UDKAST Forslag til Lov om autorisation af sundhedspersoner og anden regule- ring af sundhedsfaglig virksomhed Afsnit I Fælles   bestemmelser om autorisation af sundhedspersoner Kapitel 1 Formålet med a utorisationsordninger    § 1. Lovens formål  er at styrke patientsikkerheden og fre m me kvaliteten af sundhedsvæsenets ydel  ser gennem autorisation af nærmere bestemte gru  p- per af sundhedspersoner, hvor andres virksomhed på det pågældende vir k- somhedsområde kan være forbundet med særlig fare for patienter. Stk. 2. En autorisation efter denne lov giver indehaveren ret til at anvende en bestemt titel, jf. afsnit II. Stk. 3. For læger, tandlæger, kiropraktorer, jordemødre, kliniske tandte k- nikere, optikere og kontaktlinseoptikere samt tandplejere forbeholdes den autoriserede endvidere ret til at udøve en bestemt sundhedsfagl ig virksom- hed, jf. afsnit II. Kapitel 2 Meddelelse af autorisation § 2. Autorisation meddeles af Sundhedsstyrelsen til personer, der har gen- nemført  en  nærmere  bestemt  uddannelse,  jf.     afsnit  II.  Sundhedsstyrelsen fører  registre over de forskellige grupper af autoriserede sundhedspersoner. Stk. 2.  Indenrigs- og sundhedsministeren kan  fastsætte nærmere regler  for meddelelse af autorisation,herunder om periodisk fornyelse af autorisat  ion . Stk. 3. Autorisation kan ikke meddeles den, der opfylder betin gelserne for fratagelse  af  autorisation,  jf.  §§  6  og  7.  Autorisation  kan  endvidere  nægtes under de i straffelovens § 78, stk. 2, nævnte omstændi gheder.    Stk. 4. Sundhedsstyrelsen kan fastsætte regler om offentliggørelse af    med- delte autorisationer. Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 10 . november 2005 Kontor: 1.s.kt. J.nr.: 2004 - 1531-36 Sagsbeh.: bra Fil-navn:  Autorisationslov

2 § 3. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte   regler om udøvelse af virksomhed  som  autoriseret  sundhedsperson,  som  er  nødvendige  for  ge n- nemførelsen  af  overenskomst  om  fælles  nordisk  arbejdsmarked  og  direkt   i- ver vedtaget af Den Europæiske Un  ion. Stk. 2. Sundhedsstyrelsen meddeler autorisation til personer, der i udlandet har gennemgået en u ddannelse, som kan sidestilles med den tilsvarende danske uddannelse. I autorisationen kan fastsættes begrænsninger i den p å- gældendes udøvelse af virksomhed. Au   torisationen kan tidsbegrænses. § 4. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter gebyrer for   Sundhedssty- relsens meddelelse af autorisation efter denne lov samt gebyrer for tilladelse til  selvstændigt  virke  som    henholdsvis  læge  ,  tandlæge    eller  kiropraktor  og tilladelse til at betegne sig som speciallæge   eller specialtandlæge  , baseret på uddannelse gennemført i Danmark eller i udla ndet. Kapitel 3 Fraskrivelse, fratagelse og generhvervelse af autorisation samt virksom- hedsindskrænkning og ophør heraf Fraskrivelse og generhvervelse af autorisation § 5. En autoriseret sundhedsperson kan over for Sundhedsstyrelsen fra- skrive sig autorisationen for en fastsat periode eller indtil videre. Autorisati- onen generhverves, når en fastsat tidsfrist for fraskriv elsen er udløbet, og kan i øvrigt ,også inden for en fastsat tidsfrist   , generhverves efter ansøgning til Sundhedsstyrelsen, såfremt de omstændigheder, der    begrundede fraskri- velsen, ikke længere findes at være til stede. Stk. 2. Sundhedsstyrelsens afgørels e om generhvervelse kan påklages til indenrigs- og sundhedsministeren. Afslår ministeren klagen, kan klageren forlange afgørelsen indbragt for domstolene, såfremt der er forløbet mindst et år efter, at den pågældende har fraskrevet sig autorisationen, elle r efter, at generhvervelse senest er nægtet ved dom. Ministerens afgørelse skal ind   e- holde oplysning om adgangen til at begære domstolsprøvelse og om fr   isten herfor. Stk. 3. Begæring efter stk. 2 om domstolsprøvelse skal fremsættes over for indenrigs- og sundhedsministeren inden 3 uger efter, at ministerens afgøre l- se er meddelt den pågældende. Ministeren anlægger sag mod den pågælde n- de i den borgerlige retsplejes former. Fratagelse af autorisation m.v. på grund af fysisk tilstand eller mange lfuld sjæl  stilstand § 6. En autoriseret sundhedsperson kan fratages autorisationen, såfremt udøveren må antages at være til fare for andre menn esker på grund af

3 1) en fysisk tilstand, der gør den pågældende uegnet til udøve lse af hvervet, eller 2) sygdom eller misbrug af rusmidler eller lignende, der bevirker, at udøveren varigt eller med mellemrum befinder sig i en mangelfuld sjæl  stilstand. Stk. 2. Sundhedsstyrelsen kan, når der er begrundet mistanke om forhold som beskrevet i stk.1, nr. 1 og 2, påbyde en autor iseret sundhedsperson at lade sig underkaste undersøgelser og medvirke ved ko ntrolforanstaltninger samt at udlevere relevante helbredsoplysninger til belysning af nævnte fo  r- hold. Stk. 3. Sundhedsstyrelsen kan påbyde en autoriseret sundhedsperson at indstille sin virksomhed helt eller delvis, indtil påbud efter stk.  2 om under- søgelser, kontrolforanstaltninger eller udlevering af relevante helbredso p- lysninger er efterkommet. Stk. 4. Sundhedsstyrelsens afgørelser i medfør af stk. 2 og 3 kan indbrin- ges for indenrigs- og sundhedsministeren. Indbringelsen har ikke opsætte  n- de virkning, medmindre andet bestemmes af indenrigs- og sundhedsministe- ren. Stk. 5. En sundhedsperson kan fratages autorisationen, hvis vedkomme   n- de overtræder påbud udstedt i medfør a f stk. 3. Fratagelse af autorisation m.v. på grund af g rov forsømmelighed §  7.  En  autoriseret  sundhedsperson  kan  fratages  autorisationen,  såfremt udøveren må antages at være til fare for andre mennesker på grund af udvist grov forsø mmelighed ved udøve lsen af hvervet. Stk. 2. Såfremt en autoriseret sundhedsperson har udvist alvorlig eller gentagen kritisabel faglig virksomhed, kan Sundhedsstyrelsen påbyde ve d- kommende at ændre denne. Endvidere kan en autoriseret sundhedspersons virksomhedsområde ind skrænkes delvis i de i 1. pkt. nævnte situationer. Stk. 3. Sundhedsstyrelsens afgørelser i medfør af stk. 2, 1. pkt., kan ind- bringes for indenrigs- og sundhedsministeren. Indbringelsen har ikke opsæ  t- tende virkning, medmindre andet bestemmes af Indenrigs- og Sundhedsmi- nisteriet. Stk. 4. En sundhedsperson kan fratages autorisationen, hvis vedkomme   n- de ikke afgiver de i § 28, stk. 2, omtalte oplysninger til gennemførelse af tilsynet eller ikke efterkommer påbud efter stk.  2, 1. pkt. Midlertidig fratagelse af autorisation og indskrænkning af virksomhedso  m- råde i p å

