Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Dato 22. november 2005 Kontor: Færdsels- og våbenkontoret Sagsnr.: 2005-84-0029 Dok.: CHH40698 Slotsholmsgade 10 Telefon: 33 92 33 40 E-post: [email protected] 1216 København K. Telefax: 33 93 35 10 Internet: http://www.jm.dk SAMLENOTATNOTAT vv vedrørende edrørende Pkt. 5 på den foreløbige dagsorden for Rådsmøde (Transport, telekommunikation og energi) den 5. december 2005 Kommissionens forslag til Europa---Parlamentets og Rådets direktiv om kørekort (omarrrrbejdet bejdet udgave) (KOM (2003)2003) 621 endelig) Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv. 1. Baggrund og indhold Den 5. december 2003 fremsatte Kommissionen et forslag til direktiv om kørekort (KOM (2003) 621 endelig), som skal erstatte det eksisterende direktiv (EØF) 91/439 om kørekort (2. kørekort- direktiv). På rådsmødet (Transport, Telekommunikation og Energi) den 7. oktober 2004 blev der opnået enighed  om  en  fælles  tilgang  til  direktivforslaget.  Den  23.  februar  2005  afgav  Europa- Parlamentet udtalelse ved førstebehandlingen af  Kommissionens forslag.  Parlamentet stillede i den forbindelse en lang række ændringsforslag.   På rådsmødet (Transport, Telekommunikation og Energi) den 27. og 28. juni 2005 redegjorde formanden  for  status  på  forhandlingerne  mellem  formandskabet,  Kommissionen  og  Europa- Parlamentet (trialogien). Det  blev  oplyst,  at  formandskabet  havde  forhandlet  sig  frem  til  en  løsning  med  Europa- Parlamentet, men at det ikke havde været muligt at opnå opbakning fra Rådet til denne løsning, da kompromiset indeholdt krav om obligatorisk ombytning af kørekort.  

- 2 - Rådet noterede sig formandskabets statusrapport for arbejdet med direktivforslaget. Med det  gældende kørekortdirektiv (2. kørekortdirektiv) blev princippet om  gensidig anerken- delse af kørekort indført for at øge den fri bevægelighed for borgerne i EU. Imidlertid begrænses dette princip af, at det er muligt at anvende nationale bestemmelser om kørekorts gyldighedspe- riode og hyppigheden af lægekontrol vedrørende kørekort udstedt i andre medlemsstater, idet der er  store  forskelle  i  gyldighedsperioderne  af  kørekort  samt  hyppigheden  af  lægekontrol  i  med- lemsstaterne.   Kommissionen foreslår på denne baggrund, at reglerne om kørekorts gyldighedsperiode og hyp- pigheden af lægekontrol harmoniseres. Herved fjernes de sidste hindringer for borgernes fri be- vægelighed i forbindelse med gensidig anerkendelse af kørekort. Kommissionen foreslår, at harmoniseringen af kørekorts gyldighedsperiode sker ved, at alle kø- rekort, der udstedes efter direktivets ikrafttræden, skal have en begrænset administrativ gyldig- hedsperiode. Da nyudstedte kørekort således skal fornys jævnligt, vil det øge beskyttelsen mod forfalskninger.  Kørekortene  vil  blive  opdateret  regelmæssigt,  bl.a.  ved  at  fotoet  på  kørekortet fornys. Endvidere vil det i højere grad være muligt løbende at opdatere  beskyttelsen mod for- falskninger.   Direktivforslaget indeholder endvidere en række tiltag med henblik på at øge færdselssikkerhe- den. Det foreslås blandt andet, at underkategorier – der tidligere var valgfri – gøres obligatoriske. Herved  styrkes  princippet  om  trinvis  adgang  til  at  erhverve  kørekort.  Indførelse  af  forskellige alderskrav mellem 16 og 24 år afhængigt af køretøjets egenskaber og førerens ansvar i forbindel- se  med  særlige  køretøjer  vil  ligeledes  bidrage  til  en  øget  færdselssikkerhed.  Konkret skærpes alderskravene for erhvervelse af kørekort til bl.a. kategori C (lastbil) til 21 år og for kategori D (bus) til 24 år. Efter det gældende kørekortdirektiv er alderskravene henholdsvis 18 år og 21 år. Kommissionen har antydet, men endnu ikke bekræftet, at medlemsstaterne på eget område vil have  mulighed  for  at  undtage  forsvaret  og  redningsberedskabet  for  de  skærpede  alderskrav. Mange værnepligtige, hvoraf en stor del uddannes til at føre køretøjer i de nævnte kategorier, vil ikke opfylde de foreslåede skærpede alderskrav. Der foreslås endvidere indført en kørekortkategori for knallerter for derved at styrke færdselssik- kerheden for de yngste trafikanter, som ifølge statistikkerne er dem, der oftest rammes af trafik- ulykker.  

