Fremsat den {FREMSAT} af socialministeren (Eva Kjer Hansen) Forslag til lov om ændring af lov om social service , lov om social pension og andre love (Udvidelse af personkredsen for støtte - og kontaktpersonordningen og lovpligtig revision af ordningen m.v.) § 1 I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr.  906 af 26 .september 2005, som ændret ved lov nr. 1442 af 22. december 2004,foretages følgende ændri nger: 1. § 29, stk. 2, affattes således: »Stk. 2. Socialministeren fastsætter i en bekendtgørelse    nærmere regler om beregning og regul  e- ring af tabt arbejdsfortjeneste efter stk. 1, herunder om indregning og indbetaling af bidrag til pen- sionsordning og efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension regler om betal  ing af udgifter til ATP-bidrag.« 2. I § 49, stk. 2, indsættes som 2. pkt.: »Dette gælder dog ikke for tilbud, med hvilke en kommune eller en amtskommune har indgået en generel aftale om anvendelse af opholdsstedet, herunder om tilsyn.« 3. § 80 affattes således: »§ 80. Kommunen sørger fo r tilbud om en støtte - og kontaktperson til personer med sindslidelser, til personer med et stof- eller alkoholmisbrug og til personer med særlige sociale problemer  .« 4. § 147 ophæves. § 2 I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 759 af 2. august  2005, som ændret ved § 10 i lov nr. 523 af 24. juni 2005 og § 14 i lov nr. 545 af 24. juni 2005, foretages følgende ændringer: 1. I § 14 a indsættes som stk. 4 og 5: »Stk. 4. Der ydes desuden helbredstillæg til betaling af pensionistens egne udgifter til   tandprote- ser, briller og fodbehandling, såfremt kommunen vurderer, at udgiften er nødvendig. Tillægget b e- regnes i forhold til 85 pct. af pensionistens egen andel af udgiften. Kommunen kan indgå prisaftaler med leverandører af tandproteser, briller og fodb ehandling, og det er den aftalte pris, der lægges til
grund for beregningen af helbredstillæg. Pensionisten kan frit vælge en anden leverandør end den eller de leverandører, kommunen har indgået prisaftale med. Har kommunen ikke indgået en prisa   f- tale, beregnes helbredstillægget i forhold til den faktiske pris på den nødvendige udgift. Stk. 5. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om helbredstillæg, herunder hvilke udgift s- typer der er omfattet af stk. 4.«. 2. I § 29, stk. 3 og i § 32 a, stk. 2, ændr « til: »§ 5 i lov om beskatning af søfolk «. 3. I §29, stk. 4, nr. 3, og i § 32 a, stk. 3, nr. 3, indsættes efter »Fradrag for  «: »hjælp efter § 27 a og«. § 3 I lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspen   sion m.v., jf. lovbe- kendtgørelse nr. 760 af 2. august 2005, som ændret ved § 11 i lov nr. 523 af 24. juni 2005 og § 13 i lov nr. 545 af 24. juni 2005, foretages følgende ændringer: 1. I § 1 8 indsættes som stk. 4 og stk. 5: »Stk. 4. Der ydes desuden helbredstillæg til betaling af pensionistens egne udgifter til tandprot  e- ser, briller og fodbehandling, såfremt kommunen vurderer, at udgiften er nødvendig. Tillægget b e- regnes i forhold til 85 pct. af pensionistens egen andel af udgiften. Kommunen kan indgå prisaf taler med leverandører af tandproteser, briller og fodbehandling, og det er den aftalte pris, der lægges til grund for beregningen af helbredstillæg. Pensionisten kan frit vælge en anden leverandør end den eller de leverandører, kommunen har indgået prisaf  tale med. Har kommunen ikke indgået en prisa f- tale, beregnes helbredstillægget i forhold til den faktiske pris på den nødvendige udgift. Stk. 5. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om helbredstillæg, herunder hvilke udgift s- typer der er omfattet af stk. 4.«. 2. I § 2 5, stk. 2, ændres »ligningslovens § 33 C  « til: »§ 5 i lov om beskatning af søfolk «. 3. §25, stk. 3 , nr.     6, affattes således: »6)  Hjælp efter § 27 a og efterlevelseshjælp efter § 85 a i lov om aktiv socialpolitik fradrages. « § 4   I § 6 i lov nr. 285 af 25. april 2001 om ændring af lov om social pension og andre love (Førtid   s- pensionsreformen) foretages følgende ændring: 1. § 6, stk. 6, affattes således: »Stk. 6. Personer, der modtager førtidspension  efter lov om højeste, mellemste, forh øjet almind e- lig og almindelig førtidspension m.v. , er berettiget til ydelser efter de regler i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, der gælder for modtagere af folkepension.« § 5 I lov om social service, jf. lov nr. 573 af 24. juni 2005, foretages følgende ændringer: 1. § 42, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Socialministeren fastsætter i en bekendtgørelse nærmere regler om beregning og regul e- ring af tabt arbejdsfortjeneste efter stk. 1, herunder om indregning og indbetaling af bidrag til pen- sionsordning og efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension regler om betal  ing af udgifter til ATP-bidrag.« 2. § 99 affattes således : »§ 99. Kommunen sørger for tilbud om en støtte  - og kontaktperson til personer med sindslidelser, til personer med et stof- eller alkoholmisbrug og til personer med særlige sociale problemer.  « § 6 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1  .juli   2006, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. § 1, nr. 3træder i kraft den 1. oktober 2006. Stk. 3. § 2, nr. 1, § 3, nr. 1 samt § 5træder i kraft den 1. januar 2007.
Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger Baggrunden for lovforslaget Lovforslaget indeholder følgende  elementer: 1. Udvidelse af personkredsen for støtte - og kontaktpersonordningen efter servicelovens § 80 2. Hjemmel til indbetaling af pensionsbidrag efter servicelovens § 29 3. Hjemmel til at undtage visse opholdssteder for børn og unge for godkendelse og tilsyn 4. Fradrag for hjælp efter aktivlovens § 27 a i indtægtsgrundlaget ved beregning af social pension. 5. Konsekvensrettelser og præciseringer i lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. og i § 6 i lov nr. 285 af 25. april 2001 om ændring af lov om social pension og andre love (Førtidspensionsreformen). Ad 1. Udvidelse af personkredsen for støtte - og kontaktpersonordningen efter servicelovens § 80. Det fremgår af lov om social service § 147, at der i folketingsåret 200  5-2006 skal fremsættes forslag til r e- vision af støtte - og kontaktpersonordningen til personer med sindslidelser, jf. lov om social service § 80. Støtte - og kontaktpersonordningen for personer med sindslidelser blev indført 1. august 1996 som en m u- lighed, men fra servicelovens ikrafttrædelse den 1. juli 1998 som en pligt for kommunerne   til at stille en stø t- te- og kontaktperson til rådighed for personer med sindsl idelser. Formålet med ordningen er at skabe og sikre en  kontakt  til  personer  med  sindslidelser samt  at  yde  støtte  og  omsorg.  Sigtet  er  på den  måde  at  skabe en bedre livssituation for personer med sindslidelser. Ved en lovrevision af støtte - og  kontaktpersonordningen i folketingsåret 2004 -2005 viste flere evalueri n- ger, at der ikke var behov for at foretage indholdsmæssige ændringer af loven i relation til, hvordan den vi r- kede overfor personer med sindslidelser. Det blev dog samtidig besluttet at udskyde en revision af ordningen til folketingsåret 2005 -2006 med henblik på at tage stilling til, om ordni ngen bør udvides til også at omfatte de sværest stillede   personer, der er hjemløse samt  personer med et alkohol-  eller stofmisbrug.  Der henvises til forarbejderne til lov nr. 1379 af 20. december 2004. Der har været igangsat flere forsøg med støtte - og kontaktpersoner til personer med et stof - eller alkohol- misbrug og til personer, der er hjemløse. I 2001-2003 iværksat te Socialministeriet således  forsøg med støtte  - og kontaktpersoner til personer, der er hjemløse .  Deltagere  i  forsøg et  var  Københavns  Kommune,  forsorgshje mmet  Saxenhøj  i  Storstrøms  Amt samt  Aalborg  Kommune  i  samarbejde  med  Nordjyllands  Amts  forsorgshjem  Svenstrupgård   og  Kirkens Korshærs natvarmestue i Aalborg. Forsøget er evalueret af Kons   ulentkompagniet. I 2003 blev der iværksat forsøg med støtte - og kontaktpersoner til  stofmisbrugere med deltagelse af mis- brugscentrene i Fyns, Vestsjællands og Vejle amter samt Fredericia kommune. Endv  idere blev der igangsat forsøg med støtte  - og kontaktpersoner til personer med alkoholmisbrug. Dette forsøg er iværksat af KFUM’s Sociale Arbejde i Danmark. På baggrund af beslutningen ved den seneste lo vrevision af støtte - og kontaktpersonordningen om at ud- skyde en revision af ordningen til indeværende folketingsår   , blev forsøgene forlænget    til udgangen af 2006. Videns- og Formidlingscentret for Socialt Udsatte har evalueret forsøgene på   stof- og alkoholmisbrugsom- rådet  og  har  i  en  afsluttende  rapport  fra   oktober  2005  samlet  de  væsentligste  erfaringer  med  fo  rsøgene  på både  misbrugs- og hjemløseområde  t. Rapporten viser, at der eksisterer en gruppe socialt meget udsatte, isolerede og belastede personer med  et stof-  eller alkoholmisbrug og personer, der er hjemløse,   som i meget høj grad kan profitere af et støtte  - og
kontaktpersontilbud, og som har behov for netop et sådant tilbud for at  forbedre deres livsvilkår. En gruppe, for hvem der kun i meget begrænset   omfang findes alternative tilbud og som er vanskelige at rumme i det almindelige sociale system, således at et tilbud om en støtte  - og kontaktpersonordning er med til at udfylde et eksisterende tomrum. De mest udsatte og isolerede personer med et stof - eller alkoholmisbrug ligger på nogle områder l  ige op af eller overlapper den nuværende ordnings målgruppe af isolerede sindslidende. Der er tale om en gruppe med meget langvarige misbrugskarrierer, med utilstrækkelige boligforhold, med ingen eller ringe kon  takt til per- sonlige og offentlige netværk, og med dårligt helbred i form af mange fysiske skader, psykiske problemer og personlighedsforstyrrelser.  Gruppen  lever  udenfor  det  øvrige  samfund  og  profiterer  af  en  omsorgsin dsats med et udviklingsperspektiv. Stø tte - og kontaktpersonforsøge ne på  stof - og alkoholmisbrugsområdet  og de dertil knyttede særlige met  o- der:  brugerorientering,  frivillighed,  fleksibilitet,  tidsubegrænsethed,  anonymitet  og  metodeindividualitet  er meget  velegnede  på  grund  af  gru ppens  belastningsgrad,  mangel  på  tillid  til  ”systemer”,  lav   t  selvværd  og manglende tro på eg ne forandringsmuligheder. Og tilbuddets funktioner – det opsøgende, det relationelle, det serviceorienterede  og  det  brobyggende  –  matcher målgruppens  individuelle  problemkomplekse r  og  dens livsvilkår.  Støtte - og kontaktpersontilbuddet formår at øge målgruppens sociale og personlige mestring, giver redskaber til bedre at tage ansvar for eget liv og giver tro på positiv forandring. S tøtte - og kontaktpersontil- buddet støtter brugere me d meget dårlige livsvilkår til at få større livskvalitet, en mere værdig og tilfredssti l- lende  hverdag,  gør  br ugernes  varige  afhængighed  af  de  sociale  og  behandlingsmæssige  systemer  mindre konfliktfyldt og mere konstruktiv, og har positiv indflydelse på bru gerens misbrugssituation. Forsøgene  viser også, at  støtte - og kontaktpersonarbejdet blandt personer med stof - eller alkoholmisbrug er et vanskeligt arbejde, som kræver høje faglige kompetencer, et stærkt fagligt bagland, tætte kolleger og a d- gang til supervision og efteruddannelse. Tilsvarende erfaringer er gjort i forsøgene på hjemløseområdet. Rådet for Socialt Udsatte har anbefalet en udvidelse af støtte  - og kontaktpersonordningen således, at den udover  personer  med  sindslidelse  også  kommer  til  at  omfatte   personer  med  stof - eller  alkoholmisbrug  og personer, der er hjemløse. Som led i Regeringens aftale med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, De Radikale Venstre og Sociali- stisk Folkeparti om udmøntning af satspuljen for 2006 på det sociale område er der på baggrund af de meget positive erfaringer fra  forsøgene med   tilbud om støtte - og  kontaktpersoner til personer, der er hjemløse og personer med alkohol - og stofmisbrugsproblemer  afsat et beløb på 18,3 mio. kr. i 2006 og 65,0 mio. kr. de følgende år til en u  dvidelse af målgruppen for en støtte  - og kontaktpersonordning efter servicelovens § 80.   