Jeg vil gerne indlede med at fastslå, at jeg naturligvis kender sagen om købet af to færger til Rostock-Helsinki ruten, og den advokatundersøgelse, som bestyrelsen har fået udarbejdet.

Der er tale om en sag, der har været diskuteret i et godt stykke tid, også i mit ministerium.

Sagen drejer sig om, at den tyske finansdirektør har forsøgt at købe to færger.

Det, der er blevet kritiseret er, at skibene tilsyneladende blev forsøgt købt uden, at den samlede bestyrelse havde godkendt det.

På den baggrund støttede jeg kravet om, at der blev udarbejdet en advokatredegørelse for at få klarlagt hændelsesforløbet.

Det teknisk formulerede spørgsmål fra journalisten om ”hævelse af forbehold” gav mig indtryk af, at det drejede sig om en ny dimension i sagen. Dertil svarede jeg nej.

Det er naturligvis ikke et retvisende billede, når man efterfølgende i ro og mag kan læse interviewet i sin helhed.

Havde journalistens spørgsmål være formuleret mere mundret i stil med, ”om jeg var klar over at den tyske finansdirektør uden bestyrelsens godkendelse havde forsøgt at købe nogle færger”, havde mit svar været et tilsvarende klart ja.

Det viser mine gentagne henvisninger til advokatundersøgelsen om forløbet jo også. Jeg skal beklage den forvirring mit nej har givet anledning til.

Jeg har støttet de danske bestyrelsesmedlemmer i, at der skulle udarbejdes en advokatundersøgelse, som skulle afdække sagen.

Jeg ved også, at bestyrelsen i Scandlines drøftede advokatundersøgelsen på et bestyrelsesmøde den 6. oktober 2005.

Bestyrelsen konkluderede på mødet, at der ikke var enighed om alle aspekter vedrørende undersøgelsen, men besluttede, at der skulle gennemføres en revurdering af Scandlines’ Corporate Governance-struktur og af de interne regler for håndtering af hastesager.

Jeg kender også de danske bestyrelsesmedlemmers kommentarer til advokatundersøgelsen.

Jeg vil gerne sige, at jeg er af den opfattelse, at advokatundersøgelsen ikke er egnet til at blive diskuteret offentligt, heller ikke under et samråd.

Advokatundersøgelsen er bestyrelsens dokument, og indeholder en lang række følsomme personoplysninger.

Min besvarelse af spørgsmålet fra journalisten fra Berlingske Tidende skal derfor også ses i det lys.

Som jeg tidligere har tilkendegivet, er alle medlemmer af Trafikudvalget velkommen til i fortrolighed at læse advokatredegørelsen i Transport- og Energiministeriet.

Jeg kan afvise, at mine udtalelser i interviewet med Berlingske Tidende den 18. december 2005 er et udtryk for, at jeg ikke har sat mig ind i sagen.

Jeg er enig i, at hvis jeg ikke havde bakket op omkring de danske bestyrelsesmedlemmer, ville dette kunne vanskeliggøre arbejdsbetingelserne for den danske del af ledelsen i Scandlines, herunder ikke mindst i forbindelse med en salgsproces.

Jeg mener dog ikke, at jeg med mine udtalelser i interviewet med Berlingske Tidende den 18. december 2005 på nogen måde har signaleret manglende tillid til den danske del af ledelsen i Scandlines.