Til Folketinget – Skatteudvalget til udvalget orientering fremsendes hermed følgende lovforslag samt resumé. Forslag til Lov om ændring af opkrævningsloven, selskabsskatteloven og forske l- lige andre love (Opkrævning via Èn Skatteko    nto). Forslaget er sendt i høring med frist d. 3. marts 2006. Med venlig hilsen Joan Simkus

- 2 - Lovforslaget om Èn Skattekonto   - Resumé Intro: Lovforslaget lægger op til, at alle ind  - og udbetalinger af skatter og afgifter fra og til virksomhederne fremover sker efter et saldolignende princip, der inde- bærer automatisk modregning. Gennemførelsen af skattekontoen forventes at le   t- te administrationen af betalinger både for virksomhederne og told - og skattefor- valtningen. Virksomhederne vil som led i skattekontoen fremover alene skulle fo- retage indbetaling til ét kontonummer. Som led i skattekontoen sker der en har- monisering af morarentesatserne på Skatteministeriet o mråde. Efter  gældende  regler  og  praksis  behandles  virksomhedernes  indbetalinger  af    A-skatter,  sel- skabsskatter,  moms, told, afgifter mv. - samt udbetalinger af f.eks. negativ moms eller andre beløb  -  individuelt, hvilket betyder, - at beløbene in dbetales til forskellige konti, - at beløbene håndteres  i  forskellige  systemer  i  told -  og  skatteforvaltningen,  -  og  at  der  også  (i  et  vist  o m- fang) anvendes forskellige morarentesatser ved for sen betaling. Hensigten med Én Skattekonto (”skattekontoen”) er generelt, at sikre, at opkrævning og bet a- ling kan ske mere smidigt ved, at alle betalinger mellem told- og skatteforvaltningen og virk- somhederne samles og fremover sker via én og samme konto. Det forventes, at etableringen af skattekontoen vil lette betalingen/opkrævningen for både vir   k- somhederne og told- og skatteforvaltningen. Herudover får v irksomhederne mulighed for hur- tigt og enkelt via online-adgang til ”skattekontoen” at konstatere, om de skylder   - eller har be- løb til gode  - fra told- og skatteforvaltningen. Fysiske personers ind- og udbetalinger til/fra told- og skatteforvaltningen vil ikke følge skatt e- kontokonceptet. Dog vil det system der opbygges til at drive skattekontoen også skulle bruges til at opkræve motorafgifter fra private personer, uden at der herved etableres en egentlig ”ska   t- tekonto”  – et saldoprincip   – for private. Med skattekontoen indføres et ”saldoprincip”, som er sammenligneligt med det, man kender fra en bankkonto. Indbetalinger og udbetalinger vil automatisk blive modregnet, og det udvisende (den saldo) som kontoen har, kan således  - i lighed med en bankkonto - være   negativt (debetsaldo) eller positivt (kreditsaldo). Enhver indbetaling til told- og skatteforvaltningen vil i overensstemmelse med saldosystemet indgå på skatt  ekontoen og  blive anvendt til dækning af en eventuel debetsaldo. En indbetaling vil altid blive afskrevet på det/de krav, der har den ældste fo   rfaldsdato.

- 3 - Beregning og tilskrivning af morarenter er - i kraft af saldoprincippet - ikke længere knyttet til den enkelte fordring i form af indeholdt A-skat, moms, told, punktafgifter mv., men til den til en eventuel negativ (debet)saldo. For at undgå at skulle beregne rente med flere rentesatser foretages der en harmonisering af rentesatserne i skatte- og afgiftslovgivningen, således at morarente fremover beregnes med den rent esats der er fastsat i opkrævnin  gslovens § 7. Renten vil fremover blive tilskrevet dagligt. Det vil si- ge, at for sen betaling ikke som i dag vil udløse én til to måneders morarente, men blot morarente for de dage, hvormed betalingsfristen er overskredet. Med gennemførelsen af skattekonto en bliver det muligt for virksomhederne at have en debetsaldo på op til 5.000 kr., før der u  dsendes en rykker for hele saldobeløbet. Denne bestemmelse vil betyde, at der fremover vil blive udsendt lang færre rykkere til vir  k- somhederne. Har virksomheden en positiv (kredit)saldo er udgangspunktet, at hele kreditsaldoen ud- betales til virksomheden. Virksomheden kan imidlertid også have et ønske om at have et beløb  - en kreditsaldo - af en vis størrelse, f.eks. 50.000 kr., stående til imødegåelse af kommende skatte - og afgiftskrav, som virksomheden skal betale. Tilkendegiver virk- somheden et ønske herom, vil alene en kreditsaldo, der overstiger de ønskede 50.000 kr. blive udbetalt til virksomheden. En kreditsaldo (dog kun op til 5.000 kr.) forrentes med en rentesats på 0,1 pct. pr. måned, svarende til en årlig rente på 1,2 pct. Renten er fastsat ud fra den betragtning, at det ikke skal kunne betale sig at bruge skattekontoen som  alternativ til andre former for investering. Der ændres ikke i de eksisterende regler   om angivelse, frister for angivelse mv. Med indføre lsen af saldoprincippet vil der imidlertid (generelt) ikke længere være behov for - eller krav om - at virksomhederne angiver, hvad en given indbetaling skal dække, f.eks. moms, punktafgifter eller lignende, idet en indbetaling altid vil blive anvendt til dækning af den eksisterende debe  tsaldo, således at de ældste fordringer afskrives først. Gennemførelsen af skattekontoen medfører en forenklet håndtering af ind   - og udbeta- linger til/fra told- og skatteforvaltningen, og vil lette administrationen af opkrævning og betaling for både virksomhede rne og told- og skatteforvaltningen. Skattekontoen er et led i regeringens handlingsplan ”En enklere hverdag for borgere og virksomheder” fra november 2004 samt et væsen   tligt element i told- og skatteforvalt- ningens samlede modernisering af it-systemerne.

- 4 - Skatteministeriet J. nr. 2004-711 - 0025 Den 10. februar 2006 Forslag til Lov om ændring af opkrævningsloven, selskabsskatteloven og forskellige a ndre love (Op- krævning via Èn Skattekonto) § 1 I opkrævningsloven, jf. l  ovbekendtgørelse nr. 289 af 28. april 2003, som senest ændret ved § 7 i lov nr. 1414 af 21. december 2005, foretages følgende ændringer: 1. § 2, stk. 6, ophæves. 2. § 7, stk. 1, affattes således: ”§ 7.   Betales et beløb ikke rettidigt, eller er der ydet henstand med betalingen, skal der betales en månedlig rente som fastsat efter stk. 2 med tillæg af 0,7 procentpoint regnet fra den seneste rettidige angivelses- og betalingsdag for beløbet og frem til beløbet betales. Renten beregnes dagligt. Renten kan ikke fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. For beløb, der opkræves efter reg- lerne i kapitel 5, finder bestemmelsen om saldoforrentning i § 16c, stk. 1, anvendelse.” 3. § 8, stk. 1, nr. 3, affattes således: ”3) renter efter § 7,” 4. I § 8, stk. 1, indsættes som nr. 4): ”4) renter efter § 16c, stk. 1 og 2.”

