Samlenotat Socialministeriet (Ligestillingsafdelingen) Indenrigs- og Sundhedsministeriet Beskæftigelsesministeriet Rådsmøde for beskæftigelse og sociale anliggender den 10. marts 2006 Dagsordenen for rådsmødet forventes at se således ud: 1. Forberedelse af Det Europæiske Råds forårsmøde a) Nøglebudskaber baseret på b) til f) - Vedtagelse - Politisk debat (offentlig) 2 b)    Kommissionens årlige fremskridtsrapport om de nationale reformprogrammer (NRP) 5 c) Kommissionens og Rådets fælles beskæftigelsesrapport 2005 - Vedtagelse 9 d)    Fællesrapporten om social beskyttelse og social inklusion - Vedtagelse 12 e) Kommissionens meddelelse om strømlining af den åbne koordinationsmetode for social beskyttelse og social inklusion - Godkendelse af fællesudtalelse fra SPC   /EPC 16 f) Kommissionens rapport om lighed ml. kvinder og mænd 2006 20 2. Forberedelse af Det sociale trepartstopmøde –  Udveksling af synspunkter 22 3. Arbejdsprogram for Beskæftigelsesudvalget (EMCO) 2006 - Information 24 4. Arbejdsprogram for Komiteen for social beskyttelse (SPC) 2006 - Information 26 5. Forordningsforslag til ændring af forordning 1408/71 (diverse ændringer 2005) - Generel indstilling 28 6. Kommissionens rapport om virkningen af de nationale overgangsordninger, der blev fastlagt i tiltrædelsestraktaten af 2003 (perioden 1. maj 2004 –  30. april 2006) - Præsentation fra Kommissionen 30 ldj/rmh JIC 23. februar 2006 Sag nr. 7113-0011

s. 2/32 1. Forberedelse af Det Europæiske Råds f   orårsmøde a) Nøglebudskaber baseret på b) til f) - Vedtagelse - Politisk debat (offentlig) b)    Kommissionens årlige fremskridtsrapport om de nationale reformprogrammer (NRP) c) Kommissionens og Rådets fælles beskæftigelsesrapport 2005 - Vedtagelse d)    Fællesrapporten om social beskyttelse og social inklusion - Vedtagelse e) Kommissionens meddelelse om strømlining af den åbne koordinationsmetode for social beskyttelse og social inklusion - Godkendelse af fællesudtalelse fra SPC   /EPC f) Kommissionens rapport om lighed ml. kvinder og mænd 2006 +++ 0 +++ Ad a) Nøglebudskaber baseret på b) til f) - Vedtagelse - Politisk debat (offentlig) Nyt notat Resumé Komitéen for Social Beskyttelse og Beskæftigelseskom itéen har vedtaget en række nøgl ebudskaber til forårsmødet i Det Europæiske Råd, herunder vedrørende sa mmenhængen mellem vækst, beskæftige lse og social beskyttelse og betydningen af de udfordringer, der udspringer af den demografiske udvikling og globaliseringen. Baggrund I lighed med tidligere år har Komitéen for Social Beskyttelse (SPC) og Beskæftigelseskomitéen  (EMCO) vedtaget en række   nø glebudskaber til forårstopmødet i Det Europæiske Råd. Hjemmelsgrundlag Ikke relevant Nærhedsprincippet Ikke relevant Formål og indhold Budskaberne fra SPC er følgende i uofficiel oversættelse   : Rådet minder om, at styrkelse af den sociale sa mmenhæng er et centralt mål for EU, og at vækst og beskæftigelse er midler til større sociale samme nhæng  . Rådet  endosserer  de  nye  arbejdsmetoder  i  den  åbne  koord  inationsmetode  så  vel som  de  tilhørende  fælles  kvalitative  mål  som  ændret  af  SPC  og  EPC  (Den økonomiske  politiske  komité).  Rådet  inviterer  me dlemsstaterne  til  at  leve  op  til disse udfordringer i deres strategier vedrørende social beskyttelse og inkl usion.

s. 3/32 På   linie   med   den   overordnede   idé   for   Lissabon-strategien   inviteres medlemsstaterne til at fokusere den strømlinede åbne koordinationsmetode  på  levering  af  målene.  Sammen  med  Kommissionen  bør medlemsstaterne    navnlig    tillægge    overvågning    og    eval   uering    vægt. Rådet opmuntrer medlemsstaterne til i deres reformprogrammer at give høj profil til det bidrag,   som   den   åbne   koordination smetode   vedrørende   social   beskyttelse   og social inklusion kan give til gennemførelsen af Lissabon -strategien. Rådet lægger stærkt vægt på den gensidigt forstæ   rkende virkning af politikkerne vedrørende   økonomi,   beskæftigelse   og   social   b eskyttelse.   Rådet   gentager,   at større   social   sammenhæng   er   en   forudsætning   for   øk onomisk   vækst  ,   og   at økonomisk vækst og flere og bedre jobs er centrale bet   ingelser for at styrke den europæiske sociale model, social sammenhæng og bæredygtig udvikling . Rådet bør derfor invitere medlemsstaterne til at tage yderligere skridt med henblik på    u dfordringerne    fra    demografiske    og    globaliseringsmæssige    ændringer, herunder  i  lyset   af  de   seneste  fremskrivninger   vedrø rende   virkningen  på  de offentlige  udgifter  og  adressere  de  tilsvarende  udfordringer  på  pension sområdet og  sundheds-  og  ældreplejeområdet  samt  sørge  for  en  bedre  balance  mellem arbejds- og familielivet. Rådet  i nviteres  også  til  at  endossere  hovedresult aterne  i  Fællesrapporten  om social beskyttelse og social inklusion og give yderlige vejledning med hensyn til at opfylde målene vedrørende styrkelsen af den sociale sa  mmenhæng. Budskaberne fra EMCO foreligger endnu ikke i en endelig udgave. Følgende kan anføres i en uofficiel oversættelse af   hovedlinierne: Generelle konklusioner: Rådet fremhæver, at Europa må optrappe sin indsats for at skabe mere vækst, højere beskæftigelse og produktivitet   samt styrke den sociale inklusion og den sociale beskyttelse, for at sikre holdbarheden af den europæiske socialmodel. Kommissionens årlige fremskridtsrapport viser, at implementeringen af Lissabon - strategien må op i et højere gear. Medlemslandene skal være mere ambitiøse mht . indfrielse af Lissabon-målene. Styring af indsatsen og socialt partnerskab er afgørende for en effektiv implementering af beskæftigelses   - og socialpolitikken. Den europæiske beskæftigel sesstrategi: Alle aktører skal  nu lægge energi i en effektiv impleme  ntering af mere ambitiøse politikker, der skal forøge beskæftigelsen    fra det nuværende EU  -niveau på 63,3 pct. til 70 pct. i 2010. Med de gennemførte reformer i medlemslandene og de forbedrede økonomiske udsigter har den europæiske økonomi potentiale til at foretage et substantielt skridt fremad og skabe flere jobs. Der skal anlægges en lifecycle tilgang til arbejdet, der letter overgange igennem arbejdslivet Medlemslandene tilskyndes til at foretage et kursskifte i retning af aktive og forebyggende politikker. En fortsat fokus er nødvendig vedrørende udbudet af arbejdskraft og med hensyn til målgrupper som unge, kvinder, ældre arbejdstagere samt indvandrere, minoriteter og handicappede. For at imødegå globaliseringens effekter og for at lette overgange i e  n vidensbaseret økonomi skal tiltagene over for lavtuddannede og lavtlønnede, især dem i marginen af arbejdsmarkedet, fokuseres mere for at gøre en forskel med hensyn til flere og bedre jobs.

