Aktuelt notat Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgøre  lse om oprettelse af et EF-handlingsprogram for sundhed og forbrugerbe- skyttelse (2007-2013), KOM (2005) 115 Revideret notat (ændringer er markeret i ma  rgen) Resumé Kommissionen har fremlagt forslag til oprettelse af et EF-handlingsprogram for sundhed og forbrugerbeskyttelse, hvor de to eksisterende separate programmer på folkesundheds - og på forbrugerområdet e  rstattes af et fælles handlingsprogram. Forslaget opstiller både fælles målsætninger og specifikke målsætninger for henholdsvis sundhed og forbruge   r- beskyttelse,  ligesom  der  for  de  tre  fælles  målsætninger  findes  en  oversigt  over  instr u- menter  til  brug  for  opfyldelsen  af  disse.  Det  samlede  budget  er  på  1.203  mio.  euro  for 2007-2013,  men  det  endelige  budget  afhæ  nger  af  de  igangværende  forhandlinger  om EU’s finansielle perspektiver for 2007-2013.     Forslaget  har  tidligere  været  på  dagsordenen  for  Rådsmødet  (beskæftigelse,  socialpol i- tik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 3. juni 2005 og på  Rådsmødet (konkurrenc  e- evne) den 6. juni 2005. Forslaget er sat på dagsordenen for Rådsmødet (konkurrencee   v- ne) den 28.-29. november 2005, hvor der forventes en fremskridtsrapport fra Formand- skabet. 1. Baggrund og indhold Kommissionen  fremsatte  den  6.  april  2005  forslag  til  Europa-Parlamentets  og  Rådets beslutning om oprettelse af et EF-handlingsprogram for sundhed og forbrugerbeskyttelse 2007-2013.  Det  fælles  handlingsprogram  skal  erstatte  de  to  eksisterende  programmer: Folkesundhedsprogrammet (2003-2008) og den generelle ramme for forbrugerpolitikken (2004-2007). Baggrunden for sammenlægningen er ifølge Kommissionen, at de to pol   itikområder har en række fælles mål for så vidt angår beskyttelse af borgerne mod diverse risici, forbe d- ring  af  borgernes  beslutningsgrundlag  og  integrering  af  sundheds-  og  forbrugerbeskyt- telsesinteresser  i  alle  fælle  sskabspolitikker.  Endvidere  vil  en  sammenlægning  kunne medføre en række synergieffekter, herunder adm   inistrativt.   Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 152 om folkesundhed og artikel 153 om for- brugerbeskyttelse i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab og skal vedt a- ges  af  Rådet  med  kvalificeret  flertal  i  fælles  beslutningstagen  med  Europa   -Parlamentet efter proceduren i artikel 251. Kommissionen har samtidig med fremlæggelsen af forslaget til et nyt fælles handling s- program fremlagt en strategi for sundhed og forbrugerbeskyttelse. Forslaget  til  et  fælles  handlingsprogram  var  på  dagsordenen  for  Rådsmødet  (beskæft i- gelse,  socialpolitik,  sundhed  og  forbrugerbeskyttelse)  den  3.  juni  2005  med  henblik  på politisk  drøftelse  (åben  debat),  hvor  drøftelsen  på  baggrund  af  et  spørgsmålspapir  fra Formandskabet var koncentreret om sundhedsdelen af forslaget. Forslaget har endvidere været præsenteret på Rådsmøde t (konkurrenceevne) den 6. juni 2005.