- 5 - 5. § 12, stk. 1, affattes således: ”Hvis en virksomheds tilsvar af skatter og afgifter mv., der opkræves efter reglerne i denne lov, for en afregningsperiode er negativt, udbetales beløbet til virksomheden. Det samme gælder, når virksom- heden ved en fejl har indbetalt for meget, eller når en godtgørelse eller lignende, som skal modregnes i virksomhedens tilsvar, overstiger tilsvaret.” 6. I § 12 indsættes som stk. 5: ”Stk. 5. Negative tilsvar efter stk. 1, der indgår ved en samlet kontoopgørelse af virksomhedens til- svar af   skatter og afgifter mv. efter reglerne i denne lovs kapitel 5, kan alene udbetales, såfremt det negative tilsvar modsvares af en kreditsaldo opgjort efter § 16a, stk. 2, 2. pkt.” 7. I § 13 indsættes som stk. 2: ”Stk. 2. Overdragelser efter stk. 1 kan ikke overstige det udbetalingsbeløb, der kan opgøres efter § 12, stk. 5.” 8. Efter § 15 indsættes som nyt kapitel 5: ”Kapitel 5 Én skattekonto § 16. Ind- og udbetalinger vedrørende: a)    Skatter og afgifter omfattet af denne lovs § 1, stk. 1 og 2,   b)    selskabsskatteloven, c)    fondsbeskatningsloven, d)    kulbrinteskatteloven, e)    toldloven f) ligningslovens § 17 E g)    pensionsafkastbeskatningsloven, h)    pensionsbeskatningsloven,

- 6 - i) lov om fremskyndet tilbagebetaling af visse afgifter j) stempelafgiftsloven k)    tinglysningsafgiftsloven, l) kasinoafgiftsloven m)  lotterigevinstafgiftsloven, n)    totalisatorafgiftsloven, o)    brændstofforbrugsaf  giftsloven, p)    vejbenyttelsesafgiftsloven, q)    vægtafgiftsloven, r) lov om registrering af motorkøretøjer, s) bekendtgørelse nr. 1061 af 4. december 2000 om gebyrer på blyakkumulatorer (under miljøbeskyttelsesloven), t) bekendtgørelse nr. 111 af 5. februar 2001 om gebyr  og tilskud til nyttiggørelse af dæk (under miljøbeskyttelsesloven), u)    bøder, gebyrer og renter fra  og  til  virksomheder,  selskaber,  fonde  og  foreninger,  offentlige  myndigheder,  institutioner mv., indgår ved én samlet saldoopgørelse (skattekontoen) efter regl erne i dette kapitel. Stk.  2.  Ind-  og  udbetalinger  vedr.  brændstofforbrugsafgiftsloven,  vejbenyttelsesafgiftsloven, vægtafgiftsloven og lov om registrering af motorkøretøjer fra og til fysiske personer opkræves med de begrænsninger, der følger af de nævn te love efter reglerne i dette kapitel. Stk. 3. Skatteministeren kan efter forhandling med den pågældende ressortminister bestemme, at  andre  ind-  og  udbetalinger  mellem  offentlige  myndigheder  og  virksomheder  mv.,  der  er nævnt under stk. 1, skal være omfatt et af stk. 1. § 16a. Ind- og udbetalinger af skatter og afgifter mv. omfattet af § 16, stk. 1 og 2, kan modreg- nes uden at der afgives erklæring herom. Stk. 2. Overstiger den samlede sum af de registrerede forfaldne krav på virksomhedens konto den samlede sum af registrerede og forfaldne tilgodehavender til virksomheden, udgør forske l- len virksomhedens samlede krav (debetsaldoen) til indbetaling. Er den samlede sum af registre- rede og forfaldne krav på indbetalinger fra virksomheden derimod mindre end de re gistrerede og forfaldne krav på udbetalinger til virksomheden, udgør forskellen (kreditsaldoen) virkso  m- hedens samlede tilgodehavende.

- 7 - Stk. 3. Krav på ind - og udbetalinger omfattet af dette kapitel registreres på skattekontoen fra det tidspunkt, hvor der er sket angivelse heraf, eller hvor de med sikkerhed kan opgøres. Stk. 4. Krav på indbetalinger fra virksomhederne omfattet af dette kapitel påvirker (debiteres) saldoopgørelsen efter stk. 2, fra  den seneste rettidige betalingsdag for beløbet.   Stk. 5. Indbetalinger fra virksomheden til opfyldelse af krav efter stk. 4, påvirker (krediteres) saldo- opgørelsen efter stk. 2, fra den dag, hvor virksomheden har indbetalt beløbet uanset betalingsmeto- den.     Stk. 6. Tilgodehavender til virksomhederne omfattet af dette kapitel påvirker (krediteres) saldoopgø- relsen efter stk. 2, fra det tidspunkt, hvor beløbet kan opgøres efter § 12.   Stk. 7. Udbetalinger til virksomheden til opfyldelse af krav efter stk. 6, påvirker (debiteres) saldoop- gørelsen efter stk. 2, på det tidspunkt, hvor der sker udbetaling til virksomheden. Stk.8. Hvor virksomhedens indbetaling helt eller delvis anvendes til betaling af en debetsaldo, der er sammensat af flere krav, medgår indbetalingen altid til dækning af det ældste forfaldne krav først (FIF O-princippet).   Stk.9.  Ubetalte  krav,  der  er  oversendt  til  inddrivelse  hos  inddrivelsesmyndigheden,  behandles efter reglerne i inddrivelseslovgivningen. § 16b. Beløb indbetales  til skattekontoen uden angivelse af, hvad betalingen skal dække, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Foretages der frivillig indbetaling af acontoskat efter selskabsskattelovens § 29B, stk. 6, eller  frivillig  indbetaling  af  acontoskat  efter  pensionsafkastbeskatningsloven,  skal  det  dog fremgå af indbetalingen, at der er tale om en frivillig ind betaling af acontoskat. Stk. 3. Foretages der indbetaling af beløb efter stk. 2, anvendes beløbet alene til dækning af fr i- villig acontoskat, hvis der ikke på indbetalingstidspunktet består en debetsaldo. § 16c. En debetsaldo forrentes med den rente, der er fastsat i § 7, stk. 1. Renten beregnes dag- ligt og tilskrives månedligt. Renten er ikke fradragsberettiget. Stk. 2. En kreditsaldo forrentes med den rentesats, der er fastsat i § 7, stk. 2,  regnet fra den dag kreditsaldoen  er  fremkommet.  Renten  beregnes  dagligt  og  tilskrives  månedligt.  En  kreditsaldo, der overstiger 5.000 kr. forrentes ikke. Renten er ikke skattepligtig. Stk.3. Overstiger en debetsaldo for en virksomhed 5.000 kr., skal hele beløbet indbetales straks, og  told- og skatteforvaltningen udsender et rykkerbrev herom til virksomheden. Der udsendes ikke rykkerbreve om en debetsaldo på 5.000 kr. eller derunder. Rykkerbrev udsendes til ophø  r- te virksomheder, også hvor debetsaldoen er mindre end 5.000 kr. Betales beløbet ikke indenfor den frist, der er fastsat i rykkerbrevet, overgives beløbet til inddrivelse. Et beløb, der overgives

