udbudsannoncen og -materialet, at virksomheden agter at afgive kontrolbud. Kontrolbuddet skal derudover være afleveret indenfor afleveringsfristen og må ikke indebære en konkurrenceforvridende fortrinsstilling for Entreprise. Eksterne tilbudsgivere skal have haft adgang til samme informationer som Entreprise, og endeligt må vurderingen af tilbud og kontrolbud ikke ske med deltagelse af personer, der har udarbejdet kontrolbuddet.
Med undersøgelsen blev de afgivne tilbud gennemgået med dertil hørende tilbudslister for de enkelte udbudte entrepriser, samt den tilhørende dokumentation for beregningerne i Entreprises elektroniske kalkulationsmodel. Intern Revision havde endvidere adgang til udbudsmaterialet, materiale vedr. de modtagne tilbud, samt regnskabsmateriale i Entreprise og beregningerne i kalkulationsmodellen.
På baggrund af undersøgelsen konkluderede Intern Revision følgende om Entreprises afgivne kontrolbud:
· Entreprises tilbud er umiddelbart sammenligneligt med de eksterne entreprenørers tilbud,
· Entreprises kalkulationer er rimeligt realistiske, idet de anførte generelle forudsætninger for kontrolbuddet kan lægges til grund for basiskalkulationerne,
· Kalkulationerne har generelt anvendt korrekte priser i henhold til Entreprises priskatalog,
· Der er en korrekt indre sammenhæng i kalkulationerne,
· Kalkulationerne anvendes stringent,
· Der ligger faglige, erfaringsmæssige vurderinger til grund for angivelserne af ressourceanvendelsen, dvs. produktionsfaktorerne, i de respektive kalkulationer,
· Dækningsbidraget anses for at være tilstrækkeligt stort til at dække de gennemsnitlige langsigtede indirekte omkostninger,
Entreprises afgivne kontrolbud opfylder således kontrolbudsbetingelserne om, at de gennemsnitlige langsigtede kapacitetsomkostninger ved den pågældende virksomhedsaktivitet skal være dækket.
For så vidt angår den før omtalte fortolkning af udbudsmaterialet fra Entreprises side, konkluderer Intern Revision følgende:
· Entreprise har afgivet et tilbud pÃ¥ â€vintertjeneste†pr. station, hvorimod det i udbudsmaterialet var forudsat, at tilbuddet skulle afgives for samtlige stationer omfattet af entreprisen.
· Entreprise har tilkendegivet overfor Intern Revision, at de klart har opfattet udbudsmaterialet sÃ¥ledes, at tilbuddet vedr. â€vintertjeneste†skal afgives som en pris pr. station og ikke som en pris for samtlige stationer omfattet af entreprisen. Entreprise har i forbindelse med undersøgelsen dog ogsÃ¥ tilkendegivet, at der var nogen tvivl omkring deres antagelser bag denne fortolkning.
· Intern Revision medgiver, at udbudsmaterialet på dette område kan give anledning til forskellige fortolkninger af materialet, men de bemærker også, at når Entreprise var i tvivl om antagelserne bag deres fortolkning, burde der have været en bemærkning herom i det afgivne tilbud.
Intern Revision foretog i sin undersøgelse en beregning af de økonomiske konsekvenser af Entreprises fortolkning. Revisionsundersøgelsen viser, at hvis man korrigerer Entreprises tilbud på de tre licitationer således, at tilbuddet ikke indeholder Entreprises fortolkning, men er sidestillet med andre tilbudsgiveres fortolkning af udbudsmaterialet, så er den lavestbydende en af de eksterne entreprenører.
Intern Revision undersøgte endvidere spredningen i de afgivne tilbud pÃ¥ â€vintertjeneste†for at vurdere, om spredningen indikerede, at de eksterne entreprenører ogsÃ¥ kan have fortolket prissætningen af vintertjenesten anderledes end forudsat i udbudsmaterialet. Undersøgelsen viste imidlertid, at der ikke var grund for at antage, at de øvrige tilbudsgivere kunne have fortolket prissætningen af vintertjenesten anderledes end forudsat.
Det blev også undersøgt, om Banedanmark havde sørget for, at de eksterne tilbudsgivere var ligestillet med Entreprise i forbindelse med tilbudsgivningen.
Her konkluderer undersøgelsen følgende:
· Banedanmark havde i udbudsannoncen og i udbudsmaterialet oplyst, at man agter at afgive kontrolbud, og at licitationen vil blive aflyst, hvis Entreprises kontrolbud viser sig at være det laveste,
· Det er godtgjort, at der er etableret â€vandtætte skodder†mellem den udbydende del og den tilbudsgivende del af Banedanmark, idet Entreprise er et selvstændigt forretningsomrÃ¥de særskilt fra det øvrige Banedanmark med registreringssystemer adskilt fra resten af virksomheden,
· Cowi, der udfærdigede udbudsmaterialet på vegne af Banedanmark Net, har bekræftet, at der ikke har deltaget personer i udarbejdelsen af det færdige udbudsmateriale, der har tilknytning til nogen af de tilbudsgivende entreprenører, heller ikke til Entreprise,
· Tilbudsgiverne har afgivet tilbud på det samme grundlag,
· Net har sikret sig, at alle spørgsmål fra tilbudsgiverne er besvaret skriftligt til alle tilbudsgivere, og at alle tilbudsgivere er blevet orienteret samtidigt om både spørgsmål og svar.
