231525

Til Folketingets Skatteudvalg Vedlagt fremsendes Statusrapport til Folketinget om personalego- der/naturalieydelser, december 2005. Rapporten er udarbejdet af embedsmænd fra Økonomi - og Erhvervsministeriet, Finansministeriet, Beskæftige lsesministeriet og Skatteministeriet. Det skønnes, at der i det forløbne år generelt set ikke er sket nogen markant udvi k- ling i skatteudgiften forbundet med de personalegoder, der indgik i beregningerne i 2004-rapporten. Der skønnes at have været en vækst i skatteudgiften siden 2004- rapporten på ca. 100 mio. kr. – i første række som følge af øget udbredelse af sundhedsforsikringer. Samlet set skønnes skatteudgiften i årets priser dog uændret at være ca. 1,1 mia. kr. Dette skyldes en nedjustering af skønnet over skatteudgiften vedrørende ADSL-forbindelser som følge af nye oplysninger fra Telestyrelsen. Målt i forhold til indkomsten er personalegodernes andel af lønnen i det store og hele ens i de forskellige indkomstgrupper. Generelt må det antages, at indkom stfordelingen for personer med personalegoder vil blive endnu mere lige i takt med, at bredere grupper får del i personalegoderne. Kristian Jensen /Birgitte Christensen

2 STATUSRAPPORT TIL FOLKETINGET OM PERSONALEGODER/NATURALIEYDELSER

3 ØKONOMI - OG ERHVERVSMINISTERIET, FINANSMINISTE- RIET, BESKÆFTIGELSESMINISTERIET OG SKATTEMIN I- STERIET DECEMBER 2005

4 I. INDLEDNING I.1. Baggrund Som opfølgning på en tværministeriel rapport om pe rsonalegoder fra oktober 2003 besluttede den daværende skatteminister i 2004, at der skal udarbejdes en årlig statusredegørelse over u d- bredelsen af naturaliegoder/personalegoder. Rapporterne udarbejdes i tværministerielt regi med deltagelse af embedsmænd fra Beskæftige l- sesministeriet, Finansministeriet, Økonomi - og Erhvervsministeriet og Skatteministeriet. Rapporterne fra oktober 2003 og november 2004 er begge oversendt til Folketingets Skatteud- valg og er tilgængelige på Folketingets hjemmeside: www.Folketinget.dk under Dokumenter, Arkiv, Udvalgsdokumenter, SAU, alm.del: FT 2003/2004, bilag 39. FT 2004/2005, bilag 69. Rapporterne kan også hentes på Skatteministeriets hjemmeside: www.skatteministeriet.dk un- der Publikationer, Udgivelser. Rapporten fra 2003 omfattede ikke specifikt udbredelsen af medarbejderaktier og –obligationer m.v. Denne gruppe af personalegoder er inddraget i de årlige statusredegørelser fra og med sta- tusrapporten for 2004. I rapporten fra oktober 2003 er omtalt, hvordan nogle personalegoder/naturalieydelser efter den gældende lovgivning og praksis begunstiges skattemæssigt i forhold til beskatning af kontan t- løn. Skattemæssig begunstigelse er de tilfælde, hvor: naturaliegodet ved indkomstopgørelsen skattemæssigt værdiansættes lavere end ma r- kedsværdien (kontantløn værdiansættes altid skattemæssigt til markedsværdien). naturaliegodet ikke er arbejdsmarkedsbidrags- og SP-pligtigt¹ (der skal betales ar- bejdsmarkedsbidrag m.v. af kontantløn). 1 Opkrævn ingen af SP-bidrag er dog midlertidigt suspenderet og medfører derfor aktuelt ingen forskel mellem naturalievederlag og kontantvederlag.

5 naturaliegodet er momsmæssigt fradragsberettiget for arbejdsgiveren. (Der vil være en momsfordel for virksomheden og/eller de ansatte, når kontantløn, der ikke er momsr e- levant erstattes af et momsbelagt personalegode.) der ikke betales lønsumsafgift af naturalievederlaget (der betales lønsumsafgift af ko n- tantvederlag). Det er væsentligt at være opmærksom på, at hvis arbejdsgiveren yder arbejdstageren et natur a- liegode, der ikke på mindst én af de ovenfor næv nte måder behandles skattemæssigt anderledes end kontantløn, er der ingen skattemæssig besparelse - hverken for arbejdsgiver eller arbejdsta- ger - og derfor heller ikke noget provenutab for det offentlige ved, at et vederlag udmøntes som et naturalievederlag frem for som et kontantvederlag. Af de ovenfor nævnte fire faktorer, der kan medføre en økonomisk forskel mellem naturaliev e- derlag og kontantvederlag, vil det typisk være spørgsmålet om skattemæssig værdiansættelse under markedsværdien, der er den mest afgørende faktor. Hvis denne fa ktor ikke er til stede, vil de øvrige tre faktorer typisk give for små økonomiske besparelser til, at de i sig selv kan opveje den øgede administration m.v., som arbejdsgiveren vil skulle varetage i forbindelse med hån d- tering af naturalievederlag sammenlignet med kontantvederlag. De skattemæssige forskelle medfører samtidig risiko for en forvridning af forbrugsva lget. I de tilfælde, hvor der er tale om en skattebegunstigelse ved naturalievederlag frem for kontant- vederlag har arbejdstagere og arbejdsgivere umiddelbart en fælles interesse i, at en del af a r- bejdstagerens vederlag udmøntes i et ska ttebegunstiget naturaliegode frem for i højere beskattet kontantløn. Den eksisterende skattemæssige begunstigelse af nogle natura lieydelser er indført via praksis, eller er gennemført ved lovgivning af skiftende regeringer. Baggrunden for de skattemæssige begunst igelser kan typisk henføres til to forhold, eventuelt en kombination heraf: 1) skiftende regeringers ønske om at fremme best emte formål af bredere samfundsmæssig interesse, f.eks. styrkelse af arbejdstagernes IT-kompetenceniveau og geografiske flek- sibilitet ved hjælp af adgang til hjemme -pc og bredbåndsadgang, sundhedsbehandlinger og -forsikringer, herunder alkoholbehandling med henblik på at mindske sygefraværet og dermed produktionstabet, opkvalificering af arbejdsstyrkens uddannelsesniveau ved arbejdsgiverbetalt uddannelse med henblik på forøgelse af samfundsproduktionen og Danmarks konkurrenceevne etc. 2) et ønske om at begræn se de administrative byrder for borgere, virksomheder og skatte- myndigheder i forbindelse med indkomstopgørelsen, herunder begrænse antallet af s a- ger om opgørelsen og værdiansættelsen af erhvervsmæssig henholdsvis privat anve n- delse af blandet benyttede naturalier.

6 Man skal i øvrigt gøre sig klart, at der ikke er nogen lovbestemmelser, hverken skatteretligt e l- ler i anden lovgivning, der fastsætter, at et vederlag for en tjenesteydelse, herunder en arbejd s- indsats m.v., skal ydes i kontanter. Der er aftalefrihed på arbejdsmarkedet, og arbejdstagere kan fremadrettet aftale sig til retten til naturaliegoder på baggrund af såvel individuelle som kolle k- tive lønforhandlinger, eventuelt igennem fleksible tilvalgsordninger, herunder såkaldte ”lø n- pakker” eller ”fl exible benefits”. Denne rapport gør status over udviklingen i udbredelsen af skattebegunstigede personaleg oder i 2005. Rapportens konklusion findes i afsnit IV. II. JURIDISK STATUS II.1. Folketinget Bilag 1 indeholder en oversigt over spørgsmål som har vær et behandlet i Folketinget om emnet i perioden 15. november 2004 til 30. november 2005. II.2. Retstilstanden. II.2.1. Beskatningsbestemmelserne generelt Grundlaget for beskatningen af naturalieydelser er statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 16. Statsskattelovens § 4 fastslår, at alle indtægter – hvorved forstås konstaterede økonomiske fo rdele – er skattepligtige, uanset om der er tale om kontanter eller naturalier, og uanset om den øk onomiske fordel har form af en engangsindtægt eller er af tilbageven dende karakter. Princippet om skattepligt af naturalieydelser er for lønmodtagere gentaget specifikt i ligning slovens § 16, der endvidere slår fast, at hovedreglen for værdiansættelse af naturalieydelser i lønmodtagerfo r- hold² er den objektive markedsværd i. Både efter statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 16 gælder, at skattepligten og værdiansættelse s- principperne alene fraviges, hvor der foreligger andre specielle lovbestemmelser eller fast praksis, der regulerer beskatningsforholdene for det pågæld ende gode. I overensstemmelse hermed er de konstaterede eksisterende skattemæssige begunstigelser af nogle naturalieydelser enten gennemført ved lovgivning eller indført via praksis. 2 Og andre personer, som reglen er gjort anvendelig for, f.eks. rådgivere, bestyrelsesmedlemmer, medlemmer af kollektive organer.

