UDKAST november 2005 Forslag til Lov om ændring af lov om social service og lov om en børnefam  i- lieydelse (Styrkelse af forældreansvaret) § 1 I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. XXX af XX 2005 (som ændret ved § X i lov nr.) foretages følge nde ændring: 1.Efter § 41   indsættes: »§ 41 a. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at meddele forældremyndighedsindehav e- ren et forældrepålæg, jf. stk. 3, hvis et barns eller en ungs hensigtsmæssige udvikling er i fare, og det vurderes at bero på, a t forældremyndighedsindehaveren ikke lever op til sit forældrea nsvar. Stk. 2. Meddelelse af et forældrepålæg forudsætter, at der foreligger oplysni nger om, 1) at barnet eller den unge har ulovligt skolefravær, eller undervisningspligten i øvrigt ikke opfy   l- des, 2) at barnet eller den unge har begået kriminalitet af et vist omfang eller en vis grovhed, 3) at barnet eller den unge har alvorlige adfærds  - eller tilpasningsproblemer, eller 4) at forældremyndighedsindehaveren nægter at samarbejde med de relevant e myndigheder om lø s- ningen af barnets eller den unges problemer. Stk. 3. Et forældrepålæg angiver en eller flere konkrete handlepligter for forældremyndighedsi n- dehaveren, som skal være egnede til at bidrage til en løsning af barnets eller den unges problem   er, og som står i rimeligt forhold til formålet. Det kan herunder fastsættes, at forældremyndighedsind e- haveren skal 1) sikre barnets fremmøde i skolen ved personligt at følge barnet i skole, 2) deltage i forældremøder og konsultationer vedrørende barnets e ller den unges skolegang, 3) sikre barnets eller den unges deltagelse i konkrete fritidsaktiviteter ved at følge barnet til det pågældende sted, 4) sikre, at barnet eller den unge er hjemme på et nærmere fastsat tidspunkt, 5) deltage i et af kommunen tilbudt forældreprogram eller 6) deltage i møder med relevante myndigheder om løsningen af barnets eller den unges probl  e- mer. Stk. 4. Afgørelsen om forældrepålæg træffes for en afgrænset periode af højst 12 måneders vari g- hed. Forældrepålægget kan forlænges med højst 6 m å neder ad gangen. Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal oplyse forældremyndighedsindehaveren om, at overholdelse af pålægget er en betingelse for at modtage børnefamilieydelse, jf. lov om en børnefamilieydelse.

Stk. 6. Hvis kommunen vurderer, at den, der er meddelt et forældrepålæg efter stk. 1, ikke efterl e- ver pålægget, og at den manglende efterlevelse ikke beror på undskyldelige omstændigheder, skal kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om dette. Afgørelsen er gældende for ét kvartal. Stk. 7. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om bortfald af pålægget, hvis kommunalbest y- relsen vurderer,   1) at forholdet, der lå bag pålægget, ikke længere eksisterer, eller 2) at forældrepålægget ikke længere er egnet til at løse barnets eller den unges problemer .« § 2 I lov om en børnefamilieydelse, jf. lov bekendtgørelse nr. 846 af 4. september 2000, som ændret ved lov nr. 1029 af 22. november 2000, lov nr. 1162 af 19. december 2003, § 2 i lov nr. 1166 af 19. december 2003, § 11 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, og § 50 i lov nr. 431 af 6. juni 2005, foretages følgende æ   ndring: 1.    § 2, stk. 1, affattes således : »§ 2. Retten til børnefamilieydelsen er b etinget af, 1) at den person, der har forældremyndigheden over barnet eller har taget barnet i pleje med henblik på a doption, er fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, 2) at barnet opholder sig her i landet, jf. dog stk. 2, 3) at barnet ikke har indgået ægteskab, 4) at barnet ikke er anbragt uden for hjemmet efter lov om social service, ikke sammen med en indehaver af forældremyndigheden er optaget i en døgnforanstaltning efter lov om social service eller i øvrigt forsørges af offentlige midler, og 5) at kommunalbestyrelsen ikke har truffet afgørelse om manglende efterlevelse af et forældr   e- pålæg efter lov om s   ocial service § 41 a, stk. 6.« § 3 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2006.

Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Nogle forældre påtager sig ikke deres ansvar og udfylder ikke deres rolle som forældre for deres børn og dermed som ansvarlige for børnenes hensigtsmæssige udvikling. I nogle tilfælde er det, fordi forældrene ikke er sig deres ansvar bevidst, i andre tilfælde er det, fordi forældrene aldrig har lært, hvad ansvaret ind ebærer, og hvordan man løfter det. I en dnu andre tilfælde er der desværre tale om, at forældrene vælger ikke at påt a- ge sig ansvaret, men overlader det til andre –  herunder til børnene og de unge selv. Det fremgår af regeringsgrundlaget ”Nye mål” fra februar 2005, at der skal ydes en markant ind    sats over for forældres ansvar for, at deres børn får mulighed for at udvikle sig, får en god skolegang og ikke begiver sig ind på en kriminel løbebane. Det er regeringens holdning, at forældre skal holdes fast på deres ansvar, og at der skal sættes en mål   rettet indsats ind over for de forældre, der mangler vilje eller evne til at leve op til deres  forældreansvar,  så  der  bliver  handlet,  før  det  er  for  sent.  Regeringen  ønsker  at  markere  samfundets afstandtagen til forældre, der ikke vil påtage sig ansvaret o   g samtidig samfundets støtte til forældre, der ge   r- ne vil påtage sig ansvaret. Regeringen fremsætter derfor et lovforslag, der består af to hovedpunkter: o   Indførelse af mulighed for, at kommuner kan pålægge forældre at foretage bestemte aktive han d- linger i forhold til deres børn med henblik  på at sikre, at det enkelte barn igen kommer ind i en hensigtsmæssig udvikling. o   Indførelse af et stop  for  udbetalingen  af børnefamilieydelsen, hvis forældrene ikke efterlever p   å- lægget. Lovforslaget udgør sammen med et udvi klingsarbejde om forældreprogrammer og en opfordring til ko  m- munerne om i højere grad at tilbyde forældreprogrammer til forældre et samlet initiativ om styrkelse af fo r- ældreansvaret. 2. Baggrund Regeringen nedsatte i 2003 en tværministeriel arbejdsgruppe, d  er blandt andet på baggrund af erfaringerne fra  de  ”Parenting  Programmes”  og  ”Parenting  Orders”,  man  har  indført  i  Storbritannien,  skulle  udarbejde forslag til initiativer, der kunne være relevante i Danmark, og som kunne sætte fokus på forældres ansvar fo r, at deres børn ikke kommer ud i en kriminel løbebane eller har så meget fravær fra skolen, at de ikke får n o- get ud af deres skolegang. ”Parenting Programmes” defineres i Storbritannien som kursuslignende forældreprogrammer, der kan ti l- bydes  forældre,  hvi  s  børn  begår  lovovertrædelser,  eller  pjækker  fra  skole.  ”Parenting  Orders”  er  konkrete pålæg, som idømmes ved domstolene, og som bl.a. kan gå ud på, at forældrene og et barn eller en ung dø m- mes til deltagelse i et nærmere tilrettelagt ”Parenting Programme” . Manglende overholdelse af en ”Parenting Order” betragtes som en lovovertrædelse og kan medføre straf i form af bøde eller fængsel. Gennemgangen af de engelske erfaringer viser blandt andet, at forældrene er generelt positive over for fo  r- ældreprogrammern  e, og at der ikke var forskel i tilfredsheden mellem dem, der deltog frivilligt, og dem, der deltog som del af et pålæg. Om effekten påpeger flere studier, at færre unge begår nye lovovertrædelser, hvis familien har deltaget i  familieprogrammer, enten frivilligt eller som del af  et pålæg,  og  der påpeges svage tendenser til positive ændringer i den mere generelle a  dfærd blandt de unge. Det har dog kun været muligt at måle den kortsigtede effekt indtil videre. Arbejdsgruppen fik til opgave at udarbejde en model for øget forældreansvar, som skulle indeholde en a   d- gang til at meddele særlige pålæg til forældremyndighedsindehavere, som ikke lever op til deres ansvar som forældre, adgang til at stoppe for udbetalingen af børnefamilieydelsen for forældremyndighedsi ndehaverne,