s. 4/32 Den menneskelige kapital er afgørende. For at opnå et gennembru  d i så henseende skal der fokuseres mere på anvendelse  af de rette finansielle incitamenter til at tage en uddannelse og deltage i livslang læring såvel som forbedring af effektiviteten af investeringerne i menneskelig kapital.   Medlemslandene har i de nationale reformprogrammer ikke udviklet omfattende strategier til forbedring af arbejdstageres og virksomheders tilpasningsevne. Landene skal adressere fleksibilitet kombineret med beskæftigelsessikkerhed og undgå segmentering for at imødekomme virksomheder nes og arbejdstagernes behov. Opfølgning : Da det er tid for implementering af medlemslandenes strategier, skal de integrerede retningslinier inklusiv de vedtagne benchmarks og mål forblive uændrede. Alle aktører, herunder de sociale parter skal fuldt ud p åtage sig deres forpligtigelser med hensyn til Lissabon-strategien. I overensstemmelse med nøglebudskaberne er  de politikområderne, der nævnes under Action 3 i Kommissionens årlige fremskridtsrapport, afgørende for forbedring af resultaterne. I 2007 vil vurderingen af medlemslandenes resultater inden for Lissabon-strategien give en sund basis for landespecifikke henstillinger. I den sammenhæng vil bilaterale kontakter mellem Kommissionen og medlemslandene være givtige og styrke styringen af strategien. Europa-Parlamentets udtalelser Parlamentet skal ikke høres . Gældende dansk ret og konsekvenserne herfor Ikke relevant. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,  beskæftigelsen, arbejdsmarkedet, ligestillingen, erhvervslivet mv. Nøgleb udskaberne har ikke i sig selv konsekvenser for disse områder . Høring Dette punkt på rådsmødets dagsorden blev behandlet i EU   -specialudvalget for arbejdsmarkedet og sociale forhold den 23. februar 2006. Regeringens foreløbige holdning Regeringen har en positiv holdning til de foreslåede budsk aber. Generelle forventninger til andre landes holdninger De øvrige medlemsstater forventes  på baggrund af drøftelserne i SPC og EMCO   at bakke om budskaberne på rådsmødet   . Tidligere forelæggelse for Folketingets Eu  ropaudvalg Nøglebudskaberne har ikke tidligere været forelagt Folketi   ngets Europaudvalg.

s. 5/32 Ad b) Kommissionens årlige fremskridtsrapport om NRP  (KOM(2006)30) Nyt notat Resumé I medfør af den relancerede Lissabon -strategi skal Kommissionen hvert år udarbe jde en rapport om implementeringen af strategien. På baggrund af Kommissionens rapport vil Det Europæiske Råd hvert forår gøre status over fremskridt med implementeringen af strategien og beslutte eventuelle nødvendige justeringer. Ko mmissionens første årl  ige Fremskridtsrapport blev offentliggjort den 25. januar 2006. I centrum for rapporten er en evaluering af medlemslandenes nationale reformprogrammer. Vurderingen af Danmarks nationale reformprogram er altovervejende positiv, ligesom Kommissionen generelt anbefaler ”flexicurity”   -modellen. Desuden har Kommissionens rapport et særligt fokus på de globaliseringsemner, der blev drøftet på det uformelle to  pmøde på Hampton Court (især forskning og udvikling, universiteter, demografi og energi), som også bliver e n del af forberedelsen af forårstopmødet. Baggrund I forbindelse med midtvejsevalueringen af Lissabon-strategien besluttede Det Europæiske Råd i marts 2005 at iværksætte en ny treårig cyklus for at forbedre implementeringen af strategien (den nuværende c  yklus går fra 2005 til 2008). Som udgangspunkt for denne cyklus og med grundlag i Det Europæiske Råds konklusioner vedtog Rådet et sæt ”integrerede retningslinjer”. Disse udgøres af de overordnede økon omisk-politiske retningslinier (BEPG) samt retningslinjerne for beskæftige  lsen (EG), som blev integreret til i alt 24 retningslinier. På basis af disse retningslinier har landene udarbejdet nationale reformprogrammer (NRP) i lyset af landenes specifikke situationer og behov. Reformprogrammerne blev tilsendt Kommissionen i efteråret 2005 og udgør grundlaget for gensidig overvå gning og erfaringsudveksling mellem medlemslandene og for Kommissionens årlige evaluering i Fremskridtsrapporten om Lissabon -strategien. På baggrund af denne rapport vil Det Europæiske Råd    gøre status over implementeringen af strategien og identificere de områder, der kræver større fælles opmærkso mhed. Globaliseringsemnerne fra Hampton Court (især forskning og udvikling, universiteter, demografi og energi) indgår også i Kommissionens Frems  kridtsrapport. Kommissionens Fremskridtsrapport og forberedelsen af forårstopmødet vil være på dagsordenen for en række rådsformationer: ECOFIN den 24. januar 2006, 14. februar 2006 og 14. marts 2006, Rådet for beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og for   brugerbeskyttelse den 10. marts 2006, Miljørådet den 9. marts 2006, Uddannelsesrådet den 23. februar 2006 samt Konkurrenceevnerå det den 13. marts 2006, hvilket bidrager til, at ejerskabet for Lissabon-strategien bliver bredt funderet. Endvidere forventes der afholdt et ekstraordinært rådsmøde (energi) den 14. marts 2006.   I overensstemmelse med Sevilla-metoden skal rådet (GAERC) forberede møderne i Det Europæiske Råd, hvor næste forårstopmøde finder sted den 23.-24. marts. Hjemmelsgrundlag Ikke relevant.