2 Forslaget er sat på dag sordenen for rådsmødet (konkurrenceevne) den 28.  -29. november 2005,  hvor  der  forventes  en  fremskridtsrapport  fra  Formandskabet.  Rådet  forventes  at udskyde  sin  stillingtagen  til  forslaget,  indtil  Europa-Parlamentets  førstebehandling  er afsluttet.  Samme  fremskridtsrapport  forventes  fremlagt  på  Rådsmødet  (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 8.-9. december 2005, hvor sagen er sat på dagsordenen under punktet eve ntuelt. Det overordnede formål med programmet er at komplementere og støtte medlemsstate  r- nes politikker og at bidrage til beskyttelsen af borgernes sundhed, sikkerhed og økon o- miske interesser. Programmet indeholder fælles målsætninger samt specifikke målsæ tninger for henholds- vis sundheds- og forbrugerområdet. Fælles målsætninger Beskyttelse af borgerne mod risici og trusler, der er uden for det  enkelte menne- skes kontrol Forøgelse af borgernes muligheder for at tage bedre beslutninger   vedrørende d e- res sundhed og forbrugerinteresser Integration af sundheds- og forbrugerpolitikkens målsætninger De fælles målsætninger foreslås gennemført med følgende virkemidler: Indledningsvis  nævnes  en  forbedring  af  kommunikationen  med  EU's  borgere  på  sun  d- heds-  og  forbrugerområdet  gennem  oplysningskampagner,  undersøgelser,  konferencer, seminarer, publikationer, online information, udvikling og brug af info-punkter. Som et andet instrument nævnes en øget deltagelse af det civile samfund og interesseo   r- ganisationer i udvikling af politik vedrørende sundheds - og forbrugerbeskyttelse ved at støtte og styrke sundheds - og forbrugerorganisationer på Fællesskabsniveau, via udda   n- nelsesaktiviteter for og dannelse af netværk mellem interesseorganisationer på sundheds   - og forbrugerområd erne,  samt ved en styrkelse af rådgivende organer på Fællesskabsn i- veau. Et tredje instrument vil være udvikling af  en fælles model for integrering af sundheds - og  forbrugerhensyn  i  andre  Fællesskabspolitikker  gennem  udvikling  og  anvendelse  af metoder  til  at  vurdere  virkningen  af  andre  Fællesskabspolitikker  på  sundheds   -  og  for- brugerinteresser, udveksling af ”best practice” med medlemsstater om nationale politi  k- ker samt studier af andre politikkers virkning på sundhed og forbrugerb eskyttelse. Et fjerde instrument vil være fremme af det internationale samarbejde med internationale organisationer og tredjelande. Et femte instrument vil være en forbedring af en tidlig opdagelse, vurdering og komm  u- nikation om risici blandt andet gennem støtte til videnskabelig  rådgivning og risikovu r- dering, dannelse af netværk af specialister og institutioner, fremme af udvikling og ha  r- monisering  af  metoder  til  risikovurdering,  indsamling  og  vurdering  af  information  om befolkningens udsættelse for kemiske, biologiske og fys  iske sundhedstrusler.

3 Endelig vil et sjette instrument være at fremme sikkerheden ved varer og ved stoffer af menneskelig  oprindelse  gennem  analyser  af  skadesdata  og  udvikling  af  ”best  practice” retningslinjer  i  forhold  til  sikkerheden  ved  produkter  og  tjenesteydelser  til  forbrugere samt via kvalitets- og sikkerhedsfremmende aktiviteter i forhold til organer og stoffer af menneskelig  oprindelse,  herunder  blod.  Desuden  nævnes  en  forbedring  af  tilgængeli g- heden  indenfor  Fællesskabet  af  organer  og  stoffer  af  menne  skelig  oprindelse  af  en  høj standard kvalitets- og sikkerhedsmæssigt til brug for med  icinsk behandling, samt teknisk bistand  til  analyse  af  emner  vedrørende  udviklingen  og  implementeringen  af  politikker og lovgivning. Specifikke målsætninger på sundhedsom rådet Beskyttelse af borgerne mod sundhedstrusler Fremme politikker der fører til en sundere livsstil Bidrage til at mindske forekomsten af de mest byrdefulde sygdomme Forbedring af effektiviteten i sundhedssystemer Beskyttelse af borgerne mod sundhedstrusler skal opnås ved at styrke overvågningen og kontrollen af sundhedstrusler samt reaktion overfor sundhedstrusler; fremme politikker, der fører til en sundere livsstil skal opnås ved at fremme sundhed gennem indsats i fo  r- hold til sundhedsdeterminanter; bidrage til at mindske forekomsten af de mest byrdeful- de sygdomme skal opnås ved at forebygge sygdomme og ulykker/skader; forbedring af effektiviteten i sundhedssystemerne skal opnås ved at skabe synergier mellem nationale sundhedssystemer; forbedring af sundhedsinformation og viden som et tværgående in   d- satsområde til opnåelse af de fire sp  ecifikke mål.     