hvis pålægget ikke efterleves samt forslag til indretning af forældreprogrammer på såvel frivilligt som pålagt grundlag. Den tværministerielle arbejdsgruppe afleverede i august 2005 sin rapport til socialministeren. Hovedko  n- klusionerne var efter en gennemgang af gældende dansk ret og relevante danske og udenlandske erfaringer, At  der  for  så  vidt  angår  forældrepålæg,  bør  skabes  en  mulighed  i  lov  om  social  service  for,  at kommunen inden for de afstukne rammer kan træffe afgørelse om at pålægge fo rældremyndighed  s- indehavere  konkrete  handlepligter  i  forhold  til  deres  børn.  I  tæt  sammenhæng  med  dette  skal manglende  efterlevelse  af  pålægget  medføre  stop  for  udbetalingen  af  børnefamilieydelsen,  med mindre der foreligger undskyldelige omstændigheder, jf.   nærmere afsnit 4 og 5. At der for så vidt angår forældreprogrammer ikke er behov for lovgivning, fordi det allerede efter de gældende regler i lov om social service er muligt at tilbyde forældreprogrammer. At der bør igangsættes et metodeudviklingsarbejde    om forældreprogrammer og formidles a  llerede opnåede erfaringer, jf. nærmere afsnit 7. Lovforslaget bygger på arbejdsgruppens anbefalinger. Forslaget er udarbejdet blandt andet med den forudsætning, at pålæg og stop for udbetalingen af børnef a- milieydelsen skal kunne iværksættes administrativt enkelt og på et retssikkert grun dlag. Det bemærkes, at regeringsgrundlagets oplæg om styrkelse af forældreansvaret herunder arbejdsgruppens kommissorium er en del af aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne om inte- grationsplanen af 17. juni 2005. 3. Formålet med lovforslaget Hovedformålet med lovforslaget er at yde støtte til udsatte børn og unge ved at stille krav til deres forældre om, at de påtager sig deres ansvar som forældremyndighedsin   dehavere. Forældrepålæg kan være med til at vende en uhensigtsmæssig udvikling hos børnene og de unge, og skal således både tydeliggøre over for forældremyndighedsindehaverne, hvilket ansvar det forventes, at de påt a- ger sig i forbindelse med deres barns adfærd og udvikling, og være med til at give de ko nkrete børn og unge bedre mulighed for en god skolegang og en opvækst uden kriminalitet eller andre adfærdsmæssige probl e- mer. Forslaget udvider kommunernes samlede vifte af muligheder for at yde særlig støtt   e til børn og unge, og giver kommunerne et nyt redskab i indsatsen for de udsatte børn og unge og deres forældre, som skal suppl   e- re og ses i sammenhæng med de allerede eksisterende. Ordningen vil blive evalueret efter at have været i kraft et år. Evaluerin   gen skal blandt andet have fokus på, hvor meget kommunerne har anvendt muligheden for at meddele forældrepålæg, i hvor mange tilfælde udb e- talingen af børnefamilieydelsen er blevet stoppet, hvor længe de enkelte forældrepålæg har været i kraft, og hvor tit et forældrepålæg vurderes at have været medvirkende til at rette op på barnets pr oblemer. 4. Lovforslagets hovedindhold 4.1. Forældrepålæg Der er ikke efter dansk lovgivning mulighed for at pålægge forældremyndighedsindehavere at foretage b e- stemte  aktive  handlinger  til  støtte  for  deres  børns  udvikling.  Der  findes i lov  om  social  service  forskellige former for støttemuligheder eller foranstaltninger, der som udgangspunkt gives med forældremyndighedsi   n- dehaverens  samtykke,  fx  praktisk,  pædagogisk  eller anden  s  tøtte  i  hjemmet  eller  familiebehandling.  Nogle foranstaltninger kan sættes i værk uden samtykke. Det fremgår dog af lov om forældremyndighed og samvær, at en forældremyndighedsindehaver har et sæ r- ligt ansvar over for sit barn, indtil det fylder 18 år, medm indre barnet før det fyldte 18. år har indgået ægt e- skab. Den, der har forældremyndigheden over et barn, skal drage omsorg for barnet og tage hånd om barnets personlige forhold ud fra barnets interesse og behov. Ifølge lov om forældremyndighed og samvær påh viler

der den, der har forældremyndigheden, en pligt til at påse, at barnet får helt elementære behov som mad og husly dækket. Forældremyndighedsindehaveren har herudover ret til at træffe beslutninger på barnets vegne og kan således bestemme, hvad barnet  må lave, og hvor det må opholde sig, samt hvor barnet skal gå i skole. Dette forældreansvar bygger på antagelsen om, at et barns nærmeste er dets forældre, og at disse derfor er nærmest til at yde barnet beskyttelse og varetage dets interesser. Forældrem  yndigheden og den pligt, der følger heraf, er ikke bare en formel ting. Forældre anses i de fleste tilfælde   - hvor børn og forældre bor sammen     - som de vigtigste personer i styringen af opdragelsen. De del- tager i de fleste omsorgssituationer, de råder og d isponerer over ting, børn sætter pris på, og de bestemmer som udgangspunkt over børnenes  frihed. Forældre bliver særligt vigtige for børnene på grund af de følelse s- mæssige bånd og de  fælles erfaringer  o g oplevelser. Forældrenes egen  adfærd er den vigtigste påvirkning, idet børn lægger mærke til, hvad forældrene gør. Forældrene bliver derved modeller for børnene, og selv om børnene – som de bliver ældre – også i opførsel og normer påvirkes af andre som f x søskende, kammerater, andre voksne og senere lærerne i skolen, er fo   r- ældrene stadigvæk helt centrale figurer i et barns eller en ungs liv i forhold til barnets eller den unges udvi k- ling, adfærd og holdninger. Derfor får det også stor betydning, hvis for  ældrene ikke kan eller vil påtage sig det ansvar, der følger med at  være  forældre.  Nogle  forældre  vil  gerne  påtage  sig  ansvaret  men  har  ikke  redskaberne  til  det,  og  andre forældre mangler forståelsen for, at de har et særligt ansvar. Arbejdsgruppen har anbefalet, at der i lov om social service udarbejdes regler om forældrepålæg med he n- blik på at sikre, at en forældremyndighedsindehaver lever op til sit ansvar. Regeringen er enig  i,  at der  med  forældremyndigheden følger et stort ansvar for et barns udviklin   g, som man kan kræve af forældre, at de varetager aktivt, og at man bør have redskaber, der kan bakke op om dette krav. Det foreslås derfor, at der i serviceloven indføres en mulighed for, at kommunerne kan træffe konkrete a f- gørelser om forældrepålæg. Målg ruppen for forældrepålæggene er forældre, der har muligheden for at påtage sig deres forældreansvar, men som alligevel ikke gør det. Det vil sige, at forældre, der på grund af individuelle vanskeligheder, fx fordi de er udviklingshæmmede eller psykisk syge  , ikke kan forventes til enhver tid at opfylde deres forældrea  n- svar, som udgangspunkt falder uden for målgruppen. Efter forslaget er et forældrepålæg et specificeret, fremadrettet krav om en eller flere konkrete opgaver og pligter, som forældremyndighedsin  dehaverne skal påtage sig. Et forældrepålæg kræver således konkret aktiv deltagelse fra forældremyndighedsindehavernes side i forbindelse med deres barns udvikling. Betingelserne for at meddele et forældrepålæg er efter forslaget at kommunen vurderer, at barnets hensigtsmæssige udvikling er i fare, at kommunen vurderer, at forholdene beror på, at forældremyndighedsindehaveren ikke lever op til sit ansvar, og at o   barnet eller den unge har ulovligt skolefravær, eller undervisningspligten i øvrigt ikke o   p- fyldes, o   barnet eller den unge har begået kriminalitet af et vist omfang eller en vis grovhed, o   barnet eller den unge har alvorlige adfærds  - eller tilpasningsproblemer, eller o   forældremyndighedsindehaveren  nægter  at  samarbejde  med  kommunen  om  løsningen  af barnets eller den unges problemer. Et barns eller en ungs hensigtsmæssige udvikling vil være i fare, såfremt det må antages, at barnet eller den unge  har  sociale  problemer  og  vanskeligheder  af  en  sådan  karakter,  at  barnet  eller  den  unge  som  følge  af