- 3 - Som noget nyt foreslås også, at der fastsættes mindstekrav for adgang til erhvervet som køreprø- vesagkyndig med det formål at forbedre disses kundskaber og færdigheder og for at kunne sam- menligne prøveresultater for hele EU. 2. Gældende dansk ret 22 2.1.  Det  gældende  kørekortdirektiv  (direktiv  (EØF)  nr.  91/439)  er  implementeret  i  dansk  ret  i bekendtgørelse nr. 801 af 22. september 2003 om kørekort (kørekortbekendtgørelsen) og cirku- lære nr. 107 af 22. september 2003 om kørekort (kørekortcirkulæret). Endvidere er de generelle betingelser for udstedelse af kørekort fastsat i §§ 56-59 a i færdselsloven.    I færdselslovens § 63 og § 63 a er der fastsat regler for førere af knallerter. Sondringen mellem registreringspligtig og ikke-registreringspligtig knallert fremgår af § 1, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 1350 af 18. december 2000 om registrering og syn af køretøjer mv. (registreringsbekendtgø- relsen). Der er ikke fastsat regler om krav til køreprøvesagkyndiges uddannelse og efteruddannelse. 2.2. Efter kørekortbekendtgørelsens § 89 om gensidig anerkendelse af kørekort kan indehavere af kørekort udstedt i en stat, der er medlem af den Europæiske Union eller i et land, der efter aftale med EF har gennemført direktiv (EØF) nr. 91/439 om kørekort, føre de samme køretøjer, som  kørekortet  berettiger  til  i  udstedelseslandet  i  den  i  kørekortet  angivne  gyldighedsperiode, medmindre denne er længere end til indehaverens fyldte 70. år. Efter § 90 i kørekortbekendtgørelsen er det endvidere et krav, at kørekortet er gyldigt, og at in- dehaveren opfylder de aldersbetingelser, der gælder for udstedelse af et tilsvarende dansk køre- kort.   2.3. Efter § 51 i kørekortbekendtgørelsen udstedes kørekort som EF-model i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag 1 til bekendtgørelsen (Kreditkort-modellen). 2.4. Af kørekortbekendtgørelsens §§ 5-10 fremgår de kørekortkategorier, som anvendes i Dan- mark, og af §§ 13-15 fremgår aldersbetingelserne for erhvervelse af kørekort til de forskellige kategorier. Kategorierne og alderskravene er følgende: Kørekortkategori Alderskrav A (lille motorcykel) 18 år A (stor motorcykel) 18 år og krav om mindst 2 års erfaring som

- 4 - fører af lille motorcykel, eller   21 år og krav om bestået køreprøve for stor motorcykel. Har vedkommende allerede køre- kort til den begrænsede kategori A, stilles alene krav om en praktisk prøve. B (almindelig bil) og B/E (almindelig bil med stort påhængskøretøj) 18 år C (lastbil) og C/E (lastbil med stort påhængskø- retøj) 18 år D (stor personbil) og B/E (stor personbil med stort påhængskøretøj) 21 år For så vidt angår knallerter fremgår det af færdselslovens § 63 a, at førere af registreringspligtige knallerter, dvs. knallerter med en konstruktivt bestemt hastighed på over 30 km/t og ikke over 45 km/t, skal have erhvervet kørekort til kategori A (motorcykel) eller kategori B (almindelig bil). Efter  færdselslovens  §  63  må  ikke-registreringspligtige  knallerter,  dvs.  knallerter  med  en  kon- struktivt bestemt hastighed på ikke over 30 km/t, kun føres af personer, som er fyldt 16 år. Per- soner under 18 år skal endvidere have erhvervet bevis for med et tilfredsstillende resultat at have modtaget  undervisning  i  færdselsreglerne  og  kørsel  med  ikke-registreringspligtig  knallert.  