s. 6/32 Nærhedsprincippet Da Lissabon-processen tager udgangspunkt i den åbne koordinationsmetode og de nationale kompetencer, vurderes nærhedsprincippet at være overholdt. Formål og indhold Fremskridtsrapporten indeholder to hoveddele: 1. Del er en generel, samlet vurdering af de nationale reformprogrammer (NRP) inklusiv konkrete forslag til handling inden udgangen af 2007 inden for fire politikområder, hvor evalueringen af NRP har tydeliggjort særlige mangler og udviklingspotentiale. Kommissionen opfordrer Det Europæiske Råd (DER) til at tage stilling til disse forslag på forårstopmødet i marts.    2. Del består af kapitler for hvert NRP, hvori Kommissionen giver en landespecifik vurdering. Derefter indgår der et større annex, der uddyber evalueringen indenfor makro-økonomi og mikro -økonomi samt et udkast til den Fælles Beskæftigelsesrapport for 2005 -2006. ”Flexicurity”  -modellen inddrages flere gange i Fremskridtsrapporten, bl.a. i 1. Del som en ”best pra ctice” for reformering af arbejdsmarkedet. Om end modellen i kke benævnes som dansk, er det dog alment kendt, at der sigtes til DK’s arbejdsmarkedsmodel. De fire politikområder og tilhørende konkrete handlingsforslag, som ifølge Kommissionen bør gennemføres inden udgangen af 2007, er: 1.    Forskning, udvikling og universiteter; ”Investing mo re in knowledge and innovation” 2.    Erhvervslivets rammevilkår; ”Unlocking the business potential, particularly of SMEs”   3.    Globalisering og demografisk aldring; ”Respondi ng to globalisation and ageing” 4.    Energi; ”Moving towards an effic ient and integrated EU energy policy” Ad aktionsområde 3: Globalisering og demografisk aldring; ”Responding to globalisation and ageing”: Medlemslandene skal sikre den finansielle bæredygtighed ved at forbedre de offentlige finanser og stadigt reducere offentlig gæld. Som led i reformer af de offentlige pensionssystemer skal medlemslandene skabes incitamenter for ældre arbejdstagere   til at blive længere på arbejdsmarkedet og tilpasse pensionsalderen til den forøgede forventede levetid. Medlemslandene bø r gennemføre  strategier for aktiv aldring. Formålet skal være at styrke incitamentet til at blive på arbejdsmarkedet, og herunder b egrænse antallet af efterlønnere, give bedre muligheder for delvis tilbagetræ   kning og deltidsarbejde samt at forbedre kvaliteten i arbejdet. Endvidere bør arbejdstagere over 45 år i langt højere grad end andre deltage i efteruddannelse. Medlemslandene bør inden udgangen af 2007 sikre, at alle  unge, der har forladt skolen og er arbejdsløse, får tilbudt beskæftigelse, en lærepla ds, yderligere uddannelse eller andre beskæftigelsesfremmende tiltag inden for seks måneder    –  og ved år 2010 inden for 100 dage. Der bør endv idere gives incitamenter for virksomheder, især SMV’er, til at tilbyde unge arbejdsløse beskæftigelse. Børnepasnin g og ligestilling mellem kønnene skal forbedres. Medlemslandene bør tilstræbe en fælles forståelse af ”flexicurity”.   Kommissionen vil udarbejde en rapport med henblik på at  fremme enighed blandt medlemslandene, ved udgangen af 2007, om en række fælles pr incipper omfattende følgende elementer:

s. 7/32 i. Modernisering af arbejdsretten som skal give mulighed for fleksible ansættelsesvilkår    samt en reduktion af opsplitningen af arbejdsmarkedet og sort arbejde. Kommissionen vil konsultere arbejdsmarkedets parter og andre involverede parter om disse spørgsmål i løbet af året. ii. Livslang læring og   aktiv arbejdsmarkedspolitik med henblik på at styrke arbejdstagernes tilpasningsevne og beskæftigelsesegnethed kombineret med øgede finansielle incitamenter til at tage et job.  Den Europæiske Socialfond og Globaliseringsfonden kan bidrage hertil. iii. Moderne sociale sikringssystemer, som både kan lette arbejdskra ftens mobilitet og sikre tilstrækkelige sociale ydelser i tilfælde af ledi ghed. Direktivforslaget om overførsel af supple rende pensionsrettigheder vil bidrage til mobiliteten, og medlemslandene bør overveje at acc elerere ophævelsen af alle restriktioner på arbejdskraftens fri bevæg   elighed inden for EU. Med henblik på at identificere konkrete tiltag til fremskridt inden for  de ovennævnte områder foreslår Kommissionen, at formandskabet afholder et ekstraord inært socialt topmøde. Europa-Parlamentets udtalelser Europa-Parlamentet skal ikke høres. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor Ikke relevant. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,  beskæftigelsen, arbejdsmarkedet, ligestillingen, erhvervslivet mv. Sagen forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser på disse områder  . I det omfang en række af de opstill  ede nye målsætninger vil sku   lle efterleves, herunder eksempelvis målsætningen om at anvende 2 pct. af BNP på videregående uddannelser, vil det kunne medføre betydelige statsfinansie lle konsekvenser. Høring Sagen forudses ikke sendt i høring.  Lissabon-strategien drøftes løbende i Kon  taktudvalget for Lissabon-strategien, hvor en bred kreds af interesseorganisationer og ministerier er repræsenteret, og hvor Udenrigsministeriet er formand. Der afholdes møder i udvalget frem mod forårstopmødet.   Dette punkt på rådsmødets dagsorden blev beh   andlet i EU- specialudvalget for arbejdsmarkedet og sociale forhold den 23. februar 2006. Regeringens foreløbige generelle  holdning Regeringen hilser Fremskridtsrapporten velkommen. Man hilser anbefalingen af "flexicurity"-modellen velkommen, og ser Kommissionens brede definition som egnet for en fælles EU  -debat herom under behørig hensyntagen til eventuelle udgiftsdrivende elementers virkning på de offentlige finanser. Konkrete forslag vil skulle overvejes, efterhånden som de konkretiseres. Regeringen støtter, at alle relevante rådsformationer og arbejdsgrupper bidrager til forberedelsen af Det Europæiske Råd i foråret 2006 med sikring af konsistens mellem eventuelle politikanbefalinger på forskellige områder.

s. 8/32 Generelle forventninger til andre landes holdninger Andre landes mere detaljerede holdninger til Fremskridtsrapporten kendes endnu kun i begrænset omfang, men rapporten hilses generelt velkommen. Det generelle indtryk er støtte til fokusering på de fire af Kommissionen udpegede hovedindsatsområder. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg   til orientering forud for udenrigsministrenes rådsmøde den 30.  -31. januar 2006, forud for ECOFINs møde den 14. februar 2006 og forud for Uddannelsesrådets møde den 23. februar 2006.

s. 9/32 Ad c) Kommissionens og Rådets fælles beskæftigelsesrapport 2005 - Vedtagelse Nyt notat. Resumé Kommissionen har fremlagt sin årlige Fremskridtsrapport, herunder Fællesrapporten om beskæftigelsen, hvor Kommi  ssionen dels gør status over beskæftigelse   ssituationen i EU dels giver en vurdering af de enkelte medlemslandes beskæftigelsesstrategi, som de er fremlagt i de nationale reformprogrammer, som medlemslandene skal udarbejde og indsende til Kommissionen i henhold til den reviderede Lissabon-strategi.     Baggrund Kommissionen har den 25. januar 2006 fremlagt meddelelsen "Tid for et højere gear: Nyt partnerskab for vækst og beskæftigelse” (KOM (2006) 30 final), som i Del III indeholder udkast til Fællesrapport  en 2005/2006. Fællesrapporten er en integreret del af Kommissionens ”implementeringspakke”, der med de nye integrerede retningslinier omfatter rapporteringen vedrørende implementeringen af de makroøkonomiske  - og mikroøkonomiske retningslinier samt beskæfti  gelsesretningslinierne. De nationale reformprogrammer 2005 udgør grundlaget for Fællesrapporten 2005  -06. Rapporten skal i henhold til traktaten forelægges Det Europæiske Råd på dettes fo rårsmøde.   Hjemmelsgrundlag Fællesrapporten har hjemmel i TEF art.   128. Nærhedsprincippet Da Lissabon-strategien tager udgangspunkt i den åbne koordinationsmetode og de nationale kompetencer, vurderes nærhedsprincippet at være overholdt. Formål og indhold Fællesrapporten giver et overblik over   beskæftigelsess  ituationen i EU. Den økonomiske vækst blev i 2004 på 0,6 pct., hvilket kun var lidt højere end i 2003, hvor væksten blev på 0,3 pct. Den samlede beskæftigelsesfrekvens   i EU steg til 63,3 pct. i 2004 på baggrund af højere frekvenser for kvinder og ældre, idet disse   grupper bidrog med henholdsvis 0,7 og 0,8 pct. point. Ledigheden forblev uændret fra 2003 til 2004 på et niveau af 9,0 pct., men langtidsledigheden steg til 4,1 pct. En foreløbig opgørelse af ledigheden for 2005 viser en ledighed på 8,7 pct. Rapporten behandler udviklingen i relation til beskæftigelsesstrategiens   tre overordnede mål , som er 1) fuld beskæftigelse, 2) kvalitet og produktiv  itet i arbejdet samt 3) styrkelse af social samhørighed og rumm elighed. Rapporten fremhæver i den forbindelse bl.a.,   at den samlede beskæftigelsesfrekvens   trods fremgang fortsat er 7 pct. point (svarende til 20 mio. jobs) under 2010-målsætningen på 70. Frekvensen for kvinder og ældre lå i 2004 henholdsvis 4 og 9 pct. point under 2010   - målsætningerne. Kommissionen konstate   rer, at 18 medlemslande har sat nationale mål for frekvensen, 15 har sat for kvinder og 11 for ældre arbejdstagere. Vedrørende beskæftigelsesstrategiens andet mål om kvalitet og produktivitet i arbejdet fremgår det af rapporten, at væksten i arbejdsproduk   tiviteten steg 1,9 pct. i EU i 2004, men at dette niveau var lavere end i USA og Japan, hvor produktiviteten steg hhv. 3,3 og 2,5 pct.

