Notat Dato J.nr. Sagsbeh. Org. enhed 21 . december 2005 222 - 55 ANC, lokaltlf.  2 43 87 3. Kontor Grundnotat om Kommissionens meddelelse om projektet om udvikling af  den  nye  generation  af europæisk  lufttrafikstyringssystem  (SESAR) og forslag til Rådets forordning om oprettelse af et fælle   sforetagende, som skal udvikle systemet, KOM (2005) 602 endelig Resumé: Med henblik på at etablere en højtudviklet lufttrafikinfrastruktur i EU, som vil  muliggøre  en   effektiv,  sikker  og  miljøvenlig  udvikling   inden  for  luft- transporten,  foreslår  Kommissionen,  at  der  oprettes  et  fællesforetage   nde, som skal samle forsknings- og udviklingskræfter i Fællesskabet og u dvikle den nye generation af europæisk lufttrafikstyringssystem (SESAR). 1.  Formål og indhold Meddelelsen  og  det  tilhørende  f orslag  er  vedtaget  af  Kommissionen  den 25. november 2005 og er fremsendt til rådssekretariatet den 29. november 2005 i en engelsk sprogversion. Meddelelsen omhandler baggrunden for og formålet med iværksættelse af et projekt om udvi kling af en ny generation af europæisk lufttrafikstyring  ssystem (SESAR), mens selve forslaget har til formål  at  oprette  et  fælle   sforetagende  (SESAR-fællesforetagendet),  som skal stå for  SESAR-projektet. Forslaget er fremsat under henvisning til traktatens artikel 171 og skal ved- tages  af  Rådet  med  kvalificeret  flertal  e fter  høring  af  Europa -Parlamentet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg, jf. tra  ktatens artikel 172. Oprettelsen af et fællesforetagende er også benyttet i forbindelse med ge   n- nemførelsen  af  udv iklingsfasen  for  GALILEO-programmet,  jf.  forordning nr. 876/2002. SESAR-projektet udgør den teknologiske platform for det fælles europæ i- ske luftrum, som er ved at blive ført ud i livet efter vedtagelsen i 2004 af fællesskabslovgivningen  herom,  jf.    lovpakken  om  det  fælles  europæiske luftrum,  der  består  af forordningerne  549/2004  (”rammeforordningen”), 550/2004  (”luftfartstjenesteforordningen”),  551/2004  (”luftrumsforordni   n- gen”) og 552/2004 (”interoperabilitetsforor  dningen”).  

p. 2/7 SESAR-projektet  skal  give   Fæll  esskabet  en  højtudviklet  lufttrafikinfr a- struktur,  som  vil  muliggøre  en   effektiv,  sikker  og  miljøvenlig  udvikling inden for lufttransporten, hvor man drager fordel af de teknologiske frem- skridt  fra programmer som eksempelvis GALILEO (satellit radionavigati- on). SESAR-projektet har ifølge forslaget forskellige faser. Første fase er def  i- nitionsfasen, hvor man skal definere de forskellige teknologiske tiltag, mo- derniseringsprogrammernes  prioritering  og  de  operationelle  implemente- ringsplaner. Definitionsfasen er allerede i gang og finansieres med 30 mio. euro  af  Fællesskabet    af  budgettet  for  de  Transeuropæiske  Ne  tværk  og  30 mio. euro af Eurocontrol, der er en europæisk organisation, der blandt a  n- det har til opgave at etablere fælles principper for  udnyttelsen af l  uftrum- met i Europa. Definitionsfasen  udføres  under  Eurocontrols  ansvar  og  skal  slutte  i  2007 med en plan til modernisering af lufttrafikstyringssystemet i Fælle  sskabet. Derefter  følger  implementeringsfasen,  hvor  ovennævnte  modernisering   s- plan skal føres ud  i livet i to trin, et udviklingstrin fra 2008-2013 og et ud- nyttelsestrin  fra  2014  til  2020.  På  udviklingstrinnet  skal  de  tekn ologiske baser, der skal udgøre grundlaget for den nye generation af systemer, eta b- leres.  På udnytte lsestrinnet vil installeringen af de nye systemer ske i stort omfang og udbredt implementering af relaterede funktioner vil finde sted. Ifølge  forslaget  er  det  SESAR -fællesforetagendets  opgave  at  føre  udvi   k- lingsaktiviteterne i SESAR-projektets implementeringsfase ud i livet, dvs. på u dviklingstrinnet, som varer fra 2008 indtil udgangen af 2013, hvorefter SESAR-fællesforetagendet  ophører. Det  sidste  trin,  udnyttelsestrinnet  vil skulle gennemføres og finansieres af industrien . SESAR-fællesforetagendet skal indgå en aftale med Eurocontrol   , hvorefter Eurocontrol skal dele resultaterne af definitionsfasen med fællesforetage  n- det, og hvor Eurocontrol får ansvar for visse opgaver i forbindelse impl e- menteringsfasen,  herunder  blandt  andet  organisering  af  forskning,  udvik- lings og valideringsaktiviteter samt det overordnede ledelsesansvar for den fælles udvi  kling af de fremtidige systemer.   SESAR-Fællesforetagendet vil have status som en juridisk person, som kan erhverve og råde over løsøre og fast ejendom og som kan være part i ret s- sager. Fællesfo  retagendet anses som et internationalt organ. Det  Europæiske  Fællesskab,  repræsenteret  ved  Kommissionen,  skal  sa m- men med Eurocontrol være stiftende medlemmer i SESAR  - fællesforetagendet. Endvidere vil den Europæiske Investeringsbank, tredj e- lande og ethvert andet privat eller offentligt foretagende kunne blive med- lemmer.

