Velkommen til Socialudvalget SOU
- En guide til udvalgets arbejde, herunder en beskrivelse af udvalgets arbejde i sidste folketingsår og
de nye EU-procedurer
Socialudvalget holder normalt møde om torsdagen kl. 10.15 i værelse 2-141 (2. sal på
Christiansborg).
Udvalget bistås af:
Udvalgssekretær Jakob Heltoft tlf. 33 37 55 96 (email [email protected]) og
Udvalgsassistent Lone Klinke Nielsen tlf. 33 37 55 42.(email [email protected])
Sekretariatet har kontor på 1. sal i L-bygningen (adgang via Proviantgården).
Socialudvalget er et af Folketingets stående udvalg og har 17 medlemmer og 11 stedfortrædere.
Udvalget nedsættes ved begyndelsen af hver folketingssamling, jf. Folketingets forretningsorden §
7, stk. 1.
Sekretariatet rådgiver formanden og udvalgets medlemmer ved tilrettelæggelsen og gennemførelsen
af udvalgsarbejdet, herunder udarbejdelse af betænkninger og beretning er. Sekretariatet forbereder
sammen med formanden møder, konferencer/høringer, besøg, rejser mv. og bistår evt. formanden
med taleudkast. Udvalgets medlemmer kan få bistand til afklaring eller udarbejdelse af f.eks.
udvalgsspørgsmål, samrådsspørgsmål, bidrag til betænkninger og beretninger, ændr
ingsforslag eller
til udarbejdelse af lov- eller beslutningsforslag.
Sagsområder
I et bilag til Folketingets forretningsorden er det fastlagt, at Socialudvalget behandler sager inden
for sagsområderne: Social pension, social service, individuel boligstø tte
og børnetilskud.
Udvalgets aktivitet i folketingsåret 2003 -2004
I folketingsåret 2003 -04 holdt udvalget 33 møder. De fleste møder holdes i uger, hvor der er møder
i salen. I de mødefri perioder og i ferieperioder kan der holdes møder, hvis udvalget be slutter dette.
De fleste møder er lukkede, men udvalget har mulighed for at holde åbne møder. I sidste
folketingsår h oldt udvalget 18 samråd, og heraf var 15 åbne s amråd om bl.a. lægekonsulenter,
indsatsen over for børn og unge, anbringelse af børn, prisen for børnepasning og vold mod kvinder .
Bl.a. for at få inspiration fra andre landes reguleringsinitiativer foretager udvalget studieture til
udlandet, normalt én årlig rejse. Udvalget foretog i 2003-04 studieture til hhv. Norge og Island
Udvalget holdt endvidere en høring om selvmord og en høring om sociale opgaver i forbindelse
med strukturreformen.
Udvalgets aktivitet i 2004-05 (1. og 2. samling)
I folketingsåret 2004 -05, 1. samling holdt udvalget 11 møder. I 1. samling holdt udvalget 6 samråd,
og heraf var 4 åbne samråd om årsrapporten fra Rådet for Socialt Udsatte, Hedensted Kommune,
Ældrepakken og Kommunalreformen .
I 1.samling har udvalget været på studietur til Næstved sammen med Kommunernes Landsforenings
sociale udvalg. Det overordnede emne for besøget var sårbare børn og unge og sammenhængen