7 De fleste lovmæssige fravigelser fra princippet om markedsværdi i lønm odtagerforhold er fastsat i ligningsloven, primært reglerne i li gningslovens § 7 A, § 7 H, § 9 C, § 16, § 28, § 30 og § 31. Der kan henvises til rapporten om Beskatning af personalegoder/naturalieydelser fra oktober 2003 for en nærmere gennemgang af rege lgrundlaget m.v., samt afsnit II.2.2. i rapporten fra 2004 med nærmere beskrivelse af reglerne om medarbejderaktier og – obligationer m.v., som ikke er beskrevet i rapporten fra oktober 2003. Der henvises i øvrigt til vedhæftede bilag 2, der indeholder en opdateret skematisk oversigt over per- sonalegoder, hvor princippet om værdiansættelse til markedsværdi er fraveget. Skemaet indeho lder alle fravigelser fra markedsværdien – således også de tilfælde, hvor den skattemæssige værdiansæ t- telse er højere end den r eelle markedsværdi, og hvor der derfor ikke kan tales om en økonomisk fo r- del for lønmodtageren, men derimod om en økonomisk ulempe. Som nævnt i afsnit I, kan baggrunden for de skattemæssige begunstigelser typisk henføres til ski f- tende regeringers ønsker o m at fremme bestemte formål af bredere samfundsmæssig interesse via skattesystemet og til ønsker om at begrænse de administrative byrder ved in dkomstopgørelsen og dermed administrationsomkostningerne for borgere, virksomheder og det offentlige, som f.eks. i for- bindelse med fri telefon og fri bil eller bagatelgrænser ved vi sse personalegoder. II.2.2. Personalegoder i lønaftaler II.2.2.1. I hvilke situationer kan et personalegode tænkes at erstatte kontantløn? Naturaliegoder kan indføres som en del af arbe jdsvederlaget – de samlede konstaterede økonomiske fordele, der overføres fra arbejdsgiveren til arbejdstageren som vederlag for at udføre en arbejdsin d- sats for arbejdsgiveren – i tre situationer: 1. Hvis lønmodtageren i forbindelse med en nyansættelse indgå r aftale med arbejdsgiveren om, at en eller flere naturalieydelser er en del af vederlaget. 2. Hvis lønmodtageren i forbindelse med forhandlinger om en fremtidig lønstigning får tilsagn om et eller flere naturaliegoder. 3. Hvis lønmodtageren genforhandler en t idligere indgået lønaftale med arbejdsgiveren og i den nye aftale med arbejdsgiveren får en ændret vederlagssammensætning således, at der fremtidigt er en mindre andel af kontantløn og en større andel af naturalieyde lser.

8 Den debat, der har været om perso nalegoder i lønaftaler gennem de seneste år, har næsten udelu k- kende fokuseret på den sidste af de tre situationer. Retligt og faktisk er der imidlertid for hverken arbejdsgiver, lønmodtager eller samfundsfinanserne nogen forskel på de tre situationer. I s ituation 3 er det bare mere tydeligt, at naturalievederlaget træ- der i stedet for kontantløn. Men alle de afgørelser, der har været omtalt, har drejet sig om situationer, hvor en lønmodtager og en arbejdsgiver i et allerede etableret ansættelsesforhold har været interesserede i at ændre en tidl igere indgået vederlagsaftale på en sådan måde, at kontantlønsdelen bliver mindre, mens andelen af naturalieydelser bliver højere – altså situation 3. Der har så vidt set ikke været afgørelser på sager om udmøntningen af fremtidige vederlagsstigninger i et allerede etableret ansættelsesforhold eller sager om vilkårene i forbindelse med en nyansættelse. Dette uanset, at der næppe er tvivl om, at en arbejdstager også i forbindelse med en nyansættelse alt andet lige vil f å mere i kontantløn, hvis den på gældende ikke er interesseret i en tilbudt firmabilsordning. Og omvendt. Der har i øvrigt he ller ikke været sager om ændrede vederlagsaftaler i et eksisterende ansættelsesforhold, der består i, at arbejdstageren for fremtiden vil have 5 pct. mindre i skattepligtig kontantløn og 5 pct. mere i skattebegunstiget pensionsopsparing. II.2.2.2. Hvilke betingelser stiller skattemyndighederne for skattemæssigt at godkende æ n- dring af en allerede eksisterende vederlagsaftale Siden rapporten fra 2004, er der ikke sket afgørende ændringer i, hvilke betingelser skattemyndigh e- derne kræver opfyldt, førend myndighederne skattemæssigt anerkender en fremadrettet æ ndring af en bestående vederlagsaftale, der indebærer en fremtidigt lavere kontant løn samtidig med, at den p å- gældende arbejdstager får ret til at få stillet et personalegode til rådighed af arbejd sgiveren: Der skal foreligge en ny fremadrettet ændret vederlagsaftale (eventuelt i form af et tillæg til den oprindelige aftale), som indebæ rer en reel fremadrettet kontantlønsnedgang³. Et allere- de erhvervet krav på kontantløn kan ikke konverteres til en naturalieydelse uden at være i strid med kildeskattelovens § 46, stk. 3⁴. Der ligger også i kravet om en reel ændret vede r- 3 Det er efter afgørelser fra Ligningsrådet ikke en hindring, at den aftalte kontantlønsreduktion også fremgår af lønsedlerne, jf. SKM2005.104LR og SKM2005.105LR. Det vurderes imidlertid, at det ikke vil være ti l- strækkeligt, at kontan tlønsnedgan gen alene fremgår af de løbende lønsedler i det omfang dette ikke ville være tilstrækkeligt som aftalegrun dlag i forhold til den arbejdsretlige lovgivning og overenskomster m.v. Se evt. tillige Ska juni 2005, artiklen Personalegoder – er det bedre end kontanter? 4 Ligningsrådets afgørelse i SKM 2005.174LR/TfS2005.396LR må i denne henseende anses som en yde r- grænse. I s agen kunne de ansatte indtil en måned efter det tidspunkt, hvor bestyrelsen traf beslutning om at udlodde medarbejderobligationer på baggrun d af den vedtagne årsrapport for det foregående år, vælge at lade deres andel af overskudsdelingen afregne som kontant løn i stedet for som medarbejderobligationer. Afgøre l- sen ligger indenfor rammerne af det i hovedteksten nævnte kriterium fordi det ved af talens indgåelse – altså på forhånd - var aftalt, at medarbejderne på det senere angivne tidspunkt kunne vælge at få kontanter i stedet for obligationer. Udgangspunktet var således retten til obligati oner, der kunne ændres til en ret til kontanter – ikke omvendt. Om aftalen også ville have ligget indenfor ra mmerne af kildeskattelovens § 46, stk. 3, hvis valget mellem de to former for vederlag på forhånd havde været helt åbent, er usi kkert.