p. 3/7 Finansieringen  af  SESAR-fællesforetagendet  vil  ske  via  bidrag  fra  dets medlemmer og derudover muligvis også  opkrævning af ruteafgifter i ove  r- ensstemmelse med fællesskabslovgivningen om de  t fælles eu  ropæiske luf  t- rum.  I  henhold  til  den  såkaldte   luftfartstjenesteforordning  kan  der  blandt andet opkræves afgifter    til finansiering af projekter, der sigter mod at for- bedre de kollektive luftfartsinfrastrukturer.  Kommissionen anfører, at dens analyser viser, at finansieringsbehovet for fæ  llesforetagendet årligt vil være ca.  300  mio.  euro,  hvoraf  Fællesskabet  forvent  eligt  vil  bidrage  med  100 mio. euro, Eurocontrol med 100 mio. euro og industrien og andre (eksem- pelvis  luftfartsselskaberne  via  de  ovennævnte  ruteafgifter)  .  med  100  mio. euro. Fællesskabets bidrag kan betales fra   rammeprogrammerne for forskning og teknologisk  udvikling  og  budgettet  for  de  Transeuropæiske  Netværk  og skal ophøre ved udløbet af perioden for udviklingstrinnet, dvs.  ved udga  n- gen af 2013, hvor også fællesforetage   ndet ophører. SESAR-Fællesforetagendet  vil  blive  placeret  i  Bruxelles  for  at  lette  ko  m- munikationen mellem de bidragsydende medlemmer, herunder ikke mindst Eurocontrol.   SESAR-fællesforetagendet  vil  blive  organiseret  m  ed  en  bestyrelse  og  en administrerende direktør. Ifølge forslaget skal b estyrelsen blandt andet have ansvaret for at udstikke retningslinier  og  tage  nødvendige  beslutninger  for  implementeri ngen  af SESAR-projektet  og  udøve  den  overordnede  kontrol  hermed,  t ræffe  afg  ø- relse om optagelse af nye medlemmer og udpege den administrative direk- tør,  bestemme  summen  og  procedurerne  for  de  betalende  medlemmers  f i- nansielle  bidrag  samt  vedtage  finansielle  bestemmelser  for  fællesforet  a- gendet. Bestyrelsen skal ifølge forsl aget bestå af en repræsentant fra hver af fælle s- foretagendets medlemmer, en repræsentant fra luftrumsbrugerne (passag  e- rerne),  en  repræsentant  fra  luftfartstjenesteudbyderne,  en  repræsentant  fra udstyrsforhandlerne, en repræsentant fra lufthavnene og en rep  ræsentant fra de  organer,  der  repræsenterer  personalet  i  lufttrafiktjenestesektoren.  Kun repræse  ntanterne fra fællesforetagendets medlemmer og repræsentanten fra luftrumsbrugerne har stemmeret. Medlemmernes  stemmer  skal  være  proportionale  med  deres  medlem  sbi- drag, dog skal Fællesskabet og Eurocontrol mindst have 30   % af stemmer- ne.  Repræsentanten  for  luftrumsbrugerne  skal  mindst  have  10   %  af  stem- merne.    Afgørelser  træffes  som  u   dgangspunkt  med  simpelt  flertal  og  ved stemmelighed  har  Fællesskabet  den  afgørende     stemme.  Bestyrelsen  skal holde møde mindst to gange om året.