Som opfølgning på   evalueringerne fra 2004 af støtte - og kontaktpersonordningen for personer med sinds- lidelser i mindre kommuner og støtte - og kontaktpersonordningen målrettet etniske minoritete r vil der blive igangsat et kompetenceudviklingsprojekt med sigte på at øge kvaliteten i tilbuddet.   Dette projekt vil også omfatte tilbud til støtte - og kontaktpersonordningen for personer med stof- eller alkoholmisbrug og perso- ner med særlige sociale problemer  . Ad. 2. Hjemmel til indbetaling af pensionsbidrag efter servicelovens § 29 Ved lov nr. 1066 af 17. december 2002 blev det ved ændring af servicelovens § 29, stk. 1, fastsat, at ko  m- muner i forbindelse med, at der ydes hjælp   til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til personer, der i hjemmet forsørger et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgr  i- bende kronisk eller langvarig lidelse, skal indregne bidrag til pensionsordning. Det er i stk. 2 fastsat, at soci- alministeren  fastsætter  nærmere  regler  om  blandt  andet  bere gning  og  regulering  af  tabt  arbejdsfortjeneste efter stk. 1. Der er imidlertid ikke klar hjemmel til at fastsætte nærmere regler om, at kommunen til f.eks. en statslig ansættelsesmyndighed indbetaler et bidrag til en pensionsordning, mod at myndigheden indbetaler et samlet pensionsdækningsbidrag til selve pensionsordningen. Ad 3. Hjemmel til at undtage visse opholdssteder for børn fra godkendelse og tilsyn På nuværend   e tidspunkt er det efter lov om social service § 49, stk. 2, alene amterne der kan godkende og føre  tilsyn  med  opholdssteder  til  børn,  men  med  kommunalreformen  overgår  denne  opgave  til  de  stedlige
kommuner. Diaglogforumsrapporten fra 2004, der er skrevet af en arbejdsgruppe med medlemmer fra Soci- alministeriet,  Amtsrådsforeningen,  KL,  Københavns  og  Frederiksberg  Kommune,  anbefalede,  at  det  bliver muligt at overlade godkendelse og tilsynet med et opholdssted til en kommune eller et amt, der har aftaget alle pladserne i tilbuddet, således at det er den myndighed, der er nærmest til at løfte opgaven, der forestår godkendelsen og tilsynet. Denne undtagelse fra hovedreglen findes allerede i lov om social service § 94 a, der regulerer botilbud til voksne. Det foreslås at ændre reglerne om godkendelse og tilsyn med opholdssteder til børn og unge, således at det bliver muligt, at en kommune eller et amt, der aftager alle pladserne i et tilbud, kan overtage godkendelsen og tilsynet. Det foreslås, at lovændringen træder i kraft den 1. juli 2006. Dette er fundet hensigtsmæssigt, da opholdssteder, der ligger i en kommune, der aftager alle pladserne i et tilbud, ikke vil skulle skifte godken- delsesmyndighed efter kommunalreformen. Ad 4.Fradrag for hjælp efter aktivlovens § 27 a i indtægtsgrundlaget for beregning af social pension Med førtidspensionsreformen blev der indført mulighed for at yde hjælp efter aktivlovens § 27 a til perso- ner, der ikke modtager fuld førtidspension, fordi de kun har optjent  ret til en brøkpension.  Den supplerende hjælp indgår i indtægtsgrundlaget for beregning af førtidspensionens størrelse, ligesom den indgår i ægtefæ l- lens eller samleverens indtægtsgrundlag for beregning af social pension (folkepension og pension efter lov om højeste, mellemste, fo rhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.)   Dette er uhensigtsmæssigt, da pensionens størrelse samtidig har betydning for hjælpens størrelse. Det for eslås derfor, at der indføres hje  m- mel til at fradrage hjælpen efter aktivlovens § 27 a i indtægtsg rundlaget for beregning af social pension til førtidspensionister. Ad  5.  Konsekvensrettelser  og  præciseringer  i  lov  om  social  pension,  lov  om  højeste,  mellemste,  forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. og i § 6 i Lov nr. 285 af 25. april 200 1 om ændring af lov om social pension og andre love (Førtidspensionsreformen) Endelig foreslås en række konsekvensrettelser og præciseringer. Lovforslagets indhold Udvidelse af personkredsen for støtte - og kontaktpersonordningen efter § 80 Det foreslås,  at støtte - og kontaktpersonordningen for personer med sindslidelser udvides til også at omfa t- te  personer  med  et  stof - eller  alkoholmisbrug  og  personer  med  særlige  sociale  problemer    (personer  der  er hjemløse eller ikke kan fungere i deres bolig) . Baggrunden for forslaget er de positive erfaringer, der er gjort under forsøgene med støtt  e- og kontaktpersoner til disse må lgrupper. Efter de gældende regler skal kommunerne tilbyde en støtte   - og kontaktperson til personer med sindslidel- ser. Målgruppen for  den eksisterende ordning er de mest socialt udsatte og isolerede grupper af sindslidende, som ikke almindeligvis gør brug af eller kan gøre brug af allerede eksisterende tilbud. Efter forslaget udvides personkredsen til at omfatte personer, der har særlige social  e problemer og perso- ner, der har et stof- eller alkoholmisbrug. De grupper, der er omfattet af kommunernes forpligtelse til at tilbyde en støtte - og kontaktperson, vil som efter de gældende regler være de me st socialt udsatte og isolerede personer. Det er kommunen, der har ansvaret for at etablere ordningen og for at fastlægge det nærmere indhold af ordningen. Ved  tilrettelæggelse  af  ordningen    overfor  personer  med  særlige  sociale  problemer    vil  kommunerne  med fordel kunne samarbejde med forsorgshjem m.v., der bl.a. som følge af eftervær   nsarbejdet overfor udflyttede beboere har stor erfaring med hensyn til at kunne bibeholde kontakt til målgruppen og yde den støtte, omsorg og hjælp, der er nødvendig, for at etablere forbindelsen til lokalsamfundet og dets ti   lbud. Forsøgene på hje  m- løseområdet viser, at   forankring af støtte - og kontaktpersonarbejdet på et forsorgshjem  har fungeret i praksis og at forankringen er af stor betydning for den faglige udvikling og sparring, der kan finde sted i dagligdagen ved at stø tte - og kontaktpersonen kan trække på forsorgshjemmets personalemæssige ressou rcer m.m.