individuelle vanskeligheder ikke udvikler sig på lige fod med andre jævnaldrende, bl.a. for så vidt angår pe r- sonlig udfoldelse og opnåelse af gode sociale relationer. Lovforslaget skal som udgangspunkt ses i sammenhæng med de foranstaltninger, der allerede i dag er m  u- lige i medfør af lov om social service. De foranstaltninger, som kommunen kan vælge at iværksætte, omfa t- ter dels tilbud om forskellige former for hjælp og støtte i hjemmet og nærmiljøet, dels tilbud om anbringelse af barnet uden for hjemmet med eller uden samtykke. En anbringelse uden for hjemmet uden samtykke fra forældremyndighedsindehaverens side vil alene komme på tale i de situationer, hvor der er en åbenbar risiko for, at barnets eller den unges sundhed eller udvikling lider alvorlig skade på grund a f fx utilstrækkelig o  m- sorg for eller behandling af barnet eller den unge, vold eller andre alvorlige overgreb. Et pålæg kan fx bestå i, at et forældrepar skal deltage i møder med skolen om barnets skolegang i en på forhånd fastlagt periode, der højst kan v  ære 12 måneder. Kommunen kan dog beslutte, at pålægget skal fo r- længes med 6 måneder af gangen, hvis betingelserne for at træffe afgørelse om forældrepålæg stadig er o p- fyldt. Særligt for at sikre forældremyndighedsindehavernes retssikkerhed foreslås det, at der i lovgivningen sæ  t- tes faste rammer for forældrepålæggene: Der fastsættes grænser for den tidsmæssige udstrækning af et pålæg med mulighed for forlængelse, der stilles krav til afgørelsens klarhed, og afgørelserne bliver omfattet af de almindelige forvaltningsretlige regler, herunder af muligheden for at klage over en afgørelse. Samtidig er det vigtigt, at det konkrete forældrepålæg fastsættes, så det i indhold og tidsmæssig udstrækning står i rimeligt forhold til de problemer, der skal løses. Derudover  skal et forældrepålæg med sit konkrete indhold være e g- net til at bidrage til en løsning af barnets eller den unges problemer. I overensstemmelse med et almindeligt proportionalitetsprincip, som det kommer til udtryk fx i servicelo- vens formulering om at anvende de ”mindst indgribende formålstjenlige foranstaltninger”, skal det altid først vurderes, om en frivillig løsning er mulig, inden der træffes afgørelse om et forældrepålæg. 4.2. Stop for udbetalingen af børnefamilieydelse Der findes ikke i dansk lovgivning regler om økonomiske konsekvenser for forældremyndighedsindehav   e- re, der ikke påtager sig ansvaret for deres børn. Forældrepålæggene må forventes i sig selv at være et incit ament til at få forældremyndighedsindehavere til at varetage de opgaver i forhold til deres børn, som det forventes af dem, men i de sager, hvor det ikke er tilfældet, kan der være brug for et ekstra incitament. Da børnefamilieydelsen er en generel økonomisk ydelse, som knytter sig til det at have børn, er det natu   r- ligt at inddrage den i overvejelser om at motivere forældremyndighedsindehavere til at løfte deres forældr e- ansvar. Det følger af de gældende regler i lov om en børnefamilieydelse, at betingelserne for at modtage børnef a- milieydelse er o   at den person, der har forældremyndig  heden over barnet eller har taget barnet i pleje med hen- blik på adoption, er fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, o   at barnet opholder sig her i landet, med mindre barnet opholder sig midlertidigt i udlandet som led i et uddannelsesforløb. o   at barnet ikke har indgået ægteskab, og o   at barnet ikke er anbragt uden for hjemmet efter lov om social service, ikke sammen med en in- dehaver af forældremyndigheden er optaget i en døgnforanstaltning efter lov om social service eller i øvrigt forsørges af offentl  ige midler. Børnefamilieydelsen udbetales af ToldSkat (pr. 1. januar 2006: told - og skatteforvaltningen) med en fjer- dedel i hvert kvartal. Ydelsen udbetales som hovedregel til moderen og gives første gang for det hele kvartal efter det kvartal, hvori barnet er født og sidste gang for det kvartal, hvor den unge fylder 18 år.

Regeringen mener, at det skal være muligt at stoppe for udbetalingen af børnefamilieydelsen til forældr e- myndighedsindehavere, der, ved ikke at efterleve et meddelt forældrepålæg, har un derstreget, at de ikke vil påtage  sig  deres  ansvar  som  forældre  i  forhold  til  barnets  konkrete  problemer.  Det  er  således  regeringens opfattelse, at det skal være en betingelse for at få udbetalt børnefamilieydelsen, at man lever op til sit ansvar som foræ  ldremyndighedsindehaver. Det foreslås derfor, at lov om en børnefamilieydelse ændres, så det bliver en betingelse for at modtage bø r- nefamilieydelsen, at kommunen ikke har truffet en afgørelse om, at et forældrepålæg ikke er efterlevet. Efter forslaget skal kommunen træffe afgørelse om, at pålægget ikke er efterlevet med den virkning, at b e- tingelserne for at få udbetalt børnefamilieydelse ikke er opfyldt. Det forudsætter, at klare informationer viser, at et pålæg ikke er efterlevet, og dette ikke beror på un dskyldelige omstændigheder. Efter forslaget skal afgørelsen træffes for ét kvartal af gangen. Herefter vil kommunen skulle træffe en ny afgørelse for hvert enkelt kvartal, hvor pålægget stadig er gælde nde, men hvor pålægget ikke er efterlevet. Det fremgår  af lov om en børnefamilieydelse, at betingelserne for at få udbetalt børnefamilieydelsen skal være opfyldt den første dag i kvartalet fx den 1. januar. Det betyder, at hvis en kommune fx har truffet afg   ø- relse om et forældrepålæg den 15. d ecember og derefter konstaterer, at pålægget ikke efterleves, så skal der træffes en afgørelse om dette inden den 1. januar, med det resultat, at udbetalingen af børnefamilieydelsen for januar kvartal stoppes. Hvis  kommunen  i  løbet  af  det  næste  kvartal  kan  konstatere,  at  p   ålægget  stadig  ikke  efterleves,  skal  der træffes en ny afgørelse om dette. Det er en forudsætning, at der ikke er undskyldelige omstændigheder ved den manglende efterleve lse. Det kan fx være, hvis en forældremyndighedsindehaver er blevet pålagt at deltage i et forældreprogram, som den pågældende ikke har haft mulighed for at deltage i på grund af sygdom og fx kan fremlægge en lægeerkl æ- ring. Det er kommunen, der vurderer, om der i de konkrete tilfælde foreligger undskyldelige omstændigh e- der. 5. Retssikkerhedsgarantier ved lovforslaget Med lovforslaget lægges der op til en ordning, hvor der kan tages reaktionsmuligheder af en vis alvor i a  n- vendelse over for forældremyndighedsindehavere. Det er derfor efter regeringens opfattelse vigtigt, at rammerne for ordningen tilrettelægges, så der i høj grad tages hensyn til forældremyndighedsindehavernes samt børnenes eller de unges retssikkerhed. Der tages højde for dette på forskellige måder: For at kommunen overhovedet kan komme ind i overvejelser om forældrepålæg, skal barnets eller den un- ges problemer have et vist omfang. Det vil sige, at barnets eller den unges hensigtsmæssige udvikling skal være i fare. Et barns eller en ungs hensigtsmæssige udvikling vil være i fare, såfremt det må antages, at barnet eller den unge  har  sociale  problemer  og  vanskeligheder  af  en  sådan  karakter,  at  barnet  eller  den  unge  som  følge  af individuelle vanskeligheder ikke udvikler sig på lige fod med andre jævnaldrende, bl.a. for så vidt angår pe r- sonlig udfoldelse og opnåelse af gode socia le relationer.   Afgørelser om manglende efterlevelse med den konsekvens, at udbetalingen af børnefamilieydelsen sto  p- pes, er gældende for ét kvartal af gangen. Derefter skal der træffes nye afgørelser. En sådan ordning sikrer, at foranstaltningen ikke udstrækkes længere end højst nødvendigt. For at sikre forældremyndighedsindehavernes retssikkerhed foreslås det i øvrigt, at der sættes faste rammer for forældrepålæggene: Der stilles krav til afgørelsens klarhed og til, at det konkrete forældrepålæg fastsæ t- tes,  så  det  i  indhold  og  tidsmæssig  udstrækning  står  i  rimeligt  forhold  til  de  problemer,  der  skal  løses (proportionalitetsprincippet).