p. 4/7 Den administrative direktør skal  ifølge forslaget  have ansvaret for den dag- lige  ledelse  af  fællesforetagendet  og  dets  lovlige  repræsentanter.  Den  a d- ministrerende  direktør  udpeges  af  bestyrelsen   på  forslag  fra  Kommissi o- nen.  Den  administrerende  direktør  skal  udføre  sine  opgaver  fuldstændigt uafhængigt. Den administrerende direktør skal lede gennemførelsen af S E- SAR-projektet  inden  for  de  retningslinier,  som  bestyrelsen  har  udstukket og er ansvarlig overfor bestyrelsen. 2. Gældende dansk lovgivning på området Der findes ikke dansk lovgivning på området. 3. Høring Forslaget har været sendt i høring hos følgende organisationer og virkso m- heder:   AOPA   Danmark,   DANSAM,   Erhvervsflyvningens   Sammenslut- ning,   Kø Danske Pilotorganisationers Samråd, Flyvebranchens Personaleunion, Bi l- lund Lufthavn; Dansk Industri, Kongelig Dansk Aeroklub og SAS. Af høringssvarene fremgår følgende: Erhvervsflyvningens Sammenslutning  anfører, at da SESAR nærmest er på forskningsstadiet, og der som følge heraf ikke er udarbejdet sp ecifikationer, må  ikrafttrædelsestidspunkt  og  etableringsomkostninger  være  fastsat  på baggrund af mere eller mindre pålidelige skøn. Erfaringer fra an  dre projek- ter  som  f.eks.  GALILEO  viser  betragtelige  forsinkelser  samt  store  over- skridelser af de i starten skønnede etableringso mkostninger. Det samme må forventes at blive tilfældet for SESAR. Ligesom  Terma  og  Rovsing  allerede  medvirker  i  GALILEO  og  er  ved  at indgå  yderligere  kontrakter  for  trecifrede  millionbeløb,  forudsætter  E r- hvervsflyvningens Sammenslutning, at dansk industri også vil ko mme til at medvirke ved fremstilling og etablering af SESAR. Erhvervsflyvningens  Sammenslutning  har  bemærket,  at  luft  farten  ifølge forslaget  skal  være  med  til  at  betale  projektet  gennem  pålagte  afgifter, hvilket  sammenslutningen  anser  for  urimeligt,  men  da  luftfarten  således bliver en slags aktionær, bør en passende del af systemets forventede in   d- tjening komme luftfarten til gode, eventuelt ved reduktion af afgifterne til Eurocontrol samt diverse gebyrer.    4.  Statsfinansielle,  samfundsøkonomiske,  miljømæssige  og  andre  ko n- sekvenser I perioden 2007-2015 forventes såvel  EU Kommissionen som  Eurocontrol årligt at bidrage med  100 mio. euro hver. Det årlige  danske bidrag til EU

p. 5/7 udgør ca. 2   % af EU-budgettet, mens det danske bidrag til Eurocontrol ud- gør  knap 1,5 % af de samlede bidrag til Eurocontrol. På  lang  sigt  vurderes  de  s amfundsøkonomiske   konsekvenser  af  SESAR- projektet at være positive. Et af formålene med SESAR   -projektet er at sikre en koordineret udvikling af lufttrafikstyringssystemer i Europa - blandt an- det med henblik på at tage et proaktivt skridt for at bryde tendensen til st a- digt stigende omkostninger til lufttrafikstyring i Europa. Som  nævnt  vil  finansieringen  af  SESAR  -fællesforetagendet  delvis  ku  nne ske via opkrævning af ruteafgifter  . På kort sigt kan det betyde højere    om- kostninger for luftfartsselskaberne og dermed en højere pris på flybilletter  , men på sigt sku lle luftfartsselskabernes omkostninger kunne reduceres Kommissionen  har  fået  gennemført  en  omfattende  cost  -benefit  analyse  af SESAR-projektet  og  anslår  i  den  forbindelse,  at  projektets  nutidsværdi  er mere end 20 mia. euro.  De stør ste samfundsøkonomiske ge vinster opstår som  følge  af   blandt  andet  øget  produktivitet  i  lufttrafikstyringen   og  mere direkte  flyvninger.  Ifølge  Kommissionen  vil  SESAR -projektet,  særlig  ved udnyttelse af mulighederne i GALILEO-programmet (satellit radionaviga- tion),  medføre  mere  direk te  flyruter  og  dermed  mindre  forbrug  af  bræn  d- stof, hvilket vil betyde en reduktion i udslippet af drivhusgasser på 4  - 6% pr.  flyvning.  