9 lagsaftale, at overenskomster som arbejdsgiver og arbejdstager er bundet af, rent faktisk skal kunne rumme den nye ændrede vederlagsaftale. Typisk vil de forhandlingsberettigede parter næppe have indvendinger imod, at en arbejdsgiver og arbejdstager aftaler en bedre retsstilling for arbejdstageren end overenskomsten tilsiger – f.eks. en højere pensionspr o- cent eller et bredere pensionsberegningsgrundlag. Det vil skattemyndighederne således he l- ler ikke kunne rejse kritik af. Hvis parterne derimod er bundet af en overordnet overens- komst i forhold til at indgå aftale om ændret vederlagssammensætning, er det et moment, der taler for, at skattemyndighederne ikke skal lægge en sådan aftale til grund. Det er i den henseende væsentligt at holde fast i princippet om, at formalia og real ia skal følges ad. Pa r- terne kan således ikke i forhold til den arbejdsretslige bedømmelse benævne vederlag s- sammensætningen på én måde (kontantvederlag) og i forhold til den skatteretlige bedø m- melse samtidig påberåbe sig, at der foreligger en anden vederlag ssammensætning med den deraf følgende skattemæssige behandling (delvist kontantvederlag og delvist naturaliev e- derlag). Kriteriet om reel kontantlønsnedgang er blevet nuanceret i forhold til 2003, hvilket også fremgik af statusrapporten fra 2004. Det i tidligere praksis opstillede kriterium om, at en kontantlønsnedgang kun kan anses for reel, hvis alene den nye lavere kontantløn udgør b e- regningsgrundlaget for pension, feriepenge m.v. og med samme procentsats som forud, kan ikke opretholdes. Skatteministeriet har således taget bekræftende til genmæle i nogle sager, hvor en ændret vederlagsaftale indebar, at arbejdstageren fremtidigt fik en lavere kontan t- løn og en firmabil stillet til rådighed, men hvor pensionen efter aftalen fremtidigt blev b e- regnet af kontantløn samt værdi af firmabil. Pensionsopsparingen for arbejdstageren blev således fremtidigt den samme som før⁵. Efter en afgørelse fra Ligningsrådet fra foråret 2004 er det endvidere et krav, at kontan t- lønsreduktionen skal fordeles over hele overenskom stperioden (lønaftaleper ioden)⁶. Arbejdstager og arbejdsgiver må godt på forhånd have fastlagt, hvorledes arbejdstagerens vede r- lag skal reguleres, hvis arbejdstageren ikke længere ønsker at have godet stillet til r å dighed⁷. Arbejdsgiveren skal have en øk onomisk risiko i forbindelse med ordningen. Hermed må forstås, at arbejdstagerens kontantlønsnedgang skal være et på forhånd fastsat beløb, der i k- ke er afhængig af arbejdstagerens forbrug af naturaliegodet henholdsvis udviklingen i de løbende omkos tninger for arbejdsgiveren ved at stille naturaliegodet til rådighed. Arbejdsgiveren skal rent faktisk stille det pågældende naturaliegode til rådighed for a r- bejdstageren i almindelig skattemæssig forstand således, at det er arbejdsgiveren, der er ejer 5 Skatteministeriets kommentar er offentliggjort i SKM2005.356DEP/TfS2005.705DEP. Skatteministeriet opgav sagerne, da der er aftalefrihed mellem arbejdstagere og arbejdsgivere om størrelsen af og valget af b e- regningsgrundlaget for arbejdstagernes arbejdsmarkedspensioner, og arbejdstageren ville kunne have indgået en vederlagsaftale hos en ny arbejdsgiver med det samme indhold som den, som skattemyndighederne havde rejst sagen på baggrund af, uden at ska ttemyndighederne havde kunnet rejse kritik af dét. 6 SKM2004.415LR (medarbejderaktier) 7 SKM2004.46LSR/TfS2004.151LSR. (MBA-uddannelse)

10 af godet eller er kontraktspart i forhold til eksterne leverandører, f.eks. leasingselskab, tel e- udbyder, forsikringsselskab etc.⁸ Der skal være tale om en frivillig aftale mellem arbejdsgiver og arbejdstager. Det må i den forbindelse lægges til grund, at aftaler in dgået mellem de forhandlingsberettigede organis a- tioner på vegne af den enkelte arbejdsgiver og arbejdstager falder inden for rammerne he r- af⁹. Arbejdstageren skal have mulighed for – eventuelt med et rimeligt varsel og/eller i forbi n- delse med årlige lønfor handlinger m.v. – at træde ud af ordningen. Essensen er overordnet, at skattemyndighederne ikke kan nægte at anerkende en ændret vede r- lagsaftale i et bestående ansættelsesforhold, hvis myndighederne ikke ville kunne nægte at a n- erkende den tilsvarende aftale i forbindelse med en nyansættelse eller i forbindelse med en u d- møntning af en fremtidig vederlagsstigning. Hvis skattemyndighederne derimod ville kunne kritisere den indgå ede lønaftale og tilsidesætte aftalen med hjemmel i kildeskattelovens § 46, stk. 3, hvis der var tale om en aftale i forbindelse med en nyansættelse eller i forbindelse med en udmøntning af en fremtidig vederlagsstigning, vil myndighederne selvsagt også kunne tils i- desætte aftalen om ændret vederlag ssammensætning i et bestående ansættels esforhold. II.2.2.3. Kredsen af skattebegunstigede personalegoder/naturalieydelser Som i statusrapporten fra 2004 gælder, at der i den forløbne periode har været truffet en del afgøre l- ser af Ligningsrådet¹⁰, som for så vidt alene har drejet sig om, hvorvi dt forskellige typer af i forvejen skattebegunstigede personalegoder kunne indgå i aftaler om ændret vederlagssammensætning, hvis de grundlæggende betingelser for en skattemæssig anerkendelse af den ændrede vederlagsaft ale var opfyldt. Det drejer sig bl.a. om skattebegunstigede goder som arbejdsgiverbetalt befordring mellem hjem og arbejde, medarbejderobligationer og – aktier. To af disse afgørelser er lidt specielle. Disse afgørelser drejer sig om arbejdsgiverbetalt avis og a r- bejdsgiverbetalt tyverialarm¹¹. I begge tilfælde fandt Ligningsrådet – ikke overraskende – at godet kunne indgå i en aftale om ændret vederlagssammensætning. Ligningsrådet mente imidlertid ikke, at tyverialarmen kunne anses for at opfylde betingelsen for skattefrihed i ligningslovens § 16, stk. 3, 3. pkt., om i overvejende grad at være stillet til rådighed for arbejdet – i særdeleshed ikke, hvor meda r- bejderen var villig til at gå ned i kontantløn samtidig med, at arbejdsgiveren stillede tyver ialarmen til rådighed. Medarbejderen skulle de rfor beskattes af tyverialarmen med dennes markedsværdi. Derved havde forespørgeren i realiteten ikke opnået noget, jf. gennemgangen i afsnit 1.1. om, hvornår det egentlig kan betale sig at få naturalieydelser frem for kontantløn. Et forbehold af lignende karakter 8 I forhold til fri telefon m.v. kan dette kriterium dog ikke opretholdes som følge af bestemmelsen i ligning s- lovens § 16, stk. 3, nr. 3, om definitionen af fri telefon, der blev indført i 2000. Tilsvarende gælder arbejdsg i- verens dækning af me darbejderens udgift til en af medarbejderen tegnet sundhedsforsikring, jf. ligningslovens § 30, stk. 1. 9 De to sidstnævnte kriterier stammer begge tilbage fra Ligningsrådets afgørelser om hjemme -pc i slutningen af 1990´erne og starten af 2000-tallet og har skatteretligt primært karakter af støttekriterier, der (også) varet a- ger arbejdsretlige beskyttelseshensyn af lønmodtagerne. ¹⁰Pr. 1. november 2005 Skatterådet. 11 SKM2004.456/TfS2004.911LR og SKM2004.462/TfS2004.912LR.