s. 10/32 Med hensyn til kvalitet i arbejdet nævner Kommissionen, at deltagelsen i livslang læring er øget, og at det er væsentligt med en større overgang fra midlertidige til permanente job. Kommissionen finder, at for få lande er opmærksomme på synergieffekten mellem bedre kvalitet i arbejdet og arbejdsproduktivitet og fremme af beskæftigelsen.    Med hensyn til det tredje mål om  social samhørighed og rumm elighed viser Kommissionens rapport, at langtidsledigheden nu er svagt stigende efter flere års fald, og at jobudsigterne for de udsatte grupper er forværret.   Kommissionen har i Fællesrapporten også analyseret    medlemslandenes implementering af de tre prioriterede områder , nemlig: 1) tiltrække og fastholde flere personer på arbejdsmarkedet 2) forbedre arbejdstagernes og virksomhedernes tilpasningsevne og 3) øge og effektiv isere investeringerne i menneskelig kapital. Kommissionen foretager ikke en egentlig benchmarking af medlemslandene, men nævner i forbindelse med omtalen af konkrete emneområder de lande, som er særligt aktive i en given sammenhæng fx nedbrydning af lønforskelle mellem kvinder og mænd. Kommissionen fremhæver end  videre, at alle de nationale reformprogrammer lægger stor vægt på at    tiltrække og fastholde flere personer på arbejdsmarkedet   , men at politikkerne er præget af manglende sammenhæng, og man efterlyser en livscyklus tilgang. Tiltag til forbedring af arbejdstageres og virksomheders tilpasningsevne mangler i stort omfang. Kommissionen giver også en  landespecifik vurdering af hvert medlemsland i rapporten. Der fokuseres på den økonomiske situation og gives en generel vurdering af reformprogrammet med underopdeling på makroøkonomisk politik, mikroøkonomisk politik og beskæftigelsespolitik. Kommissionens vurdering af Danmarks nationale reformprogram er altovervejende positiv. Programmet betegnes som ambitiøst, men også realistisk.   Kommissionen er enig i reformprogrammets analyser og hovedprioriteter, men så dog gerne flere eksempler på specifikke tiltag som konkretisering af de overordnede brede linier, der præger fremstillingen. Dette gælder særligt, for så vidt angår målsætningerne om øget konkurrenceevne og st ørre tilførsel af arbejdskraft. Kommissionen noterer sig, at flere politiske tiltag forventes udmøntet i lyset af anbefalingerne fra Velfærdskommissionen og Globaliseringsrådet. Hvad angår det  beskæftigelsespolitiske område    er Kommissionen enig i både  analyse og prioriteringer. Kommissionen vurderer, at de beskæftigelsespolitiske initiativer formentlig kan øge beskæftigelsen i Danmark, men at de danske mål om 50 -60.000 flere i arbejde kan blive svære at nå uden yderligere tiltag, som muligvis kan tage a   fsæt i Velfærds - kommissionens anbefalinger. For så vidt angår målene inden for uddannelsesområdet, finder Kommissionen dem fyldestgørende og fokuserede, om end nogle af dem vurderes måske at være for optimistiske. Europa-Parlamentets udtalelser Europa-Parlamentet skal ikke høres. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor Ikke relevant.

s. 11/32 Konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, beskæftigelsen, arbejdsmarkedet, ligestillingen, erhvervslivet m.v. Kommissionens meddelelse har ikke i sig selv konsekvenser på disse områder. Høring Kommissionens meddelelse har væ  ret til høring i EU -specialudvalget vedrørende arbejdsmarkedet og sociale forhold. Der er modtaget følgende h ø ringssvar: Dansk Arbejdsgiverforening (DA) deler Kommissionens synspunkt om, at ideer og analyser ikke er nok til at løse de udfo rdringer, vi står overfor. Der er behov for, at der i medlemslandene hurtigt tages de nødvendige og konkrete politiske initiativer, der kan øge arbejdsudbuddet og dermed sikre arbejdskraft til virksomhederne i fremtiden. Den beskæftige  lsespolitiske udfordring for Danmark er tydeligt konkretiseret i Velfærdskommissionens anal  yser. DA er derfor også enig i  Kommissionen vurdering af, at de beskæftigelsespolitiske initiativer   i det danske reformprogram formentlig kan øge beskæftigelsen i Danmark, men at de   danske mål  i 2010-planen om 50-60.000 flere i arbejde, kan blive svære at nå uden yderligere ti   ltag. DA finder det ligeledes spændende, at Kommissionen har ladet sig inspirere af flexicurity-tænk  ningen og sat sig for, inden udgangen af 2007, at få udarbejdet en rapport, der nærmere ser på b alancen mellem fleksibilitet og beskæftigelsessi  kkerhed. Dette punkt på rådsmødets dagsorden blev også behandlet i EU-specialudvalget for arbejdsmarkedet og sociale forhold den 23. februar 2006. Regeringens foreløbige generelle holdning Regeringen er generelt positiv over for Kommissionens udkast til Fællesra  pport. Rapporten giver i det store og hele en god beskrivelse af de udfordringer, som Lissabon-målsætni   ngerne på beskæftigelsesområdet stiller medlemsland ene over for. Regeringen er enig i behovet for nu at fokusere på implementeringen af de nationale reformprogrammer bl.a. gennem en effektiv bilateral dialog mellem Kommissionen og medlemslandene herom og en reel multilateral overvågning og ”peer pressure”.   Regeringen er også  enig med Kommissionens konklusioner vedrørende Danmarks reformprogram, der fremhæver behov for yderligere danske tiltag med henblik på bl.a. at nå målsætningen om et forøget udbud af arbejdskraft. Generelle forventninger til andre landes holdninger På mødet i EMCO den 21.  -22. februar var der –  bortset fra et enkelt medlemsland - generel tilfredshed med den reviderede.    Tidligere forelæggelse for Folketingets Europau  dvalg Sagen har ikke tidligere været forelagt   Folketingets Europaudvalg.