Kommissionen  anfører  endvidere,  at  dette  sammen  med  de nye  start-  og  landingssystemer  vil  optimere  flyveruterne  omkring  lufthav- nene, hvilket vil forbedre forholdene for befolkningen omkring lufthavne- ne. 5. Nærhedsprincippet I  sit  forklarende memorandum  nævner  Kommissionen,  at  det  fælles  eur o- pæiske luftrum i sin natur er overnational. Det indebærer særligt oprette l- sen   af   funktionelle   grænseoverskridende   luftrumsblokke.   Med   sådanne luftrumsblokke  er  ruter  og  luftrumsstrukturer  ikke  længere  defineret  efter nationale grænser, men efter de reelle trafikstrømme. De nye lufttrafikst   y- ringssystemer, som særligt skal benyttes til det   fælles europæiske luftrums funktionelle   luftrumsblokke,   kan   ikke   begrænses   til   nationale   forhold. Endvidere  vil  de  nye  teknologier,  der  implementeres,  kræve  luftfartøjsu   d- styr, som ikke meningsfuldt kan begrænses til et rent nationalt teknologisk valg. Endelig er der en sådan uoverensstemmelse mellem luftfartøjsudst  y- ret  og  hvad  medlemsstaternes  lufttrafikstyringssystemer  kan  præstere,  at harmonisering på europæisk plan er nødve ndig. Desuden  nævner  Kommissionen,  at  den  industri,  der  leverer  udstyr  til  de europæiske lufttrafiktjenester arbejder i et nichemarked, hvor der stort set ikke  findes  ”hyldevarer”,  eftersom  hvert  kontrolsystem  er  insta  lleret  og tilpasset  lokale  forhold,  hvilket  medfører  en  høj  enhedspris,  som  påvirker industriens  muligheder  for  investeringer  i  teknologisk  nyskabelse,  hvilket

p. 6/7 igen  er  en  svaghed  i  forhold  til  den  konkurrerende  amerikanske  industri, som drager fordel af et stort indre marked i USA. På  denne  baggrund  finder  Kommissionen,  at  målene  med  forslaget  i  kke kan nås tilstrækkeligt    på nationalt plan. Endvidere finder Kommissionen, at et offentligt-privat partnerskab, som er nødvendigt  for  at  maksimere  de  nødvendige  synergier  for  nyskabe  lse  og for at kunne samarbejde med tredjelande, kun kan etableres på europæisk niveau. EU’s ageren på området vil tillade rationalisering af udviklingspr  ogrammer og  betydelig  interoperabilitet  mellem  de  installerede  systemer,  hvilket  vil resultere  i  betydelige  besparelser.  Standardiseringen  af  systemer  i  Europa og  udskiftningen  af  forældede  teknologier    vil  også  føre  til  betydelig  fo  r- bedring af sikkerheden for lufttrafikstyringen i Europa. Ydermere viser beregninger, at SESAR-projektet vil bidrage betydeligt til europæisk vækst og jobskabelse i Europa ved at forbedre lufttransportsa k- tiviteternes  præstat  ionsevne  og   forøge  konkurrencedygtigheden  for  den europæiske luftfartssektor. Kommissionen  anfører  endelig,  at  der  i  forslaget  kun  indgår  de  forhold, som er nødvendige og formålstjenlige, og at forslaget således er i overen   s- stemmelse med nærhedsprincippet. Regeringen  finder  på  det  foreliggende  grundlag,  at  nærhedsprincippet  er overholdt,  idet  udviklingen  af  den  nye  generation  af  europæisk  lufttrafi  k- styringssystem på grund af systemernes overnationale natur bedst kan løses på fælle   sskabsplan. Endvidere finder regeringen, at SESAR-projektet er af en størrelsesorden, der alene giver mening på fælle sskabsniveau. 6. Regeringens generelle foreløbige holdning Den danske regering er umiddelbart generelt positivt indstillet overfor for- slaget fra Kommissionen, men der er dog elementer, som der er behov for at få nærmere belyst   , herunder hvad det er fællesforetagendet skal udvikle, hvordan dette skal udnyttes, konsekvenserne for de eksisterende nationale lufttrafiktjenesteudbydere  og  såvel  budgetterne  for  som  finansier ingen  af projektet.  Hertil  kommer,  at  der  er  behov  for  at  overveje,  hvorledes  man sikrer  en  hensigtsmæssig    styring  af  projektet,  herunder  medlemslandenes mulighed  for  at  have  indflydelse  på  SESAR -projektet  efter  fællesforet  a- gendet er etableret. 7. Generelle forventninger til andre landes holdninger

p. 7/7 Forslaget  har  endnu  ikke  været  behandlet i  Rådet, og  regeringen  har  ikke kendskab til, hvordan de øvrige medlemslande vil stille sig til fo rslaget. 8. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.