11 blev slået fast i forespørgslen om fri avis, idet Ligningsrådet dog ville overlade det til en efterfølge n- de konkret vurdering, om avisen kunne anses for i overvejende grad at være stillet til rådighed af hensyn til arbejdet. Det forhold, at medarbejderen udtrykkeligt var villig til at gå ned i kontan tløn for at få avisen stillet til rådighed, måtte selvsagt trække vurderingen i retning af, at godet ikke var stillet til rådighed i overvejende grad af hensyn til arbejdet - og dermed ikke var skattefri De seneste års afgørelser kan overordnet ses som en bekræftelse på analysen i rapporten fra oktober 2003, hvorefter de grundlæggende principper for skattemæssig anerkendelse af arbejdsgiveres og a r- bejdstageres vederlagsaftaler – som i realiteten er en funktion af den frie aftaleret på arbejdsma rkedet - som udgangspunkt kan tænkes anvendt på alle former for personalegoder i overensstemme lse med almindelige retskildeprincipper¹². I praksis vil anvendelsen af vederlagsaftaler om højere andel af personalegoder og lavere andel af kontantløn dog formentlig alene omfatte de naturalie ydelser, hvor den skattemæssige værdiansættelse er lavere end markedsværdien, idet det er for disse goder, at der kan være en væsentlig økonomisk fordel for arbejdstageren ved at lade arbejdsvederlaget udmønte i naturaliegoder frem for i kontantløn. Der henvises til bilag 2 med skematisk oversigt over de personalegoder, der ikke beskattes til mar- kedsværdi. Der er siden statusrapporten fra 2004 hverken via lovgivning eller praksis sket nogen udvidelse af kredsen af skattebegunstigede naturalieydelser¹³. Som også anført i statusrapporten fra 2004 er det samlet set arbejdsgruppens vurdering, at retsu d- viklingen siden 2003 har medført en enklere retstilstand, og at der er etableret skatt eretlig ligestilling mellem lønmodtagergrupperne. Alle lønmodtagergrupper er således nu undergivet en ensartet b e- dømmelse, uanset om der er tale om personer med individuelle lønaftaler, overenskomstansatte, tj e- nestemænd m.v., og uanset om der er tale om in dgåelse af en lønaftale med en ny arbejdsgiver, in d- gåelse af en aftale om fremadrettede vederlagsstigninger med en ”gammel” arbejdsgiver, eller om der er tale om en fremadrettet ændring af vederlagssammensætningen i forhold til en eksistere nde vederlagsaftale med en ”ga mmel” arbejdsgiver. III. ØKONOMISK STATUS III.1. Udbredelsen af personalegoder Der er siden offentliggørelsen af rapporten fra oktober 2003 søgt efter yderligere kilder til b e- lysning af udbredelsen af personalegoder. Der er fremkommet statistiske oplysninger om ar- bejdsgiverbetalte ADSL-forbindelser i Telestyrelsens telestatistik for 1. halvår 2005, og der er fremkommet oplysninger om anvendelsen af arbejdsgiverbetalte internetforbindelser i Dan- 12 Alene i forhold til hjemme-pc, jf. ligningslovens § 16, stk. 12, vil der formentlig umiddelbart være en b e- grænsning som følge af den særlige værnsregel i denne b estemmelse, som især vil have betydning i forhold til de lønmodtagere, der ikke har individuel løndannelse. 13 Skattefrihed for arbejdsgiverbetalt rygeafvænning, der blev gennemført ved lov nr. 1392 af 20/12 2004 er omtalt i rapporten fra 2004.

12 marks Statistiks lø e om befolkningens brug af internettet. Der findes herudover en række andre spørg eskemabaserede undersøgelser om emnet, men det er fortsat vurderingen, at disse ikke kan anvendes til beregningen af det offentliges udgifter, da de anvendte stikprøver typisk ikke er tilstrækkelig store, og undersøgelserne ikke giver detaljerede oplysninger om de enkelte personalegoder. Datakilderne til denne statusrapport svarer herudover til de anvendte ved udarbejdelsen af Sta- tusrapporten i 2004, nemlig oplysningssedlen fra skattestatistikken og oplysninger fra udbyder- ne af personalegoderne suppleret med egne skøn. Skønnene over udbredelsen af de personal e- goder, som ikke angives på oplysningssedlen, er stadig forbundet med væsentlig usikkerhed. I Statusrapporten fra november 2004 blev udbredelsen medio 2004 beskrevet. Hertil anvendtes de senest tilgængelige oplysninger fra oplysningssedlen for indkomståret 2003, mens oplysni n- gerne fra andre kilder var ført ajour. I denne rapport beskrives udbredelsen medio 2005, og primær kilde er den seneste optælling af oplysningssedlerne for indkomståret 2004. Oplysningerne fra de andre kilder er i videst muligt omfang ført ajour. Det vurderes, at der ikke generelt er sket nogen markant stigning i udbredelsen af personalego- der siden udarbejdelsen af Statusrapporten fra november 2004. Der har dog været en markant vækst for personer med sundhedsforsikringer, hvor væksten har været på ca. 25 pct. Til ge n- gæld er antallet af personer med ADSL -forbindelser nedjusteret i lyset af nye tal fra Telestyrel- sen. Der skønnes dog stadig at være et betydeligt potentiale for yderligere udbredelse af personal e- goder. Der er siden rapporten fra 2003 sket en lempelse i forhold til de krav, som Ligningsrådet opstillede i 2003, for at man skattemæssigt kunne a cceptere, at kontantløn blev udskiftet med naturaliegoder. Disse lempelser betyder blandt andet, at også tjenestemænd og timelønnede kan indgå aftaler om ændret vederlagssammensætning. Der er ingen tegn på, at markedet for eksempelvis sundhedsforsikringe r er mættet endnu, og a r- bejdsgiverbetalte ADSL-forbindelser må a ntages fortsat at være interessant. Lønpakker med frit valg mellem forskellige personalegoder har endnu ikke været et generelt tema i overenskomsterne på arbejdsmarkedet. Der er dog på visse overenskomstområder (f i- nansområdet og slagt eriområdet) indgået aftaler, som gør det muligt at aftale lønpakker. Hvis muligheden for lønpakker bliver et tema i mange af overenskomsterne på arbejdsmarkedet, vil udbredelsen af personalegoder selvsagt kunne vokse betydeligt, jf. også rapporten fra 2003. I tabel 1 er sammenfattet de anvendte statistiske oplysninger om udbredelsen af personalegoder fra de forskellige kilder. Det skal bemærkes, at beløbene, der er angivet i tabel 1 viser værdien af personalegodet og ik- ke skatteudgiften forbundet hermed.

13 Tabel 1. Den aktuelle udbredelse af personalegoder. 2005. Aktuel udbredelse Rapporten fra 2004 Gns. Beløb Samlet beløb Samlet beløb Gode: Antal personer Kr. Mio.kr. Antal Personer Mio.kr. Oplysningssedlen vedr. indkomståret 2004: Oplysningssedlen vedr. indkomståret 2003: Fri bil 84.568 49.745 4.207 86.222 4.178 Fri kost og logi (landbrugsmedhjælp ere mv.) 16.511 4.405 73 17.332 75 Fri helårsbolig 5.236 23.950 125 5.275 131 Fri sommerbolig 12.486 2.000 25 12.489 23 Fri lystbåd 12 2.870 0 5 0 Fri tv-licens 1.641 2.295 4 1.536 3 Fri telefon 162.675 2.435 395 157.911 385 Ansattes årlige andel vedr. ny hjemmepc -ordning (fradrag, max. 3.500 kr.) 16.888 1.835 31 6.033 13 Købe - og tegningsretter til aktier LL § 28 3.035 60.000 182 2.653 86 Medarbejderaktier LL § 7 H 1.870 - - 818 - Felter hvor beløb ikke indberettes: Personalelån 2.151 - - 1.173 - Fri sommerbolig i udlandet 1.188 - - 1.335 - Frikort til offentlig befordring 30.133 - - 33.292 - Personalegoder skønnet ud fra andre kilder: Sundhedsforsikring (skattefri) 370.000 1.600 592 293.000 440 ADSL-forbindelser uden adgang til arbejdsstedets netværk (beskattes som fri telefon) 50.000 6.000 300 100.000 600 PC-hjemmearbejdsplads (hjemme-pc) (skattefri) 220.000 3.500 770 210.000 735 Datakommunikation med adgang til arbejdsstedets netværk (skattefri) 50.000 6.000 300 75.000 375 Fra andre kilder: Købe - og aktietegningsretter LL § 7 A, nr. 1 1.000 10.000 10 1.000 10 Medarbejderaktier LL § 7 A nr. 2 10.000 16.250 163 10.000 163 Medarbejderobligationer LL § 7 A, nr. 3 3.400 7.350 25 3.400 25 I bilag 3 er nærmere redegjort for baggrunden for skønnene vedrørende de personalegoder, der ikke kan afl æ ses af oplysningssedlen. Antallet af personer med ADSL-forbindelser uden adgang til arbejdsstedets netværk antages også at være markeret med fri telefon på oplysningssedlen. Antallet af personer med fri bil er faldet fra 2003 til 2004. Men den beløbsmæssigt største post på oplysningssedlen er stadig fri bil, hvor den gennemsnitlige skattemæssige værdi udgør ca. 49.750 kr. for ca. 85.000 personer – i alt ca. 4,2 mia. kr. Fri telefon er mest udbredt med ca. 162.000 modtagere med en gennemsnitlig værdi på ca. 2.400 kr., og samlet ca. 395 mio. kr. i skattemæssig væ rdi. Det bemærkes, at beløbene ikke er et udtryk for skatteudgifterne forbundet med goderne – disse fremgår af tabel 3 nedenfor.