- 8 - til inddrivelse vil fremgå af skattekontoen. Der pålægges et gebyr efter § 6 ved udsendelse af rykkerbrev. Stk. 4 En kreditsaldo udbetales til virksomhedens nemkonto, medmindre virksomheden har ø n- sket en anden beløbsgrænse for udbetaling af en kreditsaldo. Der udbetales alene beløb på 100 kr. og derover. Udbetaling af en kreditsaldo kan ikke ske, i det omfang virksomheden mangler at indsende angivelser for afsluttede perioder, eller indsende selvangivelse, jf. § 12, stk. 4. Stk.  5.  Udbetaling  af  en  kreditsaldo  afventer  forfaldne  skatte-  og  afgiftskrav,  hvis  kravet  har sidste rettidige betalingsfrist inden for fem hverdage fra kreditsaldoens opståen. Opstår kredi  t- saldoen  som  følge  af,  at virksomhedens  tilsvar  for  en afregningsperiode  er negativt  udbetales kreditsaldoen dog senest efter fristen i § 12, stk. 2. § 16d. Sikkerhed stillet efter § 11 kan anvendes til dækning af en debetsaldo efter § 16c, stk. 3, uanset hvilke krav, der indgår i debetsaldoen. Stk. 2. Sikkerhed stillet efter andre love end denne lov kan alene anvendes til dækning af en d  e- betsaldo efter § 16c, stk. 3, vedrørende det eller de krav, som den stillede sikkerhed vedrører.” § 2 I selskabsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1125 af 21. november 2005 om indkomstbeskatning af aktieselskaber mv., som senest ændret ved § 5 i lov nr. 1421 af 21. december 2005, foretages følgende ændringer: 1. § 24 affattes således: ”Skatter efter denne lov opkræves efter skattelovgivningens almindelige regler, for så vidt de efter de- res  indhold  er  anvendelige  på  de  selskaber  og  foreninger  mv.,  der  er  nævnt  i  denne  lov.  Opkræv- ningsloven, bortset fra kapitel 3, finder anvendelse på opkrævningen af indkomstskat af selskaber og foreninger mv. Kapitel 2 i opkrævningsloven finder alene anvendelse i det omfang, det følger af reg- lerne i lovens kapitel 5.”   2. § 29A, stk. 5, affattes således: ”Stk. 5.   Ordinær acontoskat forfalder til betaling i 2 rater henholdsvis den 1. marts og   den 1. november i indkomståret. Sidste rettidige indbetalingsdag er den 20. i forfaldsmåneden. Betales beløbet ikke rettidigt, forrentes det efter §  7, stk. 1, i opkrævningsloven. Forrentningen tilfalder statskassen.”

- 9 - 3. § 29B, stk. 5, affattes således: ”Stk.  5.  Det  beløb,  hvormed  indkomstskatten  måtte  være  mindre  end  summen  af  ordinære  acon- toskatter   med tillæg af eventuel udbytteskat, jf. kildeskattelovens § 67, stk. 2, reguleret for tillæg efter stk. 6, og af eventuelle frivillige acontobetalinger, ligeledes reguleret for tillæg efter stk. 6, benævnes over- skydende skat. Ved beregning af overskydende skat indgår de ordinære acontoskatter, uanset om be- taling er sket. Ved tilbagebetaling af overskydende skat ydes der selskabet eller  foreningen mv. en godtgørelse på den efter stk. 8 fastsatte godtgørelsesprocent af den overskydende skat. Der kan kun ske tilbagebetaling af beløb, der faktisk er indbetalt. Told- og skatteforvaltningen overfører eventuel resterende overskydende skat inklusive godtgørelse til skattekontoen senest 2 bankdage efter den 20. november i kalenderåret efter indkomståret eller ved et forskudt indkomstår senest 2 bankdage efter den 20. november i kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for. Er den 20. november en lørdag eller søndag, overføres betalingen dog senest 3 bankdage efter den 20. november. Ved opløsning efter § 5, stk. 1, 1. pkt., eller § 7 kan tilbagebetaling af oversky- dende skat dog ske før. Der ydes i disse tilfælde ikke godtgørelse efter 3. pkt.” 4. § 29B, stk. 7, ophæves. § 29B, stk. 8-11, bliver herefter stk. 7-10. 5. § 30, stk. 1, affattes således: ”Restskat og tillæg efter § 29 B for selskaber og foreninger mv. forfalder til betaling den 1. november i kalenderåret efter indkomståret eller ved et forskudt indkomstår fra den 1. november i kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for.” 6. § 30, stk. 2, affattes således: ” Stk.  2.  Medfører  en  forhøjet  skatteansættelse,  at  selskabet  eller  fore ningen  m.v.  skal  betale restskat eller yderligere restskat, forfalder beløbet og tillæg efter § 29 B, stk. 4, til betaling den 1.  i  den  måned,  der  følger  efter  meddelelsen  om  forhøjelsen,  dog  tidligst  det  i  stk.  1  nævnte tidspunkt. Medfører en forhøjet ska  tteansættelse for et selskab eller en forening m.v., at ove  r- skydende skat nedsættes eller bortfalder, forfalder beløbet og godtgørelse efter § 29 B, stk. 5, til betaling  den  1.  i  den  måned,  der  følger  efter  meddelelsen  om  forhøjelsen,  dog  tidligst  det  i stk. 1 nævnte tidspunkt. Beløb som nævnt i 1. og  2. pkt. forrentes efter § 7, stk. 1, i opkræ  v- ningsloven  pr.  påbegyndt  måned  fra  den  1.  november  i  kalenderåret,  eller  ved  forskudt  in   d- komstår fra den 1. november i kalenderåret efter det kalenderår, som det fo   rskudte indkomstår træder i stedet for, og til og med den måned, hvori opkrævningen udskrives. Renten kan ikke trækkes fra ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.” 7. § 30, stk. 4, affattes således:

- 10 - ”Stk. 4.   Betaling senest den 20. i den måned, hv ori beløb efter stk.  1-3 forfalder til betaling, an- ses for rettidig. Betales beløbet ikke rettidigt, forrentes det efter §  7, stk. 1, i opkrævningsloven. Beløb samt ordinær acontoskat som nævnt i § 29 A, stk. 2, som ikke betales rettidigt, inddrives tillige med gebyrer efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgi f- ter m.v.” 8. § 30, stk. 5, affattes således: ”Stk. 5. Medfører en nedsat skatteansættelse for et selskab eller en forening mv., at en tidligere be- regnet restskat nedsættes eller bortfalder, tilbagebetales beløbet og tillæg efter § 29 B, stk. 4, senest den 20. i den måned, der følger efter nedsættelsen. Medfører en nedsat skatteansættelse for et sel- skab eller en forening mv., at der fremkommer overskydende skat eller yderligere overskydende skat, tilbagebetales beløbet med godtgørelse efter § 29 B, stk. 5, senest den 20. i den måned, der følger efter nedsættelsen. Af de i 1. og 2. pkt. nævnte beløb tilkommer der selskabet eller foreningen mv. en rente i henhold til § 7, stk. 1, i opkrævningsloven pr. påbegyndt måned fra den 1. november i kalen- deråret efter indkomståret eller ved forskudt indkomstår fra den 1. november i kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for. Renten medregnes ikke til den skatte- pligtige indkomst.” § 3 I lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved kulbrinteindvinding, jf. lovbekendtgørelse nr. 793 af 29. september 1993, som bl.a. ændret ved § 8 i lov nr. 277 af 13. maj 1998, § 6 i lov nr. 959 af 20. december 1999, § 38 i lov nr. 165 af 15. marts 2000 og senest ved § 36 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, foretages følgende ændringer: 1. I § 1 indsættes efter stk. 2, som nyt stk. 3: ” Stk. 3. Kapitel 5 i opkrævningsloven finder anvendelse på opkrævningen af bet alinger og ud- betalinger efter denne lov.” Stk. 3 bliver herefter stk. 4. 2. § 4, stk. 4, affattes således:

- 11 - ” Stk. 4. Er et beløb, som den skattepligtige efter stk. 1 skal indbetale til det offentlige, ikke betalt ret- tidigt, skal den skattepligtige betale en rente,  der udgør renten  i henhold til § 7, stk. 1, i opkræv- ningsloven. Rentebeløbet tilfalder statskassen. § 4   I toldloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 867 af 13. september 2005, som senest ændret ved § 72 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, foretages føl gende ændringer: 1. § 30a, stk. 3  , affattes således: ” Stk. 3.  Overskrides den betalingsfrist, der er fastsat efter stk. 1 eller 2, beregnes renter efter § 37, således at beløbet forrentes med en daglig rente som beregnes for hver påbegyndt dag regnet fra den seneste rettidige angivelses- og betalingsdag for beløbet. Renten tilskrives månedligt.” 2. § 36, stk. 3, affattes således: ” Stk. 3.  Overstiger det samlede godtgørelses- eller reguleringsbeløb told- eller afgiftstilsvaret, udbe- tales det overskydende beløb til varemodtageren. Et overskydende beløb, der indgår ved en samlet kontoopgørelse af en varemodtagers tilsvar af skatter og afgifter mv. efter kapitel 5 i opkrævningslo- ven, kan alene udbetales såfremt det negative tilsvar modsvares af en kreditsaldo opgjort efter op- krævningslovens § 16a, stk. 2, 2. pkt.“ 3. I § 37 indsættes som stk. 2: ” Kapitel 5 i opkrævningsloven, bortset fra bidrag efter § 30, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse på de beløb, der er nævnt i stk. 1.”   § 5 I pensionsafkastbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 899 af 22. september 2005, som senest ændret ved § 5 i lov nr. 1428 af 21. december 2005, foretages følgende ændringer: 1. I § 28 indsættes som nyt stk. 1:

- 12 - ”Opkrævningslovens kapitel 5 finder anvendelse på opkr ævningen af betalinger og udbetalinger omfattet af denne lov.” Stk. 1 og 2 bliver herefter stk. 2 og 3. 2. § 28, stk.1, der bliver stk. 2, affattes således: ”Stk. 2. Hvis skatten med tillæg eller fradrag af eventuelle renter ikke er betalt rettidigt, skal der be- tales renter fra sidste rettidige indbetalingsdag, til betaling sker. Renten svarer til den rente, der er fastsat i § 7, stk. 1, i opkrævningsloven.” § 6 I pensionsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 824 af 25. august 2005, som bl.a. ændret ved § 1 i lov nr. 457 af 9. juni 2004 og som senest ændret ved § 15 i lov nr. 1414 af 21. december 2005, foretages følgende ændringer: 1. I § 38, indsættes som nyt stk. 2: ”Stk. 2. Opkrævningslovens kapitel 5 finder anvendelse på indbetaling af afgift som nævnt under stk. 1.” Stk. 2-6 bliver herefter til stk. 3-7. 2. § 38, stk. 3, der herefter bliver stk. 4, affattes således: ”S tk. 4 . Hvis indbetaling ikke finder sted inden udløbet af den frist, der er nævnt i stk. 1, skal den til- bageholdelsespligtige betale rente efter § 7, stk. 1, i opkrævningsloven.” § 7 I  fondsbeskatningsloven,  jf.  lovbekendtgørelse  nr.  800  af  18.  august  2005  foretages  følgende ændringer:

- 13 - 1. § 3A, stk.6, sidste pkt., affattes således: ” Betales indskudsafgiften ikke rettidigt, skal der betales rente efter § 7, stk. 1, i opkrævningsloven.”   § 8 I lov om fremskyndet tilbagebetaling af visse afgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 675 af 15. se p- tember 1998, som ændret ved § 42 i lov nr.165 af 15. marts 2000, ved § 41 i lov nr. 32  5 af 18. maj 2005 og som senest ved § 26 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, foretages følgende ændringer: 1. I § 3 indsættes som nyt stykke: ” Stk. 2. Opkrævningslovens kapitel 5 finder anvendelse på udbetaling og tilbagebetaling    af be- løb efter §§ 1 og 2.” Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5. § 9 I  stempelafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 321 af 21. maj 2002, som ændret ved § 34 i lov nr. 325 af 18. maj 2005 og som senest ved § 65 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, foretages følgende ændrin- ger: 1. § 21, st k. 5, affattes således: ”Stk. 5.  Betales afgiftstilsvaret ikke rettidigt af de særlige stempelmærkeforhandlere, der er nævnt i stk. 1 eller af de virksomheder, der er nævnt i stk. 3, der har tilladelse til selv at stemple dokumenter, skal der betales rente efter § 7, stk. 1, i opkrævningsloven.”   2. I § 21 indsættes som nyt stykke: ”Stk. 7. Indbetaling af afgift, som nævnt under stk. 5, sker efter kapitel 5 i opkrævningsloven.” § 10

- 14 - I  tinglysningsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 382 af 2. juni 1999, som bl.a. ændret ved § 46 i lov nr. 165 af 15. marts 2000, og som senest ændret ved § 1 i lov nr. 560 af 24. juni 2005, foretages følgende ændringer: 1. § 19, stk. 3, affattes således: ”Stk. 3. For indbetaling af tinglysningsafgift fra personer, der sker senere end den i stk. 2 anførte frist, betales rente efter § 7, stk. 2, i opkrævningsloven med tillæg af 0,4 procentpoint for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken det afkrævede beløb skal betales.” 2. I § 19 indsættes efter stk. 3, som nyt stykke: ” Stk.4.  For  indbetaling  af  tinglysningsafgift  fra  virksomheder,  herunder  virksomheder,  der  er registreret efter § 17, stk. 1, der sker senere end den frist, der er anført i stk. 2, betales rente efter § 7, stk. 1, i opkrævningsloven.” 3. I § 19 indsættes efter stk. 4, som nyt stykke: ” Stk.  5.  Kapitel  5  i  opkrævningsloven  finder  anvendelse  på  opkrævning  og  indbetaling  af  tinglys- ningsafgift fra virksomheder, selskaber, fonde og foreninger.” Stk. 4 bliver herefter stk. 6. § 11 I lov om afgift på spillekasinoer, jf. lovbekendtgørelse nr. 1145 af 2. december 2005, foretages følgende ændringer: 1. I § 1 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke: ” Stk. 2. Opkrævningslovens kapitel 5 finder anvendelse på i   ndbetaling af afgift som nævnt under stk. 1.” 2. § 4, stk. 2 , affattes således:

- 15 - ” Stk. 2. Betales afgiften ikke rettidigt, skal der betales rente efter § 7, stk. 1, i opkrævningsloven.”   3. § 6, stk. 3, affattes således: ” Stk. 3. Betales afgiften ikke rettidigt, skal der betales rente efter § 7, stk. 1, i opkrævningsloven.” § 12 I lov om afgift af  gevinster ved lotterispil mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 1146 af 2. december 2005, foretages følgende ændringer: 1.  I § 5 indsættes som nyt stykke: ” Stk. 2. Kapitel 5 i opkrævningsloven finder   anvendelse på i ndbetaling af afgift som nævnt under stk. 1.” 2. § 8, stk. 1, affattes således: ”Såfremt skyldig afgift ikke indbetales rettidig, svares rente efter § 7  stk. 1, i opkrævningsloven. Dette beløb med påløbne renter inddrives om fornødent ved udpantning.” § 13 I lov om lokale totalisatorspil, jf. lovbekendtgørelse nr. 22 af 16. januar 2006, foretages følge  n- de ændringer: 1. § 10, stk. 1    , affattes således: ”Skatteministeren  fastsætter  de  nærmere  regler  om anmeldelse  af  afgiften  og  dennes  indb eta- ling. Indsendelse af afgiftsanmeldelse kan om fornødent fremtvinges ved pålæg af daglige b ø- der, der pålægges af skatteministeren. Indbetales den skyldige afgift ikke rettidigt, forrentes a   f- giftsbeløbet efter § 7, stk. 1, i opkrævningsloven. Den skyldige    afgift med påløbne renter in  d- drives om fornødent ved udpantning.”

- 16 - 2. I § 10 indsættes som nyt stykke: ” Stk. 2. Kapitel 5 i opkrævningsloven finder anvendelse på i   ndbetaling af afgift som nævnt under stk. 1.” Stk. 2 bliver herefter stk. 3. § 14 I miljøbeskyttelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 753 af 25. august 2001, som ændret senest ved lov nr. 572 af 24. juni 2005, foretages følgende ændringer: 1. I § 88, stk. 2, indsættes efter 3. pkt.: "Uanset 2. og 3. pkt. kan ministeren, hvor der foreligger særlige grunde til det, fastsætte andre regler om rente." § 15 Stk. 1. Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af skatteministeren, jf. dog stk. 2. Stk. 2. § 14 træder i kraft fra dagen efter lovens bekendtgørelse i Lovtidende.

- 17 - Bemærkninger til   lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning 1.1  Baggrund Med  opkrævningslovens  vedtagelse  i  2000  blev  de  materielle  regler  om  angivelse,  afregning, betalingsfrister, opkrævning og morarenter mv. for selskabsskatter, afgifter, moms og i mindre grad told samlet og i vid udstrækning harmoniseret. Dog er der fortsat en række krav, der afv i- ger fra hovedreglerne i opkrævningsloven. Indbetaling af A  -skatter, moms og afgifter, forrent- ning af for sent indbetalte krav mv. sker således på et forholdsvis ensart  et regelgrundlag, mens selve den praktiske håndtering af indbetalinger fra  - og udbetalinger til - virksomhederne ikke på samme måde er harmoniseret. Efter  gældende  regler  og  praksis  behandles  virksomhedernes  indbetalinger  af  A  -skatter,  sel- skabsskatter,  moms,  told,  afgifter  mv.  -  samt  udbetalinger  af  f.eks.  negativ  moms  eller  andre beløb  - således individuelt, hvilket betyder, at beløbene indbetales til forskellige konti,   - at be- løbene håndteres i forskellige systemer i told  - og skatteforvaltningen, - og at der også (i et vist omfang) anvendes forskellige morarentesatser ved for sen betaling. Generelt er den nuværende administration af opkrævningen således - trods betydelige forenk- linger i kraft af opkrævningslovens vedtagelse   - fortsat ufleksibel for såve l myndighederne som virksomhederne, og det kan være vanskeligt for virksomhederne at danne sig et samlet overblik over virksomhedens mellemværende med told  - og skatteforvaltningen. Hensigten med Én Skattekonto (”skattekontoen”) er, at alle betalinger mell    em told- og skatte- forvaltningen  og  virksomhederne  samles  og  fremover  sker  via  én  og  samme  konto,  dvs.,  at told- og skatteforvaltningens krav på indbetalinger fra virksomheder og virksomhedernes krav på  udbetalinger  fra  told -  og  skatteforvaltningen  automatisk  modregnes  efter  et  saldolignende princip. Etableringen af skattekontoen forventes at lette betalingen/opkrævningen for både vir   k- somhederne og told- og skatteforvaltningen samt at give virksomhederne mulighed for hurtigt og enkelt via online-adgang til skattekontoen at konstatere, om de skylder eller har beløb til g o- de fra told- og skatteforvaltningen. Fysiske  personers  ind-  og  udbetalinger  til/fra  told-  og  skatteforvaltningen  vil  med  en  enkelt undtagelse forså vidt angår   ikke følge skattekontokonceptet.

- 18 - Skattekontoen er et led i regeringens handlingsplan ”En enklere hverdag for  borgere og  vir k- somheder” fra november 2004 samt et væsentligt element i told   - og skatteforvaltningens sam- lede modernisering af it-systemerne. I 2003 blev nemkonto-systemet vedtaget ved lov nr. 1203 af 27. december 2003 om offentlige betalinger. Med vedtagelsen heraf blev der skabt et forenklet grundlag for det offentliges udbe- talinger til borgere og virksomheder. Set i sammenhæng hermed er skattekontoen udtryk for en tilsvarende forenkling for virksomhedernes indbetalinger til told- og skatteforvaltningen. 1.2  Sammenhængen med told  - og skatteforvaltningens systemmodernisering Etableringen af Èn Skattekonto er et led i told - og skatteforvaltningens systemmoderniserings- program. Skattekontoen skal håndtere alle virksomheders mellemværender med told   - og skatte- forvaltningen. Den tekniske del af løsningen skal samtidig håndtere alle krav, der er under in  d- drivelse, og inddrivelsessystemet genbruger faciliteterne fra Én Skatt  ekontos debitorsystem (én fælles debitormotor). Det fælles Inddrivelsessystem skal udover virksomhedsrett ede fordringer også omfatte personrettede fordringer og øvrige statslige fordri  nger. Hovedidéen bag sammenhængen mellem Én Skattekonto og Èt Fælles Inddrivelsess ystem er, at det  til  enhver  tid  skal  være  muligt  for  medarbejderne  i  kundecentrene,  betalingscenteret  og skattecentrene, at opnå et samlet overblik over virkso mhedsopkrævninger og fordringer, der er sendt til inddrivelse. 1.3  Formålet med skattekontoen Det primære formål med skattekontoen er at lette og forenkle administrationen af betalinger til og fra told- og skatteforvaltningen for både virksomhederne og myndighederne. Efter gældende regler afregnes og registreres indbetalinger til told- og skatteforvaltningen på en række forske   l- lige konti og i en række forskellige it  -systemer i told- og skatteforvaltningen. Indbetalingerne betragtes således som adskilte forløb, hvilket betyder, at det kan være vanskeligt at danne sig et samlet  overblik  over  den  enkelte  virksomheds  mellemværende  med  told  -  og  skatteforvaltnin- gen. Herudover betyder det eksisterende opkrævningssystem, at der bruges betydelige ressourcer på korrekt placering af fejlbehæftede beløb eller beløb, hvor det ikke er angivet, hvad beløbet skal dække.

- 19 - Med indførelsen af skattekontoen vil alle betalinger til og fra told - og skatteforvaltningen blive registreret  og  afregnet  via  skattekontoen.  I  praksis  vil  virksomhederne  således  fremover  kun skulle indbetale skyldige beløb til én og samme konto (skattekontoen). På skattekontoen indgår også de beløb, som virksomhederne har til gode fra told  - og skatteforvaltningen, som f.eks. ne- gativ moms, eventuelt tilbagebetaling af tidligere indbetalte afgifter eller andre efter- eller til- bagebetalingsbeløb, som virks omheden måtte have krav på. Med skattekontoen indføres et ”saldoprincip”, som er sammenlignelig med det, man kender fra en  bankkonto.  Indbetalinger  og  udbetalinger  vil  automatisk  blive  modregnet  hinanden  og  det udvisende, som kontoen har, kan således  – i    lighed med en bankkonto – være negativt (debe t- saldo) eller positivt (kreditsaldo). Enhver indbetaling til told- og skatteforvaltningen vil således i overensstemmelse med saldosystemet indgå på skattekontoen og i henhold til kontoprincippet blive anvendt til dækning af en eventuel debetsaldo. Virksomhederne skal naturligvis fortsat til brug for opgørelsen af told - og skatteforvaltningens krav mod virksomheden - og omvendt - indgive angivelser for A-skat, moms, told og afgifter mv. efter de regler, der findes herom i opkrævningsloven samt i de enkelte skatte  - og afgiftslo- ve. Med indførelsen af saldoprincippet vil der imidlertid (generelt) ikke længere være behov for - eller krav om - at virksomhederne angiver, hvad en given indbetaling skal dække, f.eks. m  oms, punktafgifter el- ler lignende. Med indførelsen af saldoprincippet anvendes en indbetaling altid til dækning af en eventuel debetsaldo. Indbetalingen afskrives altid på det/de krav med den ældste forfaldsdato. At alle ind- og udbetalinger indbetales henholdsvis afregnes – og registreres    – samlet via ska   t- tekontoen betyder, at virksomhederne nemt og hurtigt - via online-adgang til skattekontoen  - på et hvilket som helst tidspunkt vil kunne få et overblik over, hvad deres mellemværende med told- og skatteforvaltningen er. Gennemførelsen  af  skattekontoen  vil  således  medføre  en  forenklet  håndtering  af  ind -  og udbeta linger  til  told-  og  skatteforvaltningen,  som  vil  lette  administrationen  heraf  for  både virksomhederne og told- og skatteforvaltningen. I  Sverige  har  man  siden  1998  haft  en  skattekonto  (”skattekontot”).  Den  svenske  ordning  er gradvist  blevet  udbygget,  og  er  i  dag  betydelig  mere  omfattende  end  den  foreslåede  danske ordning. I Sverige er både virksomhedernes og borgernes betalinger til/fra skattem yndigheder-

- 20 - ne omfattet af ordningen. I mindre omfang er også andre offentlige krav omfattet af ordningen, og på længere sigt er det hensigten at yderligere offentlige krav skal være omfattet heraf. Den foreslåede danske skattekontoordning var oprindeligt  også tænkt som en betalingsordning, der skulle omfatte samtlige krav til det offentlige. Det er imidlertid vurderingen, at det vil være for omfattende på én gang at etablere en ordning, hvori samtlige indbetalinger indgår. 2. Gældende ret Som anført er  de materielle regler om opkrævning i vidt omfang   - for virksomhederne - blevet harmoniseret  som  følge  af  vedtagelsen  af  opkrævningsloven,  hvilket  betyder,  at  reglerne  om angivelses- og betalingsfrister, morarentesatser, gebyrsatser, udbetaling af negative tilsvar, kla- ge og straf og i et vist omfang sikkerhedsstillelse er identiske for en række relevante skatte  - og afgiftslove. En fuldstændig harmonisering er der dog ikke tale om, og der er således fortsat en række afvigelser i de enkelte love, særlig for så vidt angår betalingsfrister, morarentesatser, g e- byrer og sikkerhedsstillelse. Den  praktiske  administration  af  virksomhedernes  betaling  håndteres  fortsat  helt  individuelt. Virksomhederne indbetaler således A -skat til én konto, moms til en anden konto, punktafgifter til en tredje konto osv., og angivelser og betalinger for henholdsvis A-skat, moms, punktafgifter mv. håndteres af told - og skatteforvaltningen som adskilte forløb og af forskellige systemer. På udbetalingssiden er der derimod med vedtagels en af nemkonto sket en forenkling. At indbetalingerne fortsat håndteres individuelt betyder, at det ikke umiddelbart er muligt at g ø- re  en  virksomheds  samlede  mellemværende  med  told  -  og  skatteforvaltningen  op,  uden  at  der skal trækkes oplysninger fra flere   forskellige systemer, ligesom modregning med negative til- svar også kræver samkøring af oplysninger fra flere systemer. Hvis  virksomhederne  ønsker  at  have  mulighed  for  på  et  hvilket  som  helst  givet  tidspunkt  at kunne danne sig et overblik over deres mellemværende med told  - og skatteforvaltningen forud- sætter det således dels, at virksomhedens bogholderi løbende er opmærksom på, hvilke fordri n- ger, der er aktuelle, dels fordrer det et bogholderisystem, der kan håndtere betalingen af de e n-

- 21 - kelte fordringer. Langt de fleste virksomheder må formodes at have bogholderisystemer, eller benytte sig af ekstern bistand, der kan håndtere virksomhedens betalinger rettidigt, og som kan give  et  korrekt  øjebliksbillede  af  virksomhedens  betalingsrelationer  til  told -  og  skatteforvalt- ningen. Men selv med avanceret bogholderi er der ingen garanti for, at det billede af virksomhedens be- talingsrelationer  til  told-  og  skatteforvaltningen,  som  fremgår  af  virksomhedens  interne  bo g- holderi, er fuldstændig identisk med det billede, som   fremkommer ved at sammenholde oplys- ningerne  i  told-  og  skatteforvaltningens  betalingssystemer.  Med  skattekontoen  skabes  der  en fælles  referenceramme  for  virksomheden  og  told  -  og  skatteforvaltningen,  for  virksomhedens betalingsrelationer til told- og skatteforvaltningen. En gennemførelse af skattekontokonceptet forudsætter, at der i mindre omfang ændres i eks i- sterende regler og praksis om beregning af morarenter, debitors ret til at anvise, hvad en given indbetaling  skal  anvendes  til  betaling  af  (øremærkni   ngsprincippet)  samt  reglerne  om  sikker- hedsstillelse i opkrævningsloven. De eksisterende   - forskelligartede - frister for indbetaling, der findes dels i opkrævningslove, dels i de enkelte særlove fastholdes derimod. Der ændres heller ikke i de eksisterende regler om modregning, men i kraft af kontoprincippet vil modregningen fremover ske rent automatisk. 2.1 Renteberegning - morarenter Langt  størstedelen  af  virksomhedernes  indbetalinger  til  told -  og  skatteforvaltningen,  bl.a.  A- skatter, moms, told og en ræ  kke afgifter, er undergivet morarentereglerne i opkrævningslovens § 7. Opkrævningslovens § 7, stk. 1, indeholder en fast månedlig rente     - et tillæg    - på 0,8 pct. som suppleres af en variabel månedlig rente i § 7, stk. 2, som for 2005 udgør 0,1 pct. Denne samlede  rentesats  på  0,9  pct.  beregnes  pr.   påbegyndt   måned,  dvs.,  at  renten  betales  pr.  påb  e- gyndt måned fra den 1. i den måned, hvor betaling skulle være sket. At der betales pr. påbegyndt måned betyder i praksis, at en virksomhed, der f.eks. skulle have betalt moms den 25. i måneden, men som først får beløbet betalt den 2. i den næstfølgende m å- ned vil få pålagt 2 måneders rente    – og ikke bare rente for den uge, som virksomheden reelt er forsinket  med  betalingen.  Renten  fastsættes  ved  at  gange  satsen  med  an  tallet  af  (påbegyndte) måneder, der betales for sent. Der beregnes således efter de gældende regler ikke renters rente. Udformningen af de gældende morarenteregler betyder således, at den virksomhed, der allerede har fået pålagt én eller to måneders morar  ente, ikke har noget incitament til hurtigt herefter at få betalt det pågældende krav til skattemyndighederne. Ud fra en almindelig kreditbetragtning vil