4 § 8. Sundhedsstyrelsen kan i påtrængende tilfælde, hvor den fortsatte vir k- somhed  skønnes  at  frembyde  overhængende  fare,  midlertidigt  fratage  u   d- øveren  af  hvervet  autorisatio nen.  Sundhedsstyrelsens  afgørelse  skal  omg å- ende meddeles indenrigs- og sundhedsministeren, der stadfæster eller oph  æ- ver styrelsens afgørelse. Stk. 2. Sundhedsstyrelsen kan i påtrængende tilfælde, hvor der er begru n- det mistanke om, at en autoriseret sundhedsperson er til fare for patientsik- kerheden  på  et  eller  flere  faglige  områder,  midlertidigt  delvist  indskræ nke den pågældendes ret til virksomhedsudøvelse, mens mistanken unders ø Sundhedsstyrelsens  afgørelse  skal  omgående  meddeles  indenrigs  -  og  sund- hedsministeren, der stadfæster eller ophæver styrelsens afg ø Stk. 3.  Sundhedsstyrelsen kan fratage en autoriseret sundhedsperson auto- risationen, hvis vedkommende, efter at have fået indskrænket sin ret til vir   k- somhedsudøvelse efter stk. 2, fortsæ   tter med at udøve sådan vir  ksomhed. Procedure for fratagelse af autorisation m.v. §  9.  Finder  Sundhedsstyrelsen,  at  en  autorisation  skal  fratages  efter  §  6 eller  §  7  eller  at  en  autoriseret  sundhedspersons  virksomhedsområde  skal indskrænkes  efter    §  7,  stk. 2,  2.  pkt.,  afgiver  styrelsen  indstilling  til  inden- rigs- og sundhedsministeren herom. Stk. 2. Sundhedsstyrelsen skal indhente en skriftlig erklæring fra Retsl æ- gerådet , før s tyrelsen afgiver indstilling til indenrigs- og sundhedsministeren efter stk.1 . Inden afgivelse af de i de i § 7, stk. 2, 1. pkt., omhandlede påbud kan Sundhedsstyrelsen indhente en skriftlig erklæring fra Retslæger å det. Stk. 3. Su    ndhedsstyrelsen skal, forinden styrelsen afgiver indstilling efter stk. 1, opfordre udøveren af  hvervet til at udtale sig skriftligt eller afgive en mundtlig redegørelse i et møde, hvori også Retslægerådet deltager. Den p å- gældende  skal  endvidere  opfordres  til  inden  14  dage  at  erklære,  om  sagen ønskes afgjort ved dom,  eller om sagen kan  afgøres af ind  enrigs- og sund- hedsministeren.  Afgives  en  sådan  erklæring  ikke,  skal  indenrigs   -  og  sund- hedsministeren indbringe sagen for domstolene. Stk.  4. Retssag  om  fratagelse  af  autorisation  eller  indskrænkning  af  vir k- somhedsområde anlægges af indenrigs   - og sundhedsministeren i den borger- lige  retsplejes former. Det kan i en dom om fratagelse  af autorisation  eller indskrænkning af virksomhedsområde fastsættes, at anke ikke har opsætte n- de virkning. Procedure for generhvervelse af autorisation m.v. § 10.  Indenrigs-  og  sundhedsministeren  kan  efter  ansøgning  give  en  pe r- son, der har fået frataget autorisation til udøvelse af et hverv eller indskræ n- ket sit virksomhedsområde inden for sundheds væsenet efter   §§ 6-9 eller §§ 11-12,  tilladelse  til  at  generhverve  autori sationen  eller  få  ophævet  in   d- skrænkningen af virksomhedsområdet, når de omstændigheder, der begru n-

5 dede fratagelsen eller indskrænkningen af virksomhedsområdet, ikke læng e- re er til stede. Stk. 2. Et afslag fra indenrigs    - og sundhedsministeren om generhvervelse af autorisation eller ophæ  velse af indskrænkning af virksomhedsområdet efter stk. 1 kan tidligst indbringes for domstolene ét år efter, at der er truffet afgørelse om endelig fratagelse af autorisation eller indskrænkning af vir   k- somhedsområdet, ell er det ved dom er nægtet den pågældende person at generhverve autorisationen eller få ophævet indskrænkningen af virkso m- hedsområdet. Lægelig undersøgelse § 11. Indenrigs- og sundhedsministeren kan anmode u døveren af hvervet om at lade sig underkaste en lægelig undersøgelse til brug for ministerens stillingtagen til, om autorisation skal søges frataget den pågældende. Hvis den pågældende afviser at efterkomme en sådan anmo dning, forelægger indenrigs- og sundhedsministeren spørgsmålet for   domstolene, der afgør spørgsmålet ved kendelse. En sådan afgørelse kan også træ ffes, efter at der er anlagt retssag om fratagelse af autorisation. Stk. 2. Såfremt udøveren af hvervet undlader at efterkomme en kendelse om at underkaste sig en lægelig undersøgelse, frat   ager indenrigs- og sund- hedsministeren den på gældende autorisation  , og hvis der er anlagt retssag herom, bortfalder retssagen. Stk. 3. Udgifterne ved en lægeundersøgelse efter stk. 1 afholdes af statskassen. Udenlandsk autorisation § 12. Er autorisation som sundhedsperson i Danmark meddelt på grun dlag af autorisation i et andet land, kan Sundhedsstyrelsen fratage vedkommende autorisationen  eller  foretage  indskrænkninger  af  virksomhedsomr  å det,  hvis autorisationen  i  vedkommende  andet  land  bliver  frataget  den  på gældende eller på anden måde mister sin gyldi  ghed. Offentliggørelse af  autorisationsændringer   m.v. § 13. Sundhedsstyrelsen offentliggør afgørelser om midlertidig eller end  e- lig  fratagelse  af  autorisation  eller  indskrænkning  af  virksomhedsområd   et efter §§ 6-9 eller §§ 11 - 12 samt fratagelse eller indskrænkning af autorisat  i- on  efter  §  40 vedrørende  afhængighedsskabende  lægemidler .  Sundhedssty- relsen  offentliggør   endvidere  beslutning  om  fraskrivelse  af  autorisation  i medfør af  § 5 . Stk. 2. Meddelelse om bortfald og generhvervelse af retten til at ordinere afhængighedsskabende  lægemidler skal  gives  til  landets  apotekere  og  em- bedslæger  ,og kan gives til andre landes sundhed  smyndigheder.

6 Stk. 3. Såfremt en autoriseret sundhedsperson i medfør   af straffelovens § 79, stk. 1, frakendes retten til at udøve sundhedsfaglige virkso mhed, skal anklagemyndigheden give Sundhedsstyrelsen meddelelse herom. Sundheds- styrelsen offentliggør rettens afgørelse om frakende  lse. Bortfald af retten til selvstæn  dig faglig virksomhed §  14.  Ret  til  at  udøve  selvstændig  faglig  virksomhed  bortfalder   ,  når   den autoriserede sundhedsperson fylder 75 år , jf. dog stk. 2.  Retten til fortsat at anvende professionsbetegnelsen bortfalder ikke.    Stk. 2. Sundhedsstyrelsen kan efter ansøgning give tilladelse til , at en auto- riseret sundhedsperson kan fortsætte sin selvstændige faglige vir ksomhed helt eller delvist efter at vedkommende er fyldt 75 år.    Stk. 3. Afslag på ansøgning om tilladelse til fortsat selvstæ ndig faglig virksomhed kan indbringes for indenrigs- og sundhedsministeren. Kapitel 4 Uddannelse Grunduddannelse af sundhedspersoner § 15. Regler om uddannelse af sundhedspersoner, der kan autoriseres efter denne  lov,  fastsættes  af  undervisnings  ministeren  eller  af  ministeren  for  vi- denskab, teknologi og udvikling efter forhandling med indenrigs- og sund- hedsministeren, medmindre andet er fastsat i denne lov. Stk. 2. En uddannelsesinstitutions afgørelser efter regler fastsat i medfør af stk.  1  kan  påklages  til   vedkommende  minister.  Undervisningsministeren eller  ministeren  for  videnskab,  teknologi  og  udvikling  fastsætter  nærmere regler  om  adgangen  til  at  klage  og  kan  herunder  bestemme,  at  afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren. Videreuddannelse af sundhedspersoner    § 16. Indenrigs- og sundhedsministeren kan efter forhandling med under- visningsministeren eller ministeren for videnskab, teknologi og udvikling fastsætte regler om videreuddannelse for personalegrupper inden for sun  d- hedsvæ  senet, hvor såd anne regler ikke allerede er fastsat ved lov. Herunder kan aftales, at videreuddannelse kan varetages i samarbejde med de nævnte ministerier. Stk. 2. Ved en videreuddannelse forstås efter denne bestemmelse en u d- dannelse, hvor den studerende gennemfører  en samlet længerevarende u  d- dannelse på et højere niveau end grunduddannelserne og med en udvidelse af den faglige kompetence. Stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om:

7 1)   Videreuddannelsesinstitutionernes styrelse, organisation og finan- siering. 2)   Videreuddannelsernes indhold og mål. 3)   Optagelse herunder antal af studerende til videreuddannelserne. 4)   Kvalitetskontrol herunder censorordninger. 5)   Ansættelse af lærere og videnskabelige medarbejdere. 6)   Klager fra de studerende, herunder om klagefrist, i forbindelse med eksaminer og prøver samt om, at klager ikke kan indbringes for en højere administrativ myndighed. 7)   Titelanvendelse ved gennemførelse af videreuddannelsen. Kapitel 5 Pligter m.v. Omhu og samvittighedsfuldhed § 17. En autoriseret sundhedsperson er under udøvelsen af sin  virksomhed forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed, herunder ved benyt- telse af medhjælp, økonomisk ordination af lægemidler mv. Medhjælp § 18. Sundhedsstyrelsen kan fastsætte   nærmere   regler om autoriserede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp, jf. dog § 5  5 og § 73, stk. 2, om tandlæ  gers og tandplejeres anvendelse af medhjælp. Tavshedspligt § 19. En autoriseret sundhedsperson skal iagttage tavshed om, hvad vedkom mende under udøvelsen af sit erh verv erfarer eller får formodning om angående helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger, jf. §§ 40 og 267 i sundhedsloven. Oplysnings - og indberetningspligt §  20.  En autoriseret sundhedsperson  er  forpligtede til at  afgive de indbe- retninger og anmeldelser, som af hensyn til den offentlige sundhed afkræves vedkommende  af  sundhedsmyndighederne  samt  til  at  opfylde  den  oplys- nings-  og  indberetningspligt,  der  i  øvrigt  påhviler  vedkommende    efter  lov- givningen. Erklæringer   og attester § 21. En autoriseret sundhedspersoner skal ved udfærdigelse af erklæri n- ger  og  attester,  som  vedkommende  afgiver  i  sin  egenskab  af  autoriseret sundhedsperson, udvise omhu og uhildethed. Stk.  2.  En  autoriseret  sundhedsperson  er  forpligtet  til  på  begæring  fra  en offentlig  myndighed  i  det  efter  formålet  fornødne  omfang    at  afgive  erklæ- ring  eller  attest  til  offentlig  brug  om  de  sundhedsfaglige  iagttagelser,  som

8 vedkommende  er  i  stand  til  at  give  oplysning  om,  vedrørende  en  af   ved- kommende  undersøgt ,  behandlet  eller  plejet  person,  der  søger  eller   får f- fentlige,  økonomiske  ydelser   eller  anden  offentlig  hjælp  .  Samme  pligt  på- hviler sygehuse og lignende institutioner. Stk. 3. Sundhedsstyrelsen kan fastsætte   nærmere   regler for afgivelse af erklæringe  r og attester. Kræves en i lovgivningen foreskreven eller foru  dsat erklæring   eller attest afgivet på en særlig blanket, eller ønsker en offentlig myndighed i øvrigt at benytte en særlig blanket, skal Sundhedsst   yrelsen forinden have lejlighed til at udtale sig om blankettens indhold. Dette gæ  l- der dog ikke simple syge- og raskmeldingserklæri  nger. Fagretlig konflikt § 22. Såfremt der i anledning af en  konflikt, der er opstået  mellem autori- serede sundhedspersoner og offentlige myndigheder, er indledt forligsmæ  g- ling, er de autoriserede sundhedspersoner, indtil forligsmæglingen er tile  n- debragt, dog ikke ud over 3 måneder, pligtige til at yde befolkningen  sund- hedsfaglige ydelser på samme vilkår som hidtil. Tilvejebringes der ikke fo  r- lig inden for nævnte ti  dsrum, er organisationsmæssige pålæg eller private aftaler mellem de autoriserede sundhedspersoner indbyrdes, der måtte tilsi g- te at unddrage befolkningen den nødvendige  sundhedsfaglige hjælp  , ugyldi- ge og kan ikke tillægges retsvir  kning. Kapitel 6 Patientjournaler Journalføring § 23. Læger, tandlæger, kiropraktorer, jordemødre, kliniske tandteknik ere, optikere  og  kontaktlinseoptikere,  kliniske  diætister  samt  tandplejere  skal føre   patientjournaler  over  deres  virksomhed.  Sundhedsstyrelsen  fastsætter næ  rmere regler herom.     Stk. 2. Sundhedsstyrelsen kan fastsætte regler om  , at andre end de i stk. 1 nævnte grupper af autoris  erede sundhedspersoner skal føre   patientjournaler og om de nærm  ere regler herfor. Journalens indhold § 24. Patientjournalen skal føres, når der som led i sundhedsmæssig vir k- somhed  foretages  undersø føres en journal for hver patient. Stk. 2. Patientjournalen skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige for en  god og sikker patientbehandling. Oplysningerne skal journalføres så snart som muligt efter patientkontakten. Det skal fremgå, hvem der har ført oplysningerne i patientjournalen og tidspunktet herfor. Stk. 3.  Sundhedsstyrelsen fastsætter næ rmere regler om patientjournalens indhold og andre pligter vedrørende jou rnalføring.