Un- dervisningen varetages af kommunerne. De kørekortkategorier, som efter det gældende kørekortdirektiv er valgfri, dvs. A1 (let motorcy- kel), C1 (lille lastbil) og D1 (lille bus), har ikke hidtil været anvendt i Danmark. 2.5. Reglerne om kørekorts gyldighed fremgår af færdselslovens § 59 og §§ 54-57 i kørekortbe- kendtgørelsen.   Efter færdselslovens § 59 har kørekortet gyldighed, indtil indehaveren er fyldt 70 år. For køre- kort til visse motorkøretøjer kan dette dog fraviges.   Efter kørekortbekendtgørelsens § 54 er kørekort til kategorierne A (motorcykel), B (almindelig bil) og B/E (almindelig bil med stort påhængskøretøj) gyldige til indehaverens fyldte 70. år. Kørekort til kategorierne C (lastbil), C/E (lastbil med stort påhængskøretøj), D (bus) og D/E (bus med  stort  påhængskøretøj)  udstedes  som  udgangspunkt  med  gyldighed  til  indehaverens  fyldte 50. år, jf. § 55 i kørekortbekendtgørelsen. Er ansøgeren på det tidspunkt, hvor kørekortet udste- des, fyldt 45 år, udstedes kørekortet dog kun med en gyldighedsperiode på fem år.  

- 5 - Endvidere udstedes kørekort til erhvervsmæssig personbefordring med en gyldighed af fem år. For alle kategorier gælder, at hvis ansøgeren på det tidspunkt, hvor kørekortet udstedes, er fyldt 65 år, men ikke 70 år, er gyldighedsperioden fem år. Er ansøgeren på det tidspunkt, hvor køre- kortet udstedes, fyldt 70 år eller derover, udstedes kørekortet med følgende gyldighedsperiode: Er ansøgeren fyldt 70 år, men ikke 71 år: Fire år.     Er ansøgeren fyldt 71 år, men ikke 72 år: Tre år.     Er ansøgeren fyldt 72 år, men ikke 80 år: To år.     Er ansøgeren fyldt 80 år: Et år.     Efter § 57 i kørekortbekendtgørelsen kan kørekort i alle tilfælde udstedes med kortere gyldig- hedsperiode,  såfremt  de  helbredsmæssige  oplysninger  taler  derfor,  eller  der  er  begrundet  tvivl om,   hvorvidt   den   pågældende   er   ædruelig   eller   uafhængig   af   euforiserende   eller   andre bevidsthedspåvirkende stoffer. 2.6. Efter §§ 3, 19, 62 og 65 i kørekortbekendtgørelsen skal ansøgere om kørekort indlevere en lægeattest i forbindelse med ansøgning om udstedelse, udvidelse eller fornyelse af kørekort. Af lægeattesten, der udstedes af ansøgerens sædvanlige læge, skal fremgå, om ansøgeren opfylder de helbredsmæssige betingelser, der er fastsat i bilag 2 til bekendtgørelsen.   2.7. Der er ikke fastsat nærmere regler om uddannelse af køreprøvesagkyndige. Køreprøvesag- kyndige beskikkes af Rigspolitichefen. Det er  efter Rigspolitichefens praksis en betingelse for beskikkelse som køreprøvesagkyndig for kategorierne A (motorcykel) og B (almindelig bil), at man har gennemgået en 8 ugers uddannelse på politiskolen og i den forbindelse har bestået en prøve. For beskikkelse som køreprøvesagkyndig for kategorierne C (lastbil), D (bus) og E (stort påhængskøretøj) skal man – udover grunduddannelsen – gennemføre en efteruddannelse og bestå en prøve på Hærens Logistikskole.   