Tre  af  disse  indsatsområder  er  nye/opprioriterede  i  forhold  til  det  eksisterende  Folk e- sundhedsprogram  (2003-2008):  reaktion  overfor  sundhedstrusler,  forebyggelse  af  de mest  byrdefulde  sygdomme,  samt  skabelse  af  synergier  mellem  nationale  sundhedssy- stemer. Vedrørende reaktion overfor sundhedstrusler er der tale om opprioritering af et område, hvor Fællesskabet i  forvejen har iværksat foranstaltninger, men hvor der  i de senere år har vist sig at være behov for et intensiveret samarbejde på europæisk niveau. Formålet er  at  understøtte  medlemsst aternes  indsats  indenfor  ”risk  management”  og  beredskab overfor sundhedskriser. Vedrørende  forebyggelse  af  sygdomm e  skal  der  i  sammenhæng  med  den  horisontale tilgang  baseret  på  sundhedsdeterminanter  (livsstilsfaktorer,  sociale  faktorer  m.v.)  som noget  nyt  tillige  ydes  en  indsats  rettet  mod  specifikke  sygdomme  i  det  omfang  et  EU- samarbejde kan tilføre nationale indsats er en merværdi. Der sigtes især til de mest byrd e- fulde  sygdomme  i  Fællesskabet.  Ifølge  strategien  for  sundhed  og  forbrugerbeskyttelse tæ  nkes  der  på  eksempelvis  psykiske  sygdomme,  cancer  og  hjerte -karsygdomme,  samt sjældne sy  gdomme.          Vedrørende  opn åelse  af  synergier  mellem  nationale  sundhedssystemer  fremgår  det  af forslagets  budgetdel,  at  denne  nye  målsætning  skal  ses  på  baggrund  af  Reflektions - processen om Patientmobilitet, der i december 2003 førte til en rapport med 19 anbef a- linger  til  handling  på  EU -niveau.  Kommissionen  fulgte  op  med  tre  meddelelser  i  april 2004,  hvorpå  Ko mmissionen  nedsatte  en  højniveaugruppe  om  sundhedstjenesteydelser og medicinsk behandling med deltagelse af embedsmænd fra medlemsstate  rne. Der blev

4 desuden etableret et antal arbejdsgrupper under højnivea ugruppen om emner som blandt andet  køb  og  levering  af  sundhedstjenesteydelser  på  tværs  af  landegrænser,  referenc e- centre,  medicinsk  teknologivurdering,  e-sundhed  og  patientsikkerhed.  Et  effektivt  sam- arbejde på disse områder kræve r ifølge forslaget tilførsel af økonomiske re   ssourcer.    Det nye forslag forventes i øvrigt at være omkostningseffektivt, idet man på sundhed s- området vil lægge mere vægt på store projekter  med en høj grad af synlighed  frem for mindre  projekter,  som  anses  for  mere  arbejdskrævende  og  hvis  resultater  er  af  et  mere begrænset o  mfang.     Specifikke målsætninger på forbrugerområdet Bedre forståelse af forbrugerne og markederne Bedre forbrugerbeskyttelseslovgivning Bedre håndhævelse, overvågning og klagemulighe der Bedre informerede, uddannede og ansvarlige forbrugere Målsætningen  om  en  bedre  forståelse  af  forbrugerne  og  markederne  blive  gennemført ved forskellige former for markedsovervågning og  -analyser samt indsamling og udveks- ling af data og information, der kan give en vidensbase for udviklingen af forbrugerpoli- tikken og integrering af  forbrugerinteresserne i andre fællesskabspolitikker. Endelig vil der ske indsamling, udveksling og analyse af data og udvikling af vurderingsværktøjer, der  giver  et  videnskabeligt  vidensgrundlag  om  forbrugernes  udsættelse  for  kemikalier frigivet fra produkter. Målsætningen om bedre forbrugerbeskyttelseslovgivning skal ifølge forslaget gennemf ø- res ved forberedelse af lovgivningsmæssige initiativer og andre reguleringsinitiati  ver og fremme af selvreguleringsinitiativer. Dette vil blandt andet ske ved retlig og teknisk eks- pertise  for  politikudvikling  i  forhold  til  tjenesteydelsers  sikkerhed,  teknisk  ekspertise  i relation  til  vurderingen  af  behovet  for  produktsikkerhedsstandarder  og  udkast  til  stan- dardiseringsmandater  samt  retlig  og  teknisk  ekspertise  til  politikudvikling  i  forhold  til forbrugernes økonomiske interesser samt workshops med i nteressenter og eksperter. Målsætningen om bedre håndhævelse, overvågning og klagemulighede r skal gennemfø- res ved koordinering af overvågnings - og håndhævelsesaktiviteter i forbindelse med fo   r- brugerbeskyttelseslovgivning;  finansielle  bidrag  for  specifikke  fælles  overvågnings   -  og håndhævelsesaktioner, der kan forbedre administrativt og håndhævels esmæssigt sama  r- bejde om EU-forbrugerbeskyttelseslovgivning; overvågning og vurdering af sikkerh eden af non-food produkter og tjenesteydelser; overvågning og vurdering af alternative tvis t- løsningsmekanismers  virkning  for  forbrugerne;  ove rvågning  af  implemen teringen  af forbrugerbeskyttelseslovgivning  i  medlemsstaterne  samt  teknisk  og  juridisk  