9 Journalføring smedier § 25. Patientjournalen kan føres manuelt eller elektronisk. Stk.  2.  Sundhedsstyrelsen  kan  fastsætte  nærmere  regler  om  sikkerheden  i forbindelse med adgangen til og brugen af patientjournaler og kan herunder opstille krav om, at udenforstående ikke får adgang eller tilgang til journ  a- len. Rettelse af journaler § 26. Oplysninger i patientjournalen må ikke slettes eller gøres ulæsel ige. Stk. 2. Sundhedsstyrelsen fastsætter nærmere regler om rettelser i patien t- journalen. Opbevaring og overdragelse af journaler § 27. Patientjournalen skal opbevares i mindst 10 år  efter den seneste op- tegnelse i journalen, jfr. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. Patientjournaler af betydning for en klage- tilsyns- eller erstatnings- sag skal opbevares så længe vedkommende sag verserer. Stk.  3.  Sundhedsstyrelsen  fastsætter  nærmere  regler  om,  hvem  opbev a- ringspligten  på hviler  og  kan  fastsætte  en  kortere  opbevaringsperiode  for nogle  grupper  af  autoriserede  sundhedspersoner  og  for  dele  af  journalen, hvor dette af hensyn til retssikkerheden findes ubetænkeligt. Stk.  4.  Sundhedsstyrelsen  kan  endvidere  fastsætte  nærmere  regler  om overdragelse og opbevaring af patientjournaler i forbindelse med, at en an- den autoriseret sundhedsperson overtager behandlingen af en patient eller en autoriseret sundhedsperson ophører med eller overdrager sin vir ksomhed. Stk. 5.Sundhedsstyrelsen kan efter stk. 4 f  astsætte regler, der fraviger de almindelige bestemmelser om indhentelse af patienters samtykke til videre- givelse af helbredsoplysninger. Kapitel 7 Tilsyn § 28. Autoriserede sundhedspersoner er undergivet tilsyn af Sundhedssty- relsen efter § 215 i Sundhedsloven. Stk. 2. Autoriserede sundhedspersoner og eventuelle arbejdsgivere for s å- danne er forpligtede til på begæring af tilsynsmyndigheden at afgive alle oplysninger, der er nødvendige for gennemførelse af tilsynet, herunder o  p- lysninger til brug for vurdering af fratagelse af autorisation efter § §     6 og 7. Stk. 3. Sundhedsstyrelsen kan til brug for tilsynet med sundhedspersoner fastsætte regler om udveksling   med andre landes sundhedsmyndigheder af oplysninger vedrørende  disciplinære eller strafferetslige   sanktioner eller

10 andre alvorlige konkrete forhold, der vil kunne få følger for udøvelsen af sundhedspersoners virksomhed. Afsnit II Særlige bestemmelser   for de enkelte grupper af autoriserede sundheds- personer Kapitel 8 Læger Autorisation § 29. Autorisation som læge meddeles den,   der har bestået dansk lægev   i- denskabelig embedseksamen, eller en udenlandsk eksamen, der kan sidestil- les hermed, jf. §§ 2 og 3. Den, der har bestået dansk lægevidenskabelig e   k- samen, skal overfor et lægevidenskabeligt fakultet ha  ve aflagt lægeløftet   , før autorisation kan meddeles. Stk. 2. Ret til at betegne sig som læge har kun den, der har a  utorisation som læge  . Stk. 3. Ret til at udøve  læge  virksomhed, jf. § 79, har kun den, der har aut o- risation som læge. Midlertidig tilladelse til at udøve lægevirksomhed § 30. Såfremt befolkningens behov for læge   hjælp under større  epidemier og lignende ikke kan dækkes  , kan indenrigs- og sundhedsministeren medde- le andre end læger midlertidig tilladelse til at udøve læge virksomhed. Selvstændigt virke   som læge § 31. Tilladelse til selvstændigt virke som læge meddel es af Sundhedssty- relsen den læge, der har gennemgået den i § 3 3 omhandlede turnusudda n- nelse eller en uddannelse, der kan sidestilles hermed. Stk. 2. En læge, som ikke har opnået den i    stk. 1 nævnte tilladelse, kan vi  r- ke i underordnet stilling på sygehus e ller som amanuensis hos eller midlerti- dig stedfortræder for en alment praktiserende læge. Speciallæge § 32. En læge må ikke uden særlig tilladelse betegne sig som speciall æ  ge. Indenrigs- og sundhedsministeren afgør efter  indstilling fra Sundhedsstyrel- sen, baseret på rådgivning   fra det i § 35 nævnte nationale råd for lægers v i- dereuddannelse, inden for hvilke grene af lægevidenskaben  , læger kan opnå

11 tilladelse til at betegne sig som speciallæge. Tilladelsen meddeles af Sun  d- hedsstyrelsen. Turnusuddannelse §  33.  Indenrigs-  og  sundhedsministeren  fastsætter  efter  forhandling  med ministeren  for  videnskab,  teknologi  og  udvikling  nærmere  regler  for  den turnusuddannelse, der gives til autoriserede læger, for at disse kan opnå    til- ladelse  til  selvstændigt    virke  som  læge  ,  jf.  §  31.  Turnusuddannelsen  skal foregå under ansættelse og have en varighed på 12-18 mån eder. Stk. 2. Såfremt det er nødvendigt for at skaffe læger adgang til den i stk. 1 nævnte   turnusuddannelse kort efter aflagt eksamen, kan indenrigs- og sund- hedsministeren  pålægge  regionernes  sygehuse     samt  private  sygehuse,  som modtager  offentlig  støtte,  eller  på  hvilke  patienter  indlægges  for  offentlig regning, at modtage læger i forhold til deres behov for lægeuddannet pers o- nale. Stk. 3. Nærmer  e regler om de i stk. 2 nævnte   pålæg fastsættes af indenrigs- og sundhedsministeren efter forhandling med regionerne i forening, og sål e- des  at  der  ikke  pålægges  noget  sygehus  m.v.  pligt  til  at  modtage  et  større antal læger end gennemsnittet af det antal, s  om i de sidste 3 år har haft ti l- svarende virksomhed på sygehuset m.v., medmindre forholdene fo randres. Stk.  4.  I tilfælde, hvor læger ikke inden for et rimeligt tidsrum efter eks a- men  kan  få  adgang  til   turnusuddannelse,  bemyndiges  indenrigs-  og  sund- hedsministeren til at dispensere fra de i medfør af  stk.1 fastsatte regler. Videreuddannelse til speciallæge   m.v. § 34.  Indenrigs-  og  sundhedsministeren  fastsætter  regler  for    lægers    vide- reuddannelse  udover  den  i  §  33  nævnte    turnusuddannelse ,  med  henblik  på udøvelse  af  nærmere  bestemte  lægelige  funktioner,  he runder  virke  i  almen praksis, og for anvendelse af særlige betegnelser for læger, der har genne m- gået sådan uddanne  lse. Det nationale råd for   lægers   videreuddannelse § 35. Indenrigs- og sundhedsministeren nedsætter et nationalt råd for l   æ- gers videreuddannelse, der rådgiver myndighederne i spørgsmål om l   æ  gers videreuddannelse. Stk.  2.  Rådet  består  af  en  formand,  formændene  for  de 3  regionale  vide- reuddannelsesråd,  jf.   §  36,  og  et  af  indenrigs-  og  sundhedsministeren  næ  r- mere fastsat antal medlemmer. Stk.  3.  Formanden  og  medlemmerne  udnævnes  for  en  fireårig  periode. Genudnævnelse kan finde sted.    Stk. 4. Indenrigs- og sundhedsministeren udnævner efter indstilling fra Sundhedsstyrelsen rådets fo rmand. Sundhedsstyrelsen udnævner de øvrige

12 medlemmer samt suppleanter, der kan fungere i medlemmernes forfald. Suppleanterne udnævnes for samme periode som de medlemmer, de skal være su  ppleanter for. Stk. 5. Til at vejlede rådet udnævner Sundhedssty   relsen for en fireårig periode speciallæger inden for hvert anerkendt speciale. Genudnævnelse kan finde sted. Stk. 6. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere re gler om rådets sammensætning. Sundhedsstyrelsen fastsætter regler for rådets v irk- somhed. Regionale videreuddannelsesråd for læger § 36. De pågældende regionsråd nedsætter 3 regionale videreuddannelses- råd for læger for    henholdsvis 1)    Hovedstadsregionen og Region Sjælland, 2)    Region Syddanmark og 3)    Region Midtjylland og Region Nordjylland. Stk. 2. De regionale videreuddannelsesråd har til opgave at  rådgive  regio- nerne i forhold vedrørende den lægelige videreuddannelse samt at træffe afgørelse vedrørende fordeling af uddannelsesforløb i   nden for regionen, godkendelse af uddannelsesafdelinger og tilrettelægg  else af uddannelsesfor- løb m.v. Stk. 3. De regionale videreuddannelsesråds afgørelser kan påklages til Sundhedsstyrelsen. Stk. 4. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om adgangen til at klage efter stk. 2 og 3 og kan herunder bestemme, at afgøre l- ser ikke skal kunne indbringes for ministeren. Stk. 5. Sundhedsstyrelsen fastsætter nærmere regler for videreuddannelse s- rådenes sammensæ   tning og virksomhed. Kapitel 9 Særligt om lægers udførelse af kosme tisk behandling § 37. Ved kosmetisk behandling forstås i denne lov korrektiv virksomhed, hvor  det  kosmetiske  hensyn  udgør  den  afgørende  indikation,  eller  behan  d- ling, der som hovedformål har til hensigt at forandre eller forbedre udsee n- det. Stk. 2.  Sundhedsstyrelsen kan fastsætte regler om, at kosmetiske behan  d- linger eller behandlingsmetoder, der medfører risiko for patientsikke rheden, herunder  risiko  for  komplikationer  eller  bivirkninger,  alene  må  udf ø