På den baggrund konkluderer Intern Revision, at udbudsforretningen har været tilrettelagt sådan, at Entreprise ikke har haft en konkurrenceforvridende fortrinsstilling i forhold til de øvrige tilbudsgivere.
Det tilføjes, at licitationerne er foregået i overensstemmelse med de procedurer, der er anført i Banedanmarks ledelsessystem, for afholdelse af licitationer. Intern Revision finder, at gennemførelsen af licitationerne har fulgt de gældende regler herfor, og at Entreprises kontrolbud er afgivet indenfor fristen for aflevering af eksterne tilbud.
Endelig konstaterer Intern Revision, at vurderingen af de indkomne tilbud og kontrolbuddet fra Entreprise er sket uden deltagelse af personer, der har medvirket ved udarbejdelsen af Entreprises kontrolbud.
Som nævnt har Banedanmark orienteret mig om konklusionerne i Intern Revisions undersøgelse her før jul, og jeg har taget Intern Revisions redegørelse til efterretning.
Den nyeste omtale af udbudssagen
I sidste uge blev sagen om kontrolbuddet igen bragt op i medierne, denne gang med fokus på Kammeradvokatens rolle i sagen og på den angivelige splid, som sagen skulle have sået mellem den udbydende og den tilbudsgivende del af Banedanmark.
Om Kammeradvokatens rolle i denne sag har Banedanmark oplyst mig følgende:
Banedanmark kan bede Kammeradvokaten om bistand i udbudssager, hvis den skønner, at der bliver behov for det.
Indkøb og kontrahering holdt den 17. november 2005 et møde med en repræsentant fra Kammeradvokaten for at give en kort orientering om udbudssagen. Dette skete primært for at Kammeradvokaten kunne holde sig klar, hvis Banedanmark fik behov for bistand i sagen. Banedanmark, Net har dog hverken før eller efter mødet sendt Kammeradvokaten materiale om sagen.
Dagen efter henvender Kammeradvokaten sig til Indkøb og kontrahering om en henvendelse fra Entreprise i samme sag. Kammeradvokaten mener ikke, at han kan besvare henvendelsen fra Entreprise – den tilbudsgivende del af Banedanmark, idet han står klar til at rådgive den udbydende enhed, hvis der skulle blive behov. Indkøb og kontrahering erklærer sig enig i Kammeradvokatens holdning.
Få dage senere orienterer Kammeradvokaten Indkøb og kontrahering om, at Entreprise har accepteret Kammeradvokatens tilbagemelding om, at han ikke kan besvare Entreprises henvendelse. Entreprise har dog stillet et yderligere spørgsmål i sagen. Indkøb og kontrahering meddeler Kammeradvokaten, at der ikke skal svares på Entreprises henvendelse med henvisning til interessekonflikten.
Det er denne besked fra Indkøb og kontrahering, der er blevet omtalt i pressen i sidste uge. Her blev det gengivet i et brev fra Entreprise til Kammeradvokaten, hvori Entreprise tager til efterretning, at Kammeradvokaten på Indkøb og kontraherings opfordring ikke kan besvare Entreprises henvendelse.
Banedanmark har oplyst mig, at Indkøb og kontrahering på intet tidspunkt har fået at vide af hverken Kammeradvokaten eller Entreprise, hvad Entreprises henvendelser vedrørte. Indkøb og kontrahering har kun fået at vide, at henvendelserne drejede sig om samme sag.
Jeg kan oplyse, at en journalist fra Jyllandsposten henvendte sig pr. e-mail til mig den 9. december 2005 i denne sag. Han bad mig undersøge sagen nærmere, idet han mente, at Banedanmark tilbageholdt korrespondance mellem Kammeradvokaten og Banedanmark om denne sag, og det på trods af at journalisten havde bedt Banedanmark om aktindsigt i sagen.
Banedanmark havde forud for journalistens henvendelse til mig gentagne gange meddelt ham, at der ikke fandtes korrespondance journaliseret herom.
Departementet bad Banedanmark undersøge dette på ny. Da fandt man ud af, at Entreprise ultimo november havde sendt to breve til Kammeradvokaten i denne sag, men brevene var ikke blevet journaliseret på sædvanlig vis. Derved blev Banedanmarks journalisering af brevene beklageligvis forsinket, hvilket resulterede i, at Jyllandspostens journalist ikke modtog brevene fra Banedanmark i forbindelse med hans første aktindsigtsanmodninger. Banedanmark har oplyst mig om, at forsinkelsen i journaliseringen er blevet bragt i orden, og brevene er fremsendt til journalisten.