14 Udviklingen i antallet af modtagere af fri telefon rejser en del spørgsmål. Antallet af personer med fri telefon er steget med ca. 5.000 personer fra 2003 til 2004. Samtidigt er det stadig anta- gelsen, at der fra 2003 til 2004 har været en betydeligt vækst i antallet af arbejdsgiverbetalte ADSL-forbindelser, om end de nye tal fra Telestyrelsen tyder på, at nivea uet er lavere end hid- til antaget. Dette burde isoleret set give udslag i større stigning i antallet af personer med fri t e- lefon med mindre, at der er tale om forbindelser med adgang til arbejdsstedets netværk, eller at det er personer, der i forvejen har fri telefon, der får ADSL -forbindelser. Ved vedtagelsen af loven om skattefrihed for privat datakommunikation via dataforbindelser med adgang til arbejdsstedets netværk, blev det nævnt, at en stor del af de arbejdsgiverbetalte telefonforbindelser kunne forventes at blive konverteret til skattefri forbindelser med adgang til arbejdsstedets netværk. Der er næppe tvivl om, at det er denne udvikling, der viser sig. Den øgede anvendelse af mobiltelefoner i stedet for fastnettelefoner kan eventuelt også få arbej dsgi- vere til at undlade at påf ø om en skattefri arbejdsmobiltelefon og ikke en skattepligtig fri mobiltelefon. Det er dog vanskeligt at skønne over omfanget af konverteringer fra skatt epligtige telefonfor- bindelser til skattefri datakommunikationslinjer med adgang til arbejdsstedets netværk, da der som før nævnt ikke findes oplysninger om antallet af forbindelser med adgang til arbejdsstedets netværk, men alene et samlet tal for antallet af arbejdsgiverbetalte ADSL-forbindelser. Ovenfor er antaget, at antallet af personer med skattefri forbindelser med adgang til arbejdsstedets net- værk er 50.000. Udbredelsen af sundhedsforsikringer skønnes på baggrund af oplysninger fra tidsskriftet ”Fo r- sikring”¹⁴ at være steget med ca. 75.000 personer til ca. 370.000 modtag ere. For hjemme-pc’er er forudsat en vækst på 5 pct. til 220.000 modtagere, mens ADSL - forbindelser uden adgang til arbejdsstedets netværk er skønnet til 50.000 ordninger på ba g- grund af tallene fra Telestyrelsen. Fra oplysningssedlen kendes antallet af personer, der har fået købe - eller tegningsretter til aktier som led i ansættelsesforholdet (ligningsloven § 28, individuelle or dninger). Det drejer sig i 2004 om ca. 3.000 personer. Der skønnes ikke at være nogen væsentlig skatteudgift fo rbundet med denne type ordninger. For så vidt angår aktier m.v. efter ligningslovens § 7 H, er det via oplysningssedlen for 2003 indberettet, at ca. 1.870 personer har fået tildelt aktier m.v. efter de nne bestemmelse. Der er af- givet redegørelse til Folketinget om udnyttelsen af ordningen i 2004. Heraf fremgår det, at der er indgået 2.737 aft aler om benyttelse af ordningen med en samlet værdi på 154 mio. kr. 14 Tidsskriftet udgives af Forsikring og Pension.

15 Det er yderst begrænset, hvor mange statist iske oplysninger, der kan findes om udnyttelsen af ordningerne efter ligningslovens § 7 A. Skønnene over udbredelsen er derfor forbundet med b e- tydelig usikkerhed. Set fra en provenumæssig betragtning medfører de lovmæssigt fastsatte begrænsninger på hvor meget eller hvor stor en andel af vederlaget, der kan udmøntes i medarbejderaktier og – obligationer en begrænsning på risikoen for den umiddelbare belastning af de offentlige fina n- ser. Dette gælder s å ledes det nominelt fastsatte maksimumbeløb i § 7 A, stk . 1, nr. 2) på 20.500 kr. (2005), afgiften på 45 pct. på obligati oner over 4.600 kr. (2005), og begrænsningen i § 7 A, stk. 1, nr. 1) og nr. 3) om, at købe - og tegningsretter og obligationer højst må udgøre 10 pct. af den ansattes øvrige (kontant)løn. Heru dover er der i reglerne krav om relativt lange bindingspe- rioder for både aktier og obligationer, jf. a fsnit II.2.2 i statusrapporten fra 2004. Det er vanskeligt at vurdere, hvor mange personer, der benytter ordningen i § 7 A, stk. 1, nr. 1, om købe - og tegningsretter. Det formodes, at langt hovedparten anvender ordningen i § 7 A, stk. 1, nr. 2, med ”gratisaktier”. Det er derfor rent skønsmæssigt anslået, at ordningen med te g- ningsretter anvendes af en tiendedel af de personer, der anvender ”gratisaktie” -ordningen. Det gennemsnitlige beløb på 10.000 kr. er rent skøn smæssigt. Skønnene over udbredelsen af ”gratisaktier” - stammer fra det lovforslag, der forhøjede græ n- sen for gratisaktier til 20.000 kr. De byggede til en vis grad på en spørgeskemaundersøgelse u d- ført af Øk onomi- og Erhvervsministeriet. For medarbejderobligationer hidrører skønnet over antallet af modtagere fra det lovforslag, der forhøjede grænsen til 4.500 kr. (2004). Her blev skønnet ud fra registeroplysninger om betaling af 45 pct.’s afgiften. Tallene vedrørende § 7 A er på grund af den store usikkerhed ikke ændrede i forhold til 2004 - rapporten. III.2. Fordelingen af personalegoder på modtagere Fordelingen af personalegoder m.v. kan kun opgøres for de personalegoder, der optræder på oply s- ningssedlen. Der er imidlertid ingen af de personalegoder, der skal oplyses om på oplysningssedlen, der er gjort helt skattefrie, og for langt hovedpartens vedkommende tilstræber den skattemæssige værdiansættelse at svare til markedsværdien (f.eks. fri bil, h vor der er tale om en skematisk værdia n- sættelse, eller tv -licens, hvor den skattemæssige værdi er markedsværdien). Den skattemæssige b e- gunstigelse – og dermed den økonomiske fordel for medarbejderen – er derfor relativt begrænset for en stor del af de goder, der optræder på oplysningssedlen. Der vurderes således kun at være væsen t- lige begunstigelser vedrørende fri telefon. I tabel 2 er vist fordelingen af personalegoder, der optræder på oplysningssedlen, efter personlig in d- komst før arbejdsmarkedsbidrag o g efter køn. Ca. 204.000 personer modtog i 2003 et eller flere af goderne fri bil, fri kost og logi, fri helårsbolig, fri sommerbolig, fri lystbåd, fri tv -licens og fri telefon. Til sammenligning er vist indkomstfordelingen for samtlige erhvervsaktive.