13 personer, der har særlige faglige kvalifi  kationer, eller på vilkår, der   i øvrigt tilgodeser patientsikkerheden. Stk.  3.  Sundhedsstyrelsen  kan  endvidere  fastsætte  regler  om,  at  behan  d- lingsudstyr til brug for kosmetiske behandlinger, hvis anvendelse indebærer risiko for patientsikkerheden, alene må anvendes af personer, der har særl   i- ge faglige kvalifikationer, eller på vilkår, der   i øvrigt   tilgodeser patientsik- kerheden. Stk. 4. Kosmetiske behandlinger eller behandlingsmetoder i stk. 2 omfatter navnlig:  Operationer,  indsættelse  af  implantat  er,  fedtsugning,  laserbehand- ling, indsprøjtning af fillere og peeling. Stk. 5. Særlige faglige kvalifikationer i stk. 2 og 3 omfatter navnlig: Sp  e- ciallægeuddannelse  i  plastikkirurgi,  kirurgi,  oftalmologi  (øjensygdo   mme), oto-rhino-laryngologi  (øre -næse    halssygdomme),  dermato-venerologi  (hud- og kønssygdomme) og urologi (urinvejens kirurgiske sygdomme) samt sæ   r- lig uddannelse, der er rettet mod kosmetisk behandling. Stk.  6.  Sundhedsstyrelsen  kan  fastsætte  nærmere regler  om  form  og  ind- hold af den information, der skal gives patienten i forbindelse med kosme- tisk  behandling,  herunder  om  krav  til  betænkningstid  for  patienten  og  om, hvem informationen skal gives af. Stk. 7. Sundhedsstyrelsen kan inspicere klinikker, hvor autoriserede sund- hedspersoner  eller  disses  medhjælp  udfører  kosmetisk  behandling,  og  kan opstille krav til klinikkernes faglige virksomhed. § 38. Sundhedsstyrelsen kan fastsætte regler om,   at kosmetisk behandling, der  udføres  af  autoriserede  sundhedspersoner  eller  disses  medhjæ   lp,  skal registreres i Sundhedsstyrelsen. Stk. 2. Sundhedsstyrelsen kan fastsætte regler om, at der   af de autoriserede sundhedspersoner,  der  praktiserer  med  kosmetisk  behandling,  opkræve  s  et årligt  gebyr for Sundhedsstyrelsens udgifter i forbindelse med registrerings- ordningen og med det udvidede tilsyn på omr å det. Kapitel 10 Særligt om   lægers   ret til at ordinere afhængighedsskabende   læg  emidler § 39. Anser Sundhedsstyrelsen det for ønskeligt, at der føres kontrol med en læges ordinationer af   afhængighedsskabende lægemidler , kan den pålæ   g- ge  lægen    at  føre  nøjagtige  optegnelser  om  disse  ordinationer,  herunder  om ordinationernes  tidspunkt,  art  og  mængde,  patientens  navn  og  adresse  og indikationen  for  ordinationen,  og  at  indsende  disse  optegnelser  til  embeds- lægen   efter nærme  re af styrelsen fastsatte bestemmelser.

14 Stk. 2.Bestemmelserne om ordination af   afhængighedsskabende lægemi d- ler gælder også om lægens personlige fo rbrug. Stk. 3. Sundhedsstyrelsen afgør, hvad der i  denne lov forstås ved  afhæ  n- gighedsskabende lægemidler  . §  40.  Dersom en læge, hvem der  er meddelt pålæg efter § 39, begår v æ- sentlig overtrædelse af dette, eller   dersom Sundhedsstyrelsen finder, at ved- kommende ordinerer  afhængighedsskabende lægemidler på uforsvarlig m å- de,  kan  Sundhedsstyrelsen  fratage  vedkommende  retten  til  at  ordinere  alle eller enkelte grupper af disse lægemidler   for en tid af fra 1 til 5 år eller indtil videre. Stk. 2. Afslår  indenrigs- og sundhedsministeren en klage over Sundheds- styrelsens fratagelse af retten til at ordinere afhængighedsskabende læg e- midler, kan lægen forlange   indenrigs- og sundhedsministerens afg ø relse indbragt for domstolene. Lægen   skal i så fald over for  ministeren fremsætte begæring herom in  den 3 uger efter, at ministerens afgørels e er meddelt den pågældende.    Ministeren anlægger sag imod den pågældende i den borgerl i- ge retsplejes former. Stk. 3. Sundhedsstyrelsens afgørelse har, dersom den ikke bestemmer a n- det, virkning straks fra afgø en indbringes for indenrigs- og sundhedsminist eren og domstolene. §  41.  En læge kan overfor Sundhedsstyrelsen fraskrive sig retten til at o  r- dinere afhængighedsskabende lægemidler eller en nærmere angiven gru  ppe af sådanne  lægemidler   for tid eller indtil videre. § 42. En læge, der i medfør af § 40 eller §41 har mistet retten til at ordin e- re  afhængighedsskabende  lægemidler ,  må  ikke  foretage  sådanne    ordinatio- ner eller give andre læger vildledende oplysninger for at få dem til at ordi   ne- re lægemi  dlerne for sig. §  43.  Når  en  læge  efter  ovenstående  bestemmelser  helt  eller  delvis  har mistet retten til at ordinere afhængighedsskabende lægemidler , påhviler det embedslæge  n at  foretage de til lægens praksis fornødne ordinationer  af s   å- danne lægemidler  . Embedslægen   kan dog udpege en anden dertil villig læ  ge til at foretage disse ordinationer. Nærmere  regler om fremgangsm  å den ved disse ordinationer kan fastsættes af Sundhedsstyre  lsen. § 44. Sundhedsstyrelsen kan på ethvert tidspunkt efter ansøgning tilbag  e- give  en  læge  retten  til  at  ordinere    afhængighedsskabende  lægemidler eller en  nærmere  angiven  gruppe  af    lægemidlerne  .  Afslår   indenrigs-  og  sund- hedsministeren  en  klage  over  Sundhedsstyrelsens  afgørelse,  kan  lægen  b   e- gære denne afgørelse prøvet ved domstolene, h vis der er forløbet mindst et år, efter at der er truffet endelig bestemmelse om rettens bortfald, og mindst et år, efter at generhvervelse senest er nægtet ham ved dom. Det er en beti   n- gelse  for  afgørelsens  prøvelse  ved  domstolene,  at  lægen  fremsætter  beg æ- ring  herom  overfor  ministeren  inden  3  uger  fra  det  tidspunkt,  da  han  ved