Tilsvarende  vil  kommunerne  med  fordel  kunne  samarbejde  med  misbrugscentre  i  relation  til  såvel   stof - som alkoholmisbrugere. Resultaterne af forsøgene  på alkoholområdet   viser, at en forankring af støtte - og kontaktpersonarbejdet i de frivillige sociale organisationer har haft positive effekter, bl.a. fordi deres indsats sker på brugernes præmi   s- ser. Mange personer indenfor målgruppen har negative ”erfaringer” med systemet og opsøger ikke selv hjæ   l- pen.  De  har  mistet  troen  på,  at  deres  tilværelse  kan  forbedres  og  lever  en  tilværelse  præget  af  meget  lavt selvværd  og  en  høj  grad  af  isolation.     Forsøget  viser, at   støtte -  og  kontaktpersonerne formår  at  bryde  dette negative mønster .   De gode resultater beror desuden på, at støtte  - og kontaktpersonordningen har en tidsmæssig rummelighed og fleksibilitet. Etableringen af en bæredygtig kontakt med den udsatte borger kan tage den tid, det kræver. Endelig viser forsøgene   på stof - og alkoholmisbrugsområdet , at sociale væresteder og deres opsøgende g   a- dearbejde  er  et  nyttigt  redskab  i  tilrettelæggelsen  af  en  støtte   -  og  kontaktpersonordning.  Værestederne  er vigtige som omsorgssteder for de personer med misbrugsproblemer, der formår at bryde  isolationen samtidig med at de er vigtige i forebyggelsesarbejdet i forhold til de mennesker, der er på vej ind i isolationen. Vær   e- stederne er også vigtige som base for støtte  - og kontaktpersonmedarbejdernes faglige sparring og supervisi- on.  Den eksisterende vejledning om støtte - og kontaktpersoner for personer med sindslidelser fra december 2001 vil i forbindelse med ordningens indførelse blive revideret, således at den indholdsmæssigt også ko m- mer til at omfatte den udvidede målgruppe. Hjemmel til indbetaling af pensionsbidrag efter servicelovens § 29 Det foreslås at udbygge lovgrundlaget for bemyndigelsen til at kunne udstede nærmere regler om tabt a   r- bejdsfortjeneste, således at bemyndigelsen omfatter hjemmel til at fastsætte nærmere regler om indregning og indbetaling af pensionsbidrag i form af bidrag, handlekommunen skal indbetale til f.eks. en statslig ansæ  t- telsesmyndighed, mod at denne indbetaler et samlet pensionsdækningsbidrag til selve pensionsordni  ngen. På statens forhandlingsområde er der i 2005 in dgået aftale om optjening af fuld pensionsret  under fravær i he  n- hold til § 29 i lov om social service. Bidraget fra fraværende ansattes handlekommune til pensionsordningen tilfalder ansættelsesmyndigheden. Tilsvarende aftale er for nærværende ikke indgået på det kommunale o m- råde. Ø  konomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Ændringen af servicelovens § 29 vil ikke medføre merudgifter i forhold til, hvad der var forudsat ved lov nr. 1066 af 17. december 2002 og gældende bekend  tgørelse om tabt arbejdsfortjeneste. Forslaget om udvidelse af målgruppen for støtte  - og kontaktpersonordningen efter servicelovens § 80 er et led i aftalen om udmøntningen af satspuljen for 2006 , hvor der blev afsat 18,3 mio. kr. i 2006 og 65 mio. kr. i hvert af de efterfølgende år   til udvidelsen. Ændringen af §   § 29, stk. 3 og 32 a, stk. 3, nr. 3 i lov om social pension og § 25, stk. 3, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.,   vil få en så lille betydning for kom  muner- nes øk onomi, at den ligger under bagatelgrænsen. Ændringen af § 6, stk.    6, i lov nr. 285 af 25. april 2001 om ændring af lov om social pension og andre love (førtidspensionsreformen) vil ikke medføre merudgifter i forhold til, hvad der var forudsat ve  d lovens indfø- relse. De økonomiske konsekvenser af lovforslaget skal forhandles med de ko mmunale parter. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Lovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. Ligestillingsmæssige konsekvenser Lovforslaget om udvidelse af målgruppen for  støtte - og kontaktpersonordningen efter servicelovens § 80 indeholder ligestillingsmæssige aspekter. Det skønnes, at andelen af     mænd   og kvinder i den udvidede må l-