16 Tabel 2. Fordeling af personalegoder på oplysningssedlen efter køn og personlig indkomst før a r- bejdsmarkedsbidrag. 2003. Mænd Kvinder I alt Alle erhvervsak- tive Heraf med personalegoder* Alle erhvervsak- tive Heraf med personalegoder* Alle erhvervsak- tive Heraf med personalegoder* Personlig ind- komst før a r- bejdsmarkeds- bidrag antal personer antal personer Gns. værdi af persona- legoder antal personer antal personer Gns. værdi af persona- legoder antal perso- ner antal personer Gns. værdi af personalegoder Kr. (1.000) Pct. (1.000) Pct. Kr. (1.000) Pct. (1.000) Pct. Kr. (1.000) Pct. (1.000) Pct. Kr. I pct. af indkomst Under 100.000 85 6 3 2 15.145 71 5 1 2 4.710 156 6 4 2 12.670 67¹⁾ 100.001-200.000 249 17 5 3 11.270 416 32 4 10 6.335 665 24 9 4 9.115 6 200.001-300.000 517 36 21 13 12.540 562 43 10 24 7.270 1.079 40 31 15 10.790 4 300.001-400.000 338 24 40 25 16.425 182 14 13 29 13.190 520 19 53 26 15.650 4 400.001-500.000 126 9 36 22 23.475 39 3 8 18 21.520 165 6 44 22 23.130 5 500.001-750.000 87 6 38 24 30.585 19 1 6 14 27.220 106 4 44 22 30.125 5 over 750.000 30 2 18 11 60.560 3 0 1 3 46.180 33 1 19 9 59.610 5 i alt 1.432 100 161 100 25.485 1.292 100 43 100 15.270 2.724 100 204 100 23.325 5 Anm.: Lovmodelberegninger på basis af en stikprøve på ca . 3,3 pct. af befolkningen i 2003. På grund af afrunding er det ikke givet, at alle tal summer korrekt på tværs af tabellen. * Fri bil, fri kost og logi, fri helårsbolig, fri sommerbolig, fri lystbåd, fri tv -licens og fri telefon. 1) Der er tale om personer med meget lav personlig indkomst. Fordelingen af de omhandlede goder skal generelt ses i lyset af, at det primært er i forbindelse med udførelsen af arbejdsfunktioner, der varetages af personer med højere indko mster, at det er relevant at bruge bil og telefon m.v. i forbindelse med arbejdets udførelse, hvorfor det er disse indkomstgru p- per, der traditionelt har haft netop disse naturalieydelser. Tabel 2 viser således, at personer med de udvalgte personalegoder gennemgående har betydeligt h ø- jere indkomster end gruppen af erhvervsaktive som helhed. Desuden viser tabellen, at ca. 80 pct. af de i alt ca. 204.000 personer med de omhandlede personalegoder er mænd. Det kan blandt andet ses i sammenhæng med, at mænd gennemsnitligt har højere erhvervsindkomster end kvinder samt even- tuelle forskelle i løn - og arbejdsforhold i forskellige brancher. Fordelingen af personalegoder mellem kønnene kan også skyldes forskellige præferencer hos mænd og kvinder. Det skal bemærkes, at den danske skatte - og afgiftslovgivning generelt er kønsneutral. Eventuelle forskelle mellem kø nnene i anvendelse og aflønning ved personalegoder kan således ikke begrundes med regler i skatte- og afgiftslovgivningen.

17 I tabel 2 er det ligeledes vist, hvor stor en andel de omfattede personalegoder udgør af den personl ige indkomst før arbejdsmarkedsbidrag. Målt på denne måde er godernes andel i det store og hele ens for de forskellige indkomstgrupper. Det må antages, at visse af de personalegoder, der ikke haves registerbaserede oplysninger for , er mere ligeligt fordelt. Det drejer sig eksempelvis om arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandlinger, her- under sundhedsforsikringer, der efter reglerne skal tilbydes samtlige medarbejdere på en arbejd s- plads. Tilsvarende gælder ydelser til kantineti lskud, uddannelse m.v. Det kan generelt formodes, at fordelingen af personalegoder vil blive mere lige i takt med, at bredere grupper får del i personalegoderne. Inddragelse af de skattefritagne goder må antages at øge den relative andel, som personalegoder udgør af det samlede vederlag, mest for de lavere indkomstgrupper. Et skattefrit kantinetilskud vil så ledes kunne udgøre en betydelig større del af den samlede løn for en medarbejder, der får et lavere arbejdsvederlag, end for en medarbejder, der får en højere løn, jf. eksemplet nedenfor. Eksempel på virkning af skattefrit kantinetilskud på 2.500 kr. for lavere lønnet og høj t- lønnet. Lavere lønnet Højtlønnet Kr. Løn 250.000 500.000 - heraf kantinetilskud 2.500 2.500 Kantinetilskud i pct. af løn 1 pct. ½ III.3. Virkning på de offentlige finanser. I nedenstående tabel 3 er skønnet over den umiddelbare virkning på de offentlige finanser (skatteudgiften) af udvalgte personalegoder, der dels skønnes skattemæssigt at være værdiansat lavere end markedsværdien, dels har forholdsmæssig stor udbredelse. Der er ikke inddraget a f- ledte effekter. I tabel 3 er tillige vist skønnet over den samlede skatteudgift som det fremgik af 2004 - rapporten. Den underliggende forudsætning er som de tidligere rapporter, at personalegodets skønnede markedsværdi erstatter en dertil svarende udb etaling af kontantløn. Virkningen på de offentlige finanser findes herefter som forskellen mellem skatten af denne kontantløn og den (eve ntuelle) skat, som skal betales af personalegodet. Den nævnte virkning er udtryk for skatteudgiften ved skattebegunstigelsen. I princippet kan nedgangen/den lavere stigning i kontantløn sagtens afv i-

18 ge fra markedsværdien af naturaliegodet. Den præcise nedgang/lavere stigning i kontantløn vil afhænge af fo rhandlingssituationen mellem arbejdstageren og arbejdsgiveren. Virkningen på momsen følger af arbejdsgiverens fradrag for en andel af momsen på også den privatorienterede del af naturaliegodet. Der er i skønnene alene inddraget konsekvenserne for indkoms tskatter, arbejdsmarkedsbidrag og moms, mens der er set bort fra afledte positive effekter, eksempelvis et eventuelt lavere sy- gefravær som følge af sun dhedsforsikringer, bedre konkurrencedygtighed i forhold til udlandet som følge af en bedre uddannet og me re fleksibel arbejdsstyrke, sparede administrationsudgif- ter m.v. Skatteudgiften vedrørende medarbejderaktier og –obligationer m.v. er som hovedregel skønnet ud fra samme principper som de øvrige pe rsonalegoder. Der er skønnet en markedsværdi for de tildelte aktier/obligationer m.v. Herefter er beregnet den skat, der skulle være betalt, hvis dette beløb i st edet var udbetalt som kontantløn. Vedrørende de individuelle medarbejderaktieordninger efter Ligningslovens § 7 H er der som udtryk for virkningen for de offentlige finanser anvendt den varige årlige virkning, inkl. rent e- tab, som skønnet i redegørelsen til Folketinget om ordningens benyttelse i 2004. Tabel 3. Virkning på de offentlige finanser af udvalgte personalegoder med lavere ska t- temæssig værdia nsættelse end markedsvæ rdien. Virkning på de offentlige finanser Statusrapporten 2005 2004-rapporten Gode Skat og AM-bidrag Moms I alt I alt Mio. kr. Sundhedsforsikring (skattefri) 325 - 325 240 ADSL-forbindelser uden adgang til arbejdsstedets netværk (b e- skattes som fri telefon) 95 18 113 225 ADSL-forbindelser med adgang til arbejdsstedets netværk (skattefri) 40 8 48 60 Fri telefon i øvrigt 100 30 130 155 Hjemme-PC (skattefri) 105 20 125 120 Andet (fri avis, gratis forplejning m.v.)¹ 190 25 215 205 I alt 855 101 956 1.005 Aktieordninger/medarbejder- obligationer m.v. i alt 124 0 124 135 I alt inkl. aktieordninger/med- arbejderobligationer m.v. 979 101 1.080 1.140