s. 12/32 Ad d) Fællesrapporten om social beskyttelse og social inklusion - Vedtagelse Resumé Fortsat behov for indsatser til bekæmpelse af fatti  gdom og social udstødelse samt til at imø degå den økonom  iske effekt af befolkningernes aldring. Baggrund Rapporten tager udgangspunkt i Det Europæ  iske Råds møde på Hampton Court i oktober 2005, hvor Kommissionen slog til lyd for at forstærke samspillet mellem de integrerede retningslinier for vækst og beskæft igelse med en mere effektiv koordination på EU - plan vedrø rende social beskyttelse. Af konklusionerne fra Det Europæiske Råd i marts 2005 fremgår bl.a., at EU og medlemsstaterne bør fortsætte en politik for social inklusion med en fle   rdimensionel tilgang, idet de bør koncentrere sig om bestemte målgrupper, som fx børn, der lever i fa   ttigdom. Rapporten bygger på medlemsstaternes delrappo rteringer i løbet af 2005 vedrørende social inklusion, pensioner samt sundheds- og ældrepleje. Hjemmelsgrundlag Ikke relevant. Nærhedsprincippet Ikke relevant. Formål og indhold Følgende fremgår af rapporten: Medlemsstaterne står over for at skulle opfylde en række socialpolitiske mål på effektiv og omkostningsbevidst vis, samtidig med at de skal tilpasse deres politikker til ændrede omstændigheder og u  dfordringer. I gennemsnit anvendte medlemsstaterne i 2003 omkring 28% af BNP på social beskytte lse. Danmark anvendte 30,9% i samme periode. For så vidt angår overførsler fremgår det, at me dlemsstaternes reformer har fokuseret på at skabe tilskyndelser til at arbejde. Der er ligeledes rapporteret reformer vedrørende langvarige sygedagpengeydelser med henblik på at sikre, at disse ikke br uges som forklædte førtidspensioner, men i stedet fremmer tilbagevenden til arbejdsma rkedet. For så vidt angår pensioner nævnes det, at de fleste medlemsstater har gennemført reformer med henblik på dels at reducere den effektive tilbagetræ   kningsalder dels at tage hensyn til den stigende levealder. Rapporten fremhæver, at offentlige pensione  r i de kommende årtier  fortsat forventes at udgøre den vigtigste kilde til forsørgelse, samtidig med at priv  ate pensioner forventes at blive forøget i mange men ikke alle medlemsstater. Solidaritetspri ncippet vil fortsat være gælde  nde, således at alle arbe jdstagere sikres en form for garantipension, samtidig med at visse perioder uden for arbejdsmarkedet også ane rkendes.

s. 13/32 Med hensyn til sundheds- og ældrepleje fortsætter medlemsstaterne med at sikre adgang for alle til pleje af høj kval itet, samtidig med at de tilpasser deres systemer til højere efterspørgsel som følge af st   igende levealder, patienternes forventninger og den teknologiske udvikling. Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse forventes at spille en øget rolle. For at sikre, at uligheder vedrørende  helbred ikke forstærkes af mangel på adgang til behandling, er den voksende brug af gebyrer og medfinansiering ledsaget af en bred vifte af betalingsreduktioner for de svageste grupper. Sammenhæng til Lissabon strategien Det fremhæves i rapporten, at den   reviderede Lissabon-strategi og den åbne koordinationsmetode skal spille sammen, således at social beskyttelse og i nklusion støtter målene vedr. vækst og beskæftigelse, og vækst og beskæftigelsespolitikker støtter de socialpolitiske målsætninger. Hovedudfordringer for arbejdet under den åbne koord inationsmetode Rapporten konkluderer, at der et implementeringsgab, dvs. der er forskel mellem de besluttede fælles målsætninger og medlemslande nes efterfølgende b estræbelser på at imødekomme m å lsætningerne I rapporten fra 2004 var defineret syv hovedindsatsområ der: 1) Øget deltagelse på arbejdsmarkedet 2) Modernisering af de sociale sikringssystemer 3) At forhindre for tidlig afgang fra uddannelsessystemet 4) At eliminere fattigdom blandt børn 5) At sikre anst ændige boligforhold 6) At forbedre adgang til sociale tjenesteydelser af kvalitet og 7) At bekæmpe diskrimination og forøge integrationen af etniske minoriteter og imm igranter. Disse gentages i indeværende rapport. Herudover nævnes udfordringer knyttet ti  l indvandring, stigende udgifter vedrørende sundhed samt behovet for økonomisk overkommelige plejefacilit eter for børn, ældre og mennesker med handicap. Rapporten fremfører, at der er en udfordring i at forbedre de nationale handlingsplaners integration i den nationale politik, herunder i budgetprocedurer, og i den reviderede Lissabon- strategi. Hertil kommer bedre ”governance” i form af bedre mobilis  ering af interessenter, herunder forbindelse til lokalt niveau, samt klarere ansvar for gennemførelse, ove rvågning og evaluering. Endelig nævnes bedre sammenkædning mellem de nationale handlingspl aner og strukturfondene, navnlig socialfonden og den europæiske regionale udvikling  sfond. Nøglebudskaber i rapporten Behov for en mere strategisk tilgang i forbindelse med udarbejdelsen af de nationale handlingsplaner for inklusion med henblik på en mere præcis, systematisk og gennemskuelig fastsæ  ttelse af politikkerne. Fortsatte reformer med henblik på tilskynde lse til at arbejde længere, herunder fremskridt med hensyn til hvordan arbejdsgivere og arbejdsmarkedet behandler ældre arbejdstagere. Modernisering af pensionerne under hensyn til nye former for arbejde samt pauser i karriereforløbet, herunder med henblik på børn   epasning. Sikre adgang til sundhedssystemerne og reducere ulighed samt tilpasse systemerne til øg ede behov og større valgfrihed for patienterne. Fremme kvalitet og sikre