gruppe, der forventes at benytte sig af tilbuddet om en stø tte-/kontaktperson, ikke er lige store, idet der skø n- nes at være en overrepræsentation af mænd i målgruppen i størrelsesorden ca. 70 % mod ca. 30 % kvinder. Det skal dog bemærkes, at den skæve kønsfordeling i overvejende grad svarer til kønsfordelingen i m ålgru p- pen. Miljømæssige konsekvenser Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser. Forholdet til EU-retten Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter. Hørte myndigheder og organisationer Personalestyrelsen,  Indenrigs-  og  Sundhedsministeriet,  Ligestillingsafdelingen,  Ankestyrelsen,  Styrelsen for  Social Service, Den  Sociale Sikringsstyrelse, Videns- og  Formidlingscentret for Socialt Udsatte, Amts- rådsforeningen, Kommunernes Landsforening, Socialchefforeningen, Dansk Psykologforening, Dansk Soc i- alrådgive rforening, Socialpædagogernes Landsforbund, Landsforeni  ngen for Socialpædagoger, Forbundet af Offentligt Ansatte, Landsforeningen Sind, Landsforeningen Bedre Psykiatri, Den Danske Pårørendeforening af 1998, Landsforeningen af tidligere og nuværende Psykiat  ribrugere – LAP, Videnscenter for Socialpsyki   a- tri, SBS § 94, SAND, Centerlederforeningen, Landsforeningen af væresteder, Brugerforeningen, Landsfo  r- eningen for Human Narkobehandling, Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, Center for frivilligt socialt arbe j- de, KFUM’s Sociale Arbejde, Rådet for Socialt Udsatte , DSI, Det Centrale Handicapråd, Center for Ligeb e- handling,  Erhvervs-  og  Selskabsstyrelsen,  Advokatrådet,  Børnerådet,  Børnesagens  Fællesråd,  Børne -  og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL), Den Danske D  ommerforening, HK/Kommunal, Pædagogisk Medhjælper Forbund (PMF), Red Barnet. Lovforslagets konsekvenser i hovedtræk Positive konsekvenser/mindre udgifter Negative konsekven- ser/merudgifter Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Ingen Der forventes en kommunal merudgift på 18,3 mio. kr. i 2006 og 65,0 mio. kr. hvert år i de efterfølgende  år. De økonomiske     konsekvenser skal    forhandles    med    de kommunale parter. Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Ingen Ingen Øko  nomiske konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen Administrative konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Ingen Forholdet til EU-retten Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til § 1 Til nr. 1 Med bestemmelsen foreslås at udbygge lovgrundlaget for bemyndigelsen til at kunne udstede nærmere re   g- ler om tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens § 29, stk. 1, således at bemyndigelsen omfatter hjemmel til at fastsætte nærmere regler om indregning og indbetaling af pensionsbidrag i form af bidrag, kommunen skal indbetale til f.eks. en statslig ansættelsesmyndighed, mod at denne indbetaler et samlet pensionsdæk ningsbi- drag til selve pensionsordningen. Tjenestemandspension  i  staten  mv.  er  en  fuldt  arbejdsgiverfinansieret  ordning.  Ansættelsesmyndigheden betaler normalt et pensionsdækningsbidrag til finanslovens § 36 Pensionsvæsenet på 15 pct. af den pension s- givende løn. Et  pensionsdækningsbidrag på  15 pct.,  anses af Personalestyrelsen som arbejdsgiverbidraget i relation til servicelovens § 29. I forlængelse heraf vil det i bekendtgørelsen om tabt arbejdsfortjeneste indgå, at et sådant pensionsdækningsbidrag udgør en    overgrænse for det kommunale pensionsbidrag, jf. § 29, stk. 1, 5. pkt. Til nr. 2 Det foreslås at ændre reglerne om godkendelse og tilsyn med opholdssteder til børn og unge, således at det bliver muligt, at en kommune eller et amt, der aftager alle pladserne i et tilbud, kan overtage godkendelsen og  tilsynet.  I  dag  er  det  alene  amtet,  hvor  opholdsstedet  er  beliggende,  der  kan  varetage  godkendelsen  og tilsynet. Til nr. 3 Med  bestemmelsen  foreslås,  at   kommunalbestyrelsen  får  ansvaret  for,  at  der er en  støtte  -  og  kontaktper- sonordning til personer med et stof- eller alkoholmisbrug og til personer med særlige sociale problemer  . Målgruppen for ordningen vil være de mest udsatte socialt og isolerede personer med sindslidelser   , stof- eller alkoholmisbrugsproblemer  samt de mest udsatte socialt og isolerede personer med særlige sociale pr  o- blemer, som ikke har nogen bolig eller som ikke kan være i deres bolig. Formålet med ordningen er at styrke personens mulighed for at opbygge og fastholde kontakt til omverd e- nen ud fra egne ønsker og behov, og dermed gøre personen i stand til at benytte samfundets muligheder og de øvrige etablerede tilbud. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at tilrettelægge ordningen.   Der findes i den eksisterende ordning for personer med sindslidelser forskellige former for støtte - og kontaktpersonordninger fx professionelle, hono- rarlønnede og frivillige. I tilrettelæggelsen af ordningen for    personer med stof- eller alkoholmisbrugsproble- mer  og personer, der har særlige sociale problemer  , vil kommunalbestyrelsen med fordel kunne samarbejde med misbrugscentre, forsorgshjem m.v. samt frivillige organisationer på det sociale område  . Til nr. 4 Det foreslås, at bestemmelsen om revision ophæves. Til § 2 Til nr. 1 På grund af en teknisk fejl blev § 14 a, st k. 4 og 5 ophævet i § 14 i lov nr. 545 af 24. juni 2005. Denne lov træder i kraft den 1. januar 2007. Med forslaget genoprettes fejlen.    