15 forkyndelse eller anbefalet brev er blevet gjort bekendt med afgø relsen. Mi- nisteren  foranlediger  herefter  retssag  anlagt  mod  lægen  i  den  borgerl  ige retsplejes former. § 45. Ordination af afhængighedsskabende    lægemidler    som led i behand- ling af personer for stofmisbrug foretages af læger ansat i   kommunale eller regionale  lægestillinger  .  Dog  kan  enkeltstående  ordinationer  som  led  i  a b- stinensbehandling af kort varighed foretages af andre læ  ger. Stk.  2.  Ordinationsretten  efter  stk.  1,  1.  pkt.,  kan  efter  aftale  i  nærmere bestemte tilfælde overlades til en anden læge, herunder en alment praktis e- rende læge eller en praktisere  nde speciallæge. Stk. 3. Sundhedsstyrelsen fastsætter nær mere regler for ordinationen samt for den hertil knyttede udlevering og kontrol, herunder om adgangen til at lade udlevering og kontrolforanstaltninger finde sted lokalt. Stk. 4. Denne bestemmelse gælder ikke for behandling i Kriminalforso  r- gens institutioner. Justitsministeren fastsætter efter drøftelse med Sundhed   s- styrelsen regler for samarbejdet mellem Kriminalforsorgens læger og de læger, der kan ordinere   afhængighedsskabende lægemidler i me d før af  stk. 1. Kapitel 11 Lægers pligter og forhold til   det offentlige Lægens pligter § 46. Enhver læge er forpligtet til på begæring at yde den første fornødne lægehjælp, når hurtig læg ehjælp efter de foreliggende oplysninger må anses for påtrængende nødvendig, såsom ved forgiftningstilfælde, større blødni n- ger, kvælningsanfald og fødsler, hvor jordemoderhjælp ikke kan skaffes til veje,  eller  hvor  jordemoderen  tilkalder  lægen.  Har  lægen  gyldigt  forfald, eller kan rettidig lægehjælp blive ydet af en anden, som efter forholdene er nærmere dertil, er   lægen   dog fritaget for den omhandlede forpligtelse. Stk. 2. Ønsker en læge ikke længere at virke som læge, kan han ved skrift- ligt at meddele dette til Sundhedsstyrelsen frigøre sig for pligten til at yde læg  ehjælp efter stk. 1. Sundhedsstyrelsen offentliggør medd   elelse om, at pågælde   nde har ophørt at virke som læge. § 47. Har en læge ydet fødselshjælp ved en fødsel, hvor ingen jordemoder har medvirket, påhviler det lægen    at foretage de optegnelser og indberetnin- ger, som det er påbudt jordemødre at foretage  . §  48.  Kommer  en  læge  i  sin  virksomhed  til  kundskab  om,  at  en  person lider  af  sådanne  sygdomme  eller  mangler  i   fysisk  eller  sjælelig  henseende, at personen i betragtning af de forhold, hvorunder denne lever eller arbejder, udsætter andres liv eller helbr  ed for nærliggende fare, er lægen forpligtet til at søge faren afbødet ved henvendelse til ve  dkommende selv, om fornødent ved anmeldelse til pågældende embedslæge eller Sundhedsstyre lsen.

16 § 49. En læge,   der samarbejder med lægfolk, som   behandler syge, jf. § 78, må  ikke  bibringe   almenheden  en  urigtig  forestilling  om,  at  behandlingen sker efter lægens anvisning eller på    lægens   ansvar. Takster for lægeattester §  50. Vedkommende  minister  kan efter forhandling med pågældende l   æ- georganisation  fastsætte  t  akster  for  sådanne  lægeattester,  som  udkræves ifølge  lovgivningen, og som hviler på lægeundersøgelser, hvis omfang i det væsentlige ligger fast. Det samme gælder med hensyn til lægeunders ø gelser m.v., hvis omfang i det væsentlige ligger fast, og som foreta  ges til brug for domstolene eller forvaltningen. Kapitel 12 Tandlæger Autorisation m.v. §  51.  Autorisation  som  tandlæge    meddeles  den,  der  har  bestået  dansk tandlægeeksamen eller en   udenlandsk eksamen, der kan sidestilles hermed, jf. §§ 2 og 3 . Stk. 2.  Ret til at betegne sig som tandlæge har kun den, der har a  utorisati- on som tandlæge.    Stk. 3. Ret til at udøve tandlægevirksomhed har kun den, der har autoris   a- tion som tandlæge  . Stk.  4.  Indenrigs-  og  sundhedsministeren  kan  efter  indstilling  fra  Sund- hedsstyrelsen  fastsætte  regler  om  tandlægers  adgang  til  at  betegne  sig  som specialtandlæ  ger. Selvstændigt virke   som tandlæge § 52. Tilladelse til selvstændigt virke som   tandlæge meddeles af Sun  d- hedsstyrelsen den tandlæge, der   i 1 år  har virket i underordnet stilling, jf. stk. 3, hos en tandlæge med tilladelse til selvstændigt vi rke. Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler for den i stk. 1 nævnte prakt  iske uddannelse. Stk. 3. En tandlæge, som ikke har opnået den i    stk. 1 nævnte tilladelse, kan virke i underordnet stilling på  sygehus eller på en  klinik under en tandlæge med tilladelse til selvstændigt virke  . Tandlægevirksomhed § 53. Tandlægevirksomhed omfatter forebyggelse af instrumentel og m  e- dikamentel  art,  diagnostik  og  behandling  af  anomalier,  læsioner  og  sy  g- domme i tænder, mund og kæber.

17 Stk.  2.  Indenrigs-  og  sundhedsministeren  kan  fastsætte  nærmere  regler om  afgrænsningen  af  tandlægers  virksomhedsområde  over  for  lægers,  he r- under regler om, at enkelte dele af den i stk. 1 nævnte virksomhed kun må udføres af læger. Stk.  3.  Indenrigs-  og  sundhedsministeren  kan  endvidere  fastsætte  regler om, at dele af den i stk. 1 nævnte virksomhed kun må udføres af tandlæger, der har gennemgået en supplerende udda nnelse. § 54. Sundhedsstyrelsen kan fastsætte regler om ordination og anvende  lse af lægemidler  , herunder bedøvelsesmidler,  som led i udøvelsen af tandlæg   e- virksomhed. Medhjælp § 55. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler om, i hvilket o  m- fang tandlæger må anvende medhjælp til instrumentel behandling af patie n- ter. Stk. 2. Regler for uddannelse af medhjælp til instrumentel behandling fas  t- sættes af undervisningsmin  isteren efter forhandling med indenrigs- og sundhedsministeren. Stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at ude  n- landske uddannelser i erhvervsmæssig henseende   sidestilles med de af stk. 2 omfattede uddannelser. Afhængighedsskabende lægemidler § 56. Reglerne om retten til at ordinere afhængighedsska  bende lægemidler i kapitel 10 finder tilsvarende anvendelse med hensyn til tandlægers ret til at ordinere afhæ  ngighedsskabende lægemidler  . Stk. 2.En tandlæge , der har mistet retten til at ordinere afhængighed  s- skabende lægemidler  ,må ikke foretage sådanne ordinationer eller give vildledende oplysninger til andre for at få dem til at ordinere  lægemidlerne for sig. Kapitel 13 Kiropraktorer Autorisation §  57.  Autorisation  som  kiropraktor  meddeles  den,  der  har  bestået   dansk kiropraktoreksamen  eller  en  udenlandsk  eksamen,  der  kan  sidestilles  her- med, jf. §§ 2 og 3. Stk. 2. Ret til at betegne sig som kiropraktor har kun den, der har autorisa- tion som kiropraktor.