Sagsbehandlingen og afgørelserne vil være underlagt de almindelige forvaltningsretlige regler og princi   p- per. Det vil blandt andet sige, at forældremyndighedsindehaveren har ret til aktindsigt, skal partshøres og har krav på at få en begrundelse for myndighedens afgørelse og klagevejledning. Det vil også sige, at det er den offentlige myndigheds ansvar at oplyse sagen i tilstrækkeligt omfang og at sikre, at de oplysninger, der ligger til grund for afgørelsen, er korrekte (officialmaksimen). Det betyder også, at alle afgørelser efter det foreslåede regelsæt vil kunne indbringes for det sociale nævn efter  reglerne  i  lov  om  retssikkerhed  og  administration  på  det  sociale  område.  Ankestyrelsen  kan  desuden tage en afgørelse truffet af det sociale nævn op til behandling, hvis Ankestyrelsen skønner, at sagen har pri n- cipiel eller generel betydning. Det  forudsættes  endvidere,  at  kommunen    alene  kan  give  forældremyndighedsindehaveren  et  pålæg,  som ligger inden for rammerne af ansvarlig forældremyndighedsudøvelse. Det vil sige, at forældremyndighedsi n- dehavere ikke kan på lægges at gøre noget  i forhold  til deres børn, som de ikke allerede ville kunne gøre i kraft af en ansvarlig udøvelse af forældremyndigheden. Når  en  kommune  udøver  sine  beføjelser  i  overensstemmelse  med  de  i  lovforslaget  fastlagte  betingelser, dvs.  pålægger  forældremyndighedsindehaveren  fx  at  følge  sit  barn  i  skole,  vil  dette ikke  være  i  strid  med Danmarks internationale  forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, hverken i forhold til forældremyndighedsindehaveren eller i forhold til barnet. I  forhold  til  sikring  af  børnenes  og  de  unges  retssikkerhed ,  så  sker  det  ved,  at  kommunen  skal  tale  med børnene, inden der træffes afgørelse i sager om forældrepålæg, jf. lov om social service § 58. Denne ordning, som er generel for sager om særlig støtte til børn og unge efter serviceloven, stiller i sig selv bør nene og de unge bedre end efter de almindelige forvaltningsretlige regler, hvor det som udgangspunkt er forældremy  n- dighedsindehaverne, der udøver partsrettighederne for børn og unge under 18 år. Børn og unge under 18 år har således fx mulighed for at få ak  tindsigt, hvis forældremyndighedsindehaverne giver samtykke til det. 6. Sagsforløb Sagsbehandling Den foreslåede model vedrørende forældrepålæg og stop for udbetalingen af børnefamilieydelse bliver med placeringen i lov om social service omfattet af de gældende sagsbehandlingsregler for kommunerne på det sociale område. Herudover vil de almindelige sagsbehandlingsregler for den offentlige forval tning gælde, når der træffes afgørelse om et forældrepålæg mv., jf. afsnit 5. Udveksling af oplysninger I et sagsforløb vedrørende meddelelse af forældrepålæg og eventuel efterfølgende stop for udbetalingen af børnefamilieydelse vil der være behov for, at kommunen inddrager visse medaktører. Inddragelse sker i alle led af sagsbehandlingen, fra kommunen får kendskab  til en sag, hvor et barn eller en ung må antages at have behov for støtte, til der er truffet afgørelse om manglende efterlevelse af pålægget. Der vil i den forbindelse være  behov  for  i  et  vist  omfang  at  udveksle  oplysninger  mellem  kommunen  og  de  relevante    medaktører. Medaktører kan blandt andet være personalet på en skole eller i en klub, politiet eller private, i det omfang de udfører opgaver for det offentl ige, og dermed er omfattet af de samme regler som offentlige institutioner og offentligt ansatte. Der foreslås ikke i denne forbindelse nye regler om udveksling af oplysninger, da det vurderes, at den nø  d- vendige udveksling af oplysninger er dækket af de allerede gældende regler i lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det socia le område samt forvaltningsloven. I det følgende skitseres, hvilke regler der gælder i forhold til de forskellige led i et sagsforløb. Kommunen –  forstået som den kommunale forvaltning hvor sagen skal behandles  – kan ad flere veje blive opmærksom på, at et    barn eller en ung har problemer i et omfang, så han eller hun har behov for særlig støtte under en eller anden form.

Underretningspligt En  række  person  -  og  faggrupper  fx  lærere,  politiet  og  læger  har  en  særlig  forpligtelse  til  at  underrette kommunen, hvis der er noget galt med et barn eller en ung. Reglerne om visse gruppers særlig forpligtelse til at underrette kommunen er reguleret i § 35 i lov om soc  i- al service. De nærmere kriterier er fastsat i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 1092 af 8. decembe   r 2000 om underretningspligt over for kommunen efter lov om social service. § 35 suppleres af § 36 om den gene- relle underretningspligt over for kommunen, som gælder for alle borgere i Danmark, og som indtræder, hvis man får kendskab til, at et barn eller e n ung udsættes for vanrøgt eller nedværdigende b ehandling. Med forslaget om forældrepålæg  ændres  der hverken på de grupper, der er omfattet af reglerne eller på, hvornår og under hvilke omstændigheder der skal underrettes. Vurderingen  af,  om  et  forældrepå   læg  vil  være  et  brugbart  redskab  til  løsning  af  barnets  eller  den  unges problemer, foretages ikke af de personer, der foretager en underretning. Det er kommunen, der vurderer, om og i hvilket omfang der er behov for støtte, og om støtten skal bestå i et fo   rældrepålæg eller fx en foranstal t- ning efter lov om social service § 40 (forebyggende foranstaltninger og anbringelser). En kommunes overvejelser om forældrepålæg i en helt konkret sag kan fx starte med en underre tning fra en skoleleder om, at et konkret barn har store problemer i skolen, fordi han har meget stort fravær uden lo  v- lig grund. Måske indeholder underretningen også oplysninger om, at skolen ikke kan få et samarbe   jde i gang med  forældremyndighedsindehaverne  om  barnets  problemer,  enten  fordi  de  ikk  e  magter  det,  eller  fordi  de ikke vil påtage sig et medansvar for at løse problemerne. Hvis  underretningen  ikke  indeholder  oplysninger  om  forældremyndighedsindehaverne,  kan  det  være,  at kommunen i forbindelse med, at de indhenter nærmere oplysninger i sage  n, jf. nedenfor, bliver opmærksom på, at forældremyndighedsindehaverne ikke kan eller vil påtage sig deres ansvar. Undersøgelse efter § 38 i lov om social service Når kommunen får en underretning om, at et barn eller en ung har problemer og behov for særli g støtte, følger  det  af  lov  om  social  service  §  38,  at  kommunen  skal  undersøge  barnets  forhold  med  henblik  på  en vurdering af, om der er behov for at iværksætte foranstaltninger i forhold til barnet og/eller familien. Ko m- munen skal som led i undersøgelsen  inddrage de fagfolk, som allerede har viden om barnets eller den unges og familiens forhold. Undersøgelsen skal resultere  i  en  begrundet stillingtagen til, om der er grundlag for at iværksætte fora n- staltninger og i bekræftende fald hvilke. Det kan fx være et forældreprogram efter lov om social service § 40 eller et forældrepålæg efter forslagets § 41 a. Indhentelse af oplysninger Når kommunen skal vurdere, om betingelserne for at meddele et forældrepålæg er opfyldt, skal de indhente relevante oplysninger fra offentlige myndigheder og private i medfør af reglerne i §§ 11 a -c i lov om retssik- kerhed og administration på det sociale område. Hvis forældrene til et barn ikke selv ønsker at medvirke til oplysningen af en sag, kan kommunen med hjemmel i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område § 11 c, stk. 1, nr. 1, indhente alle relevante oplysninger uden sa mtykke. Videregivelse af oplysninger Kommunernes  adgang  til  at  videregive  oplysninger  til  relevante  fagpersoner  er  bl.a.  reguleret  i  forvalt- ningslovens kapitel 8 om tavshedspligt m.v. Efter forvaltningslovens § 28, stk. 2, nr. 4, vil kommunen kunne videregive oplysninger om et meddelt forældrepålæg og indholdet heraf til relevante fagpersoner ved andre offentlige  myndigheder,  såfremt  videregiv elsen  af  oplysningerne  er et  nødvendigt  led i sagens  behandling. Da kommunen skal påse, hvorvidt et meddelt forældrepålæg overholdes og efterleves i praksis, kan det være et nødvendigt led i kommunens sagsbehandling at videregive oplysninger om et meddelt  forældrepålæg til de pågældende fagpersoner.