19 Anm.: Der er ikke inddraget virkning af øget fritid, pensionsopsparing, og goder, hvor den ska ttemæssige værdi skønnes nogenlunde at svare til markedsværdien, som ekse mpelvis fri bil og direktørboliger. 1) Andet dækker over et skøn for de forskellige personalegoder, der hver især har b egrænset udbrede lse, men samlet set skønnes at udgøre et væsentligt beløb. Det drejer sig eksempelvis om naturaliegoder under bagatelgrænsen, hvorefter goder som a r- bejdsgiveren i overvejende grad har stillet til rådighed af hensyn til den ansattes arbejde, f.eks. fri avis, gratis mad og drikke- varer i forbindelse med overarbejde og beklædning ønsket af arbejdsgiveren, kun beskattes, hvis den samlede værdi overstiger en satsreguleret (bagatel)grænse på 5.000 kr. (2005). Skønnene i tabel 3 er forbundet med mange usikkerhedsmomenter. For visse af personalego- derne er der helt basalt ikke oplysninger om den faktiske udbredelse af godet. Mere generelt gælder for mange af goderne, at de både kan anvendes privat og erhvervsmæssigt. Der findes ingen tilgængel ige oplysninger om, i hvor stort omfang goderne anvendes erhvervsmæssigt, og der er derfor indlagt skønsmæssige a ntagelser herom. Fastsættelse af markedsværdi er ikke uproblematisk, og også her har det været nødvendigt at a nlægge skøn. I bilag 3 er vist de valgte beregningsforudsætninger, der som nævnt har stor betydning for r e- sultaterne. Virkningen for de offentlige finanser afspejler som nævnt skatteudgiften, der er forbundet med de omhandlede personalegoder. Samlet skønnes skatteudgiften/provenutabet for d e personalegoder, der indgår i beregningerne i denne rapport aktuelt at udgøre ca. 1,1 mia. kr. Det kan således med væsentlig usikkerhed konstateres, at der for den kreds af personalegoder, der indgik i beregningerne i 2004-rapporten, ikke er sket nogen markant udvikling i skatteud- giften. Det skal dog i nogen grad henføres til, at udbredelsen af ADSL -forbindelser har været overvurderet i 2004-rapporten. Skatteudgiften vedrørende sundhedsforsikringer, hjemme -pc, og andre uspecificerede persona- legoder skønn es i alt at være steget ca. 100 mio. kr., mens skatteudgifter vedrørende fri telefon og ADSL-forbindelser i alt er nedjusteret med ca. 150 mio. kr. som følge af de nye oplysninger om udbredelsen af ADSL-forbindelser. Endeligt skønnes skatteudgifter vedrøre nde aktieord- ninger mv. at blive ca. 10 mio. kr. lavere som følge af, at udnyttelsen af de individuelle akti e- ordninger har vist sig at være l avere end antaget. IV. KONKLUSION Det skønnes, at der i det forløbne år ikke generelt er sket nogen markant udvikli ng i skatteud- giften forbundet med de personalegoder, der indgik i beregningerne i 2004-rapporten. Der skønnes at have været en vækst i skatteudgiften siden 2004 -rapporten på ca. 100 mio. kr. – i første række som følge af øget udbredelse af sundhedsforsikri nger.

20 Samlet set skønnes skatteudgiften i årets priser dog uændret at være ca. 1,1 mia. kr., hvilket skyldes en nedjustering af skønnet over skatteudgiften vedrørende ADSL -forbindelser som fø l- ge af nye oplysninger fra Telestyrelsen. Skatteudgiften vedrør ende sundhedsforsikringer er steget med ca. 85 mio. kr. som følge af stø r- re udbredelse på ca. 75.000 personer og højere gennemsnitlig udgift til forsi kringen. Skatteudgiften vedrørende ADSL -forbindelser er samlet nedjusteret med ca. 125 mio. kr. som følg e af nye oplysninger fra Telestyrelsen, der viser et lavere niveau for de arbejdsgiverbetalte forbindelser end det hidtil har været antaget. Samtidigt er skatteudgiften vedrørende fri telefon i øvrigt nedj usteret med ca. 25 mio. kr., da det nu forudsættes, at de 50.000 personer med ADSL- forbindelser uden adgang til arbejdsstedets netværk, er inkluderet i antallet af personer med fri telefon ifølge o plysningssedlen. Skønnet over skatteudgiften i forbindelse med medarbejderaktier og – obligationer m.v. er fa l- det med 9 mio. kr. i forhold til året før. Det skyldes, at udnyttelsen af de individuelle aktieor d- ninger har vist sig at være lavere end antaget. Der er siden offentliggørelsen af Rapporten fra oktober 2003 søgt efter yderligere kilder til b e- lysning af udbredelsen af personalegoder. Der er fremkommet statistiske oplysninger om ar- bejdsgiverbetalte ADSL-forbindelser i Telestyrelsens telestatistik, og der er fremkommet op- lysninger om anvendelsen af arbejdsgiverbetalte internetforbindelser i Danmarks Statistiks lø- bende spørgeskem aundersøgelse om befolkningens brug af internettet. Der findes herudover en række andre spørg eskemabaserede undersøgelser om emnet, men det er fortsat vurderingen, at disse ikke kan anvendes til beregningen af det offentliges udgifter, da de anvendte stikprøver typisk ikke er tilstrækkelig st ore, og undersøgelserne ikke giver detaljerede oplysninger om de enkelte personalegoder. Datakilderne til denne statusrapport svarer herudover til de anvendte ved udarbejdelsen af Sta- tusrapporten i 2004, nemlig oplysningssedlen fra skattestatistikken og oplysninger fra udbyder- ne af personalegoderne suppleret med egne skøn. Indkomstfordelingen for modtagere af personalegoder kan alene opgøres for personer med pe r- sonalegoder, der fremgår af oplysnin gssedlen. Det drejer sig i første række om fri bil og telefon m.v. Personer med disse personalegoder har gennemgående højere indkomster end erhvervsa k- tive som helhed. Dette stemmer overens med, at det typisk er disse indkomstgrupper, der har arbejdsfunktioner, hvor det er relevant at bruge bil og telefon i forbindelse med arbejdets udfø- relse, hvorfor det er disse indkomstgrupper, der traditionelt har haft netop disse naturalieydel- ser. Der er ingen af de personalegoder, der fremgår af oplysningssedlen og som primært opp e- bæres af personer med højere indkomster, der er gjort helt skattefrie. En stor del af de person a- legoder, der optræder på oplysningssedlen beskattes til markedsværdi eller en tilnærmet ma r- kedsværdi, hvorfor den økonom iske fordel for medarbejderen knyttet til disse naturalieydelser generelt er begræ nset. Af de goder, der indgår på oplysningssedlen, vurderes der kun at være væsentlige udgifter for det offentlige forbu ndet med fri telefon.