s. 14/32 finansieringen af effektive systemer. Fremme forebyggelse, aktiv livsstil og en sund alderdom. Den åbne koordinationsmetode og den rev iderede Lissabon-strategi skal gensidigt forstærke hinanden. Kommissionen og me  dlemsstaterne bør opbygge rammer med henblik på at sikre dette samspil. Behov for en tværgående vedvarende he   lhedsorienteret tilgang med sigte på holdbarhed. Hertil kommer indikatorer til overvå gning af systemernes effektivitet. Afsnittet om Danmark Det nævnes, at Danmark fortsat har beskæftigelse srater et godt stykke over EU´s målsætninger. I 2004 var tallene 75,7%, he   runder for kvinder 71,6% og for ældre 60,3%. Ledigheden var faldet til 5,4%. Langtidsledigheden (1.2%) og ungdomsledigheden er blandt de laveste i EU. Stigningen i danskernes levealder fra 1960 til 2000 hører til blandt de l aveste i EU. Som udfordringer for Danmark fremadrettet næ  vnes følge nde: At sikre det nuværend  e høje beskyttelsesn iveau samtidig med at tilfredsstille den øgede efterspørgsel efter sundheds  - og velfærd  sydelser i lyset af den stigende levealder, at udvikle arbejdsmarkedsredskaber med henblik på at forbedre integrationen af etniske minoriteter på a rbejdsmarkedet, at opmuntre flere mennesker med handicap samt ældre mennesker til at blive længere på arbejdsmarkedet, og at fortsætte den igangværende omstruktur ering af sundhedssystemerne med henblik på at forbedre effe kten og effektiviteten. Europa- Parlamentets udtalelser Europa- parlamentet skal ikke høres. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser he  rfor Ikke relevant. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,  beskæftigelsen, arbejdsmarkedet, ligestillingen, erhvervslivet mv. Rapporten har i sig selv ingen konsekvenser på disse områder  . Høring Rapporten er den 14. februar 2006 sendt i høring i Specialudvalget for arbejdsmarkedet og sociale forhold samt til orientering i Specialudvalget for Sundhedsspørgsmål. Dansk Arbejdsgiverforening udtaler, at det er glæ  deligt at konstatere i rapporterne, at vurderingerne af Danmarks performance omkring social beskyttelse fortsat er positiv, og at den danske reformstrategi, som en del af Lissabon-strategien, fortsat vurderes positivt af EU- kommissionen. Dansk Arbejdsgiverforening har ikke generelle kommentarer til rapporterne - men konstaterer med tilfredshed, at en indsats for at få fattige og udstø  dte grupper ind på arbejdsmarkedet er et væsentligt element i   strategien for fattigdomsbekæmpelsen i EU og konstaterer ligeledes, at begreber som "det skal kunne betale sig at arbejde" og "ældre skal blive længere på arbejdsmarkedet " fortsat spiller en væsentlig rolle.

s. 15/32 Det er ligeledes glædeligt at konstatere, at   den åbne koordinationsmetode  har været et godt udgangspunkt for erfaringsudveksling mellem medlemslandene også omkring reformtiltag i de enkelte medlemslande. LO har to kommentarer: 1. I afsnittet: "Challenges ahead", ser LO gerne at der tilføjes en ny bull it der går på vigtigheden af at de særligt udsatte også forsøges fasholdt og inkluderet på arbejdsmarkedet. Baggrunden for LO's ønske er, at denne gruppe ikke har fået det nemmere de sen este år, og  - set i lyset af globaliseringen - ikke forventes at blive mindre i de kommende år. 2. I det tekniske bilag med indikatorer (afsnit 3), bør indikatorerne angående economic inactivity og poverty traps, suppleres med en måling af gevinsten ved at komme i beskæftigelse o  pgjort en vis periode efter den ledige er kommet i beskæftigelse  . Formålet med denne nye måling skal være at tage højde for, at man efter at være kommet i b eskæftigelse oplever en vis form for lønmobilitet. Et fænomen som er specielt gældende i Danmark. Derfor vil det være mest retvisende først at måle gevinsten en vis per iode efter den ledige er kommet i beskæ  ftigelse. Regeringens generelle holdning Det er regeringens generelle holdning at støtte a rbejdet inden for den åbne koordinations metode med at modernisere den sociale beskyttelse og bekæmpe fattigdom og social udstøde lse. Regeringen kan generelt tilslutte sig rapportens konklusioner og budskaber vedrørende tilpasning, modernisering og sikring af økonomisk holdbarhed af den sociale beskyttelse i de kommende år. Øvrige landes holdning Det forventes, at de øvrige medl emsstater indtager en positiv holdning. Tidligere forelæggelse for Folketingets Eur  opaudvalg Rapporten for 2005 har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europau  dvalg.

s. 16/32 Ad e) Kommissionens meddelelse om strømlining af den åbne koordinationsmetode for social beskyttelse og social inklusion - Godkendelse af fællesudtalelse fra SPC/EPC Nyt notat Resumé Der lægges i udtalelsen op til Rådets godkendelse af en forenkling og strømlining af den hidtidige anvendelse af den åbne koordinationsmetode på det    sociale område, således at elementerne social udstødelse, pensioner samt sundhed og ældrepleje samles under nogle få hovedmål ledsaget af delmål for de enkelte grene. Baggrund Udtalelsen udspringer af en meddelelse fra Kommissionen af 21. december 2005 med titlen ”Working together, working better: proposals for a new framework for the open method of coordination of social protection and inclusion policies”  (KOM(2005)706). Det Europæiske Råd anførte i konklusioner ne fra sit møde i marts 2005, punkt 36, f ølgende: “EU og medlemsstaterne bør fortsætte en politik for social integration med en flerdimensionel tilgang, idet de bør koncentrere sig om bestemte målgrupper, som fx børn, der lever i fattigdom.” På det uformelle socialministermøde i januar 2006 konk  luderede formandskabet, at ministrene anerkendte rollen for en ”strømlinet” proces vedrørende social beskyttelse og inklusion med henblik på at understøtte medlemsstaterne i at modernisere og yderligere udvikle deres nationale sociale beskyttelsessystemer. Hjemmelsgrundlag Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant. Nærhedsprincippet Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Formål og indhold Udtalelsen har til formål at få Rådets godkendelse dels af nye procedurer for anvendelsen af den å bne koordinationsmetode på det sociale område, dels af en række mål for medlemsstaternes politik vedrørende fattigdom og social udstødelse, pensioner samt sundhed og ældrepleje. Der er tale om forenkling af målene, for så vidt angår fattigdom og social udstødelse samt pensioner. Der har ikke tidligere været fastsat mål i forhold til sundhed og ældrepleje. For så vidt angår procedurerne er hovedbudskabet, at rapporteringerne bør følge cyklussen for de nationale reformprogrammer for vækst og beskæftigelse, således at der opnås en gensidig påvirkningseffekt. Medlemslandene vil første gang skulle rapportere under den nye ramme i efteråret 2006. Herefter vil rapporteringen følge Lissabon  -processen, således at der rapporteres næste gang i 2008. De foreslåede m ål er følgende (i uofficiel oversættelse):