Kommunernes adgang til at videregive oplysninger om et meddelt forældrepålæg til relevante private pe r- soner  er  reguleret  ved  forvaltningslovens  §  27  sammenholdt  med  straffelovens  §  152.  Det  følger  af  disse regler, at fortrolige oplysninger  kan videregives til bl.a. private, hvis videregivelsen i det konkrete tilfælde må anses for berettiget. I det omfang videregivelsen af oplysningen om forældrepålægget er nødvendig for kommunens mulighed for at påse overholdelse n af pålægget i praksis, må videregivelsen anses for berettiget. Kommunen vil fx kunne henvende sig til skolen for at få yderligere oplysninger om, hvad barnets eller den unges problemer nærmere består i, samt uddybende oplysninger om forældremyndighedsind ehavernes sam- arbejde med skolen om at løse problemerne. Inden der træffes en afgørelse om forældrepålæg efter forslagets § 41 a, følger det af lov om social service § 58, at kommunen skal tale med barnet eller den unge med henblik på at blive bekendt med b arnets eller den unges holdning til en sådan afgørelse. Opfølgning Hvis kommunen har vurderet, at betingelserne for at meddele et forældrepålæg er opfyldt, og har truffet a f- gørelse, skal kommunen holde sig løbende orienteret om, hvorvidt forældremyndigheds indehaverne efterle- ver pålægget. Det indebærer, at visse fagpersoner og den viden, de sidder inde med, inddrages i sagsforløbet. Disse personer har ofte den direkte kontakt til barnet –  og dets forældre   - hvorfor de også er de nærmeste til at kunne bemærke  , hvorvidt et pålæg, der er meddelt af kommunen efterleves. Der påhviler ikke de pågæ l- dende fagpersoner en egentlig tilsynsforpligtelse, men den omstændighed, at kommunerne skal bruge oply  s- ningerne  om  efterlevelsen  af  pålæg  i  forbindelse  med  en  afgørelse  o m  træk  i  børnefamilieydelsen,  gør  det nødvendigt, at kommunerne  – med de beføjelser, der består i henhold til § 11 a -c i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, kan indhente alle oplysninger, der må anses for nødvendige for at b e- handle sagen. Kommunen kan fx løbende kontakte skolen, som er orienterede om pålægget, og bede om oplysninger om, hvorvidt  skolen  er  bekendt  med,  at  forældremyndighedsindehaverne  efterlever  pålægget,  men  skolen  har ikke pligt til aktivt at fø lge med i, om pålæ   gget efterleves. Vil kommunen sende orienteringen på en måde, der medfører, at videregivelsen er omfattet af persondat   a- loven, fx ved at maile eller faxe orienteringen, skal persondataloven iagttages. En oplysning om forældrep  å- læg er en oplysning, som er o  mfattet af persondatalovens § 8, der omhandler behandling af fortrolige oplys- ninger. Videregivelsen fra kommunens socialforvaltning til andre (uanset om det er kommunale tilbud, selv- ejende  institutioner  i  kommunen,  andre  myndigheder  eller  helt  private)  kan  ske,  hvis  videregivelsen  er  et nødvendigt led i sagens behandling, jf. persondat alovens § 8, stk. 3. 7. Forældreprogrammer Den tværministerielle arbejdsgruppe havde som en del af sit kommissorium til opgave at udarbejde ”fo   r- slag til indretning af forældr  eprogrammer på såvel frivilligt som pålagt grundlag.” Forældreprogrammer kan defineres som fastlagte forløb, hvor der fokuseres på forældrenes evne til at u d- fylde forældrerollen. Formålet med et sådan program er at styrke forældrenes evne og vilje til at p åtage sig deres ansvar som forældre og dermed forebygge en uhensigtsmæssig udvikling for bø rnene. Forældreprogrammer  har  til  hensigt  at  medføre  en  holdningsændring  hos  forældrene.  En  holdningsæ n- dring, hvor forældrene i højere grad søger at leve op til dere s forældreansvar og understøtte barnets eller den unges behov og udvikling.  Herudover skal forældreprogrammerne give forældrene en række  konkrete re d- skaber, så de bliver i  stand til, udover  at få en holdningsændring, at skabe en adfærdsændring i forhold ti l ansvaret over for deres barns hensigtsmæssige udvi  kling. Forældreprogrammerne  har  ikke  et  fast  defineret  indhold  men  vil  ofte  have  karakter  af  et  kursusforløb. Udover selve undervisningsdelen i et kursusforløb vil et alsidigt forældreprogram lægge vægt på rådgivning og supervision omkring forældrerollen.

Kommunerne har mulighed for at tilbyde forældreprogrammer inden for de eksisterende rammer i servic  e- loven fx efter § 40 stk. 2, nr. 2 (praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet) eller med hjemmel    i § 40 stk. 2, nr. 3 (familiebehandling eller lignende stø tte). Programmerne er endnu ikke særligt udbredte i Danmark, men der spores dog en klar tendens til en større udbredelse. På  baggrund  af  en  gennemgang  af  erfaringer  fra  Danmark  og  andre  lande  med  t iltag  over  for  forældres manglende opfyldelse af deres ansvar har arbejdsgruppen vurderet, at forældreprogra  mmer er meget egnede til at skabe en holdnings- og adfærdsændring hos forældre. Erfaringerne viser, at forældre i mange tilfælde har haft et ønske o m hjælp og blandt andet derfor har været glade for programmerne. Det er centralt, at programmer tilpasses den enkelte families behov. Erfaringer viser, at programmerne fun- gerer bedst, når de målrettes mod en specifik gruppe af forældre med nogle konkrete problemer – eksempe   l- vis vil et kursus i konflikthåndtering henvende sig til de forældre, der har problemer med at håndtere konfli k- ter i hjemmet, mens et kursus om samfundets sociale normer vil henvende sig til familier, der har manglende kendskab til disse i det danske samfund. Regeringen er enig i, at der bør arbejdes videre med forældreprogrammer som et middel til at sætte foræ l- dre i stand til bedre at forstå og påtage sig deres ansvar som forældre. Som en del af det samlede initiativ for styrkelse af forældreansvaret opfordres kommunerne derfor til i h  ø- jere grad at tilbyde fokuserede forældreprogrammer i forhold til at styrke forældrenes ansvarsfølelse og fo r- ældreevne. Denne opfordring vil blive fulgt op af et metodeudviklingsarbejde om foræ ldreprogrammer med særligt fokus på systematisk evaluering og formidling af erfaringer. Der skal udvikles nye fokuserede foræ l- dreprogrammer, herunder tænkes særligt på at udvikle programmer målrettet mod forældre med særlige b e- hov og forudsætninger herunder forældre me d anden etnisk baggrund end dansk. Det vil således være rel   e- vant  at  skræ  ddersy  visse  programmer  til  specifikke  grupper,  så  der  eksempelvis  er  programmer,  der  især henvender  sig  til  familier  med  anden  etnisk  baggrund  end  dansk.    Programmerne  skal  både  egne   sig  som frivillige tilbud til de forældre, hvis børn er på vej ind i en uhensigtsmæssig udvikling i forhold til kriminal i- tet, manglende fremmø Der er ikke nødvendigvis en direkte sammenh æng mellem forældreprogrammer og forældrepålæg. Foræ l- dreprogrammer kan tilbydes forældrene som en forebyggende foranstaltning efter lov om social service § 40, uden at det får som følge, at der træffes afgørelse om forældrepålæg, hvis forældrene ikke vil m odtage til- buddet eller reelt ikke deltager i  programmet. På den anden side er det også muligt at skride direkte til en afgørelse om forældrepålæg, hvis kommunen vurderer, at det er nø dvendigt, eller det vil være formålsløst i den konkrete sag at sætte et f  orældreprogram i gang på frivillig basis. Hvis problemerne i en familie har en karakter, så et forældrepålæg vurderes at være relevant men ikke ti l- strækkeligt til at løse problemerne, kan kommunen    - samtidig med at der er truffet afgørelse om et forældr   e- på læg   – gøre brug af de muligheder, den i øvrigt har fx iværksættelse af forebyggende foranstaltninger efter lov om social service § 40. 8. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Lovforslaget  skønnes  at  resultere  i  ivær   ksættelse  af  yderligere  forældreprogrammer  for  800  familier  om året,  hvoraf  hovedparten  vurderes  at  ville  blive  iværksat  frivilligt,  og  en  mindre  del  som  følge  af  pålæg. Kommunernes driftsudgifter forbundet med disse forældreprogrammer udgør 20 mio. kr. om    året (i 2006 -pl).    Kommunernes mulighed for at stoppe udbetalingen af børnefamilieydelsen ved manglende efterlevelse af forældrepålæg, forudsættes ikke at give anledning til mi ndreudgifter.    Lovforslaget indebærer beskedne administrative konsekvenser   for kommunerne. De samlede økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige er 20 mio. kr. årligt (i 2006  -pl). Som følge af lovforslagets ikrafttræden den1. juli 2006, udgør udgifterne i 2006 10 mio. kr.(i 2006 -pl). Fra 2007 og frem afsættes 20   mio. kr. årligt (i 2006 -pl). Lovforslaget er finansieret som led i udmøntningen af satspuljen for 2006.

