Text Box: PRESSEMEDDELELSE

 

29. maj 2006

 

 

Høring om kvindehandel

 

Folketingets Socialudvalg har besluttet at holde en høring om kvindehandel. Høringen finder sted torsdag. den 8. juni 2006 i Landstingssalen på Christiansborg. Høringen begynder kl. 9.30.

 

Baggrunden for høringen er, at Socialudvalget har ønsket at sætte fokus på kvindehandel. Kvindehandel er et grænseoverskridende problem i kraftig vækst. I forbindelse med VM i fodbold, som starter den 9. juni 2006, forventes flere tusind kvinder at komme til Tyskland for at arbejde som prostituerede. En stor del af disse kvinder er efter al sandsynlighed ofre for kvindehandel.

Udvalget har med høringen ønsket at belyse forholdene for de handlede kvinder med særligt fokus på kvinder, der handles til Danmark. Derudover vil høringen berøre forskellige aspekter af indsatsen i forhold til kvindehandel, herunder den politimæssige indsats på både nationalt og internationalt plan. samt den sociale side af indsatsen i form af beskyttelsestilbud og hjælp til ofrene i både modtagerlande som Danmark og deres hjemlande. Endelig vil prostitution og mænds køb af sex blive inddraget i forbindelse med høringen.

Høringen er Ã¥ben for alle, men der vil være et begrænset antal tilhørerpladser. Enkelte er forbeholdt pressen. De øvrige pladser gÃ¥r efter ”først til mølle princippet”. Hvis man ønsker at overvære høringen, kontaktes udvalgets sekretariat pÃ¥ tlf. 33 37 55 46 eller via mail ([email protected]) senest mandag den 5. juni 2006 kl. 12.00. For gæster, der kommer udefra, mÃ¥ der beregnes ekstra tid pÃ¥ grund af sikkerhedstjek ved besøgsindgangen.

 

Det er tilladt at fotografere og optage lyd og tv m.v., hvis det kan ske uden at anbringe mikrofoner på bordene og uden at forstyrre høringens afvikling i øvrigt.

 

En cd med optagelse af høringen vil senere kunne fås i Folketingets Oplysning, tlf. 33 37 33 38

 

Yderligere oplysninger:

Udvalgssekretær Jakob Heltoft, tlf. 33 37 55 96

 

 

 

 

 

 

 

 

Program for Socialudvalgets høring om kvindehandel

 

 

Torsdag d. 8. juni fra 9.30-16.00 i Folketinget, Landstingssalen.

 

 

9.30               Velkomst ved Pia Kristensen, formand for Folketingets Socialudvalg.

9.35               Introduktion til dagens program - kvindehandel, prostitution og VM i fodbold.

v. konferenceleder Axel Boisen

9.50               Oplæg og dokumentation om den aktuelle udvikling Tyskland op til VM i fodbold med fokus på handel med kvinder til prostitution.

v. Inga Rodewald, Flensborg Kommunes Ligestillingsafdeling

 

Tema 1: Den handlede kvinde

10.05             Introduktion: Kortfilm om forholdene for handlede kvinder, herunder interview med kvinder udsat for kvindehandel.          

10.20             Handlede kvinder i Danmark – antallet, oprindelseslandene og problemstillingerne.

v. Trine Lund-Jensen, Reden – Stop kvindehandel

 

10.40             Kort runde med spørgsmål fra folketingsmedlemmerne.

 

10.55             Kaffepause

 

Tema 2: Sexkøberen

11.10             Intro med profilering af den danske sexkøber.

11.15             Hvem køber sex? Viden og fakta om den danske sexkøber set i relation til handel med kvinder.

v. sociolog Claus Lautrup

11.30             Hvorfor køber danske mænd sex? Købesex og den moderne mandekultur set i relation til handel med kvinder.

v. Lektor Kenneth Reinicke, Center for ligestillingsforskning (RUC)

 

11.45             Kort runde med spørgsmål fra folketingsmedlemmer.

 

12.00             Frokostpause

 

Tema 3: Kvindehandel som organiseret kriminalitet

12.45             Kort introduktionsfilm om arbejdsvilkårene for politiet i forbindelse med bekæmpelse af kvindehandel

12.50             Bekæmpelse af kvindehandel – en politibetjents personlige beretning.

v. politiassistent Jan Dam

13.05             De organiserede netværks udvikling og primære områder i Danmark samt den politimæssige indsats i Danmark.

v. Troels Ørting Jørgensen, Nationale Efterforskningsstøttecenter (NEC), Rigspolitiet

13.20             Den internationale indsats. Samarbejde om bekæmpelse af menneskehandel på internationalt plan.

v.  Jens Henrik Højbjerg, Vicedirektør Europol

 

13.35             Kort runde med spørgsmål fra folketingsmedlemmerne.

 

13.50             Kaffepause

 

Tema 4: Den sociale indsats mod kvindehandel

14.00             Den sociale indsats i Danmark og samarbejdet med hjemlandene.

v. Vibeke Nielsen, PRO Vejle og Trine Lund-Jensen, Reden – Stop kvindehandel  

14.30             Sammenhængen mellem den sociale og den politimæssige indsats.

v. antropolog Marie Bang Nielsen (NEC)

 

14.45             Kort spørgsmålsrunde fra folketingsmedlemmer, herefter spørgsmål fra salen til panelet af oplægsholdere.

 

15.50             Opsummering v. Axel Boisen og afslutning v. Pia Kristensen, formand for Folketingets Socialudvalg.

 

 

 

Adgangsforhold:

Gæster udefra må beregne ekstra tid i forbindelse med ankomst, idet der vil være et sikkerhedstjek ved besøgsindgangen i forbindelse med adgangen til Folketinget.