|
Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K
Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail [email protected]
|
Dato: 19. juni 2006
Hermed fremsendes økonomiske nøgletal i tilknytning til
Redegørelse om den sociale finansieringsreform - 2006
Â
Den årlige redegørelse om den sociale finansieringsreform indeholder normalt et afsnit vedr. udgiftsudviklingen på området. Beklageligvis blev de kommunale regnskabstal for 2005 offentliggjort så sent, at der ikke forelå nøgletal på tidspunktet for redegørelsens udsendelse.
Som anført i redegørelsen sendes nøgletallene i stedet til Folketingets Socialudvalg.
Nedenfor beskrives udgiftsudviklingen:
Finansieringsreformen dækker et område, der inden reformens ikrafttrædelse var karakteriseret ved en meget høj udgiftsvækst. Væksten var gennemsnitligt på 5,8 pct. i årene 1998-2001. Dette gennemsnit dækker over en vækst på børne- og ungeområdet på gennemsnitligt 7,9 pct. og en vækst på voksenområdet på 4,6 pct.
Sammenligning af de kommunale regnskaber over tid er på grundtakstområdet især præget af den særlige problemstilling, der er forbundet med at isolere udgifter til personer under 67 år. De opgjorte udgifter er således forbundet med en vis usikkerhed.
   Tabel 1: Udgiftsudviklingen på grundtakstområdet 2002-2005
|
(mia. kr., 2006-pl) |
2002 |
2003 |
2004 |
2005 |
|
Børne- og ungeområdet - realvækst i pct. |
9,6 - |
9,5 -0,8 |
9,6 0,3 |
9,7 1,5 |
|
Voksenområdet - realvækst i pct. |
17,4 - |
17,4 0,0 |
18,2 4,5 |
18,5 2,0 |
|
Grundtakstområdet -realvækst i pct. |
27,0 - |
26,9 -0,3 |
27,8 3,0 |
28,2 1,8 |
Kilde: De kommunale refusionsanmeldelser samt de kommunale regnskaber.
I perioden 2004 til 2005 er udgifterne på hele grundtakstområdet steget med 1,8 procent. Stigningen skyldes hovedsageligt stigende udgifter på voksenområdet, hvor udgifterne er steget med 2,0 pct. (jf. tabel 1).
I forhold til udviklingen fra 2003 til 2004, er udgiftsudviklingen 2004-2005 beskeden. Det skyldes en mere afdæmpet udvikling på voksenområdet.
Set i forhold til udgiftsvæksten i tidligere år, må udviklingen i grundtakstudgifterne i de seneste tre år vurderes som beskeden. Det tyder derfor på, at amter og kommuner er blevet bedre til at styre udgifterne. Det kan dog ikke entydigt konkluderes, at finansieringsreformen er årsagen. Mange andre elementer påvirker også de kommunale udgifter.
Samlet set afholder kommunerne ca. ¾ af udgifterne, mens amterne afholder resten.
Eva Kjer Hansen
/Birgitte Olesen