- 22 - virksomheden vælge at trække indbetalingen helt frem til lige inden den næste måneds mor a- rente udløses , dvs. lige inden den 1. i den næstkommende måned. Som anført afviger morarentesatsen for enkelte betalingers vedkommende. Den  – i beløbsmæ s- sig  henseende  –  absolut  væsentligste  afvigelse  herfra  er  morarentesatsen  for  ordinære  aco n- toskatte-  (og  udbytteskatte-)  indbetalinger.  Efter  bestemmelsen  i  selskabsskattelovens  §  29A, stk. 5, er morarentesatsen vedrørende for sent indbetalte aconto - og udbytteskat den efter op- krævningslovens § 7, stk. 2, variable rente på pt. 0,1 pct. med et tillæg på 0,4, pct., dvs. e n rente på 0,5 pct. pr. påbegyndt måned. Der betales således en lavere morarente vedrørende for sen indbetaling af ordinær acontoskat, end der gør for en række andre indbetalinger. Forklaringen er, at der grundlæggende betales en lavere rente vedrørende f or sen indbetaling af egen indkomstskat - som f.eks. selskabsskat - end der gør vedrørende for sen indbetaling af indeholdte skatter og afgifter. Fremkommer  der  restskat,  jf.  selskabsskattelovens  §  29B,  stk.  4,  opgøres  denne  samt  det  her tilhørende  tillæg   ,  og  det  samlede  beløb  heraf  indgår  på  skattekontoen  som  en  debetpostering. Rentesatsen for et forfaldent restskattebeløb er den samme som for sent indbetalte acontoskatte - rater, jf. selskabsskattelovens § 30, stk. 2, 3. pkt. og § 30, stk. 4, 2. pkt. Der er fortsat enkelte selskaber, der ikke er omfattet af acontoskatte-ordningen. For disse sel- skaber  forfalder  indkomstskatten  til  betaling  én  gang  årligt  den  1.  november  efter  udløbet  af indkomståret, jf. selskabsskattelovens § 30A, stk. 1. For disse selskab er vil det samlede skatte- krav inkl. tillæg blive opgjort og herefter blive overført til skattekontoen. Morarentesatsen for restskat  for  disse  selskaber  er  den  samme  som  for  selskaber i  acontoskatte-ordningen,  jf.  sel- skabsskattelovens § 30A, stk. 2, 2. pkt. Udover  i  selskabsskatteloven  afviger  morarentesatsen  i  nedennævnte  love  mv.  fra  den  i  o  p- krævningslovens § 7 fastsatte rentesats på 0,9 pct. - Boafgiftsloven - bekendtgørelse nr. 1061 af 4. december 2000 om gebyrer på blyakkumulatorer   (Lov om miljøbeskytte lse) - bekendtgørelse nr. 111 af 5. februar 2000 om gebyr og tilskud til nyttiggørelse af dæk (Lov om miljøbeskyttelse) - kasinoafgiftsloven

- 23 - - klasselotteriafgiftsgevinstloven - kulbrinteopkrævningsloven - lotterigevinstafgiftsloven - pensionsafkastbeskatningsloven - pensionsbeskatningsloven - spilafgiftsloven - tinglysningsafgiftsloven - totalisatorafgiftsloven Morarentesatsen i disse love og regler er enten fastsat delvist på baggrund af bestemmelsen i opkrævningslovens § 7 (typisk sammensat som et månedligt tillæg på 0,4 pct. + den regulerbare rentesats efter opkrævningslovens § 7, stk. 2), eller helt uden relation til opkrævningsloven. Det er hensigten, at også betalinger efter disse love  - bortset fra boafgiftsloven - og bekendtgø- relser skal indgå på skattekontoen. Hvis det i skattekontokonceptet indbyggede kontoprincip skal bringes til at fungere tilfredsstil- lende,  dvs.,  hvis  de  forventede  administrative  lettelser  skal  gennemføres,  er  det  imidlertid  en væsentlig forudsætning, at der benyttes én harmoniseret morarentes   ats. Dette betyder, at rente- satsen i de nævnte love og bekendtgørelser skal være den samme som efter opkrævningslovens § 7, jf. nærmere herom nedenfor under afsnit 3. 2.2 Renteberegning ved tilgodehavender Opkrævningslovens § 12 indeholder en generel re  gel om udbetaling af negative tilsvar omfattet af opkrævningsloven eller tilbagebetaling af for meget indbetalte beløb eller beløb, der er in d- betalt ved en fejl. Sådanne beløb skal udbetales til virksomheden senest 3 uger efter modtage  l- sen af angivelsen for den pågældende periode eller    – hvor der er tale om en fejl    – senest 3 uger efter,  at  virksomheden  har  gjort  told-  og  skatteforvaltningen  opmærksom  på  den  pågældende fejl. Udbetales sådanne negative beløb ikke indenfor denne tidsfrist, har virksomheden k  rav på re n- tegodtgørelse. Rentegodtgørelse sker efter de retningslinier, der er fastsat i det såkaldte rent   e- cirkulære TS  -cirkulære 2004  -07 om forrentning af visse tilbagebetalingsbeløb. For så vidt a  n- går visse skatte - og afgiftsbeløb, er der fastsat særlige    procentsatser, der anvendes ved tilbage-

- 24 - og efterbetalingskrav, f.eks. findes der i selskabsskattelovens § 30, stk. 5, en bestemmelse om rentegodtgørelse  vedrørende  overskydende  skat,  der  tilbagebetales  efter  den  i  bestemmelsen fastsatte frist. For så  vidt angår beløb, der omfattes af opkrævningslovens § 12   - samt andre beløb  - sker for- rentningen af tilbagebetalingsbeløb med den rentesats, der fremgår af rentelovens (lovbekend  t- gørelse nr. 743 af 4. september 2002) § 5, jf. henholdsvis punkt 4 og 6 i re ntecirkulæret. Rent  e- satsen efter renteloven er pt. 2,15 pct. p.a. samt et fast tillæg på 7 pct., dvs. en årlig rentesats på 9,15 pct. svarende til en månedlig rentesats på ca. 0,75 pct. Med  gennemførelsen  af  skattekontoen  udbetales  alle  beløb  via  skatteko  ntoen.  Om  samspillet mellem udbetalinger via skattekontoen og forrentning af for sent udbetalte tilbage- og efterbeta- lingsbeløb henvises der til afsnit 3.6 nedenfor. 2.3 Øremærkningsprincippet Efter den gældende praksis   – som ikke er lovbaseret    – men som    følger af almindelige obligat i- onsretlige principper står det debitor (virksomheden) frit for at anvise, hvad en given indbet a- ling skal dække, hvis der er flere forfaldne krav. Virksomheden kan således, hvor der er flere forfaldne krav, og hvor virksomheden ikke kan klare betalingen af samtlige krav indenfor de givne betalingsfrister, ha- ve et ønske om  først  at betale det/de krav, som rentemæssigt vil være mest belastende, hvis b e- talingsfristen overskrides. Dette er ikke nødvendigvis de krav, der er ældst    i tid. Et oplagt eksempel kunne være, at man ønsker at udskyde betalingen af en (ældre) acontoska t- te-rate, for i stedet at være i stand til at indbetale et momskrav, for hvilket morarentesatsen er højere end for acontoskatten. For  at  kunne  få  den  fulde  f orenklingseffekt  af  skattekontokonceptet  er  det  hensigten,  at  den ældste  fordring  altid  skal betales  først.  Dette  betyder,  at  det  eksisterende ”øremærkningspri n- cip” må fraviges, jf. nærmere herom nedenfor under afsnit 3.4. 2.4 Modregning