s. 17/32 Mål for den åbne koordinationsmetode vedr. social beskyttelse og social inklusion. De overordnede mål skal fremme: a)    Social sammenhæng, ligestilling imellem mænd og kvinder, og lige muligheder for alle gennem tilstrækkelige, til  gængelige, økonomisk holdbare   , fleksible og effektive sociale beskyttelsessystemer og politik for social inklusion, b)   effektivt og gensidigt samspil mellem Lissabon målene for social sammenhæng og større økonomisk vækst og flere og bedre arbe jdspladser og med EU's strategi for bæredygtig udvikling  , samt c)    god ledelse, gennemskuelighed og involvering af interessenter i udarbejdelsen, gennemførelsen og overvågning af politikkerne  . Følgende mål finder anvendelse på de forskellige arbejdsområder: En afgørende virkning på udryddelsen af fattigdom og social eksklusion ved at sikre: d)   adgang for alle til de ressourcer og sociale tjenesteydelser der er nødvendige for at blive en del af samfundet, samt forbygge og håndtere eksklusion, navnlig i dennes ekstreme former, og modarbejde alle former for diskrimination, der leder til eksklusion, e)    aktiv social inklusion af alle, både ved at fremme tilknytningen til arbejdsmarkedet og ved at bekæmpe fattigdom og eksklusion,   samt f) at politikområderne vedrørende socia  l inklusion er velorganiserede og involverer alle ledelsesniveauer og relevante aktører, herunder de mennesker, der er udsat for fattigdom, at politikken er effektiv og ”mainstreamed” i alle relevante politikker, herunder økonomi, budget og uddannelse. Her til kommer politik vedrørende uddannelse og strukturfonden (navnlig Socialfonden), samt at de er ”kønsmainstreamede”. Tilstrækkelige og holdbare pensioner ved: g)   tilstrækkelig pensionsindkomst for alle og adgang til en pension, der tillader folk at beholde, i en fornuftig grad, deres levestandard efter tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, i solidaritetens ånd og i rimelighed mellem og på tværs af generationer, h)   økonomisk  holdbarhed af offentlig og private pensionsordninger i forbindelse med sunde offentlige finanser og i lyset af den længere levealder, navnlig ved at understøtte et længere arbejdsliv og en aktiv alderdom og ved at reducere offentlig gæld ved at skabe en balance mellem bidrag og ydelser på hensigtsmæssig og social retfærdig vis; samt ved at fr  emme en prismæssig overkommelighed og sikring af offentlige og private pensionsordninger, samt i) at pensionssystemer er gennemskuelige, korrekt tilpassede til de reelle behov og forventninger, som kvinder og mænd har, og til de krav der udspringer af det mo  derne samfund, demografisk aldring og strukturændringer; at borgerne kan få de informationer, de har brug for, til at planlægge deres tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, og at reformer bliver gennemført på baggrund af den bredest mulige enighed.

s. 18/32 Tilgæ  ngelig og bæredygtig sundhedspleje og langvarig pleje ved: j) at sikre adgang for alle til tilstrækkelig sundhedspleje og langvarig pleje, og at behovet for pleje ikke fører til fattigdom og økonomisk afhængighed, samt at ulighed i adgangen til sundhedspleje og ældrepleje håndteres   , k)   at fremme kvalitet i sundhedspleje og langtidspleje samt at tilpasse plejen til ændrede samfundsbehov og præferencer i samfundet og hos den enkelte, navnlig ved at udvikle standardkvaliteter, der afspejler bedste internationale praksis og ved at styrke ansvarligheden hos sundhedspersonale samt hos patienter og modtagerne af pleje, samt i) at sikre at tilstrækkelig og høj kvalitet inden for sundhedspleje og langvarig pleje forbliver økonomisk mulig og bæredygtigt ved at fremme en sund    og aktiv livsstil, gode menneskelige ressourcer til sundhedssektoren samt en rationel brug af ressourcer, navnlig gennem passende tilskyndelse af brugere og leverandører, god ledelse og koordinering imellem plejesystemerne og offentlige og private institutioner. Komitéen for Social Beskyttelse (SPC) og Den Økonomiske Politiske Komite (EPC) giver i deres fælles udtalelse støtte til den foreslåede forenkling og strømlining af åben koordination på det sociale område. Det fremhæves i den forbindelse, at den ny    e samlede ramme bør indebære en lettelse i medlemsstaternes forpligtelse til at rapportere, ligesom at fælles mål og én samlet national rapport vil hjælpe medlem sstaterne til at udvikle en mere strategisk tilgang til de udfordringer, som de står over for.  Det hilses også ve lkommen, at den etablerede praksis med samarbejde mellem SPC og EPC fortsættes under den strø   mlinede metode. Endelig nævnes, at der bør lægges vægt på fattigdom blandt børn samt nedbrydning af overførsel af fattigdom blandt generationer ne. Europa-Parlamentets udtalelser Parlamentet skal ikke høres. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor Ikke relevant. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,  beskæftigelsen, arbejdsmarkedet, ligestillingen, erhvervslivet mv. De foreslåede mål, som indebærer en forenkling i forhold til de allerede vedtagne mål for så vidt angår social udstødelse og pensioner, er i god overensstemmelse med regeringens politik på de berørte områder   . De midler, der skal bringes i anvendelse, besluttes nationalt fra sag til sag. Målene vil derfor ikke i sig selv have  sådanne  konsekvenser. Høring Udtalelsen har været sendt til orientering i   EU-specialudvalget for arbejdsmarkedet og sociale forhold samt EU-specialudvalget for sundhedsspørgs mål. Dansk Arbejdsgiverforening (DA) finder, at udtalelsen fra SPC og EPC indeholder mange fornuftige betragtninger bl.a. at der skal ske samtænkning af Lissabon  -processen og processen om Social inklusion/Social protection,

s. 19/32 at en strømlinet proces med  åben koordination o mkring Social inklusion m.v., som promoverer samarbejde og udveksling af god praksis/læring i sammenhæng med Lissabon  -strategien på national t og EU-niveau vil sikre at økonomi, beskæftigelse og socialp   olitik kommer til at hænge mere samm  en, og at den vedtagne strømlinede ramme nedbringer og fo renkler kravene om rapportering, men giver samtidig mulighed for at medlemsstaterne i en samlet rapport udvikler en mere strategisk approach i forhold til de udfordringer, man står overfor . DA peger ligeledes på vigtigh eden af: at strategien i forhold til modernisering af pensionssystemerne i forhold til fremtidige udfordringer skal fortsætte  , at antallet af indikatorer, som indgår i rapporteringerne, begrænses og prioriteres med henblik på at sikre  en fornuftig udnyttelse af ressourcerne, samt at sikre overskuelige sammenligninger, og at der fokuseres mere på implementeringen af de nø  dvendige reformer på det sociale område , bl.a. gennem opstilling af klare mål på nationalt, regionalt og lokalt niveau  . Dette punkt på rådsmødets dagsorden blev også behandlet i EU-specialudvalget for arbejdsmarkedet og sociale forhold den 23. februar 2006. Regeringens foreløbige generelle holdning Regeringen støtter anvendelsen af den åbne koordinations metode på soci   al- og sundhedsområdet, idet denne muliggør et tæt samarbejde med erfaringsudvekslinger uden at føre til EU -lovgivning. Regeringen er tilfreds med den nye procedure og de nye mål, som samlet set bidrager til en ikke uvæsentlig forenkling samtidig med, at d  er sikres sammenhæng til de nationale reformprogrammer vedrørende vækst og beskæftigelse , jf. den reviderede Lissabon-strategi. Generelle forventninger til andre landes holdninger Det er forventningen, at sagen støttes af samtlige medlemsstater . Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg En tidligere udtalelse fra SPC og EPC om strømlining har været forelagt Folketingets Europaudvalg for ud for rådsmødet den 20. oktober 2003   til orientering. En udtalelse fra SPC om anvendelse af den åbne koord inationsmetode på sundhedsområdet har været forelagt Folketingets Europ  audvalg forud for rådsmødet den 4. oktober 2004   til orientering.