Hvad angår den splid, som sagen angiveligt skulle have skabt mellem den udbydende og tilbudsgivende del af Banedanmark, så har jeg ikke på det foreliggende grundlag haft mulighed for at vurdere, om dette har noget på sig.
Jeg har heller ikke bedt Banedanmark redegøre for, om det forholder sig sådan, da jeg betragter dette som et internt ledelsesmæssigt spørgsmål.
Afslutning
Det jeg er optaget af, er dels om den udbydende del af Banedanmark har fulgt de gældende regler om håndtering af licitationer og valg af afgivne tilbud, dels om den tilbudsgivende del af Banedanmark har udfærdiget kontrolbud på de otte entrepriser på et korrekt grundlag og på vilkår, der kan sidestilles med de eksterne entreprenørers.
Eller sagt på en anden måde: Jeg er optaget af, om der kan sås berettiget tvivl om, hvorvidt Banedanmark i denne sag har overholdt gældende regler. Jeg skal derfor i det følgende give Trafikudvalget min vurdering af den foreliggende sag.
I vurderingen af sagen har jeg henholdt mig til konklusionerne i den undersøgelse, som Intern Revision har udført i sagen, og som jeg nu har orienteret Trafikudvalget om.
Som jeg ser det, drejer denne sag sig om to principielle ankepunkter, der er blevet fremført af øvrige tilbudsgivere i denne udbudssag og af dele af pressen:
1) Har Entreprise overholdt kontrolbudsreglerne?
2) Er Entreprises kontrolbud bevidst blevet fravalgt af Banedanmark Net for at sikre eksterne entreprenører opgaverne?
I besvarelsen af det første spørgsmål mener jeg ikke, at der er grundlag for at antage, at Entreprise med forsæt skulle have fortolket udbudsmaterialet anderledes end forudsat. Priserne er blevet udregnet på et realistisk grundlag og med brug af reelle forudsætninger. Det er så blot beklageligt, at de lave priser i tre licitationerne er fremkommet ved en blanding af Entreprises egen fortolkning af udbudsmaterialet og af en noget uklar ordlyd i udbudsmaterialet, der kan give anledning til misforståelser.
For så vidt angår det andet spørgsmål, kan jeg ikke se, at Banedanmark Net bevidst skulle have haft som målsætning at sikre, at eksterne entreprenører for enhver pris skulle vinde flere af de otte entrepriser. Den arbejdsgruppe, der har vurderet de indkomne tilbud, har besluttet at fravælge Entreprises kontrolbud i tre af licitationerne, på grund af Entreprises tolkning af udbudsmaterialet.
Lad mig i den forbindelse gøre opmærksom på, at hvis fortolkningen ikke var blevet opdaget, og Entreprise var blevet tildelt de tre licitationer, kunne det have medført store tab for Entreprise, når misforståelsen var blevet opdaget, f.eks. i forbindelse med arbejdets udførelse.
Jeg skal dog være den første til at beklage, at denne forholdsvis banale fortolkning giver anledning til så megen misforståelse og navnlig til så megen opmærksomhed. Intern Revisions undersøgelse af sagen bestyrker min opfattelse af, at både den udbydende og tilbudsgivende del i denne sag har fulgt de gældende regler i Finansministeriets cirkulærer.
Jeg har før nævnt, at et salg af Banedanmark Entreprise er et forhold, som Regeringen vil se nærmere på. Så længe dette salg ikke er blevet en realitet, vil denne mistænkeliggørelse af Banedanmarks udbydende og tilbudsgivende divisioner kunne opstå igen.
Men lad mig igen understrege, at et salg af Entreprise fordrer en nøje gennemgang af forudsætningerne for, at et sådant salg kan komme på tale. Der skal foreligge et ordentligt gennemarbejdet grundlag for en beslutning om et salg af Entreprise, der vil være til gavn for både divisionen og dens medarbejdere.
Jeg kan i øvrigt oplyse, at Banedanmark foreløbigt ikke planlægger flere udbud af denne type, men udbuddet af Banedanmarks jernbanetekniske opgaver fortsætter i øvrigt som planlagt, og den konkrete sag vil ikke have indflydelse på kommende udbud.
På baggrund af den konkrete sag vil Banedanmark Net tilrette kommende udbudsmaterialer, således at fortolkninger så vidt muligt undgås. Dette er dog ikke en garanti for, at uenighed om fortolkning af udbudsmaterialet kan opstå igen mellem udbyder og tilbudsgiver.
Det er endvidere besluttet, at der kan føres løbende tilsyn med kontrolbuddene og den efterfølgende vurdering heraf i forhold til andre tilbud ved, at Intern Revision én gang årligt foretager kontrolstikprøver af udvalgte kontrolbud.