Folketinget — Sundhedsudvalget
Christiansborg, den 9. juni 2006
Til
udvalgets medlemmer og stedfortrædere.
Udvalgets forslag til Teknologirådets arbejde 2007.
Udvalget godkendte på sit møde den 31. maj 2006, at nedenstående tema indgives som udvalgets forslag til Teknologirådets arbejde 2007, for så vidt angår sundhedsområdet, jf. alm. del - bilag 468.
Teknologi inden for sundhedsområdet
Med bl.a. følgende to undertemaer
A. Den nuværende nyere teknologi indenfor sundhedsområdet
Gennemgang af forskellig teknologi indenfor sundhedsområdet, bl.a. forskellige former for scanninger og strålebehandlinger med henblik på afdækning af forskelle, begrænsninger og muligheder inden for de enkelte former.
B. Fremtidens teknologi inden for sundhedsområdet
Med fokus på bl.a.,
- hvilken ny teknologi, der er undervejs inden for sundhedsområdet, og hvilke muligheder det forventes at give?
- hvilke uddannelsesmæssige krav m.v., stiller den ny teknologi til sundhedspersonalet?
- hvordan sikres det, at den ny teknologi udnyttes mest optimalt og hensigtsmæssigt?
- hvilke konsekvenser får den ny teknologi i forhold til patienten/patientforløb?
Med venlig hilsen
Liza Christensen,
udvalgssekretær.