243815

J.nr. 2005-318-0456 Dato: Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 88 af 9. december 2005 . (Alm. del). Kristian Jensen /Birgitte Christensen

Side 2 Spørgsmål 88: Ministeren bedes foretage nedennævnte beregninger v edr. skatteforslagene i Velfærdskommissionens endelige rapport af 7. december 2005: a. De provenumæssige konsekvenser af hvert af forslagene om at i) øge værdien af b e- skæftigelsesfradraget (jf. forslag nr.17) ii) fjerne mellemskatten iii) hæve topska t- tegræ nsen iv) øge topskatten v) begrænse beskatni ngen af positiv kapitalindkomst m.v. til 33 pct. (jf. forslag nr. 23) vi) forøge ejendomsværdiskatten til 1,5 pct. vii) sænke selskabsskatten fra 28 pct. til 25 pct. (med fastholdt beskatningsgrundlag) - bedes beregnet idet der ses bort fra dynamiske effekter (disse kan eventuelt specifi- ceres særskilt). Den valgte beregningsrækkefølge bedes specificeret i svaret. b. Der ønskes en beregning på den samlede fordelingsvirkning af forslag i) - vi) oven- for (altså alle s katteforslagene bortset fra forslaget om at sænke satsen for selskab s- skat). Der ønskes tabeller, der viser virkningen i kroner og i procent af den disp o- nible indkomst opdelt i passende indkomstintervaller og specificeret for de fire kombinationer af ejer/lejer og par/enlig. c. Der ønskes beregning af fordelingsvirkningen af alene af forslaget om at forøge ejendomsværdien skatten til 1,5 pct. specificeret som anført under b (idet der ikke behøves tabeller specifikt for lejere). Såfremt der er problemer med den præcise fortolkning af Velfærdskommissionens fo r- slag bedes man i besvarelsen lægge sig fast på en passende fortolkning og beskrive denne i svaret. Svar: De ønskede beregninger af de provenu - og fordelingsmæssige konsekvenser af den opstillede reformskitse er vist i det følgende. Der er i dette svar alene givet rent tekniske beregninger udført på lovmodellen på et repr æ- sentativt udsnit af den danske befolkning for de elementer af Velfærdskommissionens ska t- tereformforslag, der er opstillet i spørgsmålet. Beregningerne viser alene de umiddelbare virkninger af de opstillede elementer. Der er ikke i analysen indregnet dynamiske effekter, afledte effekter på andre skatter og a f- gifter eller andre eventuelle påvirkninger af konjunkturfo rløbet. Der er heller ikk e indregnet afledte effekter på boligpriserne som følge af reformen. Det er endvidere vigtigt at understrege, at den analyse, der er givet i dette svar, alene er en partiel og statisk analyse af en del af det meget omfattende reformkompleks på en række områder, som Velfærdskommissionen fremlægger i deres endelige rapport. Denne analyse viser således langt fra et samlet eller dækkende billede af de samfundsmæssige konsekve n- ser af Velfærdskommissionens forslag. Resu ltaterne af analysen bør vurderes i dette ly s. De provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser er her beregnet ved at sammenholde r e- formforslaget, når det er fuldt gennemført, med et skattesystem bestående af de beska t- ningsreglerne som gælder for 2006. I Velfærdskommissionens forslag er beløbsgrænser mv. angivet i 2005 - niveau. En ræ kke af de foreslåede ændringer er dog ikke angivet helt eksakt. For at belysningen af forslaget skal være sammenlignelig med gældende regler i indeværende år, er der foretaget en præcis e-

Side 3 ring og opregning til 2006 - niveau af de angivne beløbsgrænser i Velfærdskommissi onens forslag, og alle provenuskøn m.v. er ligeledes i 2006 n iveau. De umiddelbare provenumæssige konsekvenser af de ændringer i skattesystemet, der er o p- stillet i spørgsmålet, fremgår af tabel 1. Tabel 1. Umiddelbare provenumæssige konsekvenser af reformskitsen. (Slutvirkning). (2006-niveau) Ca. mia. kr. i Beskæftigelsesfradraget forhøjes fra 2,5 pct. til 11 pct., og det maksim a- le fradrag forhøjes fra 7.300 kr. til 46.000 kr. ............................................ Herved opnås det maks imale beskæf tigelsesfradrag ved den nye grænse for topskatten. ÷ 20,9 ii Mellemskatten ophæves. ............................................................................ Skatteloftet sænkes parallelt fra 59 pct. til 53 pct. ÷ 8,2 iii Topskatten forhøjes til 17 pct. ................................................................... Skatteloftet forhøjes parallelt fra 53 pct. til 55 pct. 2,2 iv Topskattegrænsen forhøjes med 66.000 kr. fra 318.700 kr. til 384.700 kr. ................................ ............... Før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag svarer det til en forhøjelse af græ nsen med ca. 72.000 kr. fra ca. 346.400 kr. til ca. 418.150 kr. ÷ 6,8 v Nedsættelse af skatten af positiv nettok apitalindkomst til 33 pct.............. I beregningerne er beskatningen nedsat til kommuneskatteniveau, hvil- ket i gennemsnit svarer til 33,3 pct. ÷ 1,7 vi Forhøjelse af ejendomsværdiskattesatsen til 1,5 pct. ................................. I beregningen indgår ophævelse af nedslagene for ejerb oliger erhvervet den 1. juli 1998 eller før, og ejendomsværdiskatten beregnes af den fu l- de ejendomsværdi, som foreslået af Velfærdskommissionen 22,6 I alt provenuændring vedrørende personbeskatningen ..................................... ÷ 12,8 vii Nedsættelse af selskabsskattesatsen fra 28 pct. til 25 pct.¹⁾ ....................... ÷ 5,0 Anm.: Personskatteelementerne er baseret på l ovmodelberegninger på en stikprøve på ca. 3,3 pct. af befol kningen. ’÷’ betyder provenutab. 1) Inkl. provenutab ved nedsættelse af virksomhedsskatteprocenten fra 28 pct. til 25 pc t. Vedrørende pkt. vi) bemærkes det, at nedslagene i ejendomsværdiskatten for ejere, der har erhvervet boligen 1. juli 1998 eller før¹, samlet set reduceres år for år i takt med, at bolige r- ne handles. Merprovenuet ved ophævelsen af nedslagene, der indgår i skønnet i tabel 1, er foretaget ud fra niveauet i 2006, hvilket betyder, at provenuet er lidt overvurderet. Skattestoppet betyder, at beregningsgrundlaget for ejendomsværdiskatten efter gældende regler er fastlåst nominelt på et niveau svarende til vurd eringen pr. 1. januar 2001 + 5 pct. Det betyder, at ejendomsværdiskatten målt realt (netto for inflation) falder fra år til år. Da Velfærdskommissionens skatteforslag først vil være fuldt gennemført i 2029, er ejendom s- væ rdiskatten efter gældende regler ink lusiv skattestop derfor i beregningerne nedreguleret med ca. 37 pct., svarende til en prisudvikling på to pct. årligt i 23 år. 1 For parcelhuse og sommerhuse, der er købt den 1. juli 1998 eller tidligere, gives der et nedslag i eje n- domsværdiskatten på 4 ‰ af grundlaget, dog maks. 1.200 kr. Herudover gives til alle typer ejerboliger, der er kø bt den 1. juli 1998 eller tidligere, et ekstra nedslag på 2 ‰ af ejendomsværdiskattegrundlaget. Disse to nedslag bortfalder ved ejerskifte og gives ikke for ejerboliger, der er handlet efter 1. juli 1998.

Side 4 Samlet set skønnes de medregnede elementer af reformskitsen at medføre umiddelbare ne d- sættelser af personskatterne på næsten 13 m ia. kr., som er sammensat af nedsættelser af indkomstskatten på 35½ mia. kr. og forhøjelser af skatten på ejerboliger på ca. 22½ mia. kr. Nedsættelse af selskabsskatten fra 28 pct. til 25 pct., jf. pkt. vii), skønnes at medføre et å r- ligt provenutab på godt 4,5 mia. kr. inklusiv tabt provenu fra kulbrinteskatten. Hertil ko m- mer et provenutab på ca. 0,4 mia. kr. ved en parallel nedsættelse af virksomhedsskattesa t- sen fra 28 pct. til 25 pct. Samlet skønnes det umiddelbare provenutab således til ca. 5 mia. kr. Tages der hensyn til afledte effekter på provenuet fra udbytteskat (men før adfærdsæ n- dringer) anslås det årlige pr ovenutab til godt 4,0 mia. kr. Fordelingsprofilen af de indregnede elementer af reformforslaget fremgår af tabel 2, der v i- ser de umiddelbare fordelingsmæssige konsekvenser for familier fordelt efter indko mstens størrelse for henhold svis ægtepar og enlige. Familier består af enlige eller ægtepar inkl. hjemmeboende børn u nder 18 år. Tabel 2. Reformens virkning for alle familier fordelt efter indkomst. (Slutvirkning) Gns. skatteændring Ægtepar Enlige I alt Skatteæ ndring Skatteæ ndring Skatteæ ndring Alle familier Indkomst¹⁾ Antal familier Gen- nemsnit I pct. af disponi- bel ind- komst²⁾ Antal familier Gen- nemsnit I pct. af disponi- bel ind- komst²⁾ Antal familier Gen- nemsnit I pct. af disponi- bel ind- komst²⁾ Kr. (1.000) Kr. Pct. (1.000) Kr. Pct. (1.000) Kr. Pct. Under 100.000 .................... 9 9.475 18,5 382 15 0,0 391 220 0,5 100.000-150.000................. 10 6.100 4,0 562 1.030 1,1 572 1.120 1,2 150.000-200.000................. 81 5.625 3,8 311 550 0,4 392 1.600 1,2 200.000-250.000................. 59 6.655 3,7 266 -1.360 -0,9 325 95 0,1 250.000-300.000................. 64 6.425 3,1 254 -3.100 -1,7 318 -1.185 -0,6 300.000-350.000................. 66 6.620 2,8 190 -6.495 -3,1 256 -3.110 -1,4 350.000-400.000................. 58 4.845 1,7 116 -13.800 -6,0 174 -7.540 -3,1 400.000-500.000................. 146 1.180 0,4 94 -22.120 -8,5 240 -7.960 -2,8 500.000-600.000................. 195 -3.360 -0,9 31 -24.290 -8,1 226 -6.235 -1,8 600.000-800.000................. 237 -14.480 -3,4 21 -25.115 -7,0 258 -15.365 -3,6 Over 800.000 ...................... 128 -31.310 -5,5 9 -39.485 -7,5 137 -31.865 -5,6 Alle ..................................... 1.053 -5.530 -1,6 2.236 -3.110 -2,3 3.289 -3.885 -1,9 Samlet provenuændring ...... -5,8 mia. kr. -7,0 mia. kr. -12,8 mia. kr. Anm. Lovmodelberegninger på en stikprøve på ca. 3,3 pct. af befolkningen. ’-’ betyder skattenedsættels e. 1) Indkomsten består af den p ersonlige indkomst før AM bidrag plus positiv nettokapitalin dkomst. 2) Disponibel indkomst er her defineret som personlig indkomst plus positiv nettokapitalindkomst fra- trukket indkomstskatter og ejendomsværdiskat beregnet ef ter gældende regler. Skattenedsættelsen er fordelt mellem ægtepar og enlige med knap 6 mia. kr. til parfamilier og ca. 7 mia. kr. til gruppen af enlige. I gennemsnit får ægtepar godt 5.500 kr. i skattelette l- se, mens enlige i gennemsnit får godt halvdelen af dette beløb. Ses der på skatteændringerne i de enkelte indkomstintervaller, er der i gennemsnit tale om skatteforhøjelser i de laveste indkomstintervaller og skattenedsættelser i de højeste in d- komstintervaller – skattelettelser blandt enlige. I tabel 2 a og 2 b er resultaterne fra tabel 2 opdelt på henholdsvis familier i ejerbolig og f a- milier i lejebolig. Det fremgår, at af den samlede skattenedsættelse på knap 13 mia. kr. tilfalder godt 2/3 f a- milier i lejeboliger og knap 1/3 familier i ejerbolig.

Side 5 Tabel 2 a. Reformens virkning for familier i ejerbolig fordelt efter indkomst. (Slutvirkning) Gns. skatteændring Ægtepar Enlige I alt Skatteæ ndring Skatteæ ndring Skatteæ ndring Ejerfamilier Indkomst¹⁾ Antal familier Gen- nemsnit I pct. af disponi- bel ind- komst²⁾ Antal familier Gen- nemsnit I pct. af disponi- bel ind- komst²⁾ Antal familier Gen- nemsnit I pct. af disponi- bel ind- komst²⁾ Kr. (1.000) Kr. Pct. (1.000) Kr. Pct. (1.000) Kr. Pct. Under 100.000 .................... 6 14.445 30,8 36 5.880 11,8 42 7.020 14,2 100.000-150.000................. 6 10.860 6,7 114 8.460 8,7 120 8.580 8,6 150.000-200.000................. 49 9.535 6,3 81 7.960 6,2 130 8.555 6,3 200.000-250.000................. 38 10.825 5,9 96 4.855 3,1 134 6.555 4,0 250.000-300.000................. 41 11.185 5,5 113 2.185 1,2 154 4.560 2,4 300.000-350.000................. 46 11.015 4,7 95 -1.525 -0,7 141 2.605 1,2 350.000-400.000................. 44 8.610 3,0 65 -8.880 -3,8 109 -1.755 -0,7 400.000-500.000................. 120 3.810 1,2 58 -17.240 -6,6 178 -3.055 -1,0 500.000-600.000................. 169 -1.390 -0,4 21 -19.190 -6,4 190 -3.340 -0,9 600.000-800.000................. 215 -12.850 -3,0 16 -20.310 -5,7 231 -13.375 -3,2 Over 800.000 ...................... 121 -29.865 -5,2 7 -34.105 -6,8 128 -30.105 -5,3 Alle ..................................... 855 -4.425 -1,2 702 -230 -0,1 1.557 -2.535 -0,9 Samlet provenuændring ...... -3,7 mia. kr. -0,2 mia. kr. -3,9 mia. kr. Anm. Lovmodelberegninger på en stikprøve på ca. 3,3 pct. af befolkningen. ’-’ betyder skattenedsættelse. 1) Indkomsten består af den p ersonlige indkomst før AM bidrag plus positiv nettokapitalin dkomst. 2) Disponibel indkomst er her defineret som personlig indkomst plus positiv nettokapitalindkomst fra- trukket indkomstskatter og ejendomsværdiskat beregnet efter gældende regler. Tabel 2 b. Reformens virkning for familier i lejebolig fordelt efter indkomst. (Slutvirkning) Gns. skatteændring Ægtepar Enlige I alt Skatteæ ndring Skatteæ ndring Skatteæ ndring Lejerfamilier Indkomst¹⁾ Antal familier Gen- nemsnit I pct. af disponi- bel ind- komst²⁾ Antal familier Gen- nemsnit I pct. af disponi- bel ind- komst²⁾ Antal familier Gen- nemsnit I pct. af disponi- bel ind- komst²⁾ Kr. (1.000) Kr. Pct. (1.000) Kr. Pct. (1.000) Kr. Pct. Under 100.000 .................... 3 -150 -0,3 346 -605 -1,3 349 -605 -1,3 100.000-150.000................. 4 -865 -0,6 448 -870 -0,9 452 -870 -0,9 150.000-200.000................. 32 -325 -0,2 230 -2.055 -1,7 262 -1.840 -1,5 200.000-250.000................. 21 -990 -0,6 170 -4.865 -3,2 191 -4.445 -2,9 250.000-300.000................. 23 -1.790 -0,9 141 -7.320 -4,0 164 -6.535 -3,6 300.000-350.000................. 20 -3.815 -1,6 95 -11.435 -5,5 115 -10.135 -4,8 350.000-400.000................. 14 -7.230 -2,8 51 -20.095 -8,8 65 -17.330 -7,3 400.000-500.000................. 26 -11.095 -3,7 36 -29.985 -11,7 62 -22.120 -8,0 500.000-600.000................. 26 -16.395 -4,5 10 -34.690 -11,5 36 -21.615 -6,3 600.000-800.000................. 22 -30.101 -7,2 5 -39.710 -11,2 27 -31.950 -7,8 Over 800.000 ...................... 7 -54.720 -9,9 2 -59.770 -9,8 9 -55.765 -9,8 Alle ..................................... 198 -10.305 -3,9 1.534 -4.430 -3,7 1.732 -5.100 -3,7 Samlet provenuændring ...... -2,1mia. kr. -6,8 mia. kr. -8,9mia. kr. Anm. Lovmodelberegninger på en stikprøve på ca. 3,3 pct. af befolkningen. ’-’ betyder skattenedsættelse. 1) Indkomsten består af den p ersonlige indkomst før AM bidrag plus positiv nettokapitalin dkomst. 2) Disponibel indkomst er her defineret som personlig indkomst plus positiv nettokapitalindkomst fra- trukket indkomstskatter og ejendomsværdiskat beregnet efter gældende regler.

Side 6 Fordelingsprofilen blandt ejerfamilierne i tabel 2 a viser stort set samme billede som for samtli- ge familier i tabellen ovenfor med skattestigninger for lav- og mellemindkomsterne og skatte- lettelser i de høje indkomstintervaller, mens der for familierne i lejebolig, j f. tabel 2 b, i gen- nemsnit er tale om skattelettelser på alle indkomsttrin for såvel ægtepar som enl ige. Forskellen i fordelingsprofilen i tabel 2 a og 2 b for henholdsvis ejere og lejere afspejler ik- ke overraskende, at ejendomsværdiskatten forhøjes med ca . 22½ mia. kr. Fordelingsprofilen for denne skattestigning er vist i tabel 3 for alle familier og i tabel 3 a for familier i ejerbolig. Tabel 3. Virkningen af forhøjelsen af ejendomsværdiskatten for alle familier fordelt efter indkomst. (Slutvirkning) Gns. skatteændring Ægtepar Enlige I alt Skatteæ ndring Skatteæ ndring Skatteæ ndring Alle familier Indkomst¹⁾ Antal familier Gen- nemsnit I pct. af disponi- bel ind- komst²⁾ Antal familier Gen- nemsnit I pct. af disponi- bel ind- komst²⁾ Antal familier Gen- nemsnit I pct. af disponi- bel ind- komst²⁾ Kr. (1.000) Kr. Pct. (1.000) Kr. Pct. (1.000) Kr. Pct. Under 100.000 .................... 9 12.415 17,8 382 1.065 1,9 391 1.310 2,4 100.000-150.000................. 10 8.760 4,8 562 1.920 1,5 572 2.040 1,6 150.000-200.000................. 81 6.560 3,4 311 2.570 1,5 392 3.400 2,0 200.000-250.000................. 59 8.530 3,6 266 3.510 1,6 325 4.425 2,0 250.000-300.000................. 64 8.895 3,2 254 4.250 1,7 318 5.185 2,0 300.000-350.000................. 66 10.865 3,4 190 5.095 1,7 256 6.580 2,2 350.000-400.000................. 58 11.915 3,2 116 6.445 1,9 174 8.280 2,3 400.000-500.000................. 146 12.750 3,0 94 7.850 1,9 240 10.825 2,6 500.000-600.000................. 195 13.520 2,7 31 10.820 2,1 226 13.150 2,6 600.000-800.000................. 237 16.815 2,7 21 14.815 2,4 258 16.650 2,7 Over 800.000 ...................... 128 25.520 2,6 9 18.820 1,8 137 25.065 2,6 Alle ..................................... 