   Lovforslagets økonomiske konsekvenser skal forhandles med de kommunale parter. 9. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet Forslaget har været sendt til Erhvervs - og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi - og Erhvervsministeriets virksomhedspa- nel.  Styrelsen  vurderer,  at  forslaget ikke  indeholder administrative  konsekvenser  for  erhvervslivet,  hvorfor det ikke bør forelægges Økonomi - og Erhvervsministeriets virksomhedspanel. 10. Miljømæssige konsekvenser Forslaget har ikke miljømæssige konsekvenser. 11. Administrative konsekvenser for borgerne Forslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne. 12. Forholdet til EU-retten Lovforslaget har ikke EU-retlige konsekvenser. 13. Hørte myndigheder og organisationer Følgende ministerier og styrelser er blevet hørt over lovforslaget: Beskæftigelsesm  inisteriet, Finansministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Justitsministeriet, Ministe- riet for Familie- og Forbrugeranliggender, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Skattemi- nisteriet, Undervisningsministeriet, Ankestyrelsen, og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Derudover er følgende organisationer mv. blevet hørt: Advokatrådet, Amtsrådsforeningen i Danmark, Børne   - og Kulturchefforeningen, Børner å det, Børnesagens Fællesråd,  Børne -  og  Ungdomspædagogernes  Landsforbund  (BUPL),  Danmarks    Lærerfo  rening,  Danmarks Skolelederforening,  Dansk  Flygtningehjælp,  Dansk  Friskoleforening,  Dansk  Socialrådg   iverforening,  Den Danske   Dommerforening,   Dokumentations-   og   Rådgivningscentret   om   Racediskrimination,   Institut   for Menneskerettigheder,  Forbundet  af  Offentligt  Ansatte  (FOA),  Frederiksberg  Kommune,  Frie  Grundskolers Fællesråd,  Frie  Grundskolers  Lærerforening,  HK/  Kommunal,  Københavns  Kommune,  KL,  Kommunernes Revision,  Pædagogisk  Medhjælper  Forbund  (PMF),  Red  Barnet,  Rådet  for  Etniske  Minorit eter,  Rådet   for Socialt Udsatte, Skole og Samfund, Socialchefforeningen, Socialpædagogernes Landsforbund, SSP  -samrådet og Udviklings- og Formidlingscenter for Socialt Arbejde med Unge. Sammenfattende skema Positive konsekvenser/ mindreudgifter Negative konsekvenser/ merudgifter Økonomiske konsekve  n- ser for stat, kommuner og amtskommuner Ingen En kommunal merudgift til forældreprogrammer på 20 mio. kr. om året fra 2006. Administrative konse- kvenser for stat, kommu- ner og amtskommuner Ingen Beskedne administrative konsekvenser for kommu- nerne. Økonomiske konsekve  n- ser for erhvervslivet Ingen Ingen Administrative konse- kvenser for erhvervslivet Ingen Ingen Miljømæssige konsekve   n- Ingen Ingen

ser Administrative konse- kvenser for borgerne Ingen Ingen Forholdet til EU-retten Lovforslaget har ikke EU-retlige konsekvenser. Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til § 1 Efter forslaget kan en afgørelse om forældrepålæg træffes, når et barns eller en ungs hensigtsmæssige u d- vikling er i fare. De børn og unge,  der her henvises til, vil kommunen allerede have en forpligtelse til at tage sig af efter den gældende § 32 i lov om social service. Efter § 38 i lov om social service er ko  mmunen fx forpligtet  til at undersøge  et barns eller en ungs forhold nærmere, hvis    det må antages, at den pågæ ldende trænger til sæ rlig støtte. Om § 41 a, stk. 1 Formålet med et forældrepålæg, som nævnt i den foreslåede § 41 a, er, at forældremyndighedsindehaverne skal påtage sig det ansvar, der følger af at have forældremyndigheden o ver et barn eller en ung. Derfor fore- slås det, at afgørelsen træffes i forhold til forældremyndighedsindehaveren. Hvis forældrene har fælles fo r- ældremyndighed, træffes a fgørelsen i forhold til begge forældremyndighedsindehavere. Det vil således være op til forældremyndighedsindehaverne sammen at sikre, at pålægget efterl eves.   I de tilfælde, hvor et barn eller en ung har fast ophold hos andre end forældremyndighedsindehav eren, vil der ikke kunne anvendes et forældrepålæg. Et forældrepålæg er møntet på foræ ldremyndighedsindehaveren alene, hvorfor det ikke finder tilsvarende anvendelse på andre personer. Begrundelsen  herfor  er,  at  det  alene  er  forældremyndighedsindehaveren,  der  i  kraft  af  indholdet  i  foræ l- dremyndigheden, kan holdes fast på et defineret ansva r for barnet. Det er en betingelse for at meddele forældrepålæg, at forældremyndighedsindehaveren ikke i tilstrækk elig omfang har levet op til sit ansvar som forælder, og dermed har været medvirke nde til barnets eller den unges uhensigtsmæssige udvikling.   Det kan fx være tilfældet, hvis forældremyndighedsindehaveren ikke har reag e- ret på meddelelser fra skolen om et barns fravær. I  nogle  tilfælde  kan  der  være  problemer  i  forhold  til  flere  børn  eller  unge  i  en  familie.  Hvis  kommunen overvejer at anvende foræ  ldrepålæg for at løse problemerne, skal betingelserne være opfyldt og afgørelserne træffes individuelt i forhold til hvert enkelt barn på baggrund af konkrete vu   rderinger. Om § 41 a, stk. 2 I bestemmelsen foreslås det angivet, hvilke konkrete situationer  der kan begrunde, at kommunen overvejer at  meddele  et forældrepålæg.  De  udvalgte  situationer  er typeeksempler  på  tilfælde,  hvor  børn  og  unge  har brug for hjælp til at komme på ret køl igen. Der er tale om en u dtømmende opregning. Efter forslaget skal der foreligge en af fire nærmere angivne situationer for, at kommunen har grundlag for at træffe afgørelse om forældrepålæg. Barnet eller den unge har ulovligt skolefravær. Det fremgår af Undervisningsministeriets bekend   t- gørelse nr. 882 af 26. juli 2004 om ele vers fravær fra undervisningen i folkeskolen, at   hvis en elev i folkeskolen udebliver fra undervisningen, skal forældrene mundtligt eller skriftligt oplyse skolen om  grunden  hertil.  Hvis  udeblivelsen skyldes  sygdom  af  mere  end  2  ugers  varighed,  kan  skolen forlange lægeattest. Skolen har således ret til at kende årsagen til en elevs fravær og pligt til at u n- dersøge baggrunden for fraværet, hvis forældrene ikke selv oplyser om årsagen. Fravær, der ikke er begrundet i sygdom, skal godkendes af skolen. I modsat fald er der tale om ulovligt fravær.

Der vil foreligge ulovligt skolefravær i lovforslagets forstand, hvis der er tale om ulovligt fravær efter bekendtgørelsens definition. Reglerne om fravær fra undervisningen i friskoler er reguleret af lovbekendtgøre   lse nr. 665 af 27. juni 2005 om friskoler og private grundskoler m.v. Det fremgår af lovens § 6, stk. 2, at skolens l e- der  skal påse,  at  de  undervisningspligtige  elever deltager  i  undervisningen,  og  at  forældrene  kan anmodes om at give  skolen skriftlig  oplysning om  grunden til en  elevs  udeblivelse fra undervis- ningen. Skyldes udeblivelsen sygdom af mere end 2 ugers varighed, kan skolens leder forlange læ- geattest. Hvis en elev ikke opfylder undervisningspligten, indberetter skolens leder det til kommu- nalbestyrelsen i elevens bopælskommune. Lovforslaget omfatter både ulovligt fravær fra undervisningen i folkeskolen og i friskolerne. Ved ”undervisningspligten  ikke  i  øvrigt  opfyldes” i lovforslagets  §  41  a,  stk.  2,  nr.  1,  forstås,  at barnet  eller  den  unge  ikke  modtager  en  undervisning,  der  står  mål  med,  hvad  der  almindeligvis kræves i folkeskolen. I tilfælde, hvor barnet eller den unge hjemmeundervises eller hjemtages til hjemmeundervisning under sådanne omstændigheder som nævnt i § 41 a, stk. 1, skal der således foretages en vurdering af, om undervisningspligten opfyldes. Efter friskolelovens § 35, stk. 1, fører kommunalbestyrelsen  tilsyn  med  den  undervisning,  børnene  eller  de  unge  får  i  hjemmet  m.v. (hjemmeundervisning). Barnet eller den unge har begået kriminali tet af et vist omfang eller en vis grovhed. Her tænkes på de tidlige faser, hvor barnet eller den unge er på vej ud i en kriminel løbebane. Formålet med b   e- stemmelsen er at forebygge, at barnet ender i alvorligere kriminalitet fx bandekriminalitet. Et en- keltstående butikstyveri  vil typisk ikke  være tilstrækkeligt til at begrunde et forældrepålæg, lig e- som et forældrepålæg typisk ikke vil være egnet ved meget alvorlige forbrydelser. Det er ikke et krav, at barnet eller den unge er dømt for kriminalitet. I den  forbindelse bemærkes, at unge under den kriminelle lavalder på 15 år ikke kan ifalde strafferetligt ansvar. Barnet eller den unge har alvorlige adfærds  - eller tilpasningsproblemer. Der kan her fx være tale om problemer, som kommer til udtryk i skolen, om problemer der på andre måder kommer til u  d- tryk i ”det offentlige rum” fx ved truende adfærd i grupperingsmæssige sammenhænge og om pr o- blemer, som kommer til udtryk ved den unges misbrug eller anden selvskadende adfærd. Forældremyndighedsindehaveren nægter at samarbejde med de relevante myndigheder om løsni n- gen af barnets eller den unges problemer. Der kan fx være tale om manglende samarbejde med, s  o- ciale  myndigheder  eller  skolemyndigheder  om  løsning  af  barnets  eller  den  unges  problemer. Manglende samarbejde kan eksempelvis tænkes at bestå i, at forældremyndighedsindehaverne ikke kommer til forældremøder eller ikke møder op, når kommunen har indkaldt dem til et møde, fx i forbindelse med udarbejdelse af en handleplan, jf. § 58 a i lov om social service.  Der kan også v æ- re  tale  om  en  situation,  hvor  forældremyndighedsindehaverne  afviser  at  samarbejde  med  Un  g- dommens Uddannelsesvejledning om planlægningen af den unges uddannelse efter folkeskolens 9. klasse. Det forudsættes, at grundbetingelsen om, at barnets ell  er den unges hensigtsmæssige udvi  k- ling er fare, stadig er opfyldt. Om § 41 a, stk. 3 Efter forslaget er et forældrepålæg et specificeret, fremadrettet krav om en eller flere konkrete handlepli g- ter,  som  forældremyndighedsindehaveren  skal  påtage  sig  med  h   enblik  på,  at  barnets  eller  den  unges  he n- sigtsmæssige udvikling bringes uden for fare. Formålet er at sikre, at forældremyndighedsindehaveren bidr a- ger til løsningen af barnets eller den unges problemer. Et forældrepålæg kan indeholde flere forskellige pli gter og opgaver, hvis kommunen i det konkrete tilfælde vurderer, at det er nødvendigt. I pålægget skal kommunen angive, hvad den eller de konkrete handlepligter skal bestå i.