3. Høring Justitsministeriet sendte den 17. marts 2004 Kommissionens forslag (KOM (2003) 621 endelig) i høring til: Advokatrådet, Datatilsynet, Rådet for Større Færdselssikkerhed, Danmarks Transportforskning, Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Frede- riksberg Kommune, Forenede Danske Motorejere (FDM), Danske Motorcyklisters Råd (DMC), Motorcykelbranchens  Landsforbund,  MC-Touring  Club  Danmark,  Dansk  Vejforening,  Dansk Transport og Logistik (DTL), Dansk Cyklist forbund, Danske Sælgere, Specialarbejderforbundet

- 6 - i Danmark (SID), Chaufførernes Fagforening, Arbejdsgiverforeningen for Transport og Logistik, HTS  -  Handel,  Transport  og  Serviceerhvervene,  Danske  Speditører,  Køreprøvesagkyndiges Landsforening, Transporterhvervenes Uddannelsesråd (TUR), Danske Busvognmænd, Forenin- gen af køretekniske anlæg i Danmark, Dansk Industri, HUR, Danske Biludlejere, Dansk Kørelæ- rer-Union, Dansk Køreskole Forening, Danske kørelæreres Landsforbund, Centralforeningen af Taxiforeninger  i  Danmark,  Dansk  Taxi  Forbund,  Ungdomsringen,  Landsforeningen  af  Ung- domsskoleledere, Dansk Arbejdsgiverforening, International Transport Danmark, Autobranchens Handels- og Industriforening, Campingbranchen, Dansk Handel og Service, De Danske Bilim- portører, Dansk Metal, Dansk Automobilforhandler Forening, Den Danske Bilbranche og Dansk Camping Union. For så vidt angår disse organisationers og myndigheders bemærkninger til forslaget henvises til Justitsministeriets grundnotat, som blev sendt til Folketingets Europaudvalg den 20. juli 2004. 44 4  . Europa---Parlamentet Den 23. februar 2005 afgav Europa-Parlamentet udtalelse ved førstebehandlingen af Kommissi- onens forslag. Parlamentet stillede i den forbindelse en lang række ændringsforslag, herunder et forslag om at også alle eksisterende kørekort, dvs. kørekort udstedt inden direktivets gennemfø- relse, skal udskiftes med den i forslaget indeholdte kørekortmodel inden henholdsvis 10 år efter direktivforslagets ikrafttræden for kørekort af papirmodellen (papirkort) og 20 år efter direktiv- forslagets ikrafttræden for kørekort af kreditkortmodellen (plastikkort). Europa-Parlamentet har endvidere stillet forslag om at sætte vægtgrænsen op fra 3.500 til 4.250 kg for køretøjer, der må føres med kørekort til almindelig bil (kategori B). 55 5  . Dansk holdning Danmark kan overordnet set støtte den endelige vedtagelse af direktivet, idet det forud for vedta- gelse bør bekræftes, at kørekortdirektivet kan implementeres i dansk ret på en måde, der undta- ger forsvarets og redningsberedskabets personel fra de skærpede alderskrav.   6. Andre landes holdninger Det forventes, at langt de fleste lande kan støtte den endelige vedtagelse af direktivet.