Til nr. 2 Der er tale om en redaktionel ændring som følge af, at reglen om de såkaldte DIS -indkomster (lønindkomst for personer, der arbejder på et skib, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister) i ligningslovens § 33 C er blevet ophævet og overflyttet til § 5 i lov om beskatning af søfolk. Til nr. 3 Efter aktivlovens § 27 a, kan der udbetales hjælp til   personer, der modtager førtidspension efter lov om social pension, men som ikke har optjent ret til fuld førtidspension  efter pensionslovens regler om optjening af  ret  til  pension.  Førtidspensionister,  der   kun  modtager  en  brøkpension,   kan  derfor  få   supplerende  hjælp efter aktivlovens § 27 a. Hjælpen kan pr. måned højst udgøre det beløb, der ville kunne udbetales, hvis ans ø- geren havde været berettiget til fuld førtidspension.    Hjælpen ydes efter de normale regler i lov om aktiv soc  i- alpolitik.  Intentionen  med  ordningen  var,  at  brøkpensionisten  skal  have  mulighed  for  at  opnå  hjælp,  som ydes efter de almindelige regler om kontanthjælp. Efter de gældende regler indgår den skattepligtige hjælp efter § 27 a i indtægtsgrundlaget for beregning af førtidspensionen,  hvorimod der er fradrag i indtægtsgrundlaget for skattepligtig social pension. Det er uhe  n- sigtsmæssigt, at hjælpen efter § 27 a indgår i det indtægtsgrundlag, der ligger til grund for beregning af pe n- sionens størrelse, når pensionens størrelse samtidig har    betydning for størrelsen af hjælpen. Beregningen af hjælpen er derfor meget vanskelig at foretage.   Hjælpen efter § 27 a indgår ligeledes i indtægtsgrundlaget for beregning af pensionstillæg, personlige tillæg efter § 14, stk. 2, og helbredstillæg efter § 14 a, til ægtefællen eller samleveren, når denne modtager folkepension. Det foreslås derfor, at der foretages fradrag for hjælp efter aktivlovens § 27 a i det indtægtsgrundlag, der ligger til grund for beregning af den sociale pension og i det indtægtsgr  undlag, der ligger til grund for bereg- ning af pensionstillæg, personlige tillæg efter § 14, stk. 2, og helbredstillæg efter § 14 a, når ægtefællen eller samleveren modtager folkepension. Med forslaget lægges der op til justering af lovgivningen så den tiln   æ  r- mes den oprindelige intention. Til § 3 Til nr. 1 På grund af en teknisk fejl blev § 18, stk. 4 og 5 ophævet i § 13 i lov nr. 545 af 24. juni 2005. Denne lov træder i kraft den 1. januar 2007. Med forslaget genoprettes fejlen.     Til nr. 2 Der  er  tale  om  en  redaktionel  ændring  som  følge  af,  at  reglen  om  de  såkaldte  DIS -indkomster  (lønin d- komst for personer, der arbejder på et skib, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister) i ligning s- lovens § 33 C er blevet ophævet og overflyttet til § 5   i lov om beskatning af søfolk. Til nr. 3 Efter aktivlovens § 27 a, kan der udbetales hjælp til personer, der modtager førtidspension efter lov om social pension, men som ikke har optjent ret til fuld førtidspension efter pensionslovens regler om optjenin g af  ret  til  pension.  Førtidspensionister,  der  kun  modtager  en  brøkpension,  kan  derfor  få  supplerende  hjælp efter aktivlovens § 27 a. Hjælpen kan pr. måned højst udgøre det beløb, der ville kunne udbetales, hvis ans ø- geren havde været berettiget til fuld fø   rtidspension. Hjælpen ydes efter de normale regler i lov om aktiv soc  i- alpolitik.  Intentionen  med  ordningen  var,  at  brøkpensionisten  skal  have  mulighed  for  at  opnå  hjælp,  som ydes efter de almindelige regler om kontanthjælp.   Efter de gældende regler indgå   r den skattepligtige hjælp efter § 27 a   i aktivloven også i indtægtsgrundlaget for beregning af pensionstillæg, personlig  t tillæg efter § 1  7, stk. 1, og helbredstillæg efter § 1  8,til ægtefællen eller samleveren, når denne modtager f ørtidspension efter lov  om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.
Det foreslås derfor, at der foretages fradrag for hjælp efter aktivlovens § 27 a i det indtægtsgrundlag, der ligger til grund for beregning af pensionstillæg, personlig  t tillæg   efter § 17, stk. 1, og helbredstillæg efter § 18, når  denne  modtager  f ørtidspension  efter  lov  om  højeste,  mellemste,  forhøjet  almindelig  og  almindelig førtidspension m.v.  Med forslaget lægges der op til justering af lovgivningen så den tilnærmes den oprin deli- ge intention. Til § 4 Til nr. 1 Ved lov nr. 285 af 25. april 2001 (førtidspensionsreformen), blev lov om børnetilskud og forskudsvis udb  e- taling af børnebidrag ændret.     Ændringerne betød, at status som førtidspensionist efter førtidspensionsrefo  r- men ikke længere skulle have betydning for retten til ydelser efter børnetilskudsloven.    Ændringerne var ko   n- sekvenser af, at niveauet for førtidspension blev hævet i forbindelse med at førtidspensionen blev gjort til en forsørgelsesydelse .  Der  blev  samtidig  fastsat  en  overgangsregel  for  de  førtidspensionister,  der  modtager ydelser efter de regler om førtidspension, der var gældende indtil 1. januar 2003. Med forslaget sker der en sproglig præcisering af den overgangsregel, der er fastsat for personer, der mo  d- tager førtidspension efter de indtil 1. januar 2003 gældende regler. Med den sproglige præcisering undgås, at der  kan  opstå  tvivl  om,  at   personer, der er  tilkendt  invaliditetsydelse  eller  for  hvem,  der  er  påbegyndt  sag herom inden den 1. januar 2003 og som efter denne dato får tilkendt højeste, mellemste, forhøjet almi   ndelig eller almindelig førtidspension, også er omfattet af overgangsreglen. Endvidere er det præciseret, at persongruppen fortsat er berettiget til ydelser efter de regler i lov om børn   e- tilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, der gælder for modtagere af folkepension. Herved undgås at der kan opstå tvivl om, at person er, der modtager førtidspension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. er   ligestillet med folkepensionister, der har ret til at modtage ydelser efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Efter den gældende formulering  kunne reglen utilsigtet opfattes på den måde, at førtidspensionister også fremover  skulle  have udbetalt  ydelser  efter  de  regler  i  børnetilskudsloven,  som  var  gældende inden  den 1. januar 2003, uanset efterfølgende ændringer i børnetilskudsloven. Til § 5 Til nr. 1 Der er tale om redaktionelle konsekvensrettelser af henvisningen til lov om social service. Til nr. 2 Der er tale om redaktionelle konsekvensrettelser af henvisningen til lov om social service. Til § 6 Til stk.1 Det foreslås, at loven træder i kraft den 1.    juli 2006. Til stk. 2 Det foreslås, at  § 1, nr. 3, om udvidelse af målgruppen ef ter servicelovens § 80 træder i kraft den 1.   oktober 2006. Til stk. 3
Det foreslås, at § 2, nr. 1 og § 3, nr. 1, træder i kraft    den 1. januar 2007, samtidig med at bestemmelserne fejlagtigt er ophævet  . Endvidere foreslås, at § 5 tr æder i kraft den 1. jan  uar 2007.
