Notat til Folketingets Europaudvalg om Kommis-sionens forslag til kommissionsforordning om fastsættelse af en grænseværdi for rester at de veterinære lægemiddelstoffer Fluazuron, Natriumnitrit og Peforelin i levnedsmidler.
. / . |
Ovennævnte forslag er beskrevet i vedlagte grundnotat.
Kommissionen har oplyst, at forslaget vil blive sat til afstemning på mødet i forskriftskomitéen den 24. august 2006.
En vedtagelse af forslaget indebærer, at der fastsættes grænseværdier for stofferne. Dette indebærer, at stofferne vil kunne indgå i veterinære læge-
midler til behandling af levnedsmiddelproducerende dyr, og at medlemslandene ikke kan forhindre salg af animalske levnedsmidler, der overholder den for det pågældende stof fastsatte grænseværdi.
Efter forordning (EØF) nr. 2377/90 skal Kommissionen vedtage bindende grænseværdier for samtlige lægemiddelstoffer, der indgår i veterinære lægemidler.
En vedtagelse af Kommissionens forslag vil efter Lægemiddelstyrelsens og Fødevarestyrelsens opfattelse sikre, at kød og mælk fra dyr behandlet med de pågældende stoffer ikke frembyder sundhedsrisiko for mennesker. I den sammenhæng vil en vedtagelse af Kommissionens forslag indebære en forbedring af sundhedsbeskyttelsesniveauet i Danmark.
Regeringen kan på denne baggrund støtte Kommissionens forslag.