bistand  til forbrugerorganisationer for at støtte deres bidrag til hån  dhævelse. Målsætningen  om  bedre  informerede,  uddannede  og  ansvarlige  forbrugere  vil  ifølge Kommissionens  forslag  ske  gennem  udvikling  og  vedligeholdelse  af  offentlige,  let  til- gængelige databaser vedrørende anvendelsen af retspraksis om fællesskabets forbruge r- beskyttelseslovgivning;  informationsaktiviteter  vedrørende  forbrugerbeskyttelsesfora n- staltninger;  forbrugeruddannelse;  repræsentation  i  internationale  fora  af  de  europæiske forbrugeres  interesser,  inklusiv  internationale  standardiseringsorganer  og  internationale handelsorganisationer;  uddannelse  af  ansatte  i  forbrugerorganisationer  på  lokalt,  nati o- nalt  og  EU-niveau;  finansielle  bidrag  til  fælles  aktioner  ved  offentlige  eller  non  -profit

5 organisationer,  der  udgør  fællesskabsne   tværk,  som  giver  information  og  assistance  til forbrugere med henblik på at hjælpe dem med at udøve deres rettigheder og opnå ad gang til  alternativ  tvistløsning  (European  Consumer  Centres  Network);  finansielle  bidrag  til driften  af  fællesskabsforbrugerorganisationer,  herunder  fællesskabsforbrugerorganisat i- oner,  der  repræsenterer  forbrugerinteresser  i  standardis  ering  på  europæisk  ni   veau  og bidrag af teknisk og retlig ekspertise til forbrugerorganisationer for at støtte deres delt a- gelse i og input til høringsprocesser vedrørende lovgivnings  - og andre politikinitiativer på relevante områder. Fælles for de fire målsætninger på forbruge rområdet vil der kunne ydes støtte til spec  i- fikke  projekter  på  fællesskabs   -  og  nationalt  niveau  med  henblik  på  at  støtte  andre  fo  r- brugerpolitiske må lsætninger. Kommissionen anfører i forbindelse med udkastet til beslutning, at der vil blive oprettet et  Europæisk  Forbrugerinstitut  med  henblik  på  den  praktiske  implementering  af  dette program. Forbrugerinstituttet vil blive oprettet ved at ændre det eksisterende Folkesun  d- hedsprograms "executive agency", som dermed får en sundhedsafdeling og et Forbruge r- institut. Kommissionen har oplyst, at de politiske spørgsmål om fordeling og pri  oriteringer inden for programmet fortsat ligger i Kommissionens regi i samarbejde med det ved beslutnin- gen nedsatte udvalg. Gennemførelsen af programmet Opfyldelsen af de fælles m  ål samt de specifikke mål på sundheds   - og forbrugerområdet skal  især  ske  ved  direkte  eller  indirekte  gennemførelse  f   oretaget  af  Kommissionen  på centralt  grundlag  og  i  samarbejde  med  internationale  organisationer  som  eksempelvis WHO, Europarådet og OECD. For  så  vidt  angår  Kommissionens  gennemførelse  af  programmet  kan  der  ydes  økon o- misk støtte til projekter op til 60 % af budgettet, idet der dog for projekter med en særlig nytteværdi kan gives et tilskud op til 80 %. Tilsvarende kan der ydes støtte på 60 %   til driften af organer, der har et formål af almen europæisk  interesse,  hvor  en  sådan  støtte  er  nødvendig  for  at  sikre  repræsentation  af sundheds- og forbrugerinteresser på Fælle   sskabsniveau eller for at implementere vigtige målsætninger  fra  progra   mmet.  Ved  organer  af  en  særlig  nytteværdi  kan  der  ydes  støtte op til 95 %. Ved projekter, der støttes af Fællesskabet og en eller flere medlemsstater eller af Fælle s- skabet sammen med myndigheder fra andre lande, kan Fæ  llesskabsstøtten ikke overstige 50  %,  dog  70  %  for  projekter  med  en  særlig  nytteværdi.  Den  økonomiske  støtte  må  i disse tilfælde kun gives til offentlige organer eller et non  -profit organ. Der  kan  endvidere  ydes  fikserede  støttebeløb.  I  så  fald  gælder  de  ovenfor  nævnte  pr o- centbegræn  sninger ikke. Den samlede finansielle ramme er på 1.203 mio. euro, heraf 804 mio. euro til sundhed s- området, 194 mio. euro  til forbrugerområdet og  110 mio. euro til fælles mål. Forslaget lægger  dermed  op  til  en  væsentlig  budgetforøgelse  i  forhold  til  de  to  eksisterende  pr o-