18 Stk. 3. Ret til at udøve kiropraktorvirksomhed har kun den, der har autor i- sation som kiropraktor, jf. dog stk. 6. Stk. 4.  Kiropraktorvirksomhed omfatter diagnostik, forebyggelse og kiro- praktisk behandling af biomekaniske funktionsforstyrrelser i rygsøjle, bæ   k- ken og ekstremiteter. Stk. 5. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætt  e nærmere regler om udøvelse af  kiropraktorvirksomhed, jf. stk. 4, og om afgrænsning he  raf. Stk. 6. Lægers   og fysioterapeuters virksomhed berøres ikke af bestemme l- serne i stk. 3-5 . Selvstændigt virke   som kiropraktor § 58. Tilladelse til selvstændigt virke som   kiropraktor meddeles af Sund- hedsstyrelsen den kiropraktor, der i Danmark har gennemgået en supplere n- de praktisk uddannelse på 1 år   hos en kiropraktor med tilladelse til selv- stændigt vi  rke. Stk. 2. En kiropraktor, som ikke har opnået  den i stk. 1, nævnte tillade  lse, kan virke i underordnet stilling på  sygehus eller klinik under en kiropraktor med tilladelse til selvstændigt virke. Stk. 3.  Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler for den i stk. 1 nævnte supplere  nde praktiske uddannelse. Kapitel 14 Sygeplejersker Autorisation § 59. Autorisation som sygeplejerske meddeles den, der har bestå et dansk sygeplejerskeeksamen eller en udenlandsk eksamen, der kan sidestilles her- med,jf. §§ 2 og 3.    Stk. 2. Ret til at betegne sig som sygeplejerske har kun den, der har autori- sation som sygeplejerske. Stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om udøvelse af  sygeplejerskevirksomhed og om afgrænsning heraf  . Kapitel 15 Jordemødre Autorisation §  60.  Autorisation  som  jordemoder  meddeles  den,  der  har  bestået  dansk jordemodereksamen  eller  en  udenlandsk  eksamen,  der  kan  sidestilles  her- med, jf. §§ 2 og 3. Stk. 2. Ret til at betegne sig som jordemoder har kun den, der har autorisa- tion som jordemoder.

19 Stk. 3. Ret til at udøve jordemodervirksomhed har kun den, der har autor i- sation som jordemoder, jf. dog stk. 6. Stk.   4.   Jordemodervirksomhed   omfatter   konstatering   af   svangerskab, varetagelse af forebyggende helbredsmæssige undersøgelser un   der svangerskab,  herunder  behovsundersøgelser  og  undersøgelser  med  henblik på  at  diagn osticere  risikosvangerskaber,  samt  fødselshjælp  til  den  fødende og barnet under spontant forløbende fødsler  . Stk. 5. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nær mere regler om udøvelse af jordemodervirksomhed, jf. stk. 4, og om afgrænsning he   raf. Stk. 6. Lægers virksomhed berøres ikke af bestemmelserne i stk.    3-5.   Jordemoderens pligter § 61. Er der ved en fødsel tilkaldt læge, påhviler det jordemoderen at b istå denne under den behandling, som lægen skønner det nødvendigt at foretage. § 62. En jordemoder skal yde den nødvendige jordemoderhjælp, når hu rtig jordemoderhjælp efter de foreliggende oplysninger er af afgørende bety   d- ning. Dette gælder dog ikke, h  vis jordemoderen har gyldigt forfald eller rettidig jordemoderhjælp kan ydes af en anden, som efter forholdene er nærmere de  rtil. Kapitel 16 Ergoterapeuter Autorisation m.v. §  63. Autorisation som ergoterapeut meddeles den, der har bestået  dansk ergoterapeuteksamen  eller  en  udenlandsk  eksamen,  der  kan  sidestilles  her- med, jf. §§ 2 og 3. Stk. 2. Ret til at betegne sig som ergoterapeut har kun den, der har autorisa- tion som ergoterapeut. Stk. 3. En ergoterapeut må kun behandle syge efter henvisning fr a en læge. Såfremt lægeordination foreligger, skal denne følges. Stk. 4.  Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om udøvelse af  ergoterapeutvirksomhed og om afgrænsning heraf  . § 64. Undervisningsministeren kan yde tilskud til undervisningen mv. på private ergoterapeutskoler, der udbyder uddannelser, som kan danne grund- lag for autorisation som ergoterapeut. Kapitel 17 Fysioterapeuter Autorisation m.v.

20 § 65. Autorisation som fysioterapeut meddeles den, der har bestået   dansk fysioterapeuteksamen  eller  en  udenlandsk  uddannelse,  der  kan  sidestilles hermed, jf. §§ 2 og 3.    Stk. 2. Ret til at betegne sig som fysioterapeut har kun den, der har autori- sation som fysioterapeut. Stk. 3.  En fysioterapeut må kun behandle syge  efter henvisning fra en læ- ge. Såfremt lægeordination foreligger, skal denne følges. Stk. 4. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om udøvelse af  fysioterapeutvirksomhed og om afgrænsning heraf  . § 66. Undervisningsministeren kan yde tilskud til undervisningen mv. på private fysioterapeutskoler, der udbyder uddannelser, som kan danne grund- lag for autorisation som fysioterapeut. Kapitel 18 Bioanalytikere Autorisation § 67. Autorisation som bioanalytiker meddeles den,  der har bestå et dansk bioanalytikereksamen eller en udenlandsk eksamen, der kan sidestilles her- med, jf. §§ 2 og 3. Stk. 2. Ret til at betegne sig som bioanalytiker har kun den, der har autori- sation som bioanalytiker. Stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om om udøvelse af  bioanalytikervirksomhed og om afgrænsning heraf  . Kapitel 19 Kliniske diætister Autorisation § 68. Autorisation som klinisk diætist meddeles den,    der har bestået  dansk eksamen som klinisk diætist   eller en udenlandsk eksamen, der kan sidestil- les hermed, jf. §§ 2 og 3. Stk. 2. Ret til at betegne sig som klinisk diætist har kun den, der har a  uto- risation som klinisk diætist. Stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere re gler om udøv else af virksomhed som klinisk diætist   og om afgrænsning heraf  . Kapitel 20 Radiografer Autorisation

21 §  69.  Autorisation  som  radiograf  meddeles  den,  der  har  bestået   dansk radiografeksamen  eller en udenlandsk eksamen,  der kan ligestilles hermed, jf. §§ 2 og 3. Stk. 2. Ret til at betegne sig som radiograf har kun den, der har autorisati- on som radiograf. Stk. 3.  Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om udøvelse af  virksomhed som klinisk diætist   og om afgrænsning heraf  . Kapitel 21 Bandagister Autorisation §  70. Autorisation som bandagist meddeles den, der har bestået eks amen og  gennemført   en  praktisk  uddannelse  i  henhold  til  en  af  indenrigs-  og sundhedsministeren godkendt uddannelse som bandagist eller et udenlandsk uddannelsesforløb, der kan sidestilles hermed, jf. §§ 2 og 3. Stk. 2.  Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte   regler om, at auto- risation som bandagist kan meddeles på basis af  en af undervisningsministe- ren godkendt uddannelse som bandagist.   Stk. 3.Ret til at betegne sig som bandagist har kun den, der har a  utorisation som bandagist. Stk. 4. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om udøvelse af  bandagistvirksomhed og om afgrænsning heraf  . Kapitel 22 Kliniske tandteknikere Autorisation § 71. Autorisation som klinisk tandtekniker meddeles den,  der har bestået dansk  eksamen  som  klinisk  tandtekniker  eller  en  udenlandsk  eksamen,  der kan sidestilles hermed, og har virket som klinisk tandteknikerassistent i 1 år enten hos en tandlæge eller en klinisk tandtekniker  , jf. §§ 2 og 3. Stk. 2. Ret til at betegne sig som klinisk tandtekniker har kun den, der har autorisation som klinisk tandtekniker. Stk. 3.  Ret til at udøve virksomhed som klinisk tandtekniker har kun den, der har autorisation som klinisk tandtekniker, jf. dog stk. 6. Stk. 4. Virksomhed som klinisk tandtekniker omfatter indsættelse og ko  r- rektion af aftagelige tandproteser til voksne personer med tandtab, og som i øvrigt  ikke  har  sygelige  fora ndringer  eller  medfødte  defekter  i  bevarede tænder og mund eller kæber.