s. 20/32 Ad f) Kommissionens rapport om lighed ml. kvinder og mænd 2006 Nyt notat Resumé Kommissionen fremlægger hvert år en    rapport om ligestillingssituationen og udfordringerne for ligestillingsarbejdet i EU’s institutioner og medlemslande. Rapporten for 2006 foreligger endnu ikke i officiel udgave. Baggrund Kommissionen fremlægger en årlig rapport på DER’s forårstopmøde om lighed mellem kvinder og mænd. Hjemmelsgrundlag Ikke relevant. Nærhedsprincippet Ikke relevant.   Formål og indhold Rapporten for 2006 foreligger endnu ikke i officiel udgave, men det er forventningen, at den vil redegøre for  udviklingen i forhold til å rets initiativer på ligestillingsområdet, situationen i forhold til ligelønsproblematikken, udfordringer og anbefalinger for fremtidige fokusområder samt en statistisk oversigt en række kerneområder inden for ligestillingsarbejdet i medlemslandene. Af fremtidige områder  forventes nævn  t: Formindskelse  af  forskellen  i  beskæftigelsesfrekvensen  mellem  kvinder  og  mænd, herunder særligt for ældre. Forbedring  af  sammenhængen  mellem  familie  og  arbejdsliv  for  både  kvinder  og mænd. Kønsmainstreaming af strukturfonde ne. Fortsat støtte til parterne i deres arbejde for ligestilling. Implementering af ligebehandlingsdirektivet. Vedtagelse af etableringen af et europæisk ligestillingsinstitut. Vedtagelse af ”recast” ligebehandlingsdirektivet. Fortsat  arbejde  for  at  implementere  Beijing-handlingsplanen,  herunder  for  eksempel ved en rapport i 2010 på basis af de indikatorer der er blevet udarbejdet siden 1999. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor Ikke relevant. Konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøko nomien, beskæftigelsen, arbejdsmarkedet, ligestillingen, erhvervslivet m.v. Rapporten vil ikke få konsekvenser for disse områder. Høring Rapporten har været sendt til orientering i EU  -specialudvalget for arbejdsmarked og sociale forhold og dagsordenspunktet på rådsmødet    blev behandlet i specialudvalget den 23. februar 2006.

s. 21/32 Regeringens foreløbige generelle holdning Regeringen agter at tage Kommissionens rapport til efterretning. Generelle forventninger til andre medlemslandes holdning Det forventes, at samtlige lande tager Kommissionens rapport til efterretning. Tidligere forelæggelser Rapporten har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

s. 22/32 2. Forberedelse af Det sociale trepartstopmøde –  Udveksling af synspunkter Nyt notat Resumé Det årlige sociale trepartstopmøde forventes som sædvanligt at finde sted d agen før Det Europæiske Råds møde den 23. -24. marts 2006. Formandskabet har indtil videre ikke oplyst noget om emnet for drøftelserne , men det må forventes at dreje sig om arbejdsmarkedets parters reaktioner på især Fremskridtsrapporten   .   Baggrund Rådet (beskæftigelse og socialpolitik) vedtog i december 2002 under det da   nske EU- formandskab et forslag fra Kommissionen til rådsbeslutning om et "s ocialt trepartstopmøde om vækst og besk  æftigelse"  . Formålet med det sociale trepartstopmøde er at styrke den sociale dialogs rolle gennem konsultationer med arbejdsmarkedets parter på europæisk plan om b   eskæftigelse, økonomisk politik og social beskyttelse, herunder Lissabon-strategien. Gennem det sociale trepartstopmøde bringer man den sociale trojka (det nuv æ  rende og de to følgende EU -formandskaber), Kommissionen og arbejdsmarkedets parter på europæisk niveau sammen mindst en gang om året og altid forud for forårsmødet i Det Europæiske Råd (DER). Mødets diskussioner og result ater skal derefter rapporteres til DER. Formålet er at sikre en fortsat udveksling af synspunkter med henblik på at styrke parternes bidrag - på basis af deres sociale dialog  - til ikke mindst de forskellige elementer i Lissabon- strategien. UNICE og EFS varetager den tekniske koordinering af sammensætningen af delegationerne for hhv. arbejdsgiversiden og arbejdstagersiden. Hjemmelsgrundlag EF-traktaten, særligt art. 202. Nærhedsprincippet Ikke relevant.   Formål og  indhold Formandskabet har indtil videre ikke oplyst noget om emnet for drøftelserne, men det må forventes at dreje sig om arbejdsmarkedets parters reaktioner på især Fremskridtsrapporten med henblik på at bidrage til drøftelserne på Det Europæiske Råds for årsmøde  .   Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor Ikke relevant. Konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,  beskæftigelsen, arbejdsmarkedet, ligestillingen, erhvervslivet mv. Mødet har ikke i sig selv sådanne konsekve  nser.

s. 23/32 Regeringens foreløbige generelle holdning Regeringen støtter generelt afholdelsen af de sociale trepartstopmøder, som a  nses for at bidrage til yderligere inddragelse af arbejdsmarkedets parter i gennemførelsen af Lissabon - strategien. Generelle forventninger til andre landes holdninger Andre medlemslande har traditionelt også støttet afholdelsen af disse møder, hvilket også forventes at være ti  lfældet denne gang. Tidligere forelæggelse   for Folketingets Europaudvalg Sagen har ikke tidligere været forelagt   Folketingets Europaudvalg.

s. 24/32 3. Arbejdsprogram for Beskæftigelsesudvalget (EMCO) 2006 - Information Nyt notat Resumé Beskæftigelseskomiteens arbejdsprogram for 2006 indeholder de faste områder, nemlig forberedelse af Det Europæiske Råds forårsmøde 200 6 og forberedelse af hovedinstrumenterne i den europæiske beskæftigelsesstrategi (EES) , specifikke politikområder, det østrigske og   det finske formandskabs prioriteter samt andre spørgsmål. Baggrund Beskæftigelseskomiteen (EMCO) har rådgivende kara   kter og skal fremme samordning af beskæftige  lses- og arbejdsmarkedspolitikkerne mellem medlemslandene. EMCOs arbejdsprogram for 2006 blev godkendt på komit eens møde den 9. -10. februar 2006. Det forventes, at formanden for EMCO på rådsmødet    i lighed med de foregående år   vil orientere om Komitéens planlagte aktiviteter i 2005. Hjemmelsgrundlag Beskæftigelseskomiteen er nedsat af R  å det i henhold til TEF art.130 ved Rådsbeslutning af 24. januar 2000. Nærhedsprincippet Da Beskæftigelseskomiteen har rådgivende kara   kter og skal fremme samordning af beskæftige  lses- og arbejdsmarkedspolitikkerne mellem medlemslandene efter den åbne koordinationsmetode, vurderes nærhedsprincippet overholdt. Formål og indhold Arbejdsprogrammet omfatter: Forberedelse af Det Europæiske Rå   ds forårsmøde 2006 Forberedelse af hovedinstrumenterne i den fælles europæiske beskæftigelsesstrategi Opfølgning på Hampton Court topmødet Evaluering af EES Flexicurity Produktivitet og arbejdsmarkedets marginalgrupper Programmet for gensidig læring Indikatorer for beskæftigelsen De overordnede økonomisk -politiske retningslinier og den makroøkonomiske dialog Rapporten ”Beskæftigelsen i Europa 2006”.   Høring Høring er i kke foretaget. Dette punkt på rådsmødets dagsorden blev behandlet i EU   - specialudvalget for arbejdsmarkedet og sociale forhold den 23. februar 2006. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor Ikke relevant. Konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,  beskæftigelsen, arbejdsmarkedet, ligestillingen, erhvervslivet mv. Programmet har ikke i sig selv sådanne konsekve nser.