Folketinget Retsudvalget
Christiansborg, den 10. oktober 2005
Til
udvalgets medlemmer og stedfortrædere.
Evt. møde med organisationer og foreninger om børns retsstilling.
B 62 om styrkelse af børns retsstilling (fremsat af Lissa Mathiasen (S) m.fl.) og B
70 om børns ret (fremsat af Line Barfod (EL) m.fl.) blev efter 1. behandling den
13. maj 2005 henvist til udvalgsbehandling i henholdsvis Retsudvalget og Soci-
aludvalget (forslagene vedlagt).
På Retsudvalgets møde den 23. juni 2005 blev foretaget en foreløbig drøftelse
om evt. afholdelse af en høring om forslagene, jf. B 62, bilag 3. Det blev på mø-
det besluttet at afvente et nærmere konkret forslag fra ordførerne på de to for-
slag, herunder om form og indhold af en evt. høring, ekspertmøde eller lignen-
de.
Lissa Mathiasen og Line Barfod foreslår, at udvalget tage initiativ til at afholde
et møde, hvor en række relevante organisationer og foreninger inviteres til på
baggrund af de 2 forslag og behandlingen heraf at fremkomme med deres
synspunkter om børns retsstilling m.v. De enkelte oplæg forventes maksimalt at
vare 10 minutter.
Formålet med mødet er at give udvalget et bedre fælles grundlag for udvalgets
arbejde på dette område.
Mødet foreslås afholdt som et internt møde uden adgang for offentligheden og
pressen.
Mødet foreslås afholdt i et samarbejde med Socialudvalget.