29. marts 2006
Socialudvalget har kaldt socialminister Eva Kjer Hansen og justitsminister Lene Espersen i samråd om, hvilke initiativer de to ministre påtænker for at forbedre forholdene, herunder de sociale forhold, for de prostituerede. Samrådet er åbent for alle og finder sted torsdag den 6. april 2006 i S-092 på Christiansborg. Samrådet begynder efter besvarelsen af samrådsspørgsmål G (prostitution m.v. i Århus).
Udvalget har med udgangspunkt i en række artikler i Århus Stiftstidende fra februar 2006, bedt ministrene redegøre for, hvilke initiativer de påtænker for at forbedre forholdene for de prostituerede.
Samrådsspørgsmålet er stillet efter ønske fra medlem af Socialudvalget Lone Dybkjær (RV).
Hele samrådsspørgsmålet kan læses på
http://www.ft.dk/Samling/20051/almdel/SOU/samspm/H/index.htm
SamrÃ¥det er Ã¥bent for alle, men der vil være et begrænset antal tilhørerpladser. Enkelte er forbeholdt pressen. De øvrige pladser gÃ¥r efter â€først til mølle princippetâ€. Hvis man ønsker at overvære det Ã¥bne samrÃ¥d, kontaktes udvalgets sekretariat pÃ¥ tlf. 33 37 55 46 eller via mail ([email protected])senest onsdag den 5. april 2006 kl. 12.00. For gæster, der kommer udefra, mÃ¥ der beregnes ekstra tid pÃ¥ grund af sikkerhedstjek ved besøgsindgangen.
Det er tilladt at fotografere og optage lyd og tv m.v., hvis det kan ske uden at anbringe mikrofoner på bordene og uden at forstyrre samrådets afvikling i øvrigt.
En cd med optagelse af det åbne samråd vil senere kunne fås i Folketingets Oplysning, tlf. 33 37 33 38
Yderligere oplysninger:
Udvalgssekretær Jakob Heltoft, tlf. 33 37 55 96