6 grammers budgetter, der for Folkesundhedsprogrammet (2003-2008) er på 354 mio. euro og for den generelle ramme for forbrugerpolitikken (2004-2007) er på 72 mio. euro. Den år lige  beløbsfordeling  skal  godkendes  af  budgetmyndigheden  indenfor  rammerne  af  de finansielle perspektiver. Det endelige budget afhænger af de igangværende forhandlinger om EU’s finansielle perspektiver for 2007-2013.     Kommissionen bistås af et udvalg, og skal ved sin gennemførelse af programmet anve  n- de forvaltningsproceduren ifølge  Rådets afgørelse fra 1999 om procedurer for udøvelse af gennemførelseskompetencer, der er henlagt til Kommissionen, ved udarbejdelse af en årlig arbejdsplan for implementeringen af programmet med prioriteringer, tiltag, heru n- der allokering af ressourcer og relevante kriterier, samt ved tilrettelæggelse af evaluering af programmet. Tredjelandes deltagelse samt overvågning, evaluering og udbredelse af resu ltater EFTA/EØS  lande  og  andre  tredjelande,  særligt  lande  indenfor  EU’s  nab oskabspolitik, samt  ansøgerla nde  og  de  vestlige  Balkan-lande  kan  deltage  i  programmet  på  de  vilkår, der er fastlagt i de respektive aftaler, der er indgået med disse lande om deltagelse i fæ   l- lesskabsprogrammer. Kommissionen skal i tæt samarbejde med medlemsstaterne overvåge i   mplementeringen af  programmet  og  skal  rapportere  herom  til  udvalget  samt  holde  Rådet  og  Eur opa- Parlamentet informeret. Kommissionen skal sikre, at programmet evalueres tre år efter dets ikraf ttræden og igen ved dets afslutning. Resultatet skal meddeles Rådet, Eur opa-Parlamentet, Det Økonom  i- ske  og  Sociale  Udvalg  samt  Regionsudvalget.  Resultater  af  tiltag  under  dette  program skal af Kommissionen udbredes og gøres offentligt tilgæ   ngelige. 2. Europa-Parlamentets holdning Europa-Parlamentets  udtalelse  foreligger  endnu  ikke.  Europa-Parlamentets  præsidium har besluttet at dele forslaget op i to separate dele, således at ENVI -udvalget (miljø, fo l- kesundhed og fødevaresikkerhed) og IMCO -udvalget (indre marked og forbrugerbeskyt- telse)  vil  vurdere  henholdsvis  sundhedsdelen  og  forbrugerdelen  af  forslaget.  Hvert  ud- valg forventes at stemme om sin betænkning i januar 2006 med henblik på ve   dtagelse af ændringer, herunder en opdeling af forslaget i to separate programmer, hvorefter forsl  a- get forventes behandlet i plenum i marts 2006.         3. Nærhedsprincippet Kommissionen  har  anført,  at  målsætningerne  på  grund  af  deres  græns eoverskridende karakter vil kunne opfyldes mere effektivt på Fællesskab   sniveau end på nationalt niveau. Endvidere anføres det, at forslaget ikke går ud over  , hvad der er nødvendigt for at opnå disse  målsætninger,  og  at  programmet  sigter  efter  at  implementere  artikel  152  og  153 (EF-traktaten)  ved  at  komplementere  den  nationale  indsats  med  foranstaltninger,  der ikke kan træffes på nationalt niveau. Efter regeringens opfattelse vil forslaget kunne medvirke til at fremme og styrke samar- bejdet    om    de    nævnte    målsætninger    og    indsatsområder.    Rege ringen    finder,    at nærhed  sprincippet er respekteret. 4. Gældende dansk ret

7 Forslaget påvirker ikke gældende dansk ret. 5. Høring Forslaget  har  været  sendt  i  høring  i  EF   -specialudvalget  for  Sundhedsspørgsmål,  EU  - specialudvalget for Forbrugerbeskyttelse samt hos Patientforum (består af følgende fo  r- eninger:  Astma-Allergi  Forbundet,  Danmarks  Lungeforening,  Diabetesforeningen,  De Samvirkende Invalideorganisationer, Gigtforeningen, Hjerteforeningen, Kontaktudvalget for mindre sygdoms- og handicapforeninger, Kræftens Bekæmpelse, Nyrefo reningen og Scleroseforeningen),  Bloddonorerne  i  Danmark,  Danmarks  Bløderforening,  Rådet  for Socialt Udsatte, Ældresagen, Hovedstadens Sygehusfællesskab, Dansk Selskab for Sa m- fundsmedicin,  Forskningsrådet  for  Sundhed  og  Sygdom,  Netværket  af  for   ebyggende sygehuse i Danmark, Dansk Detailkreditråd, Dansk Marketing Forum, Dansk Postordre Handel,  De  Samvirkende  Købmænd,  Forsikring  og  Pension  samt  Realkreditrådet. Ne- denfor følger et resumé af de modtagne hø Patientforum finder, at sammenhængen mellem sundhedspolitik og fo  rbrugerpolitik ikke er indlysende i enhver henseende, men begrundelserne for at gennemføre et samlet pr o- gram tages til efterretning. Der er behov for initiativer af tilsvarende karakter i forhold til store  grupper  af  handicappede,  idet  der  henvises  til  DSI’s  svar  nedenfor,  ligesom  det konstateres,  at  sundhedsmæssige  problemstilling  er  i  relation  til  rehabilitering  ikke  har fået   en   central   plads   i   forslaget.   Grænsefladerne   mellem   det   komme   nde   7.   EU- rammeprogram  for  forskning  og  det  foreliggende  forslag  bør  præciseres.  Der  bør  ikke være  en  øvre  procentuel  grænse  for  projekttilskuddet  f ra  EU,  idet  et  projekt  bør  kunne tildeles 100 % støtte. Patientforum  kunne  ønske  sig,  at  indsatsen  vedrørende  de  store  livsstilsrelaterede  sy  g- domme specificeres i forhold til cancer, hjerte-karsygdomme, diabetes, lungesygdomme og gigt, samt at der i budgettet afsættes midler specifikt til forebyggende fora  nstaltninger imod  disse  sygdomme.  