Bilag Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Gældende formulering Lovforslaget § 1 I lov om social service, jf. lovbe- kendtgørelse nr. 906 af 26. september 2005, foretages følgende ændri   nger: § 29…. Stk. 2. Socialministeren fastsætter næ  rmere regler om beregning og regu- lering af tabt arbejdsfortjeneste efter stk. 1, herunder efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension regler om betaling af udgifter til ATP- bidrag. 1. § 29, stk. 2, affattes således: »Stk. 2.Socialministeren fastsætter i en bekendtgørelse nærmere regler om beregning og regulering af tabt arbejds- fortjeneste efter stk. 1, herunder om indregning og indbetaling af bidrag til pensionsordning og efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspensio  n reg- ler om betaling af udgifter til ATP- bidrag.« § 49…. stk. 2. Opholdssteder for børn og unge skal være godkendt som generelt e  g- nede af den stedlige amtskommune. 2. § 49, stk. 2, 2. pkt. affattes således : »Dette gælder dog ikke for tilbud, med hvilke en kommune eller en amts- kommune har indgået en generel aftale om anvendelse af opholdsstedet, her- under om tilsyn. « § 80.Kommunen sørger for tilbud om en støtte - og kontaktperson for perso- ner med sindslidelser. 3. § 80 affattes således: »§ 80. Kommunen sørger for tilbud om en støtte - og kontaktperson til per- soner med sindslidelser, til personer med et stof- eller alkoholmisbrug og til personer med særlige sociale probl  e- mer.«
§ 147. Forslag om revision af § 80 fremsættes for Folketinget   senest ved folketingsåret 2005 -2006. 4. § 147 ophæves. § 2 I lov om social pension, jf. lovbe- kendtgørelse nr. 759 af 2. august 2005, som ændret ved § 10 i lov nr. 523 af 24. juni 2005 og § 14 i lov nr. 545 af 24. juni 2005, foretages følgende ænd   rin- ger: Ved § 14 i lov nr. 545 af 24. juni 2005, blev § 14 a, stk. 4 og 5 ophævet med virkning fra 1. januar 2007 § 14 a. … Stk. 2. …    Stk. 3… Stk. 4. Der ydes desuden helbredstil- læg til betaling af pensionistens egne udgifter til tandproteser, briller og fodbehandling, såfremt kommunen vurderer, at udgiften er nødvendig. Tillægget beregnes i forhold til 85 pct. af pensionistens egen andel af udgif- ten. Kommunen kan indgå prisaftaler med leverandører af tandproteser, bri l- ler og fodbehandling, og det er den aftalte pris, der lægges til grund for beregningen af helbredstillæg. Pens  i- onisten kan frit vælge en anden lev  e- randør end den eller de leverandører, kommunen har indgået prisaftale med. Har kommunen ikke indgået en prisa f- tale, beregnes helbredstillægget i fo  r- hold til den faktiske pris på den nø  d- vendige udgift. Stk. 5. Socialministeren kan fastsæ  t- te nærmere regler om helbredstillæg, herunder hvilke udgiftstyper der er omfattet af stk. 4. 1. I § 14 a indsættes som stk. 4 og 5: »Stk. 4. Der ydes desuden helbredstil- læg til betaling af pensionistens egne udgifter til tandproteser, briller og fod- behandling, såfremt kommunen vurd e- rer, at udgiften er nødvendig. Tillægget beregnes i forhold til 85 pct. af pensio- nistens egen andel af udgiften. Kom- munen kan indgå prisaftaler med lev e- randører af tandproteser, briller og fo d- behandling, og det er den aftalte pris, der lægges til grund for beregningen af helbredstillæg. Pensionisten kan frit vælge en anden leverandør end den eller de leverandører, kommunen har indgået prisaftale med. Har kommunen ikke indgået en prisaftale, beregnes helbredstillægget i forhold til den fakt  i- ske pris på den nødvendige udgift. Stk. 5. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om helbredstillæg, he r- under hvilke udgiftstyper der er omfat- tet af stk. 4.«. §   29…. Stk. 2. … 2. I § 29, stk. 3 og i § 32 a, stk. 2, æn  d-
Stk. 3. Socialministeren fastsætter regler for, hvorledes indkomster efter stk. 1, der ikke er skattepligtige her i landet, og indkomster, som er omfattet af ligningslovens § 33 C, skal indgå i indtægtsgr  undlaget. Stk. 4. I indtægtsgrundlaget efter stk. 1 og 3 foretages følgende fradrag: 1) Fradrag for skattepligtig social pen- sion og fradrag for skattepligtig pension udbetalt efter lovgivnin- gen i en anden EU/EØS  - medlemsstat og omfattet af og be- regnet efter forordning nr. 1408/71 samt for pension udbetalt efter lovgivningen i et land, med hvilket der er indgået overen s- komst om samordning af pension. Socialministeren fastsæ  tter regler for, hvorledes fradrag for pensio- ner som nævnt i 1. pkt., der ikke er skattepligtige her i landet, skal fradrages. 2) Fradrag for ophørsstøtte efter lov om ophørsstøtte til jordbrugere og lov om ophørsstøtte til erhvervsf  i- skere. 3) Fradrag for efterlevelseshjælp efter § 85 a i lov om aktiv socialpolitik. 4) Fradrag for engangsbeløb efter § 15 d, stk. 4. Stk. 4… Stk. 8. … res »ligningslovens § 33 C« til: »§ 5 i lov om beskatning af søfolk «. § 32 a. … Stk. 2. Socialministeren fastsætter regler for, hvorledes indkomster efter stk. 1, der ikke er skattepligtige her i landet, og indkomster, som er omfattet af ligningslovens § 33 C, skal indgå i indtægtsgrundlaget. Stk. 3. I indtægtsgrundlaget efter stk. 1 og 3 foretages følgende fradrag: 1) …. 4. I § 32 a, stk. 3, nr. 3, indsættes efter »Fradrag for«: »hjælp efter § 27 a og  «.