22 Stk.  5.  Indenrigs-  og  sundhedsministeren  kan  fastsætte  regler  om,  at  dele af virksomheden kun må udføres af kliniske tandteknikere i samarbejde med tandlæger.   Indenrigs  -  sundhedsministeren  kan   endvidere   fastsætte  regler om, at dele af virksomheden kun må udføres efter en tandlæges instruktion og under dennes tilsyn.  Indenrigs- og sundhedsministeren kan endelig fast- sætte nærmere regler om udøvelse af  virksomhed som klinisk tandtekniker, jf. stk. 4, og om afgrænsning he  raf. Stk. 6. Tandlægers og lægers virksomhed berøres ikke af bestemmelserne i stk. 3-5. Kapitel 23 Tandplejere Autorisation m.v. §  72.  Autorisation  som  tandplejer  meddeles  den,  der  har  bestået   dansk tandplejereksamen eller en udenlandsk eksamen, der kan sidestilles hermed, jf. §§ 2 og 3. Stk. 2. Ret til at betegne sig som tandplejer har kun den, der har autorisati- on som tandplejer. Stk. 3. Ret til at udøve virksomhed som tandplejer har kun den, der har autorisation som tandplejer, jf. dog stk. 6. Stk. 4.  Virksomhed som tandplejer omfatter patientundersøgelse, fjernelse af hårde tandbelægninger og rodafglatning, pudsning og polering af tandr   e- staureringer,  herunder  fjernelse  af  fyldningsoverskud  samt  anlæggelse  af infiltrationsanalgesi (lokalbedøvelse).    Virksomhed som tandplejer omfatter endvidere instrumentel fjernelse af bløde tandb elægninger samt afpudsning af tænderne og indsætning og aftagning af tandregulering sapparatur. Stk. 5. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om udøvelse af  virksomhed som tandplejer, jf. stk. 4, og om afgrænsning heraf  . Stk. 6. Tandlægers virksomhed berøres ikke af bestemmelserne i stk.    3-5. § 73. Sundhedsstyrelsen   kan fastsætte regler om ordination   og anvendel- se af lægemidler  , herunder bedøvelsesmidler,  som led i udøvelsen af tan d- plejervirksomhed. Stk. 2 . Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om tandplejeres adgang til at anvende medhjælpere ved instrumentel behandling af patienter. Klinikassistenters virksomhed berøres ikke heraf. Kapitel 24 Optikere og kontaktlinseoptikere Autorisation som optiker

23 § 74. Autorisation som optiker meddeles den, der har bestået  dansk opti- kereksamen eller en udenlandsk eksamen, der kan sidestilles hermed, jf. §§ 2 og 3. Stk. 2. Ret til at betegne sig som optiker har kun den, der har autorisation som optiker. Stk. 3. Ret til at udøve optikervirksomhed har kun den, der har a utorisation som optiker, jf. dog stk. 7. Stk. 4. Optikervirksomhed omfatter synsbestemmelse med henblik på tilpasning, kontrol og udlevering af briller og andre individuelt udformede synshjæ  lpemidler, dog ikke kontaktlinser, jf. § 75. Stk. 5. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om udøvelse af  virksomhed som optiker, jf. stk. 4, og om afgrænsning he  raf. Stk. 6. Sundhedsstyrelsen kan fastsætte regler om, at nærmere angivne standardbrilletyper og andre standardsynshjælpemidler kun må udleveres af optikere. Stk. 7. Lægers virksomh  ed berøres  ikke af bestemmelserne i stk. 3-6. Autorisation som kontaktlinseoptiker § 75. Autorisation som kontaktlinseoptiker meddeles den, der har opnået autorisation som optiker, og som herudover har bestået en af  undervis- ningsministeren godkendt uddannelse i kontaktlinsetilpasning, eller gen- nemført et ude nlandsk uddannelsesforløb, der kan sidestilles hermed, jf. §§ 2 og 3. Stk. 2. Ret til at betegne sig som kontaktlinseoptiker har kun den, der har autorisation som kontaktlinseoptiker. Stk. 3. Ret til at udøve virksomhed som kontaktlinseoptiker har kun den, der har autorisation som kontaktlinseoptiker, jf. dog stk. 6. Stk. 4. Virksomhed som kontaktlinseoptiker omfatter udover virksomhed som optiker, jf. § 74, stk. 4, tillige tilpasning, kontrol og udlevering af kon- taktlinser. Stk. 5. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere re gler om udøvelse af virksomhed som optiker, jf. stk. 4, og om afgrænsning he   raf. Stk. 6. Lægers virksomhed berøres    ikke af bestemmelserne i stk. 3-5. Forholdet mellem autorisation som optiker og autorisation som kontaktlin- seoptiker

24 § 76. Fratagelse af autorisation som optiker medfører tillige fratagelse af autorisation som kontaktlinseoptiker. Fratagelse af autorisation som kontaktlinseoptiker medfører, medmindre Sundhedsstyrelsen indstiller andet, tillige fratagelse af autorisation som optiker. Stk. 2. Personer, der har bestået en uddannelse som optiker, der omfa tter kvalifikation som kontaktlinseoptiker, har ret til tillige at betegne sig som kontaktlinseoptiker. Kapitel 2 5 Fodterapeuter Autorisation § 77. Autorisation som fodterapeut meddelelse den,  der har bestå et dansk fodterapeuteksamen  eller  en  udenlandsk  eksamen,  der  kan  sidestilles  her- med, jf. §§ 2 og 3. Stk. 2. Ret til at betegne sig som fodterapeut har kun den, der har autorisa- tion som fodterapeut. Stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om udøvelse af  fodterapeutvirksomhed og om afgrænsning heraf  . Afsnit III Anden regulering af sundhedsfaglig virksomhed Kapitel 26 Adgang til at behandle syge §  78.  En  person,  der  ikke  har  autorisation  efter  denne  lov,  kan  behandle syge, jf. dog § 1, stk. 3, og § 79, idet dog p ågældende    i den forbindelse ikke må ud sætte   nogens helbred for påviselig fare.    § 79. En person, der ikke har autorisation som læge, må ikke    behandle en person  for  veneriske  sygdomme  i  smittefarligt  stadium,  tuberkulose  eller anden smitsom sygdom. Stk. 2. En person, der ikke har autorisation som læge,   må ikke, medmi ndre andet  er  særligt    lovhjemlet,  foretage  operative  indgreb,  iværksætte  ful d- stændig eller lokal bedøvelse eller yde fødselshjælp, eller anvende lægemi d- ler, der kun må udleveres fra apoteke rne mod recept, eller anvende røntgen - eller  radiumbehandling  eller  behandlingsmetoder  med  elektriske  apparater, mod hvis anvendelse af uautoriserede personer indenrigs- og sundhedsmini- steren har nedlagt forbud på grund af behandlingens fa rlighed. Stk. 3. Nåleakupunktur behandling  er ikke omfattet af bestemmelsen i stk. 2.