Text Box: PRESSEMEDDELELSE

 

23. maj 2006

 

 

Åbent samråd om forholdene på plejehjem

 

Socialudvalget har kaldt Socialminister Eva Kjer Hansen i samråd om forholdene på landets plejehjem. Samrådet er åbent for alle og finder sted onsdag den 31. maj i S-092 på Christiansborg. Samrådet begynder kl. 13.00.

 

Udvalget har med udgangspunkt i den konkrete sag om forholdene på Plejehjemmet Fælledgården i Københavns Kommune bl.a. bedt ministeren redegøre for konsekvenserne af denne sag, hvilke initiativer ministeren agter at tage i forlængelse heraf, samt om ministeren vil genoverveje minimumsstandarder i plejesektoren. Derudover har udvalget bedt ministeren om at redegøre for retssikkerheden i forhold til ældre og pårørendes klager. Endelig har udvalget bedt ministeren om en række oplysninger vedrørende antallet af ansatte på Fælledgården, den generelle uddannelsesbaggrund for ansatte på plejehjem, minimumsrettigheder for beboerne samt tilsynet med plejehjem.

 

Samrådsspørgsmål L-N er stillet efter ønske fra medlem af Socialudvalget Villy Søvndal (SF), samrådsspørgsmål O er stillet efter ønske fra medlem af Socialudvalget Lise Von Seelen (S)og samrådsspørgsmål P er stillet efter ønske fra Jørgen Arbo-Bæhr (EL).

 

Samrådsspørgsmålenes fulde tekst kan læses her:

http://intraen/Samling/20051/MENU/01135353.htm

 

SamrÃ¥det er Ã¥bent for alle, men der vil være et begrænset antal tilhørerpladser. Enkelte er forbeholdt pressen. De øvrige pladser gÃ¥r efter ”først til mølle princippet”. Hvis man ønsker at overvære det Ã¥bne samrÃ¥d, kontaktes udvalgets sekretariat pÃ¥ tlf. 33 37 55 46 eller via mail ([email protected])senest tirsdag den 30. maj 2006 kl. 12.00. For gæster, der kommer udefra, mÃ¥ der beregnes ekstra tid pÃ¥ grund af sikkerhedstjek ved besøgsindgangen.

 

Det er tilladt at fotografere og optage lyd og tv m.v., hvis det kan ske uden at anbringe mikrofoner på bordene og uden at forstyrre samrådets afvikling i øvrigt.

 

En cd med optagelse af det åbne samråd vil senere kunne fås i Folketingets Oplysning, tlf. 33 37 33 38

 

Yderligere oplysninger:

Udvalgssekretær Jakob Heltoft, tlf. 33 37 55 96