Folketinget Sundhedsudvalget
Tlf.: 33375538
Foreningen deCIbel
29. november 2005
J.nr. SUU alm. del - Bilag 132
Jeg bekræfter hermed den telefoniske aftale, om at I kan få foretræde for Folketingets
Sundhedsudvalg torsdag den 1. december 2005, kl. 15.00 (med mulighed for ventetid) i
vær. 2-080. I bedes møde i Folketingets hovedindgang 15 minutter før, foretrædet skal fin-
de sted. I portvagten modtager I et navneskilt, der skal bæres synligt, mens I opholder jer
på Christiansborg.
Deputationer i folketingsudvalg foregår normalt efter følgende retningslinjer:
1. Deltagerne i deputationen skal have et naturligt tilhørsforhold til den person, organisa-
tion, forening eller lign., som søger foretræde, (f.eks. som advokat, medlem eller ansat).
Personer uden egentlig tilknytning til deputationen kan således ikke deltage i foretræ-
det.
2. Deputationen får adgang til ved sin ordfører - eventuelt suppleret af andre deltagere -
kortfattet at redegøre for sine synspunkter.
3. Udvalgets medlemmer kan stille spørgsmål, efter deputationen har haft ordet. Spørgs-
målene stilles i spørgerunder, dvs. at udvalgsmedlemmerne normalt stiller et antal
spørgsmål, før deputationen får lejlighed til at svare.
4. Egentlig forhandling finder ikke sted mellem deputationen og udvalget, men de syns-
punkter, som deputationen fremfører, indgår i udvalgets fortsatte overvejelser. Deputa-
tionen kan ikke stille spørgsmål til udvalget.
5. Deputationen har maksimum 15 minutter til at fremføre sine synspunkter og til at be-
svare eventuelle spørgsmål fra medlemmerne.