2) … 3) Fradrag for efterlevelseshjælp efter § 85 a i lov om aktiv socialpolitik. 4) … 5) … Stk. 4. … Stk. 7. … § 3 I lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspens i- on m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 760 af 2. august 2005, som ændret ved § 11 i lov nr. 523 af 24. juni 2005 og § 13 i lov nr. 545 af 24. juni 2005, foretages følgende ændringer: Ved § 13 i lov nr. 545 af 24. juni 2005, blev § 18, stk. 4 og 5 ophævet med virkning fra 1. januar 2007 § 18. … Stk. 2. …    Stk. 3… Stk. 4. Der ydes desuden helbredstil- læg til betaling af pensionistens egne udgifter til tandproteser, briller og fodbehandling, såfremt kommunen vurderer, at udgiften er nød vendig. Tillægget beregnes i forhold til 85 pct. af pensionistens egen andel af udgif- ten. Kommunen kan indgå prisaftaler med leverandører af tandproteser, bri l- ler og fodbehandling, og det er den aftalte pris, der lægges til grund for beregningen af helbredstillæg. Pens  i- onisten kan frit vælge en anden lev  e- randør end den eller de leverandører, kommunen har indgået prisaftale med. Har kommunen ikke indgået en prisa f- tale, beregnes helbredstillægget i fo  r- hold til den faktiske pris på den nø  d- vendige udgift. 1. I § 1 8 indsættes som stk. 4 og stk. 5: »Stk. 4. Der ydes desuden helbredstil- læg til betaling af pensionistens egne udgifter til tandproteser, briller og fod- behandling, såfremt kommunen vurd e- rer, at udgiften er nødvendig. Tillægget beregnes i forhold til 85 pct. af pensio- nistens egen andel af udgiften. Kom- munen kan indgå prisaftaler med lev e- randører af tandproteser, briller og fo d- behandling, og det er den aftalte pris, der lægges til grund for beregningen af helbredstillæg. Pensionisten kan frit vælge en anden leverandør end den eller de leverandører, kommunen har indgået prisaftale med. Har kommunen ikke indgået en prisaftale, ber egnes helbredstillægget i forhold til den fakt  i- ske pris på den nødvendige udgift. Stk. 5. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om helbredstillæg, he r-
Stk. 5. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om helbredstillæg, herunder hvilke udgiftstyper der er omfattet af stk. 4. under hvilke udgiftstyper der er omfat- tet af stk. 4.«. §   25…. Stk. 2. Socialministeren fastsætter regler for, hvorledes indkomster efter stk. 1, der ikke er skattepligtige her i landet, og indkomster, som er omfattet af ligningslovens § 33 C, skal indgå i indtægtsgrundlaget. 2. I § 2 5, stk. 2, ændres »ligningslovens § 33 C« til: »§ 5 i lov om beskatning af søfolk «. Stk. 3. I indtægtsgrundlaget efter stk. 1 og 2 foretages følgende fradrag: 1)… 2)… 3)… 4)… 5) … 6) Efterlevelseshjælp efter §   85 a i lov om aktiv socialpolitik fradrages. Stk. 4. – Stk. 5. - 3. §25, stk. 3 , nr.     6, affattes således: »6)  Hjælp efter § 27 a og efterlevelse  s- hjælp efter § 85 a i lov om aktiv socialpolitik fradrages.« § 4   I § 6 i Lov nr. 285 af 25. april 2001 om ændring af lov om social pension og andre love (Førtidspensionsrefo r- men) foretages følgende ændring: Stk. 6. For personer, der er tilkendt fø rtidspension, eller for hvem, der er på begyndt sag herom inden den 1. januar 2003, gælder fortsat de indtil da gæ  ldende §§ 2, 4 og 5 i lov om børneti lskud og forskudsvis udbeta- ling af bø rnebidrag. 1. § 6, stk. 6, affattes således: »Stk. 6. Personer, der modtager fø r- tidspension efter lov om højeste, me l- lemste, forhøjet almindelig og almind e- lig førtidspension m.v.,  er berettiget til ydelser efter de regler i lov om børn e- tilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, der gælder for modtagere af folkepension.«
§ 5 I lov om social service, jf. lov nr. 573 af 24. juni 2005, foretages følgende ændringer: § 42…. Stk. 2. Socialministeren fastsætter næ  rmere regler om beregning og regu- lering af tabt arbejdsfortjeneste efter stk. 1, herunder efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension regler om betaling af udgifter til ATP- bidrag. 1. § 42, stk. 2, affattes således: »Stk. 2. Socialministeren fastsætter i en bekendtgørelse nærm   ere regler om beregning og regulering af tabt arbejds- fortjeneste efter stk. 1, herunder om indregning og indbetaling af bidrag til pensionsordning og efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension re  g- ler om betaling af udgifter til ATP- bidrag.« § 99. Kommunen sørger for tilbud om en støtte - og kontaktperson til perso- ner med sindslidelser. 2. § 99 affattes således: »§ 99. Kommunen sørger for tilbud om en støtte - og kontaktperson til per- soner med sindslidelser, til personer med et stof- eller alkoholmisbrug og til personer med særlige sociale probl  e- mer.«