Kritik  af  svar  på  spørgsmål  nr.  88  til  Folketi n- gets skatteudvalg Skatteministeriet har i svar til Folketingets Skatteudvalg vurderet virkningerne af Vel- færdskommissionens  skatteforslag ,  jf.  bilag  1.  Spørgeren  har   forholdsvist  præcist angivet hvilke forslag, der skal regnes på, ligesom det er angivet, at der ses bort fra dynamiske effekter (som dog eventuelt kan specificeres særskilt).  Det sidste undla- des dog i svaret. Velfærdskommissionen  skal  gøre  opmærksom  på  at  det  i   kke  Velfærdskommissi o- nens udspil, der regnes på: I  Velfærdskommissionens  skatteudspil  er  der  lagt  stor  vægt  på  timingen  af skatteændringerne,  således  at  lempelserne  kommer  før  stigningerne.   Skat- teministeriets beregning ser bort fra indfasning og antager, at den fulde effekt indtræder  sam me  år.  I  Velfærdskommissionens  skatteforslag  indtræder  den fulde lempelse 15 år  før den fulde stramning . Stigningen i den effektive ejendomsværdiskat er større end den  , der ligger til grund for Velfærdskommissionens  beregninger. Teknisk sker dette ved, at det forudsættes ,  at  skattestoppet  bliver  fastholdt  til  2029  –  Velfærdskommissi o- nens beregninger forudsætter derimod , at skattestoppet fastholdes på 2010- niveau. Skatteministeriets  beregning  forudsætter ,  at  ophævelsen  af   særreglerne  for personer, der har ejet deres bolig før 19 98, har permanent budgetvirkning. Effekten  af forslaget  om  udvidelsen  af  indefrysningsordninger for  ejendoms- værdiskatten  udelades. Effekten af tiltagene i forhold til de øvrige boligformer  (lejeboliger, andelsboli- ger og almene boliger) er ikke medregnet. Beregningen inkluderer ikke såkaldte dynamiske effekter. Der er to ”dynami- ske” reaktioner: Et prisfald på ejerboliger og en beskæftigelseseffekt. At vu r- dere  ændringer  i  ejendomsværdiskatten  uden  at  betragte  prisændringer     på boliger vurderes som ikke fagligt retvisende. Herunder skal særligt peges på, at  prisændringen fører til  en    afledt  reduktion  af grundskyldsskattebetalinger- ne. Dette er ikke inkluderet i beregningerne. Endelig tages ikke hensyn til, at effekten af skattestoppet varierer geografisk. De syv indvendinger forklares nærmer nedenfor.  Der henvises til bilag 12.1 i ”Fremti- dens  velfærd  -  vores  valg”  for  en  retvisende  beregning  af  fordelingsvirkningerne  af Velfærd skommissionens forslag.

Side 2 af 3 Det er ikke Velfærdskommissionens    ud spil , der regnes på Folketingets  Skatteudvalg  har  bedt  Skatteministeriet  foretage  en  beregning  af  Vel- færd skommissionens  (herefter  VFK’s)  skatteudspil.  I  beregningen  er  alle  lempelser og stramninger i VFK´s skatteoplæg  introduceret i 2006. Således  stiger ejendomsværdiskatten  på  laveste  progressionstrin  til  1,5  pct.  fra  og med 2006, ligesom alle personskattelettelserne introduceres med det samme. Disse antagelser er ikke i overensstemmelse med VFK’s forslag. Beregningerne ta- ger  ikke  hensyn  til,  at  stramningerne  i  VFK’s  skatteudspil  introduceres  over  20  år, dvs. fra 2010 til 2029, mens lempelserne gives forholdsvist hurtigt, dvs. fra 2010 til 2015. Det  leder  for  det  første  til ,  at  den  umiddelbare  effekt  af  stramningerne  i  ejendoms- værd iskatten overvurderes. Det skyldes, at der dermed ikke tages hensyn til, at den nominelle værdi af  personskattelettelserne – som følge af reallønsudviklingen    – sti- ger  hurtigere  end  værdien  af  stramningerne  af  ejendomsværdiskatten,  der  på  sigt alene følger den almi ndelige prisudvikling. Dette forhold leder i sig selv til, at værdien af stramningerne på sigt overvurderes med ca. 36 pct. i forhold til værdien af lette l- serne.  Alene  hensynet  til  dette  vender  konklusionen  ”på  hovedet”:  Dermed  får  den gennemsnitlige ejerboligfamilie en større skattelettelse end den såka ldt gennemsnit- lige lejerfamilie.¹ For det andet betyder det, at de viste fordelingsberegninger indenfor grupperne ikke bliver retvisende. Fremtidige boligejere – som har købt boligen mellem annonceri n- gen i 2008 og tidspunktet for den fulde effekt i 2030 – vil være  bedre stillet end be- regningerne  viser,  fordi  boligpriserne  er  lavere.  Det  er  en  af  målsætningerne  med VFK’s  forslag  at  give  fremtidige  generationer  bedre  mulighed  for  at  komme  ind  på boligmarkedet. Hertil kommer, at Skatteministeriets beregninger forudsætter , at ejendomsværdiska t- ten stiger med mellem 1,2 og 1,1 pct. point. I VFK’s beregninger forudsættes stigni n- gen på sigt at udgøre ca. 0,85 pct. point. Dermed er den stramning af ejendomsvæ  r- diskatten,  som  Skatteministeriet  forudsætter  mellem  30  og  40  pct.  stø  rre,  end  den stramning, som VFK har lagt til grund. Forholdet skyldes dels, at Skatteministeriet i deres  beregninger  fastholder  skattestoppet  til  2029,  og  dels,  at  Skatteministeriet (fejlagtigt) forudsætter,  at ophævelsen af 98 -særreglerne har en permanent budge t- virkning på sigt.² Det sidste forhold gør  Skatteministeriet eksplicit opmærksom på det problematiske ved, jf. bilag 1. Endvidere har Skatteministeriet ikke taget hensyn til de tiltag, som Velfærdskom mis- sionen retter mod de øvrige boligformer . Velfærdskommissionen strammer ikke alene i forhold til ejerboligindehaverne, men reducerer også subsidiet til andelsboligen, le- jerboligen og den almene bolig. I den forbindelse skal særligt fremhæves, at Skatt  e- ministeriets beregninger ikke udskiller andelshaverne, der med Velfærdskommissi o- 1 Reduceres stigningen i ejendomsværdiskatten med 36 pct., opnår de 1,6 mio. ejerboligfamilier ikke en nettolempelse på 4 mia., men i stedet end lempelse på sammenlagt 12 mia. i Skatteministeriets bereg- ning, hvilket er mere end den skattelettelse på knap 9 mia. kr., som de 1.7 mio. øvr ige familier skal dele.   2 Nedslaget i ejendomsværdiskatten som følge af ophævelsen af 98   -særreglerne, har ingen b etydning på sigt, idet nedslaget bortfalder ved salg.

Side 3 af 3 nens forslag også pålægges en ejendomsværdiskatten. De er i stedet indeholdt i k a- tegorien lejere. I anledning af beregningen citerer dagbladet Børsen  (13. januar 2006) skatteminister Kri    stian Jensen for at konkludere, at omlægningen fra  ”mursten” til ”arbejde” bevirker, at ”boligejere med små indkomster betaler for skattelettelser til den mere velhavende del  af  befolkningen”.  Konklusionen  grunder  til  dels  i,  at  VFK’s  forslag  om  indefrys- ningsordninger for ejendomsværdiskatten for personer, der står permanent uden for arbejdsmarkedet, ikke medregnes.³ En stor del af de familier, der med VFK’s forslag oplever en stramning af ejendomsværdiskatten, men som  kun opnår en begrænset personskattelettelse, er pensionister. Med indefrysningsordningerne imødegås dette problem til dels, idet det dermed sikres, at pensionisternes rådighedsbeløb ikke p å- virkes. Endvidere forudsætter  Skatteministeriets beregning, at de nuværende pens i- onister ikke ænd rer deres boligforbrug i løbet af de næste 20  -30 år. Det vil kun gælde for en meget beskeden andel af de nuværende pensionister . Dynamiske effekter og geografisk variation Det skal pointeres, at Skatteministeriets beregning slet ikke inkluderer effekten af så- kaldt dynamiske effekter: Der ses således helt bort fra, at en stramning af ejendoms- værd iskatten vil lede til et prisfald på ejerboliger og dermed ikke bare til en reduktion af  stigningen  i  ejendomsværdiskattebetalingen,  men  også  til  et  fald  i  grundskylds- skattebetalingerne.  Ved  et  maksimalt  initialt  prisfald  på  11  pct.  og  en  efterfølgende lavere  prisstigningstakt,  der  fuldt  ud  kapitaliseres  i  grundværdien,  opnås  et  fald  i grundskyldsbetalingen,  der  svarer  til  ca.  50  pct.  af  den  langsigtede  stigning  i  ejen- domsværdiskatten. På helt kort sigt kan faldet i grundskyldsbetalingen endda lede til et direkte fald i den samlede betaling af ejendomsværdiskat og grundskyld , jf. også bilag 12.1 i ”Fremtidens velfærd  – vores valg”. På linie med dette inkluderes effekten af  den  stigning  i  beskæftigelsen,  der følger  med  reformen,  heller  ikke  .  Dermed  un- dervurderes  den  fremgang  i  efter-skat-indkomsten,  der  følger  med   personskattelet- telserne også. Til slut skal nævnes, at  beregningen af effekten af ophævelsen af skattest oppet ikke tager hensyn til skattestoppets geografiske variation: Skatteministeriet forudsætter , at alle boliger i landet rammes lige hårdt af ophævelsen af skattestoppet. Der har imid- lertid væ ret stor geografisk variation i prisstigningerne på ejerboliger de seneste par år  og  dermed  også  i  betydningen  af  skattestoppet.  I  det  omfang  ejerboligpriserne særligt er steget i de dele af landet, hvor lønningerne er højest, leder denne antage   l- se til en overvurdering af den samlede skattelettelse, der tilfalder højt lønnede. ³Dette gør Skatteministeriet opmærksom på, j  f. bilag 1.