Det  kunne  være  ønskeligt  mere  specifikt  at  nævne  sygdomme, som indvirker nedsættende på livskvalitet og dermed fuld arbejdsevne. Vedrørende m u- skel- og skeletsygdomme henvises til Gigtforeningens svar nedenfor, og Danmarks Lun- geforening foreslår initiativer for at fremme rygeforbud i alle offentlige bygninger. Der savnes en klarere markering af, at det er væsentligt, at der via projekter kan ske en sa  m- ordning  af  sundhedsmæ  ssige  og  sociale  tiltag,  hvilket  er  nærliggende  i  forhold  til  liv  s- stilssygdomme. Forslaget anses for utilstrækkeligt med hensyn til fokus på sekundær og tertiær forebyggelse. Patientforum støtter, at der i forslaget lægges op til en styrkelse af organisationernes mulighed for at påvirke EU’s politik, og der foreslås repræsentation af specifikke kompetencer samlet i fælleseuropæiske platforme frem for ”overordnede lo b- by-funktioner”.                 Bloddonorerne  i  Danmark  finder,  at  sundhedsorganisationerne  bør  inddrages  mest  m u- ligt i det videre arbejde med handlingsprogrammet, og man ønsker at kunne indgå i en række  netværk  sammen  med  andre  nationale  bloddonor -  og  patientorganisationer  samt lægelige  organisationer.  Der  er  opbakning  til,  at  EU  via  handlingsp  rogrammet  støtter nationale  sundhedsstrukturers  effektivitet  navnlig  i  de  10  nye  EU-medlemslande,  hvor blodbankvæsenet  fortsat  ligger  langt  under  normerne  i  EU’s  bloddirektiver.  Desuden støtter man, at EU skaber en vidensbase og sikrer statistik om sundhed sområdet, ligesom man fremhæver betydningen af et samarbejde med navnlig Europarådet på blodområdet.  

8 De  Samvirkende  Invalideorganisationer  (DSI)  havde  gerne  set,  at  dimensionen  vedrø- rende  fysisk  eller psykisk handicap var  en udtrykkelig del af  forslaget, og havde  gerne set  flere  og  mere  konkrete  tiltag  i  forhold  til  personer  med  handicap.  DSI  er  bekymret over, at man lægger sundhedspol  itik og forbrugerpolitik sammen, idet der er stor forskel på  de  to  områder.  DSI  finder,  at  de  borgere  med  handicap    -  der  ikke  selv  kan  tage  de nø dvendige  forebyggende  skridt  -  bør  medtages  i  forebyggelsesprogrammet.  Man  skal ved  en  højnelse  af  den  enkeltes  informationsniveau  være  o   pmærksom  på,  at  personer med handicap har behov for særlige ”tilgængelighedsinitiativer”. DSI ø nsker, at handi- cap- og patientorganisationer skal tages med i overvejelserne om at fremme sikkerheden ved produkter og stoffer af menneskelig oprindelse (blod, væv og celler). Det anses for vigtigt, at mennesker med funktionsnedsættelser bliver i stand til   at modtage behandling i andre lande. DSI udtrykker ønske om, at EU fremover vil bruge ressourcer på en sa  m- menkobling  af  sundhedsområdet  og  det  sociale  område,  hvor  der  ligger  en  stor  udfo  r- dring i at styrke den brede og sammenhængende rehabilit  ering.      Gigtforeningen   bemærker   til   den   specifikke   sundhedsmålsætning   om   at   mindske forekom sten af de mest byrdefulde sygdomme, at tillige muskel- og skeletsygdomme bør medtages i handlingsprogrammet. Mere end 50 % af Europas befolkning vil på et eller andet  tidspunkt  lide  af  en  akut  eller  kronisk  gigtsygdom.  Gigtsygdomme  er  også  den største enkeltstående å   rsag til såvel tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet som følge af handicap som for sygefravær i Europa. Endelig er muskel og skeletsygdomme ifølge nyligt  offentliggjorte  tal  fra  Statens  Institut  for  Folkesundhed  den  sygdomsgruppe,  der koster flest tabte gode leveår. Scleroseforeningen  foreslår,  at  der  i  forslaget  indarbejdes  et  øget  fokus  på  sundhed   s- fremme og forebyggelse hos borgere med kroniske sygdomme, hvilket kan gøres såvel diagnosespecifikt som på tværs af diagnoser, og der nævnes til eksempel undervisning af patienter.   Forskningsrådet  for  Sundhed  og  Sygdom   finder,  at  det  er  en  forudsætning  for  at  opnå succes med handlingsprogrammet, at der forskes yderligere i følgende delområder: hvo  r- ledes sygdomme og personskader effektivt kan forebygges, hvordan omsætter borgerne sundhedsoplysning  baseret  på  den  eksisterende  viden  til  konkret  handling,  og  hvilke væsentlige determina  nter ligger til grund for uligheder i sundhed. Netværket af forebyggende sygehuse i Danmark   kan tilslutte sig de grundlæggende pri  n- cipper om en fælles tilgang til sundhed og forbrugerbeskyttelse samt de skitserede må   l- sætninger og indsatsområder på sundhedso mrådet. Amtsrådsforening en  (ARF)  finder,  at  der  ikke  bør  ske  en  glidning  mod  større  EU  - kompetence  på  hverken  forbrugerområdet  eller  sundhedsomr  å det,  da  det  er  i  strid  med artikel 152 og 153 i EF-traktaten. ARF ønsker, at sundhedsområdets og forbrugeromr  å- dets særkender respekteres   uanset deres sammenlægning i et fælles program, hvilket kan ske  gennem  en  ør emærkning  af  budgetmidlerne.  