Notat Dato J.nr. Sagsbeh. Org. enhed 13 .december 2005 222 - 54 ANC, lokaltlf.  2 43 87 3. Kontor Grundnotat  om  Kommissionens  forslag  til  Europa-Parlamentets  og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) Nr. 1592 af 15. juli 2002 om fælle  s regler for civil luftfart og om oprettelse af et europæisk luftfartssikkerhedsagentur, KOM (2005) 579 endelig. Resumé: Med  henblik  på  at  fastsætte  et  effektivt  og  ensartet  sikkerhedsniveau  for luftfarten foreslår Kommissionen, at den gældende forordning     1592/2002, der omhandler fælles krav til luftfartøjers certificering og fortsatte luftdy   g- tighed, udvides til også at omfatte operation af luftfartøjer, certificering af flyvebesætningsmedlemmer samt tredjelandes luftfartøjer   . 1. Formål og indhold Forslaget er vedtaget af Kommissionen den 16. november 2005 og er frem- sendt til Rådssekretariatet den 21. november 2005 i en engelsk sprogvers i- on. Forslaget er fremsat under henvisning til Traktatens artikel 80, stk. 2 og skal  vedtages  efter  proceduren  for  fælles  b  eslutningstagen  med  Europa- Parlamentet (artikel 251). Den gældende forordning 1592/2002 (EASA  -forordningen) omhandler op- rettelse  af  et  europæisk  luftfartssikkerhedsagentur  (EASA)    -  samt  fælles sikkerhedsregler  inden  for  den  civile  luftfart.  De  fælles  regl  er  i  EASA- forordning vedrører   luftfartøjer og organisationer, der design er, fremstiller eller vedligeholder luftfartøjer og luf tfartøjsmateriel. I EASA-forordningens præambel er det under betragtning (2) anført, at der inden  1  år  efter  forordningens  ikraf ttræden  bør  udarbejdes  passende  v   æ- sentlige krav vedrørende luftfartøjsoperationer, certificering af flyvebesæ t- ninger og anvendelse af forordningen på tredjelandes luftfartøjer og senere andre områder inden for civil luftfartssikke rhed. I artikel 7 i EASA-forordningen pålægges Kommissionen snarest muligt at forelæ  gge Europa-Parlamentet og Rådet et forslag vedrørende drift af luf  t- fartøjer og certificering af flyvebesætninger. Dette formål opfyldes med det foreliggende forslag, der udvider forordningens område  til også at omfatte fælles  regler  for  operation  af  luftfartøjer,  certificering  af  flyvebesætning s- medlemmer og tredjelandes luftfartøjer.

p. 2/6 Med forslaget til en forordning om ændring af EASA  -forordningen foreslås EASA’s kompetencer udvidet til også at dække     regeludstedelse og certifi- cering med hensyn til operation af luftfartøjer, certificering af flyvebesæ   t- ningsmedlemmer og tredjelandes luftfartøjer. Kommissionen fremhæver, at en udvidelse af EASA’s kompetencer    på di s- se områder  er et vigtigt initiativ til forbedring af flyvesikkerheden. De in- ternationale standarder på de ovennævnte områder er ikke juridisk binde n- de og der er stor forskel på, hvorledes de implementeres i forskellige me d- lemslande. Fælles bindende europæiske regler vil være en fordel for flyv e- sikkerheden, men også for konkurrencen på det indre marked. Kommissi  o- nen understreger også, at med fælles regler kan man undgå ressourcekr æ- vende dobbelt-arbejde med regeludstedelse i medlemslandene.   Forslaget indeholder kun generelle og overordnede regler på de nye omr å- der. For personcertifikater er det f. eks. regler om, hvilke fag og praktiske øve lser, uddannelsen skal indeholde. For operation af luftfartøjer, er det f. eks  regler  om  forberedelse  af  flyvning,  luftfartøjschefens  myndighed  og ansvar,  nødu dstyr  mv.  De  mere  detaljerede  regler  på  disse  områder  vil skulle udstedes som Kommissionsforordninger efter forskriftprocedure. Herudover indeholder forslaget ændringer i de styrende organer for det e  u- ropæiske  luftfartssikkerhedsagentur.  Ændringerne  består i,  at  agenturets bestyrelse udvides til også at omfatte interesseorganisationer med observ a- tørstatus,  at  bestyrelsesmedlemmerne  ikke  længere  udpeges  af  medlem   s- landene, men af Rådet og at der ændres på stemmefordeling. Endelig for e- slås det, at der oprettes  en eksekutivkomite, der skal udarbejde de strategi- ske  retningslinier  for  agenturets  arbejde,  samt  overvåge,  at  bestyre lsens beslutninger, herunder budgettet, føres ud i livet. Forslaget indeholder endvidere nogle nye begreber, som ikke eksisterer i de standarder,   der   er   vedtaget   af   den   internationale   luftfartsorganisation, ICAO.  I  ICAO-standarderne  skelnes  som  overvejende  hovedregel mellem privat og erhvervsmæssig flyvning. I forslaget indføres en særlig form for privatflyvning,    ”fritidsflyvning”,    samt    beg  rebet    ”ko mpleks    og    ikke- kompleks luftfartøj” med henblik på, at kravene til certificering og operat   i- oner i de detaljerede regler, der skal vedtages af Kommissionen, kan være lempeligere  for  fritidsflyvning  og  i  øvrigt  variere  efter  luf tfartøjets  art  og stø rrelse. I tilknytning til forslaget har Kommissionen fremlagt en meddelelse KOM (2005)  578,  der  omhandler  udvidelse  af  EASA’s  kompetencer  frem  mod 2010.  Det  fremgår  af  meddelelsen,  at  Kommissionen   inden  udgangen  af 2006  vil  komme med et  forslag  om  en  udvidelse af  de  fælles  sikkerhed  s- regler inden for den civile luftfart til også at gælde lufttrafikstyringssyst   e- mer og lufthavne.

