Notat

 Folketingets Europaudvalg   cc: Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg      Folketingets Socialudvalg      Folketingets Politisk-Økonomiske Udvalg

Rådsmødet (beskæftigelses- og socialministre) den 10. marts 2006:

Referat.

 

Resumé

Formandskabet indledte med at konstatere, at man i samarbejde med Kommissionen fortsat arbejdede på et nyt forslag til arbejdstidsdirektivet og håbede på at fremlægge dette til rådsmødet i juni.

 

Drøftelsen under punktet om forårstopmødet bød ikke på nogen overraskelser. Key message paper'et blev vedtaget og ministrene tilsluttede sig i vidt omfang de udfordringer, som udpeges i fremskridtsrapporten. Stort set alle lande tilsluttede sig behovet for at "move up a gear" og fokusere på handling - og at dette skulle ske i samarbejde med arbejdsmarkedets parter og ved behørig hensyn til social inclusion. Det blev i den sammenhæng understreget, at der var behov for arbejdsro, og at der derfor ikke skulle opstilles nye mål. Enkelte lande opfordrede specifikt til, at der for 2007 udformes landespecifikke anbefalinger, da dette er en vigtig faktor for at sikre fortsat fremdrift i landene.

 

Flere lande tilsluttede sig forslaget om at arbejde frem mod nogle fælles retningslinier for "flexicurity". Det var dog også klart, at der i udgangspunktet er mange forskellige opfattelser af, hvad begrebet dækker over.

 

De nye medlemslande fik den ønskede debat om overgangsordningerne - der var indlæg fra 19 lande og Kommissionen. Tre lande benyttede anledningen til at annoncere, at de ikke ønskede at videreføre deres nuværende overgangsordninger; tre andre lande oplyste, at de ville videreføre deres overgangsordninger; mens endnu tre andre lande oplyste, at man ikke havde truffet nogen endelig beslutning herom endnu.

 

Fra rådsmødet kan følgende elementer i øvrigt fremhæves:

 

Forberedelse af det Europæiske Råds forårsmøde og forberedelse af det sociale trepartsmøde (behandlet under ét)

Formandskabet fremhævede indledningsvist to prioriteter: Arbejdet hen imod fælles principper for flexicurity, som inspiration til den nationale politikformulering, og beskæftigelsesindsatsen for unge. Formandskabet refererede også til torsdagens møde mellem trojkaen og arbejdsmarkedets parter, hvor bl.a. servicedirektivet og arbejdstidssagen havde været på dagsorden.

 

Beskæftigelsesministeren støttede i sit indlæg behovet for at styrke tilpasningsevnen. Ministeren slog på vigtigheden af uddannelse og gav som eksempel den danske målsætning om, at 95% af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse i 2015. Herudover nævnte ministeren trepartssamarbejdet om VEU, hvor der ventedes udsendt en fælles erklæring om et par uger. Der var fuld dansk opbakning til en øget strømlining på det sociale område. Sidstnævnte skulle bl.a. medvirke til bekæmpelse af den negative sociale arv, som man fra dansk side gerne så inddraget i den åbne koordinationsmetode.

 

Langt de fleste lande gav deres eksplicitte støtte til ligestillingspagten og budskaberne heri.

 

Forslag til ændring af forordning 1408/71 (diverse ændringer 2005)

Rådets generelle indstilling vedtaget uden bemærkninger

 

Kommissionens rapport om overgangsordningerne

Punktet gav anledning til en lang række substantielle indlæg. I alt 19 lande samt Kommissionen tog ordet og de nye medlemslande fik dermed den ønskede drøftelse af Kommissionens rapport og af overgangsordningerne.

 

Tre medlemslande benyttede anledningen til at annoncere, at de ikke ønsker at videreføre deres overgangsordninger efter 1. maj; tre andre lande oplyste, at de ville videreføre deres ordninger; mens endnu tre andre medlemslande oplyste, at man endnu ikke havde truffet nogen endelig beslutning, men at der var drøftelser i gang.

 

Beskæftigelsesministeren tilsluttede sig Kommissionens konklusion om, at udvidelsen har bidraget positivt til den økonomiske udvikling i EU og ikke givet anledning til ubalancer. Beskæftigelsesministeren oplyste endvidere, at man fra dansk side regnede med at fortsætte den åbne ordning de næste tre år, og at man samtidig undersøgte, om ordningen kunne gøres endnu mere smidig.

 

De nye medlemslande hilste alle Kommissionen rapport velkommen og understregede, at den oprindelige bekymring om en massevandring og fortrængning dermed var blevet afkræftet. 

 

I en afsluttende bemærkning mente Kommissionen, at hvad angik problematikken om bekæmpelse af sort arbejde og social dumping måtte svaret ligge i skærpede sanktioner.

 

Eventuelt

Kommissionen præsenterede køreplanen for ligestilling og beklagede, at det ikke var muligt at gennemføre en debat derom.

 

Kommissionen præsenterede efterfølgende udspillet til en globaliseringsfond. Kommissær Spidla understregede, at der ikke var tale om, at virksomheder, som ikke kunne overleve konkurrencen, skulle reddes, men at man kunne give målrettede tilskud til omstilling af områder udsat for globalisering. Det var vigtigt, at man stillede strenge krav til at kunne modtage midler fra fonden. Ansøgere ville skulle dokumentere, at deres problemer hidrørte fra globalisering - fx i form af væsentligt lavere importpriser fra andre lande.