Civilsamfundet  og  det  regionale  og lokale niveau må sikres  indflydelse på  Fællesskabets sundhedspolitik og  forbrugerpol i- tik.  Det  anses  for  vigtigt,  at  specialiserede  netværk  på  sundheds   -  og  forbrugerområdet støttes   og   høres   på   fællesskabsniveau.    Ifølge   ARF   bør   støtte   til   de   nye   EU - medlemslande  og  EU’s  nabolande  prioriteres  med  henblik  på  at  reducere  de  sundhed s- mæssige  forskelle  og  skævheder  i  EU.  En  øge t  fokusering  på  marginaliserede  grupper

9 såsom  lavindkomstgrupper,  overvægtige  og  etniske  minoriteter  er  af  væsentlig  bety d- ning. Hovedstadens Sygehusfællesskab   kan støtte en sammenlægning af de to hidtidige sep   a- rate  programmer  til  et  fælles  program.  Hospi  taler  kan  medvirke  til  opfyldelsen  af  en række  af  de  opstillede  målsætninger,  herunder  eksempelvis  kontrol  med  overførbare sygdomme,  strategier  for  håndtering  af  sundhedstrusler  fra  biologiske  kilder,  udvikling af nye og bedre politikker for forebyggelse og vaccination samt en sundere livsstil. Det værdsættes, at der i forslaget lægges vægt på forebyggelse af specielt livsstilssy gdomme og at der vil ske en evaluering af handlingsprogrammet.     Forbrugerrådet  har foreløbigt bemærket, at selvom en sammenkob   ling af sundheds- og forbrugerprogrammet vil kunne få betydelige synergieffekter, forekommer det umidde l- bart mest hensigtsmæssigt, at hvert område bevarer eget budget, ligesom rådet anfører, at det er vigtigt at sikre, at forbrugerområdet ikke bliver et un derområde med risiko for stedmoderlig  behandling,  således  som  det  var  tilfældet,  da  forbrugerområdet  tidligere delte generaldirektorat med miljøområdet. Forbrugerrådet finder det vi   gtigt, at der sikres tilstrækkelige  midler  til  både  forbruger   -  og  sundhedsområdet.  Forbrugerrådet  støtter  i den forbindelse forslaget om en fordobling af midlerne til forbrugerområdet. Dansk Industri stiller sig tvivlende overfor nytten af at erstatte de to eksisterende separa- te programmer med et fælles program, men kan  overordn  et støtte målsætningerne i det foreliggende forslag, herunder forøget fokus på bedre håndhævelse af EU -lovgivningen på  forbrugerområdet.  Dansk  Industri  støtter  den  nye  specifikke  målsætning  om  en  fo r- bedring af effektiviteten i de nationale sundhedssystemer og nævner særligt køb og lev e- ring af sundhedsydelser på tværs af landegrænser, medicinsk teknologivurdering og p a- tientsikkerhed som relevante emner.        Realkreditrådet   fremhæver  behovet  for  en  mere  overskuelig  EU  -lovgivning  på  forbr u- gerområdet.  Realkreditrådet finder endvidere,  at indsatsen for folkesundhed og forbr u- gerbeskyttelse bør fortsættes i form af handlingsprogrammer. Realkreditrådet er i tvivl om merværdien og hensigtsmæssigheden af en sammenlægning af de to programomr å- der og kan støtte, at d er i budgettet bør ske en bindende opdeling af ressourcerne til de specifikke  målsætninger  på  henholdsvis  sundheds -  og  forbrugerområdet,  såfremt  fo  r- handlingerne måtte ende med en sammenlægning. Dansk  Handel  &  Service  ser  ingen  begrundelse  for  at  samle  de  to  eksisterende  pro- grammer  under  et  fælles  program,  idet  forbrugerpolitikken  i  EU  hører  hjemme  i  sa   m- menhæng  med  erhvervspolitikken.  Desuden  anbefales  det,  at  målsætningen  om  bedre klagemuligheder  i  forbindelse  med  forbrugerbeskyttelseslovgivningen  prioriteres  højt, herunder samarbejdet om klageadgang over grænserne.    LO har på vegne af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd foreløbigt tilkend egivet, at man er betænkelig ved at slå sundhed og forbrugerbeskyttelse sammen i et program, da forbr   u- gerbeskyttelsen  risikerer  at  blive  underordnet  sundhedsområdet.  Man  finder  derfor,  at der bør opretholdes selvstændige strategier og budgetter for de to områder. LO er endv i- dere  betænkelig  ved  den  øgede  statsliggørelse  af  forbrugerpolitikken.  LO  finder,  at  de uafhængige for  brugerorganisationer er bedst til at varetage forbrugernes interesser, selv- om man kan støtte en yderligere koordinering mellem sundhed og fo rbrugerområdet.