p. 3/6 2. Gældende dansk lovgivning på området De områder, der  omfattes af forslaget er reguleret i en række Bestemmelser for Civil Luftfart. De danske regler bygger på internationale standarder, og det forventes ikke at forordningen medfører væsentlige ændringer i forhold til de gældende regler. 3. Høring Forslaget har været sendt i høring hos følgende organisationer og virkso m- heder:   Aopa   Danmark,   Dansam,   Erhvervsflyvningens   Sammenslutning, Københavns  Lufthavne  A/S,  Autoriserede  Danske  Flyværksteder,  Danske Pilotorganisationers  Samråd,  Flyvebranchens  Personaleunion,  SAS,  Bi l- lund Lufthavn, Dansk industri og Kongelig Dansk Aeroklub. Af hørings svarene fremgår følgende: AOPA  Danmark  oplyser,  at  deres  høringssvar  er  koordineret  med  den  i n- ternationale organisation AOPA, hvorfor synspunkterne vedrørende priva t- flyvning er repræsentative for hele Europa. AOPA  hilser  generelt  forslaget  om  fælles  binden  de  regler  for  både  e r- hvervsflyvningen  og  privatflyvningen  velkomment  og  ser  udvidelsen  af forordningen til at omfatte fælles regler for operation af luftfartøjer og ce   r- tificering  af  flyvebesætningsmedlemmer    som  en  naturlig  udvikling.  Man finder imidlertid, at forslaget trænger til justeringer for at   tilpasses de for- skellige former for privatflyvning. AOPA mener, at forslaget i sin nuværende form vil få stor negativ    betyd- ning for firmaflyvningen på grund af den foreslåede definition på    et såk aldt ” komplekst  luftfartøj ”  og de deraf følgende organisatoriske krav til oper a- tøren. Man foreslår, at de organisatoriske krav knyttes til komple  ksiteten af ope rationerne i stedet for luftfartøjets komp leksitet på linie med,  hvad den europæiske  luftfartssammenslutning  Joi  nt  Aviation  Authorities  (JAA)  har foreslået . Samtidig foreslår man en alternativ og mere begrænsende defin   i- tion på fr itidsflyvning, som ikke er direkte knyttet til begrebet ” komplekst luftfartøj ” , men mere er i overensstemmelse med hvad der med rimelighed kan opfattes som fritidsflyvning. Hvis begreberne kompleks og ikke-kompleks luftfartøj  bibeholdes foreslår man  en  ændret  definition,  der  ikke  er  afhængig  af  motorens  art,  men  a f- hængig af luftfartøjets mulige operationshastighed og    –højde. Endelig udtrykker AOPA tilfredshed med initiativet til at inddrage interes- seorganisationerne  i   bestyrelsen   for   det   europæiske   luftfartssikkerhed  s- agentur.

