Folketinget Sundhedsudvalget
Christiansborg, den 12. oktober 2005
Til
udvalgets medlemmer og stedfortrædere.
Udvalgets belsutninger vedrørende spørgsmålet om teknisk gennemgang af
indenrigs- og sundhedsministerens lovprogram 2005-06 på sundhedsområdet.
På udvalgets møde den 12. oktober 2005 var der en drøftelse af spørgsmålet om
en eventuel teknisk gennemgang af indenrigs- og sundhedsministerens lovpro-
gram for 2005-06 inden for sundhedsområdet.
Udvalget havde ikke ønske om en generel teknisk gennemgang af hele lovpro-
grammet men ville anmode herom i forhold til konkrete lovforslag, hvis udval-
get fandt anledning hertil.
I forlængelse heraf besluttede udvalget, at der allerede nu kunne bedes om en
teknisk gennemgang af følgende to bebudede lovforslag:
-
Forslag til lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med
lægelig behandling, diagnosticering og forskning m.v. (Nov I)
-
Forslag til lov om ændring af lov om frihedsberøvelse og tvang i psykiatrien
(Jan II).
Den teknisk gennemgang skal så vidt mulig fastsættes til efter lovforslagenes
fremsættelse men inden 1. behandlingen. Nærmere oplysning om tidspunkt føl-
ger, når de to lovforslag er fremsat.