Bestemmelsen indeholder en liste over mulige pålæg. Listen er ikke udtømmende, da det ikke er muligt på forhånd at forudse, hvilke konkrete pålæg der kan være egnede til at løse konkrete problemer. Kommunen har således mulighed for at fastlægge de konkrete pålæg inden for visse rammer, som afgræ n- ses af, At pålæggene skal være egned e til at bidrage til en løsning af problemerne i den konkrete sag. Det vil sige, at der skal være en direkte eller indirekte sammenhæng mellem pålæggets indhold og den adfærd eller ændring i adfærd, som man ønsker hos barnet eller den unge. At efterlevelsen af pålægget skal være realistisk for forældrene. Det betyder, at der vil fastlægge l- sen af pålægget fx skal tages højde for barnets eller den unges alder i forhold til, om forældrene har reel mulighed for at efterleve pålægget. At pålæggets indhold skal s   tå i rimeligt forhold til formålet med pålægget og de problemer, der s ø- ges løst. At forældrene kun kan pålægges at foretage handlinger e.l., som ligger inden for rammerne af a n- svarlig forældremyndighedsudøvelse. Det vil sige, at forældrene fx naturligvis ikke kan pålægges at låse deres børn inde. At  forældrepålæggene  skal  være  sagligt  velbegrundede  og  i  øvrigt ligge  inden  for  formålet  i lov om social service. Et eksempel på et egnet pålæg, som står i rimelig forhold til formålet, kan være et pålæg om at f ølge barnet eller den unge i skole hver dag, hvis det pågældende barn eller den unge har ulovligt fravær. Forældremy n- dighedsindehavere kan dog ikke blive pålagt selv at følge deres børn i skole, hvis det kommer i konflikt med deres  arbejdstider,  men  pålægg   et  vil  så  kunne  være,  at  foræ ldremyndighedsindehaverne  skal  sørge  for,  at barnet bliver fulgt i skole af andre. Det skal i afgørelsen om forældrepålæg angives: Hvad pålægget nøjagtigt går ud på. Hvilken periode pålægget gælder for, og under hvilke omstændi gheder det er muligt at forlænge p  å- lægget. Hvilke parter der - efter kommunens vurdering i den konkrete sag – vil få meddelelse om pålæ gget. Hvad konsekvensen er af, at pålægget ikke efterleves, nemlig at udbetalingen af børnefamilieydelsen stoppes. Det skal således være helt klart for forældremyndighedsindehaverne, hvad det er for handlepligter, de får pålagt, så det også står tydeligt for dem, hvordan de kan efterleve det, og dermed også, hvornår et pålæg a n- ses for ikke at være blevet efterlevet med de ko  nsekvenser, der følger af en manglende efterlevelse. Om § 41 a, stk. 4 Det foreslås, at en afgørelse om forældrepålæg skal træffes for en nærmere angivet periode af højst 12 m å- neders varighed med mulighed for forlængelse med højst 6 måneder ad gangen. Der fastsættes ikke en grænse for, hvor mange gange et pålæg kan forlænges, eller hvor længe en foræ l- dremyndighedsindehaver i alt kan være underlagt forældrepålæg. Der sættes dog en naturlig grænse for den tidsmæssige udstrækning ved, at betingelserne til st adighed skal være opfyldt, herunder den betingelse, at forældrepålægget skal være egnet til at løse pr oblemerne. Både for den enkelte afgørelse og for afgørelsen inklusiv forlængelser gælder det, at den tidsmæssige u d- strækning skal stå i rimeligt forhold t   il formå let med pålægget og de problemer, der søges løst. Som eksempel kan nævnes et pålæg om at deltage i et forældreprogram bestående af to weekend -ophold. Et sådant pålæg vil typisk kun skulle vare den periode, som de to weekend -ophold varer. Hvis foræ  ldremyn-

dighedsindehaveren ikke  møder  op  til  weekend -opholdene,  vil pålægget  kunne  forlænges,  ligesom  udbet a- lingen af børnef amilieydelsen vil kunne stoppes. Om § 41 a, stk. 5 Der henvises til bemærkningerne nævnt ovenfor under stk. 3. Om § 41 a, stk. 6 Bestemmelsen regulerer reaktionsmulighederne over for en forældremyndighedsindehaver, som ikke efte  r- lever et forældrepålæg. Efter forslaget er det kommunens opgave at følge op på og vurdere, om et meddelt forældrepålæg er efterlevet. Det betyder fx, at komm unen skal undersøge, om en forældremyndighedsind   e- haver, som har fået pålæg om at sikre, at barnet opholder sig hjemme på visse tidspunkter, har taget skridt til at sikre dette. Kommunen  kan  i  den forbindelse tage kontakt  til politiet for at få  bekræftet,  a   t politiet ikke længere møder barnet eller den unge på gaden sent på na tten. Udgangspunktet er, at et forældrepålæg skal efterleves fuldt ud i hele den periode, pålægget er i kraft. Hvis forældremyndighedsindehaveren pludselig viser vilje til at efterleve   pålægget omkring det tid   spunkt, hvor betingelserne for at være berettiget til børnefamilieydelsen skal være opfyldt, jf. ovenfor under pkt. 4.2, skal  kommunen  vurdere,  om  den  opståede  vilje  er  reel,  eller  om  der  er  tale  om  forsøg  på  o   mgåelse.  Hvis kommunen træffer afgørelse om, at pålægget ikke er efterlevet, med henvisning til forældrenes forsøg på at omgå reglerne, kræver dette dog klare oplysninger, der støtter denne antagelse. Kommunen skal til brug for vurderingen af, om pålægget er efterlevet, inddrag   e samtlige omstændigheder i sagen  og  foretage  en  konkret  helhedsbedømmelse  på  baggrund  heraf. Kommunen  vil  i  disse  tilfælde  være tildelt en vis skøn smulighed. Hvis et pålæg ikke er efterlevet, og dette ikke skyldes undskyldelige forhold hos forældremyndigh edsinde- haveren, skal kommunen træffe afgørelse om dette. Følgen af dette vil blive, at betingelserne for udbetaling af børnefamilieydelsen ikke længere er opfyldt, og at udbetalingen sto   ppes, jf. lovforslagets § 2. Afgørelsen om manglende efterlevelse af e t pålæg træffes med virkning for det førs tkommende kvartal og for ét kvartal af gangen. Hvis forældremyndighedsindehaverne efter et kvartal med stop for udbetalingen af børnefamilieydelsen  stadig  ikke  efterlever  pålægget,  og  kommunen  vurderer,  at  betingels erne  for  at  opret- holde  pålægget  stadig  er  gældende,  skal  kommunen  træffe  en  ny  afgørelse  med  efterfølgende  stop  for udbeta lingen af børnefamilieyde lsen for det næste kvartal også. Kommunen skal i denne forbindelse være opmærksom på de tidsterminer, der gæl der i forhold til udbeta- lingen af børnefamilieydelsen. I den vurdering, der skal ligge til grund for afgørelsen, skal dels indgå, om forældremyndighedsindehave r- ne objektivt set har efterlevet pålægget, dels, hvis det ikke er tilfældet, om der foreligger un dskyldelige om- stændigheder  for  den  manglende  efterlevelse. Kommunen  skal  således  tage  hensyn  til,  om  den  manglende efterlevelse skyldes forhold, der er uden for forældremyndighedsindehaverens kontrol, fx dokumenteret sy  g- dom. Der ligger ikke i forbindelse med afgørelsen om manglende efterlevelse af pålæg en vurdering hos ko m- munen om det hensigtsmæssige i at stoppe for udbetalingen af børnefamilieydelsen i den konkrete sag. Der er alene tale om en konstatering af, at et forældrepålæg ikke er efterlevet. Om § 41 a, stk. 7 Bestemmelsen tager sigte på at regulere, hvornår et pålæg bortfalder. Der er tale om en udtømmende o p- regning.