p. 4/6 Dansk Svæveflyver Union    henviser til, at Unionen i mange år  på nationalt plan  har  arbejdet  for  en  modernisering  og  liberalisering  af  det  regelsæt, som er grundlaget for svæveflyvning  . På mange  områder er  det i samarbej- de med Statens Luftfartsvæsen   lykkedes at finde løsninger, der efterfølge  n- de har vist sig at opfylde målene. På andre områder har Sta   tens Luftfarts- væsen    dog  ikke  kunnet  udvise  samme  fleksibilitet,  angiveligt  på  grund  af internationale regler og forpligtelser. Det er Unionens opfattelse, at det foreliggende forslag vil være medvirke  n- de til at eliminere disse internationale begrænsninger og dermed åbne m   u- lighed for den liberalisering, som Unionen har efterlyst. Unionen har med tilfredshed noteret sig, at forslaget i alt væsentligt er imødekommende over for lempelser for den rekreative luftfart i Europa. På den baggrund anbef a- ler Unionen, at Danmark yder al mulig støtte til forslaget. Erhvervsflyvningens  Sammenslutning  betragter  det  som  en  fordel,  at  reg- lerne  for  operation  af  luftfartøjer  og  certificering  af  flyvebesætningsme   d- lemmer nu harmoniseres i en forordning, der umuliggør nationale afvige lse fra de standarder, der er udarbejdet af JAA, f. eks. vedrørende aldersgræ   n- ser for piloter. Sammenslutningen forudsætter herved, at der ved overga  n- gen til fællesskabsretlige regler ikke foretages væsentlige ændringer i fo r- hold  til  de  JAA-standarder,  der  er  gennemført  i  Dan mark  for  den  er- hvervsmæssige  luftfart  og  uddannelse  af  erhvervspil  oter,  da  branchen  har indarbejdet og følger disse standarder.  Hvis der sker ændringer i forhold til de gældende regler, bør    ikrafttrædelsen af reglerne ske med   rimeligt varsel, så den nødven  dige forberedelse kan gennemføres af luftfartsbra nchen. På  baggrund  af  Sammenslutningens  erfaringer  med  det  e uropæiske  luf  t- fartssikkerhedsagenturs  hidtidige  virke  udtrykker  man  bekymring  for,  at luftfartsbranchen vil blive udsat for administrative og økono miske vanske- ligheder,  hvis  agenturet  overtager  nye  ansvarsområder,  før  agenturet  har vist sig at væ  re i stand til løse sine  nuværende opgaver   på  tilfredsstillende vis. Kongelig  Dansk  Aeroklub  (KDA)  er  overordnet  enige  i  forslaget,  som  de dog ikke har haft mulighed for at vurdere i alle detaljerer. KDA anfører, at selvadministration i stigende grad er ønskeligt og det ser man muligheder for i det foreliggende forslag. KDA konstaterer, at forslaget vil reducere de internationale begrænsninger og åbne mulighed    for liberalisering. Man an- ser  det  for  positivt,  at  forslaget  indebærer mulighed  for  lempelser  for  den rekreative flyvning i Europa og anbefaler, at Danmark støtter forslaget. 4.  Statsfinansielle,  samfundsøkonomiske,  miljømæssige  og  andre  ko n- sekvenser Forslaget skønnes ikke at have sådanne konsekvenser  .For så vidt angår de statsfinansielle konsekvenser bemærkes, at forslaget ikke indebærer æ n-

p. 5/6 dringer i den gældende ordning, hvorefter brugerne betaler for certific  e- rings- og andre tilsynsopgaver. Forslaget kan på sigt indebære, at Kommissionen gennemfører impleme n- terings-regler, der overfører tilsynsopgaver fra Statens Luftfartsvæsen til EASA. Der vil dog stadig være tale om   gebyrfinansierede opgaver. 5. Nærhed  sprincippet I sit forklarende memorandum nævner    Kommissionen, at luftfartsmyndig- hederne  i  de  europæiske  lande  i  mange  år  har  samarbejdet  inden  for  den europæiske  luftfartsorganisation  Joint  Aviation  Authorities  (JAA)  om  at udvikle  fælles  sikkerhedsstandarder,  som  efter  deres  natur  ikke  bør  være rent  nationale.  Da  gennemførelsen  af  disse  standarder  er  op til  de  enkelte lande, er der enighed blandt medlemsstaterne om, at et højt ensartet sikke r- hedsniveau kun kan opnås gennem fællesskabsregler. Der er siden 1991 udarbejdet fællesskabsregler på en del områd er inden for luftfarten og det har herunder været forudsat, at der med tiden skulle uda  r- bejdes fælles re  gler på alle væsentlige områder. Kommissionen henviser i den forbindelse til, at det ved vedtagelsen af EASA-forordningen er aner- kendt, at et højt ensar tet sikkerhedsniveau ikke kan opnås, medmindre fo r- ordningens  anvendelsesområde  bliver  udvidet  til  at  omfatte  operation  af luftfartøjer og certificering af flyvebesætningsmedlemmer, ligesom regle   r- ne også bør o  mfatte tredjelandes luftfartøjer. Kommissionen  finder,  at  forslaget  er  i  overensstemmelse  med  nærhed  s- princippet, da det ikke går ud over, hvad der er nødvendigt for at opnå en   s- artede regler på de nævnte områder. Regeringen  finder,  at  nærhedsprincippet  er  overholdt.  Luftfarten  er  i  vid udstrækning  inter  national  og  effektive  regler  for  luftfartens  sikkerhed  vil derfor bedst kunne varetages på fællesskabsniveau. Med den liberalisering af luftfarten, der har fundet sted, er ensartede sikkerhedskrav også med til at sikre, at de europæiske luftfartsselskaber   opererer på lige vilkår. 6. Regeringens generelle foreløbige holdning Regeringen er overordnet set positiv over for forslaget, idet man er enig i hovedprincippet om, at sikkerhedsreglerne for luftfarten bør være ens i E   u- ropa  under  forudsætning  af,  at  det  n  uværende  sikkerhedsniveau  opretho  l- des. 7. Generelle forventninger til andre landes holdninger

p. 6/6 Forslaget  har  endnu  ikke  været  behandlet i  Rådet, og  regeringen  har  ikke kendskab til, hvordan de øvrige medlemslande vil stille sig til forsl aget. 8. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg. Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg