Skatteministeriet. j.nr. 2005-711-0060 Udkast (8) 20 . jan . 2006 Forslag til Lov om ændring af   lov om tilskud til afvikling af studiegæld og om eftergivelse af studiegæld (Forenkling af reglerne om eftergivelse af studiegæld samt forsøg med eftergivelse af gæld til det offentlige for socialt udsatte grupper) § 1 I lov om tilskud til afvikling af studiegæld og om eftergivelse af studiegæld, jf. lovb ekendtgørelse nr. 952 af 16. december 1998, som ændret ved   § 66 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, § 46 i lov nr. 430 af 6. juni 2005 og § 53 i lov nr. 431 af 6. juni 2005, foretages følgende ændringer: 1. Lovens titel  affattes således :  ”Lov om tilskud til afvikling af studiegæld o   g eftergivelse af studiegæld samt forsøg med eftergivelse af gæld til det offentlige for socialt udsatte grupper”. 2. I § 1 indsættes som stk. 2: ” Stk. 2. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan endvidere efter ansøgning  eftergive offentlig gæld efter reglerne i kapitel 3 a.” 3. I § 14 ændres ”12” til ”9” og ”12 -” til ”9  -”. 4. § 15 ophæves. 5. § 16, stk. 4, ophæves. Stk. 5-6 bliver herefter stk. 4-5 6. Efter § 16 d indsættes  :    ” § 16 e. Låntagere, som før den 1. januar 1998 har få   et bedømt en ansøgning om efterg  ivelse af studiegæld efter de da gældende regler, kan få bedømt deres ansøgning på ny efter re glerne i §§ 13 - 16 e og 17 a.    Stk. 2. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan dispensere fra tidsfristen i stk. 1, hvis lånt agers sociale forhold m.v. i særlig grad påvirker låntagers mulighed for at tilbagebetale studi egælden.

- 2 -    Stk. 3. En fornyet bedømmelse af en ansøgning efter stk. 1 kan ikke resultere i tilbagebet  aling af ydelser, som låntager allerede har betalt på studiegælden. ” 7. Efter den i nr. 6 foreslåede  § 16 e, indsættes som nyt kapitel: ”Kapitel 3 a Forsøg med eftergivelse af gæld til det offentlige for socialt udsatte grupper § 16 f. Skyldnere, som i 4 år eller  mere uafbrudt har modtaget hjælp efter § 11 i lov om aktiv socialpolitik eller introduktionsydelse efter reglerne i kapitel 5 i integrationsloven, jf. dog stk. 3. kan efter ansøgning  til restanceinddrivelsesmyndigheden få eftergivet gæld til det offentlig   e. Det drejer sig om gæld, der inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden og anden forfalden gæld, der opkræves   af offentlige fordringshavere. Stk. 2. Det er en betingelse for at få bevilget eftergivelse efter stk. 1, at den pågældende kommer i beskæftigelse, fleksjob, under uddannelse eller revalidering, jf. § 16 h, stk. 1. Stk.   3.   Eftergivelse   kan   dog   ikke   ske   for   gæld,   som   er   pådraget   ved   strafbare   eller erstatningspådragende forhold, eller som følge af  ,  at skyldneren har afgivet urigtige oplysninger over for en offentlig myndighed med den virkning, at den pågældende uretmæssigt har modtaget ydelser fra det offentlige. § 16 g.  Eftergivelsen sker med et fast beløb per måned i 5 år. Beløbet, som eftergives per måned, udgør 1/60 af den sa mlede offentlige gæld, som er omfattet af eftergivelsen, jf. § 16 f. Stk. 2. Når der er truffet afgørelse om eftergivelse, overdrager de offentlige fordringshavere den gæld, der er omfattet af eftergivelsen, til restanceinddrivelsesmyndigheden, hvis gæl den ikke allerede  er  overgivet  til  restanceinddrivelsesmyndigheden.  Der  sker  ikke  forrentning  af  den eftergivne gæld. § 16 h. Det er en betingelse for eftergivelse, at skyldneren ophører med at modtage hjælp efter § 11   i   lov   om   aktiv   socialpolitik   eller   introduktionsydelse   efter   reglerne   i   kapitel   5   i integrationsloven. Stk. 2. Modtager skyldneren, efter eftergivelsen er iværksat, igen hjælp efter reglerne i § 11 i lov om aktiv socialpolitik eller kapitel 5 i integrationsloven, sættes den månedlige efter   givelse i bero, indtil skyldneren ophører med at modtage hjælp. Når eftergivelsen har været stillet i bero i 1 år, ophører  eftergivelsen  for  den  resterende  gæld.     Der  sker  dog  fortsat  ikke  forrentning  af  den eftergivne gæld. Stk. 3. Modtager restanceinddrivelsesmyndigheden, efter eftergivelsen er iværksat   eller stillet i bero, jf. stk. 2,  et eller flere nye offentlige krav mod skyldneren til inddrivelse, falder afgørelsen om eftergivelse bort for den resterende gæld, således at den månedlige eftergivelse ophører i den

- 3 - måned,    der    kommer    efter    den    måned,    hvor    de    nye    offentlige    krav    modtages    i restanceinddrivelsesmyndigheden. Der sker dog fortsat ikke forrentning af den eftergivne gæld. § 16 i. Gæld, som vedrører en bortfalden afgørelse om eftergivelse, kan inddrives ved udpantning og indeholdelse i løn mv. efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven  og eftergives efter reglerne i opkrævningsloven. § 16 j. Afgørelser efter dette kapitel er endelige. Stk. 2. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om ansøgningens indhold og administration. Stk. 3. Et år efter lovens ikrafttræden foretages en vu   rdering af afgrænsningen af ordningen. Stk. 4. 3 år efter lovens ikrafttræden foretages en evaluering af forsøgsordningen. ” 7. I § 17 a , indsættes som 2. pkt.: ”Restanceinddrivelsesmyndigheden kan endvidere hos andre offentlige myndigheder indhente d e oplysninger om ansøgeren, som er nødvendige for at behandle ansøgninger efter kapitel 3 a.” § 2    Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2006.    Stk. 2. § 1, nr. 1, 2, og 7, ophæves den 31. december 2009, jf. dog stk. 3.    Stk.  3.  Eftergivelser,  som  er  iværksat  efter  reglerne  i  §  1,  nr.  6,  inden  den    1.  januar  2010, videreføres under de betingelser, der var gældende på det tidspunkt, hvor de blev iværksat.

- 4 - Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger Lovforslaget har til formål at forenkle reglerne for eftergivelse af studiegæld på baggrund af de erfaringer, der er indvundet siden revisionen af regelsættet i 1998, hvor krit  erierne for eftergivelse blev objektiviseret. Lovforslaget har endvidere til formål, på forsøgsbasis a   t etablere mulighed for eftergivelse af gæld   til   det   offentlige   for   skyldnere,   der   har   modtaget   kontanthjælp,   starthjælp   eller introduktionsydelse i 4 år eller mere, og dermed styrke incitamentet for denne gruppe til at søge ud på arbejdsmarkedet eller gå   i gang med en uddannelse. Eftergivelse af studiegæld Reglerne om eftergivelse af studiegæld blev, som nævnt ovenfor, revideret i 1998, jf. lov nr. 1087 af 29. december 1997, og i lyset af de siden da indvundne erfaringer foreslås det nu for det første, at reglen i lovens § 15 om muligheden for en forhåndstilkendegivelse om efterg ivelse på et senere tidspunkt ophæves. En ansøgning om eftergivelse kan efter lovens § 14 tidligst behandles 12 år efter, at lånt   ager har afsluttet  eller  afbrudt  sin  uddannelse  mv.  Ordningen  om  forhåndstilke ndegivelse  har  haft  til hensigt  at  opbløde  denne  bestemmelse  således,  at  låntager  allerede  9  år  efter  uddanne lsens afslutning  mv.  har  kunnet  opnå  en  bindende  tilkendegivelse  om  resultatet  af  en  fre mtidig afgørelse om eftergivel se af sin studiegæld. Hvis Økonomistyrelsen har vurderet, at låntager vil kunne få eftergivet gælden helt eller delvist, er forrentningen af lånet ophørt, og låntager har fremover skullet tilbagebetale studiegælden direkte til Økonomistyrelsen i overensste mmelse med forhåndstilkendegivelsen.  Ved  12 -års  periodens  udløb  træffes  den  endelige  afg ø eftergivelse af studiegæld på grundlag af låntagers aktuelle økonomiske forhold. Hvis disse ikke har ændret sig, vil afgørelsen om eftergivelse svare til forh   åndstilkendegive lsen. Ordningen har imidlertid vist sig kun at være af ringe interesse for låntagerne. I 200   5 behandlede Økonomistyrelsen således under 50 ansøgninger, hvoraf 12 resulterede i en forhåndstilkendegivelse. Ordningen  er  formodentlig  ikke  tilstrækkeligt  attraktiv  for  låntagerne,  muligvis  fordi  den resterende tilbagebetalingsperiode, som i alt udgør 15 år, stadig kan være forholdsvis lang     –  op til 6 år.

- 5 - Som kompensation for bortfaldet af muligheden for forhåndstilkendegivelse foreslås det   for det andet, at fristen for ansøgning om eftergivelse nedsættes til 9 år efter, at låntager har afsluttet eller afbrudt sin uddannelse mv. Det forslås for det tredje, at en række begrænsninger for muligheden for at få genoptaget en eftergivelsessag, som tidligere er afgjort efter de indtil 1. januar 1998 gældende regler, ophæves. Disse begrænsninger blev indført i forbindelse med lovrevisionen i 1997/98, jf. § 3, stk. 3   -6, i lov nr. 1087 af 29. december 1997, og havde til formål at begrænse antallet a   f genoptagelsessager, som alligevel måtte formodes at føre til samme resultat. Dette formål er imi   dlertid ikke opfyldt, hvilket har ført til mange afslag og klager. Samtidig har det vist sig, at en del låntag  ere med et betydeligt eftergivelsesbehov ikke har kunnet hjælpes på grund af disse begræn sninger. Det foreslås derfor, at disse begrænsninger ophæves. Det drejer sig om følgende: 1)  Kravet om, at der skal være tale om statsgaranterede studielån. Fremover skal låntagere med alle former for studiegæld kunne   få genoptaget deres sager. 2)  Kravet om, at lånets restgæld pr. 1. januar 1998 skal udgøre mindst 100.000 kr. 3)  Kravet om, at det beløb, som i givet fald kan eftergives, skal være større end 50.000 kr. 4)  Kravet om, at den tidligere afgørelse om eftergivelse af s tudiegæld skal være truffet den 1. januar 1993 eller senere. Forsøg med eftergivelse af gæld til det offentlige for socialt udsatte grupper På  finansloven  for  2005  blev  der  afsat  25,0  mio.  kr.  årligt  i    fire  år   til  et  forsøg  med gældslempel  se/gældseftergivelse for socialt svage grupper, jf. FL 2005, § 15.75.28.50. Der kan af bevillingen anvendes 3 pct. til administration, heraf 2/3 til lønsum. Baggrunden for lovforslaget er, at en spørgeskemaundersøgelse foretaget af Social Forsknings Instituttet (SFI) har peget på, at gæld til det offentlige for de svageste kontanthjælpsmodtagere kan være en barriere for at komme i beskæftigelse, fordi en evt. økonomisk fremgang som følge af    beskæftigelse    vil    blive    mødt    med    krav    om    afdrag    på    den    offentlige gæld    fra inddrivelsesmyndighederne, jf. SFI-rapport 03:27. Samtidig er det er en forudsætning for at få gældssanering efter de almindelige regler i konkursloven, at skyldnerens økonomiske forhold er afklarede. Det betyder, at f.eks. kontanthjælpsmodtagere   normalt ikke kan opnå gældssanering efter  disse  regler,  da  ledigheden  anses  for  at  være  midlertidig  i  og  med  kontanthjælp  er  en midlertidig ydelse. Sigtet med ordningen er således på forsøgsbasis i 4 år at etablere et regelsæt, som giver mulighed for gennem eftergivelse af gæld til det offentlige at sikre, at de økonomiske incitamenter til at

- 6 - komme i arbejde for personer, der har været i langvarig offentlig forsørgelse, ikke bliver spist op af  krav  om  tilbagebetaling  af  gæld,  samtidig  med  at  der  sikres  in  citamenter  til  at  fastholde skyldneren i beskæftigelse. Forslaget skal således ses som et målrettet beskæftigelsesfremmende initiativ for de langvarige kontanthjælpsmodtagere. SFI har til brug for lovarbejdet undersøgt antallet af personer, der har været    på kontanthjælp mv. i mere end 4 år samt størrelsen af deres gæld til det offentl ige. SFIs datamateriale er dog baseret på en bredere afgrænsning af målgruppen end den, lovforslaget omfatter. I SFIs afgrænsning er der 64.232  personer,  som  opfylder  varighedskriteriet.  Heraf  har  36.034  personer  en  gæld  til  det offentlige, som samlet udgør 1,8 mia.kr. Dette giver en genne msnitlig gæld for skyldnerne på godt 50.000 kr. Den snævrere afgrænsning af må lgruppen i den foreslåede ordning i forhold til SFIs afgrænsnin  g  betyder,  at  de  36.034  personer  er  overvurderet.  En  antagelse  om  at  ca.  20.000 personer har modtaget hjælp efter lov om aktiv social politik (kontanthjælp, starthjælp eller tilbud efter lov om aktiv beskæftigelsesin  dsats) eller introduktionsydelse efter integrationsloven i en uafbrudt periode på 4 år og har gæld til det offentlige, vurderes at være real istisk. På baggrund af ovenstående foreslås det derfor, at personer, som i en uafbrudt periode på 4 år eller mere har modtaget hjælp efter § 11 i lov om a  ktiv social politik (kontanthjælp, starthjælp eller tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats) eller introduktionsydelse efter kapitel 5 i integrationsloven, kan få eftergivet deres gæld til det danske offentlige system. Eftergivelsen omfatter såv el gæld, som allerede er under inddrivelse i restanceinddrivelsesmyndigheden, som anden forfalden gæld hos offentlige fordringshavere, således at denne gæld i forbindelse med, at der træffes afgørelse om eftergivelse skal overdrages til restanceinddrivelse   smyndigheden. I lighed med konkurslovens regler om gældssanering foreslås det af hensyn til retsfølelsen, at gæld,  som  er  pådraget  ved  strafbare  eller  erstatningspådragende  forhold,  ikke  omfattes  af eftergivelsen. Endvidere foreslås det, at gæld opstået som følge af, at skyldneren har afgivet urigtige  oplysninger  over  en  offentlig  myndighed  med  den  virkning,  at  den  pågældende uretmæssigt har modtaget ydelser fra det offentlige, ikke omfattes af eftergivelsen. Gæld, som er registreret i restanceinddrivels  esmyndigheden, men som er opstået i et andet land til en udenlandsk offentlig myndighed, vil ikke være omfattet af forsøgsordningen. Det kan være tilfældet, hvis en person bosætter sig i Danmark, og gæld til det offentlige i oprindelseslandet bliver registreret i restanceinddrivelsesmyndigheden i Danmark med henblik på inddrivelse.   Det  foreslås  endvidere  i  overensstemmelse  med  konkurslovens  regler  for  gældssanering,  at eftergivelsen  sker  over  5  år,  således  at  et  beløb  svarende  til  en  1/60  af  den  samlede     gæld eftergives hver måned i 60 måneder svarende til 5 år.

- 7 - Forslaget om forsøgsordningen for eftergivelse er alene rettet mod gæld til det offentlige. SFIs analyse peger imidlertid på, at 76 procent af de langvarige kontanthjælpsmodtagere, som har gæld til det offentlige også har privat gæld. Der er således risiko for, at de private kreditorer vil øge deres  krav  om  tilbagebetaling,  hvis  skyldneren  får  eftergivelse  for  gæld  til  det  offentlige. Forsøgsordningen   er   begrundet   med   manglende   økonomiske   incitame  nter   til   at   opnå beskæftigelse, og man kunne frygte, at væsentligt øgede krav fra de private kreditorer vil resultere i, at ordningen ikke findes attraktiv for skyldnerne, således at de enten undlader at ansøge eller returnerer til kontanthjælp, hvorefter   eftergivelsen sættes i bero og evt. senere bortfalder. Imidlertid vil det forhold, at en skyldner opnår eftergivelse af gæld til det offentlige typisk betyde, at den pågældende har opnået beskæftigelse, og det derfor vil være muligt at søge gældssanering efter konkurslovens regler, for så vidt angår eventuel privat gæld. Det foreslås herudover som betingelse for eftergivelse, at skyldneren skal ophøre med at modtage hjælp  efter  §  11  i  lov  om  aktiv  socialpolitik  eller  efter  kapitel  5  i  integrationsloven.    Det forudsættes, at skyldneren, når denne ophører med at modtage hjælp, som nævnt, har opnået ordinær, ustøttet beskæftigelse, er kommet under ordinær uddannelse eller revalidering, herunder forrevalidering efter en jobplan, jf. lov om aktiv socialpolitik kapitel 6, eller kommer i fleksjob. Forslaget   om   gældseftergivelsesordningen   skal   ikke   kunne   tilskynde   til  uhensigtsmæssig spekulation  i  gældseftergivelsesordningen.  Dette  imødegås  via  kravet  om  en  relativ  lang varighedsperiode på kontanthjælp e. lign.    Med en varighedsgrænse på 4 år vurderes hensynet til ikke at kunne spekulere i ordningen at være tilgodeset. Kommer  skyldneren  senere  i  kortere  perioder  tilbage  på  hjælp  efter  §  11  i  lov  om  aktiv socialpolitik eller på introduktionsydelse efter kapitel  5 i integrationsloven, stilles eftergivelsen i bero i de måneder, hvor hjælpen modtages, dog således at eftergivelsen falder bort, når der er modtaget  hjælp  i  sammenhængende  12  måneder.  Denne  bestemmelse  udelukker  ikke,  at skyldneren  på  et  senere  tidspunkt   igen  vil  kunne  ansøge  om  en  eftergivelsesordning,  hvis betingelserne  er  opfyldt.  Samtidig  foreslås  det,  at  eftergivelsen  fremadrettet  falder  bort, hvis restanceinddrivelsesmyndigheden, efter at eftergivelsen er iværksat, modtager nye offentlige krav til inddrivelse – dvs. personen skal sikre at overholde sine løbende betalinger. Derudover foreslås det, at restanceinddrivelsesmyndigheden tidligst kan behandle en ansøgning om eftergivelse, når personen i en uafbrudt periode på 4 år eller mere har modtaget h   jælp efter § 11 i lov om aktiv social politik eller introduktionsydelse efter kapitel 5 i integrationsloven, og når der  er  opnået  tilsagn  om  beskæftigelse,  uddannelse,  revalidering  eller  fleksjob.  Det  foreslås herudover, at skatteministeren kan fastsætte n  ærmere regler om ansøgningens indhold m.v., og at restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelser er endelige.  

- 8 - Endeligt forslås det, at forsøgsordningen 3 år efter ikrafttræden evalueres med henblik på en stillingtagen til, hvorvidt ordningen skal ophøre ef ter 4 år, forlænges eller    gøres  permanent.    Forslaget er således i tråd med ”noget for noget princippet”, idet eftergivelsen er knyttet dels til beskæftigelse, fleksjob, uddannelse eller revalidering og dels til kravet om, at der ikke opstår nye restancer til det offentlige.   Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Forslaget   om   forenkling   af   eftergivelsesreglerne   forventes   at   fremrykke   tidspunktet   for nedskrivning af studiegæld med 3 år, men må i øvrigt forventes at være udgif tsneutralt. Med hensyn til forslaget om gældseftergivelse for de socialt udsatte grupper er det væsentligt at pointere, at gæld til det offentlige, der potentielt omfattes af forslaget, kun i meget begrænset omfang  må  forventes  at  kunne  inddrives   efter  gældende    regler,  da  der  som  alt  overvejende hovedregel er ingen eller meget begrænset betalingsevne hos de omfattede skyldnere, hvorfor den reelle kurs på gæld til det offentlige    vurderes at være tæt på nul. Det foreslås derfor, at kompensation til fordringshaverne ved anvendelse af de afsatte midler efter fradrag for administration sker 1 gang om året, og opgøres ved årets udgang. De indfriede beløb fordeles forholdsmæssigt mell  em de offentlige kreditorer, hvis tilgodehavender bliver berørt af gældseftergivelsen. Det første kalenderår i hvilket loven vedtages vil kompensationsprocenten blive fastsat forud, dog med  et  loft  på  10  %,  som  kompensationen  til  kreditorerne  maksimalt  kan  udgøre  ved  årets udgang, hvor afregningen finder sted. Når resultaterne for det første års eftergivelse forligger, vil kompensationsprocenten for det kommende år blive udmeldt Bevilling af gældseftergivelse sker på objektive kriterier, hvorfor kompensa   tionsprocenten er variabel inden for loftet på 10  % afhængig af, hvor megen gæld, der eftergives i et kalenderår, hvor der er 25 mio. kr. til rådighed til kompensation. Netop på grund af de objektive kriterier, er der ikke nogen overgrænse for, hvor høj de   n samlede gældseftergivelse i et givent år kan blive. Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Afventer Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Lovforslaget har ikke erhvervsmæssige konsekvenser.

- 9 - Miljømæssige konsekvenser Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser Forholdet til EU-retten Forslaget vurderes ikke at indeholde EU-retlige aspekter, men vil dog for en god ordens skyld blive sendt til EU-kommissionen til orientering. Hørte myndigheder og organisationer Afventer Vurdering af lovforslagets konsekvenser Positive konsekvenser Negative konsekvenser Økonomisk  e konsekvenser for stat, amter og kommuner Ingen nævneværdige Med forslaget udmøntes 100 mio. kr. afsat på finansloven for 2005 i årene 2005 -08 Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner Afventer Afventer Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen Administrative konsekvenser for borgerne Ingen nævneværdige Ingen nævneværdige Forholdet til EU-retten Forslaget vurderes ikke at indeholde EU-retlige aspekter, men vil dog for en god ordens skyld blive sendt til EU- kommissionen til orientering.

- 10 - Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til § 1 Til nr. 1 I konsekvens af, at loven efter forslagets vedtagelse også vil indeholde bestemmelser om forsøg med  eftergivelse  af  gæld  for  socialt  udsatte  grupper,  foreslås  det,  at  lovens  titel  ændres  i overensstemmelse hermed. Til nr. 2 I konsekvens af, at loven efter forslagets vedtagelse også vil indeholde bestemmelser om forsøg med eftergivelse af gæld for socialt udsatte grupper, foreslås det, at    lovens indledende paragraf ændres i overensstemmelse hermed. Til nr. 3 Det foreslås, at den periode, der skal g å, før en låntager kan ansøge om eftergivelse ne dsættes fra 12 til 9 år. Perioden regnes fra det tidspunkt, hvor 1)   låntager har afsluttet eller afbrudt sin uddannelse, 2)   låntager har påbegyndt tilbagebetalingen af gælden, eller 3)   tilbagebetalingspligten  er  indtrådt  efter  lov  om  statens  uddannelsesstøtte  eller  lov  om statsgaranterede studielån. Til nr. 4 Det foreslås, at muligheden for en forhåndstilkendegivelse efter 9 år fra uddannelsens a   fslutning mv. om eftergivelse på et sen ere tidspunkt bortfalder. Muligheden har aldrig været benyttet i noget videre omfang, og er formentlig heller ikke særlig attraktiv for låntagerne. Til gengæld nedsættes fristen for ansø   gning om eftergivelse tilsvarende. Til nr. 5 Bestemmelsen  i  lovens  §  16,  stk.  4,  binder  restanceinddrivelsesmyndigheden  til  at  følge  en forhåndstilke ndegivelse om eftergivelse, når afgørelsen om eftergivelse skal træffes på et senere tidspunkt. Bestemmelsen foreslås ophævet i konsekvens af bortfaldet af muligheden for opnåelse af en forhåndstilkendegivels e. Til nr. 6 Forslaget  indebærer  en  forenkling  af  muligheden  for  at  få  genoptaget  en  tidligere  afgjort ansøgning om eftergivelse efter tidligere gældende regler. Der henvises herom til lovforsl   agets almindelige bemærkninger.

- 11 - Til nr. 7 Det foreslås, at  personer som i en uafbrudt periode på 4 år eller mere har modtaget hjælp efter § 11  i  lov  om  aktiv  social  politik  (kontanthjælp,  starthjælp  eller  tilbud  efter  lov  om  en  aktiv beskæftigelsesindsats)  eller  introduktionsydelse  efter  kapitel  5  i  integrationslo  ven,  kan  få eftergivet  deres  gæld  til  det  offentlige,  forudsat  at  skyldnere  kommer  og  forbliver  i  arbejde, fleksjob, under uddannelse eller revalidering. 4-årsperioden afbrydes ikke, hvis personen i en periode ikke har modtaget hjælp som følge af en idømt sanktion efter reglerne i aktivloven Det er efter forslaget yderligere en betingelse for etablering af eftergivelsen, at skyldneren har fået tilsagn om ordinær, ustøttet beskæftigelse, om optagelse på en ordinær uddannelse, eller at den pågældende er vis   iteret til revalidering, herunder forrevalidering efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik, eller har fået tilbudt fleksjob. I lighed med konkurslovens regler om gældssanering foreslås det af hensyn til retsfølelsen, at gæld,  som  er  pådraget  ved  straf   bare  eller  erstatningspådragende  forhold,  ikke  omfattes  af eftergivelsen. Endvidere foreslås det, at gæld opstået som følge af, at skyldneren har afgivet urigtige  oplysninger  over  en  offentlig  myndighed  med  den  virkning,  at  den  pågældende uretmæssigt har m  odtaget ydelser fra det offentlige, ikke omfattes af eftergivelsen. Når ansøgeren opfylder betingelserne for eftergivelse af gæld til det offentlige, vil gælden blive nedskrevet over 5 år med 1/60 om måneden. Dette gælder såvel for skyldneren som den offe ntlige fordringshaver. Afbrydes tilsagnet om gældseftergivelse med den begrundelse, at skyldneren igen overgår til offentlig forsørgelse eller på grund af misligholdelse, det vil sige nye krav fra en offentlig   fordringshaver,    stilles    nedskrivningen   af    gæld  en   hos    såvel    skyldneren   som fordringshaver i bero eller bortfalder. Kompensationsprocenten over de 5 år gældseftergivelsen finder sted, vil ikke på forhånd være kendt af fordringshaver, idet procenten vil være variabel afhængig af, hvor megen gæld, der samlet eftergives i et kalenderår. Det  foreslås  endvidere,  at  gæld,  som  vedrører  en  bortfalden  eftergivelse,  kan  inddrives  ved udpantning og ved indeholdelse i løn mv. efter reglerne for personlige skatter i kildeskatteloven, og at gælden kan eftergives e  fter reglerne i opkrævningsloven. Det foreslås, at afgørelser taget af restanceinddrivelsesmyndigheden er endelige  , således at de ikke kan påklages administrativt.  Baggrunden herfor er, at ordningen er baseret på objektive kriterier. Skatteministeren  fastsætter  regler  for  ansøgningens  indhold,  administration  af  ordningen  og

- 12 - fastsættelse  af  kompensationsprocenten.  Da  der  er  tale  om  objektive  kriterier  for  at  opnå gældseftergivelse,  vil  ordningen  være  forholdsvis  nem  at  administrere.  Administration  af ordningen  forventes  at  ske  på  baggrund  af  eksisterende  indberetninger  og  systemløsninger, således at ansøgere kan udsøges maskinelt af restanceinddrivelsesmyndigheden, og tilsvarende at den efterfølgende kontrol med, at der ikke modtages kontanthjælp eller sta   rthjælp, kan ske ved anvendelse  af  MIA-indberetninger  (månedlige  indberetninger  af  ansatte),  som  også    omfatter kontanthjælpsmodtagere. Det er endvidere fundet hensigtsmæssigt at indsætte en revisionsbestemmelse i loven, således at der   på   baggrun d   af   udnyttelsen   af   bevillingen   det   første   år   foretages   en   vurdering   af afgrænsningen  af  ordningen,  herunder  varighed  og  eventuelt  behov  for  et  bundfradrag,  som skyldnere selv skal betale. Der henvises herudover til de almindelige bemærkninger. Til nr. 7 Det  foreslås,  at  restanceinddrivelsesmyndigheden  indhenter  oplysninger  hos  andre  offentlige myndigheder, som er nødvendige for behandlingen af ansøgninger efter det foreslåede kapitel 3 a. Til § 2 Det foreslås, at loven træder i kraft d. 1. juli 2006. F   or så vidt angår forsøgsordningen for socialt udsatte  grupper,  foreslås  det,  at  den  ophæves  den  31.  december  2009,  da  der  tale  om  en forsøgsordning. Det foreslås endvidere, at allerede iværksatte eftergivelser ved lovens ophævelse videreføres efter samme r egler, og gæld, der vedrører en bortfalden eftergivelse, kan inddrives ved udpantning og ved indeholdelse i løn mv. efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven, og at gælden kan eftergives efter reglerne i opkrævningsloven.

- 13 - Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Gældende formulering § 1. --- § 14. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan tidligst behandle en ansøgning om eftergivelse 12 år efter, at 1) låntager har afsluttet eller afbrudt s in uddannelse, 2) låntager har påbegyndt tilbageb  etalingen af gælden, eller 3) tilbagebetalingspligten er indtrådt efter lov om statens uddannelsesstøtte eller lov om stat sgaranterede studielån. Stk. 2. Hvis tilbagebetalingen har været udsat på grund af fortsat uddannelse, forlænges den i stk.   1 fastsatte periode tilsvarende. Stk. 3. Hvis låntager modtager førtidspension eller invaliditetsydelse efter lov om social pension, finder stk. 1 ikke anvendelse. Hvis lånta gers erhvervsevne er nedsat i tilsvarende omfang, kan Restanceinddrivelsesmyndigheden se bort fra 12-års kravet i stk. 1. § 15. Låntagere, der har statsgaranterede studi elån, kan efter ansøgning få en tilkendegivelse om, og i hvilket omfang Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive studiegælden, når 12   -års perioden i §  14, stk. 1, er udløbet. Det er en betingelse for at o pnå en tilkendegivelse, at 1) der er forløbet mindst 9 år af 12  -års perioden i § 14, stk. 1, og at 2) låntager enten Lovforslaget Forslag til Lov om ændring af lov om   tilskud til afvikling af studiegæld og om eftergivelse af studiegæld (Forenkling af reglerne om eftergivelse af studiegæld samt forsøg med eftergivelse af gæld til det offentlige for socialt udsatte grupper) § 1 I   lov   om   tilskud   til   afvikling   af   studiegæld   og   om eftergivelse af studiegæld, jf. lovbe  kendtgørelse nr. 952 af 16. december 1998, som ændret ved § 6  6 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, § 46 i lov nr. 430 af 6. juni 2005 og § 53 i lov nr. 431 af 6. juni 2005, foretages følgende æ   ndringer: 1.  Lovens   titel   affattes   således:    ”Lov   om  tilskud  til afvikling af studiegæld og eftergivelse af studiegæld samt forsø g  med  eftergivelse  af  gæld  til  det  offentlige  for socialt udsatte grupper”. 2. I § 1 indsættes som stk. 2: ” Stk. 2. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan endvidere efter ansøgning eftergive offentlig gæld efter reglerne i kapitel 3 a.” 3. I § 14 ændres ”1   2” til ”9” og ”12    -” til ”9  -”. 4. § 15 ophæves.

- 14 - a) har indgået og overholdt en a ftale med sit pengeinstitut eller Restanceinddrivelsesmyndigheden om studiegældens tilbagebetaling, eller b) umiddelbart efter, at Restanceinddrivelsesmyndigheden har overtaget lånet som misligholdt, har indgået og overholdt en aftale om studiegældens tilbagebetaling. Stk. 2. Hvis Restanceinddrivelsesmyndigheden efter stk. 1 tilkendegiver, at låntagers studiegæld kan eftergives helt eller delvist, overtager Restanceinddrivelsesmyndigheden studiegæld, som administreres af pengeinstitutter. Herefter standses forrentningen af lånt agers samlede studiegæld, og Restanceinddrivelsesmyndigheden fastsæ  tter vilkårene for gældens fremtidige tilbagebet  aling. Stk. 3. Finansministeren kan fastsætte regler om betaling af et gebyr for en tilkendegivelse efter stk. 1 og om tilbagebetaling af studiegæld efter en forhåndstilkendeg ivelse om eftergivelse af studiegæld m.v. § 16. --- Stk. 2.-3.--- Stk. 4. Ved afgørelsen er Restanceinddrivelsesmyndigheden bundet af en tilkendegivelse om eftergivelse efter § 15, stk. 1, hvis lå ntager har tilbagebetalt gæ  lden i overensstemmelse med de vilkår, som  Restanceinddrivelsesmyndigheden har fastsat efter § 15, stk. 2. Afgørelsen om eftergivelse træffes på grundlag af lånt agers økonomiske forhold ved 12 -års peri odens udløb. Stk. 5. -6.--- § 16 d. [---] 5. § 16, stk. 4, ophæves. Stk. 5-6 bliver herefter stk. 4-5 6. Efter § 16 d indsættes:    ” § 16 e. Låntagere, som før den 1. januar 1998 har fået bedømt en an søgning om efterg ivelse af studiegæld efter de da gældende regler, kan få bedømt deres ansøgning på ny efter reglerne i §§ 13-16 e og 17 a.    Stk. 2. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan dispensere  fra tidsfristen i stk. 1, hvis lånt agers sociale forhold m.v. i særlig grad påvirker låntagers mulighed for at tilbagebetale studiegælden.    Stk. 3. En fornyet bedømmelse af en ansøgning efter stk. 1  kan  ikke  resultere  i  tilbagebetaling  af  ydelser,  som lå ntager allerede har betalt på studiegælden.” 7. Efter den i nr. 6 foreslåede § 16 e, indsættes som nyt kapitel: ”Kapitel 3 a Forsøg med eftergivelse af gæld til det offentlige for socialt udsatte grupper §  16  f.  Skyldnere,  som  i  4  år  eller  mere  uafbrudt  har modtaget hjælp efter § 11 i lov om aktiv s  ocialpolitik eller introduktionsydelse     efter     reglerne     i     kapitel     5     i integrationsloven, jf. dog stk. 3. kan efter ansøgning til restanceinddrivelsesmyndigheden få eftergivet gæld til det offentlige.  Det  drejer  sig  om  gæld,  der  inddrives  af restanceinddrivelsesmyndigheden   og   anden   forfalden gæld, der o  pkræves af offentlige fordringshavere. Stk. 2. Det er en betingelse for at få bevilget eftergivelse

- 15 - efter stk. 1, at den pågældende kommer i beskæftigelse, fleksjob, under uddannelse eller revalidering, jf. § 16 h, stk. 1. Stk.  3.  Eftergivelse  kan  dog  ikke ske for gæld, som er pådraget    ved    strafbare    eller    erstatnin gspådragende forhold,  eller  som  følge  af,    at  skyldneren  har  afgivet urigtige oplysninger over for en offentlig myndighed med den    virkning,    at   den   pågælde   nde   uretmæssigt   har modtaget ydelser fra det offentlige. § 16 g.  Eftergivelsen sker med et fast beløb per måned i 5 år. Beløbet, som eftergives per m  å ned, udgør 1/60 af den samlede offentlige gæld, som er omfattet af eftergivelsen, jf. § 16 f. Stk.  2.  Når  der  er  truffet  afgørelse  om  eftergivelse, overdrager de offentlige fordringshavere den gæld, der er omfattet af eftergivelsen, til restanceinddrivelsesmyndigheden,    hvis    gælden    ikke allerede er overgivet til restanceinddrivelsesmyndigheden. Der sker ikke forrentning af den eftergivne gæld. § 16 h. Det er en betingelse for eftergivelse, at skyldneren ophører med at modtage hjælp efter § 11 i lov om aktiv socialpolitik  eller  introduktionsydelse  efter  reglerne  i kapitel 5 i integrationsloven. Stk.   2.   Modtager   skyldneren,   efter   eftergivelsen   er ivær  ksat, igen hjælp efter reglerne i § 11 i lov om aktiv socialpolitik eller kapitel 5 i integrationsloven, sættes den må nedlige eftergivelse i bero, indtil skyldneren ophører med at modtage hjælp. Når eftergiv   elsen har været stillet i bero i 1 år, ophører eftergivelsen for den resterende gæld. Der  sker  dog  fortsat  ikke  forrentning  af  den  eftergivne gæld. Stk.   3.   Modtager   restanceinddrivelsesmyndigheden, efter eftergivelsen er iværksat eller stillet i bero, j  f. stk. 2, et  eller  flere  nye  offentlige  krav  mod  skyldneren  til inddrivelse, falder afgørelsen om eftergivelse bort for den resterende  gæld,  således  at  den  månedlige  efte rgivelse ophører i den måned, der kommer efter den måned, hvor de nye offentlige krav modtages i restanceinddrivelsesmyndigheden.  Der  sker  dog  fortsat ikke forrentning af den eftergivne gæld. § 16 i. Gæld, som vedrører en bortfalden afg   ø relse om eftergivelse, kan inddrives ved udpantning og indeholdelse  i  løn  mv.  efter  reglerne  for  indd rivelse  af personlige  skatter  i  kildeskatteloven  og  eftergives  efter reglerne i opkrævning  sloven. § 16 j. Afgørelser efter dette kapitel er endelige. Stk.  2.  Skatteministeren  fastsætter  nærmere  r egler  om ansøgningens indhold og administration. Stk.  3.  Et  år  efter  lovens  ikrafttræden  foretages  en vurdering af afgrænsningen af ordningen. Stk.   4.   3   år   efter   lovens   ikrafttræden   foretages   en evaluering af forsøgsordningen.   

- 16 - § 17 a. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan hos offentlige myndigheder indhente de oplysninger om låntager, som er nø  dvendige for at behandle ansøgninger om tilsku d efter kapitel 1 og 2 og om eftergivelse efter kapitel 3, herunder de i § 8 nævnte oplysninger. 7. I § 17 a, indsættes som   2. pkt.: ”Restanceinddrivelsesmyndigheden  kan  endv idere  hos andre offentlige myndigheder indhente de oplysninger om ansøgeren,     som     er     nødvend  ige     for    at    behandle ansøgninger efter kapitel 3 a.” § 2    Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2006.    Stk. 2. § 1, nr. 1, 2, og 7, ophæves den 31. d  ecember 2009, jf. dog stk. 3.    Stk. 3. Eftergivelser, som er iværksat efter r  eglerne i § 1, nr. 6, inden den 1. januar 2010, videreføres under de betingelser, der var gældende på det tidspunkt, hvor de blev iværksat.