10 6. Andre landes holdninger En  indledende  politisk  drøftelse  af  forslaget  fandt  sted  på  Rådsmødet  ( beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 3. juni 2005, der viste opbakning fra mange sider til de overordnede målsætninger på sundhedsområdet. Der var ingen disku s- sion af forslaget på Rådsmødet (konkurrenceevn   e) den 6. juni 2005. Rådet forventes at udskyde sin stillingtagen til forslaget, indtil Europa -Parlamentets ud- talelse foreligger.   7. Foreløbig dansk holdning Generelt bør Danmark kunne tilslutte sig, at indsatsen for folkesundhed og forbrugerb e- skyttelse  fortsættes  i  overe  nsstemmelse  med  Traktatens  forudsætninger  herom,  og  at dette hensigtsmæssigt kan ske i form af handling  sprogrammer. Der kan imidlertid rejses tvivl om merværdien og hensigtsmæssigheden af en samme n- lægning af de to programområder. Såfremt forhandlingerne måtte ende med en samme n- lægning, bør der i budgettet ske en bindende opdeling  af ressourcerne til  de specifikke målsætninger på henholdsvis sundheds - og forbrugerområdet. En vurdering af progra m- mets samlede finansielle ramme vil afhænge af udfaldet af de i  gangværende forhandli  n- ger om EU’s samlede finansielle perspektiver for 2007-2013. Særligt med hensyn til Kommissionens forslag om at inddrage elementer af det behan  d- lende sundhedsvæsen i Fællesskabets indsats på folkesun dhedsområdet må der nu tages udgangspunkt i den skriftlige tilkendegivelse fra  Rådets Juridiske Tjeneste om, at også denne del af forslaget er i overensstemmelse med EF-retten. 8. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser Forslaget har ingen lovgivningsmæssige eller administrat  ive konsekvenser. Der lægges op til et budget på 1.203 mio. euro, heraf 804 mio. euro til sundhedsområdet, 194 mio. euro til forbrugerområdet og 110 mio. euro til fælles mål. Det endelige budget afhænger af de igangværende forhandli nger om EU’s finansielle perspektiver for 2007- 2013. Forslaget indebærer ikke nationale me  rudgifter. 9. Samfundsøkonomiske konsekvenser Overordnet vurderes det, at forslaget vil kunne bidrage positivt til sundheds- og forbru- gerbeskyttelsesniveauet i Danmark og i Fællesskabet   som helhed. Det må forventes, at fo rslaget på sigt vil kunne medvirke til at forbedre folkesundheden med deraf afledte samfundsøkonomiske fordele. På forbrugerområdet vil programmet bl.a. medføre en styrket indsats for at opbygge en vidensbase,  som  kan  tjene  til  et  meget  vigtigt  og  effektivt  redskab  ved  prioriteringen  i den EU-forbrugerpolitiske indsats med henblik på at fokusere forbrugerpolitikken for at opnå størst mulig effekt på ma   rkeder, hvor der er identificeret problemer. 10. Tidligere forelæg  gelse for Folketingets Europaudvalg Sagen  blev  forelagt  til  orientering  for  Folketingets  Europaudvalg  i  forbindelse  med rådsmødet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbruge rbeskyttelse) den 2.-3. juni

11 2005.  Notat  blev  fremsendt  den  19.  maj  2005.  Endvidere  er  grundnotat  fremsendt  den 29. juni 2005.