1.053 14.215 2,8 2.236 3.390 1,7 3.289 6.855 2,3 Samlet provenuændring ...... 15,0 mia. kr. 7,6 mia. kr. 22,6 mia. kr. Anm. Lovmodelberegninger på en stikprøve på ca. 3,3 pct. af befolkningen. 1) Indkomsten består af den p ersonlige indkomst før AM bidrag plus positiv net tokapitalindkomst. 2) Disponibel indkomst er her defineret som personlig indkomst plus positiv nettokapitalindkomst fra- trukket indkomstskatter og ejendomsværdiskat beregnet efter gældende regler. Af den samlede stigning i ejendomsværdiskatten på ca. 22½ mia. kr. falder ca. 2/3 på pa r- familier, mens enlige skal betale ca. 1/3. For familier i ejerbolig udgør den gennemsnitlige stigning i ejendomsværdiskatten næsten 14.500 kr., jf. tabel 3 a. Det bemærkes afslutningsvis, at Velfærdskommissionen foreslår en in defrysningsordning for ejendomsværdiskatten for pensionister. En sådan ordning vil betyde, at reformens vir k- ninger vil blive afdæmpet i fo rhold til tabellens tal i de intervaller, hvor der befinder sig pensionister.

Side 7 Tabel 3 a. Virkningen af forhøjelsen af ejendomsværdiskatten for familier i ejerbolig fordelt efter indkomst. (Slutvirkning) Gns. skatteændring Ægtepar Enlige I alt Skatteæ ndring Skatteæ ndring Skatteæ ndring Ejerfamilier Indkomst¹⁾ Antal familier Gen- nemsnit I pct. af disponi- bel ind- komst²⁾ Antal familier Gen- nemsnit I pct. af disponi- bel ind- komst²⁾ Antal familier Gen- nemsnit I pct. af disponi- bel ind- komst²⁾ Kr. (1.000) Kr. Pct. (1.000) Kr. Pct. (1.000) Kr. Pct. Under 100.000 .................... 6 18.825 25,6 36 11.110 14,6 42 12.130 16,0 100.000-150.000................. 6 14.740 7,4 114 9.365 7,2 120 9.630 7,2 150.000-200.000................. 49 10.835 5,6 81 9.880 5,8 130 10.240 5,7 200.000-250.000................. 38 13.125 5,5 96 9.735 4,5 134 10.700 4,8 250.000-300.000................. 41 14.045 5,0 113 9.555 3,7 154 10.740 4,1 300.000-350.000................. 46 15.430 4,8 95 10.215 3,4 141 11.930 3,9 350.000-400.000................. 44 15.625 4,1 65 11.490 3,3 109 13.170 3,7 400.000-500.000................. 120 15.465 3,6 58 12.715 3,1 178 14.570 3,5 500.000-600.000................. 169 15.560 3,1 21 16.110 3,2 190 15.620 3,1 600.000-800.000................. 215 18.565 3,0 16 19.690 3,1 231 18.645 3,0 Over 800.000 ...................... 121 27.095 2,8 7 23.805 2,3 128 26.910 2,7 Alle ..................................... 855 17.500 3,3 702 10.775 4,1 1.557 14.465 3,5 Samlet provenuændring ...... 15,0 mia. kr. 7,6 mia. kr. 22,6 mia. kr. Anm. Lovmodelberegninger på en stikprøve på ca. 3,3 pct. af befolkningen. 1) Indkomsten består af den p ersonlige indkomst før AM bidrag plus positiv nettokapitalin dkomst. 2) Disponibel indkomst er her defineret som personlig indkomst plus positiv nettokapitalindkomst fra- trukket indkomstskatter og ejendomsværdis kat beregnet efter gældende regler.