|
|
||
Ad 2680 – transport, tele og energi – spørgsmål 2
Europaudvalget har den 7. oktober 2005 stillet følgende spørgsmål til udenrigsministeren:
Spørgsmål 2:
â€I relation til forslaget om bevægelseshæmmede personers rettigheder ved flyrejser (KOM (2005) 0047) bedes ministeren - som lovet pÃ¥ mødet i Europaudvalget den 30. september 2005 – oplyse om der er foretaget en undersøgelse af servicekvaliteten vedr. luftfartsselskabernes egen indsats, jf. CPH´s høringssvar i samlenotatet RÃ¥dsmøde 2680 – bilag 1.â€
Det kan oplyses, at der under forhandlingerne i Bruxelles har vist sig et bredt flertal blandt medlemslandene for at tillægge lufthavnene det centrale ansvar for, at bevægelseshæmmede personer sikres den nødvendige assistance i lufthavne i forbindelse med flyrejser.
Herved sikres en ensartet kvalitet i assistancen uanset hvilket luftfartsselskab, der flyves med. Passageren vil få bedre mulighed for at få en sammenhængende information om de forhold, der er særligt gældende for bevægelseshæmmede personer, idet det kun er nødvendigt at henvende sig ét sted, når der er brug for assistance.
Der har derfor ikke været egentligt behov for at få foretaget en undersøgelse af servicekvaliteten vedrørende luftfartsselskabernes egen indsats, jf. CPH's høringssvar i samlenotatet Rådsmøde 2680 - bilag 1.