- 7 - 7. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser Forslaget indebærer, at der vil skulle foretages en række ændringer af færdselsloven.   Der vil endvidere skulle foretages en revision af dele af kørekortbekendtgørelsen og kørekortcir- kulæret. I tilknytning til indførelse af nye kørekortkategorier skal der udarbejdes nye undervis- ningsplaner for køreprøver til disse kategorier. Endelig vil der skulle fastsættes regler om uddannelse af køreprøvesagkyndige. Rigspolitichefen har skønnet, at Kommissionens oprindelige forslag vil medføre merudgifter for politiet i forbindelse med udstedelse af kørekort, afholdelse af teoriprøver og praktiske prøver, ændringer i kørekortregisteret mv. på i størrelsesordenen 5 mio. kr. Herudover har Kommuner- nes  Landsforening  og  Amtsrådsforeningen  påpeget,  at  de  foreslåede  ændringer  af  reglerne  for kørekort til knallert og kørekort til små busser vil medføre øgede udgifter for de kommunale par- ter. Omfanget heraf er endnu ikke opgjort. Formandskabet har endvidere stillet forslag om, at medlemsstaterne skal anvende et fælles euro- pæisk  kørekortnetværk  (RESPER)  til  at  udveksle  informationer  om  udstedte  og  tilbagekaldte kørekort. Arbejdet med at udvikle et fælles europæisk kørekortnetværk foregår i en arbejdsgrup- pe under Kommissionen. Der er ikke truffet beslutning om, i hvilken form netværket vil blive oprettet, eller hvordan det er tiltænkt at fungere. Det er ikke afklaret, om medlemsstaterne skal stille data fra deres nationale kørekortregistre til rådighed for  et fælles europæisk kørekortnet- værk.     Det er på den baggrund ikke muligt på nuværende tidspunkt at opgøre, hvilke merudgifter dette forslag vil medføre for politiet. Rigspolitichefen har dog vurderet, at det vil kunne medføre mer- udgifter på et tocifret millionbeløb, hvis netværket skal være IT-understøttet.   Europa-Parlamentet  har  som  resultat  af  sin  førstebehandling  af  direktivforslaget  stillet  forslag om, at alle eksisterende kørekort skal udskiftes til en ny model inden for henholdsvis en 10-årig periode for kørekort af papirmodellen og en 20-årig periode for kørekort af kreditkortmodellen. Der er på den baggrund fremlagt et kompromisforslag, hvorefter alle eksisterende kørekort, dvs. både kørekort af papir- og kreditkortmodellen, skal udskiftes inden for en periode på 20 år efter direktivets  gennemførelse.  Det  er  ikke  opgjort,  hvor  store  merudgifter  kompromisforslaget  vil medføre, men det skønnes umiddelbart at være et beløb i størrelsesordenen 15-20 millioner kr.  

- 8 - 8. Samfundsøkonomiske konseeeekvenser kvenser Det er vanskeligt at vurdere de samfundsøkonomiske konsekvenser, da forslaget på den ene side rummer tiltag, der muligvis vil højne trafiksikkerheden og dermed nedbringe antallet af ulykker og de dermed forbundne omkostninger, mens det på den anden side muligvis vil medføre øgede udgifter for personer, som er indehavere af kørekort, der vil blive berørt af forslaget.   9. Nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet Kommissionen finder, at målene for de foreslåede foranstaltninger ikke i tilstrækkelig grad kan realiseres af medlemsstaterne hver for sig.   Det er Justitsministeriets opfattelse, at direktivforslaget er i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet.   10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg Grundnotat om forslaget er sendt til Folketingets Europaudvalg den 20. juli 2004. Sagen har forud for rådsmødet (Transport, Telekommunikation og Energi) den 7. oktober 2004 været forelagt for Folketingets Europaudvalg den 1. oktober 2004 med henblik på forhandlings- oplæg.   Sagen har efterfølgende været forelagt for Folketingets Europaudvalg den 24. juni 2005 forud for rådsmødet (Transport, Telekommunikation og Energi) den 27. og 28. juni 2005.