Pålægget  bortfalder  ved  kommunalbestyrelsens  beslutning,  hvis  det forhold,  der  har  begrundet  p   å lægget, ikke længere er til stede,   fx hvis barnet eller den unge, som tidligere har haft et omfattende ulovligt skolefra- vær, nu møder i skole hver dag. Et forældrepålæg, der er meddelt på grund af ulovligt skolefravær, eller fordi undervisningspligten ikke i øvrigt opfyldes, bortfalder ikk e som følge af, at forældrene hjemtager barnet eller den unge til hjemmeunde   r- visning.  Kun  hvis  det  vurderes,  at  undervisningspligten  rent  faktisk  opfyldes,  er  der  grundlag  for at  træffe afgørelse om bortfald. Et pålæg bortfalder endvidere ved kommunalbesty   relsens beslutning, hvis det ikke længere er egnet til at løse de foreliggende problemer. Det kan fx være i en situation, hvor et pålæg om at sikre barnets eller den unges deltagelse i bestemte fritidsaktiviteter i kommunen, ikke længere er meningsfyldt, f  ordi forældremy  n- dighedsindehaveren og barnet er flyttet til en anden landsdel, eller hvor forældremyndighedsindehaveren har efterlevet pålægget, men det har vist sig, at det ikke har påvirket barnets eller den unges problemer i en pos i- tiv retning. Kommunerne skal i øvrigt være opmærksomme på, at bortfald af et konkret pålæg kan kombineres med et nyt pålæg med nye handlepligter. Kommunen kan træffe afgørelsen om bortfald af pålægget af egen drift, og skal gøre det, hvis den bliver opmærksom på, at grundlage   t har ændret sig. Kommunen kan også tage sagen op på baggrund af en henve n- delse fra forældrene. Til § 2 Ved siden af de betingelser, der i dag gælder for udbetaling af børnefamilieydelse indeholder forslaget til § 2,  stk.  1,  nr.  5,  i  børnefamilieydelsesl oven,  den  yderligere  betingelse,  at  forældrene  skal  overholde  et  af kommunen meddelt forældrepålæg. Til § 3 Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2006. Det er ikke en betingelse for at meddele pålæg, at forholdene, der kan begrunde et sådant p å læg  , fx ulovligt skolefravær eller adfærds - og tilpasningsproblemer hos barnet eller den unge, er opstået  efter ikrafttrædelse  s- tidspunktet. Problemerne i forhold til barnet eller den unge kan således godt tænkes opstået før lovens ikraf t- træden, ligesom kommun  en godt kan have iværksat en nærmere undersøgelse af barnets eller den unges fo r- hold efter § 38 i lov om social service i perioden før ikrafttrædelsesdatoen. En  afgørelse  om  et  forældrepålæg  og  gennemførelsen  af  de  enkelte sagsskridt herunder  partshøring, kan først  træffes  efter  lovens  ikrafttræden,  men  kan  altså  godt  vedrøre  problemer,  som  er  opstået  før  lovens ikrafttræden, og som fortsat består, når der træffes afgørelse om at give et pålæg.

Bilag 1 Lovforslaget sammenholdt med gældende l  ov Gældende formulering Lovforslaget § 1 I lov om social service, jf. lovbekendtgø- relse nr. XXX af XX, foretages følgende æn  dringer: 1.Efter § 41 indsættes : »§ 41 a. Kommunalbestyrelsen kan træ  f- fe afgørelse om at meddele forældremy   n- dighedsindehaveren et forældrepålæg, jf. stk. 3, hvis et barns eller en ungs hensigts- mæssige udvikling er i fare, og det vurd  e- res at bero på, at forældremyndighedsind   e- haveren ikke lever op til sit forældrea  nsvar. Stk. 2. Meddelelse af et forældrepålæg forudsætter, at de  r foreligger oplysninger om, 1) at barnet eller den unge har ulovligt skolefravær, eller undervisningspligten ikke i øvrigt opfyldes, 2) at barnet eller den unge har begået kriminalitet af et vist omfang eller en vis grovhed, 3) at barnet eller den unge har alvorlige adfærds  - eller tilpasningsproblemer, eller 4) at forældremyndighedsindehaveren nægter at samarbejde med de relevante myndigheder om løsningen af barnets eller den unges problemer. Stk. 3. Et forældrepålæg angiver en eller flere konkrete handlepligter for forældr  e- myndighedsindehaveren, som skal være egnede til at bidrage til en løsning af ba r- nets eller den unges problemer, og som står i rimeligt forhold til formålet. Det kan he r- under fastsættes, at    forældremyndighed  s- indehaveren skal 1) sikre barnets fremmøde i skolen ved personligt at følge barnet i skole, 2) deltage i forældremøder og konsultat   i- oner vedrørende barnets eller den u n- ges skolegang, 3) sikre barnets eller den unges deltagelse i konkrete fritidsaktiviteter ved at fø l-

ge barnet til det pågældende sted, 4) sikre, at barnet eller den unge er hjemme på et nærmere fastsat tid   s- punkt, 5) deltage i et af kommunen tilbudt for- ældreprogram eller 6)  deltage i møder med relevante myndi g- heder om løsningen af barnets eller den unges problemer. Stk. 4. Afgørelsen om forældrepålæg træffes for en afgrænset periode af højst 12 måneders varighed. Forældrepålægget kan forlænges med højst 6 måneder ad gangen.   Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal oplyse forældremyndighedsindehaveren om, at overholdelse af pålæ   gget er en betingelse for at modtage børnefamilieydelse, jf. lov om en børnefamilieydelse. Stk. 6. Hvis kommunen vurderer, at den, der er meddelt et foræ  ldrepålæg efter stk. 1, ikke efterlever pålægget, og at den manglende efterlevelse ikke beror på un d- skyldelige omstændigheder, skal komm  u- nalbestyrelsen træffe afgørelse om dette. Afgørelsen er gældende for ét kvartal. Stk. 7. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om bortfald af pålægget, hvis kommunalbestyrelsen vurderer,   1) at forholdet, der lå bag p ålægget, ikke længere eksisterer, eller 2) at forældrepålægget ikke længere er egnet til at løse barnets eller den unges problemer.« § 2 I lov om en børnefamilieydelse, jf. lo v- bekendtgørelse nr. 846 af 4. september 2000, som ændret ved lov nr. 10  29 af 22. november 2000, lov nr. 1162 af 19. de- cember 2003, § 2 i lov nr. 1166 af 19. de- cember 2003, § 11 i lov nr. 428 af 6. juni 2005 og § 50 i lov nr. 431 af 6. juni 2005, foretages følgende ændringer: § 2. Retten til børnefamilieydelsen er b e- tinget af, 1) at den person, der har forældremyndi  g- heden over barnet eller har taget barnet i pleje med henblik på adoption, er fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, 2) at barnet opholder sig her i landet, jf. dog stk. 2, 1. § 2 , stk. 1, affattes således: »§ 2. Retten til børnefamilieydelsen er betinget af, 1) at den person, der har forældremy  n- digheden over barnet eller har taget barnet i pleje med henblik på adoption, er fuldt skattepligtig efter kildeskatte-

3) at barnet ikke har indgået æ   gteskab, og 4) at barnet ikke er anbragt uden for hjem- met efter lov om social service, ikke sam- men med en indehaver af forældremyndi  g- heden er optaget i en døgnforanstaltning efter lov om social service eller i øvrigt forsørges af offentlige midler. lovens § 1, 2) at barnet opholder sig her i landet, jf. dog stk. 2, 3) at barnet ikke har indgået ægt   eskab, 4) at barnet ikke er anbragt uden for hjemmet efter lov om social service, ikke sammen med en indehaver af for- ældremyndigheden er optaget i en døgnforanstaltning efte r lov om social service eller i øvrigt forsørges af o  f- fentlige midler, og 5) at kommunalbestyrelsen ikke har truffet afgørelse om manglende efte r- levelse af et forældrepålæg efter lov om social service § 41 a, stk. 6.«