21 Af de i alt ca. 204.000 personer, der har nogle af de personalegoder, der fremgår af oplysningsse dlen – og som der altså ikke er væsentlige skattefordele ved - er ca. 80 pct. mænd. Det kan blandt andet ses i sammenhæng med, at mænd gennemsnitligt har højere erhvervsindkomster end kvinder samt eventuelle forskelle i løn - og arbejdsforhold i forskellige brancher. Opgøres de omfattede g oder i pct. af indkomsten, er godernes andel af indkomsten nogenlunde ens i de forskellige indkomstgrupper. En række af de personalegoder, der ikke fremgår af oplysningssedlen – og so m er gjort helt skattefrie - må antages at være forholdsvis lige fordelt. Det drejer sig eksempelvis om sun d- hedsbehandlinger, herunder forsikringer, der skal tilbydes samtlige medarbejdere på en a r- bejdsplads. Tilsvarende gælder ydelser til kantin etilskud, uddannelse m.v. Generelt må det antages, at indkomstfordelingen for personer med personalegoder vil blive endnu mere lige i takt med, at bredere grupper herunder timelønnede og tjenestemænd får del i personalegoderne. Som også anført i statusrapporten fra 2004 er det samlet set arbejdsgruppens vurdering, at ret- sudviklingen siden 2003 har medført en enklere retstilstand. Der er samtidig etableret skattere t- lig ligestilling mellem lønmodtagergrupperne. Alle lønmodtagergrupper er således nu underg i- vet en ensartet bedømmelse, uanset om der er tale om personer med individuelle lønaftaler, overenskomstansatte, tjenestemænd m.v., og uanset om der er tale om indgåelse af en lønaftale med en ny arbejdsgiver, indgåelse af en aftale om fremadrettede vederlagsstignin ger med en ”gammel” arbejdsgiver, eller der er tale om en fremadrettet ændring af vederlagssammensæ t- ningen i forhold til en eksisterende vederlagsaftale med en ”ga mmel” arbejdsgiver. Siden rapporten fra 2004, er der ikke sket afgørende ændringer i, hvilke betingelser skattemyndighe- derne kræver opfyldt, førend myndighederne skattemæssigt anerkender en fremadrettet æ ndring af en bestående vederlagsaftale, der indebærer en fremtidigt lavere kontantløn samtidig med, at den p å- gældende arbejdstager får ret til a t få stillet et personalegode til rådighed af arbejd sgiveren: Der skal foreligge en ny fremadrettet ændret vederlagsaftale (eventuelt i form af et tillæg til den oprindelige aftale), som indebærer en reel fremadrettet kontantlønsnedgang¹⁵. Et alle- rede erhvervet krav på kontantløn kan ikke konverteres til en naturalieydelse uden at være i strid med kildeskattelovens § 46, stk. 3¹⁶. Der ligger også i kravet om en reel ændret vede r- lagsaftale, at overenskomster som arbejdsgiver og arbejdstager er bundet af, rent faktisk 15 Det er efter afgørelser fra Ligningsrådet ikke en hindring, at den aftalte kontantlønsred uktion også fremgår af lønsedlerne, jf. SKM2005.104LR og SKM2005.105LR. Det vurderes imidlertid, at det ikke vil være ti l- strækkeligt, at kontan tlønsnedgangen alene fremgår af de løbende lønsedler i det omfang dette ikke ville være tilstrækkeligt som aftale grundlag i forhold til den arbejdsretlige lovgivning og overenskomster m.v. 16 Ligningsrådets afgørelse i SKM 2005.174LR/TfS2005.396LR må i denne henseende anses som en yde r- grænse. I s agen kunne de ansatte indtil en måned efter det tidspunkt, hvor bestyrels en traf beslutning om at udlodde medarbejderobligationer på baggrund af den vedtagne årsrapport for det foregående år, vælge at lade deres andel af overskudsdelingen afregne som kontant løn i stedet for som medarbejderobligationer. Afgøre l- sen ligger indenfor rammerne af det i hovedteksten nævnte kriterium fordi det ved aftalens indgåelse – altså på forhånd - var aftalt, at medarbejderne på det senere angivne tidspunkt kunne vælge at få kontanter i stedet for obligationer. Udgangspunktet var således retten t il obligationer, der kunne ændres til en ret til kontanter – ikke omvendt. Om aftalen også ville have ligget indenfor ra mmerne af kildeskattelovens § 46, stk. 3, hvis valget mellem de to former for vederlag på forhånd havde været helt åbent, er usi kkert.

22 skal kunne rumme den nye ændrede vederlagsaftale. Typisk vil de forhandlingsberettigede parter næppe have indvendinger imod, at en arbejdsgiver og arbejdstager aftaler en bedre retsstilling for arbejdstageren end overenskomsten tilsiger – f.eks. e n højere pensionspr o- cent eller et bredere pensionsberegningsgrundlag. Det vil skattemyndighederne således he l- ler ikke kunne rejse kritik af. Hvis parterne derimod er bundet af en overordnet overens- komst i forhold til at indgå aftale om ændret vederlagssamm ensætning, er det et moment, der taler for, at skattemyndighederne ikke skal lægge en sådan aftale til grund. Det er i den henseende væsentligt at holde fast i princippet om, at formalia og realia skal følges ad. Pa r- terne kan således ikke i forhold til den arbejdsretslige bedømmelse benævne vederlag s- sammensætningen på én måde (kontantvederlag) og i forhold til den skatteretlige bedø m- melse samtidig påberåbe sig, at der foreligger en anden vederlagssa mmensætning med den deraf følgende skattemæssige behandling (delvist kontantvederlag og delvist naturalieve- derlag). Kriteriet om reel kontantlønsnedgang er blevet nuanceret i forhold til 2003, hvilket også fremgik af statusrapporten fra 2004. Det i tidligere praksis opstillede kriterium om, at en kontantlønsnedg ang kun kan anses for reel, hvis alene den nye lavere kontantløn udgør b e- regningsgrundlaget for pension, feriepenge m.v. og med samme procentsats som forud, kan ikke opretholdes. Skatteministeriet har således taget bekræftende til genmæle i nogle sager, hvor en ændret vederlagsaftale indebar, at arbejdstageren fremtidigt fik en lavere kontan t- løn og en firmabil stillet til rådighed, men hvor pensionen efter aftalen fremtidigt blev b e- regnet af kontantløn samt værdi af firmabil. Pensionsopsparingen for arbejds tageren blev således fremtidigt den samme som før¹⁷. Efter en afgørelse fra Ligningsrådet fra foråret 2004 er det endvidere et krav, at kontan t- lønsreduktionen skal fordeles over hele overenskomstperioden (lønaftaleper ioden)¹⁸. Arbejdstager og arbejdsgiver må godt på forhånd have fastlagt, hvorledes arbejdstagerens vede r- lag skal reguleres, hvis arbejdstageren ikke længere ønsker at have godet stillet til r å dighed¹⁹. Arbejdsgiveren skal have en økonomisk risiko i forbindelse med ordningen. Hermed må forstås, at arbejdstagerens kontantlønsnedgang skal være et på forhånd fastsat beløb, der i k- ke er afhængig af arbejdstagerens forbrug af naturaliegodet henholdsvis udviklingen i de løbende omkos tninger for arbejdsgiveren ved at stille naturaliegodet til rådighed. Arbejdsgiveren skal rent faktisk stille det pågældende naturaliegode til rådighed for a r- bejdstageren i almindelig skattemæssig forstand således, at det er arbejdsgiveren, der er ejer 17 Skatteministeriets kommentar er offentliggjort i SKM2005.356DEP/TfS2005.705DEP. Skatteministeriet opgav sagerne, da der er aftalefrihed mellem arbejdstagere og arbejdsgivere om størrelsen af og valget af b e- regningsgrundlaget for arbejdstagernes arbejdsmarkedspensioner, og arbejdstageren ville kunne have indgået en vederlagsaftale hos en ny arbejdsgiver med det samme indhold som den, som skattemyndighederne havde rejst sagen på baggrund af, uden at skattemyndighederne havde kunnet rejse kritik af dét. 18 SKM2004.415LR (medarbejderaktier) 19 SKM2004.46LSR/TfS2004.151LSR. (MBA-uddannelse)

23 af godet eller er kontraktspart i forhold til eksterne leverandører, f.e ks. leasingselskab, tele- udbyder, forsikringsselskab etc.²⁰ Der skal være tale om en frivillig aftale mellem arbejdsgiver og arbejdstager. Det må i den forbindelse lægges til grund, at aftaler indgået mellem de forhandlingsberettigede organis a- tioner på vegn e af den enkelte arbejdsgiver og arbejdstager falder inden for rammerne her- af²¹. Arbejdstageren skal have mulighed for – eventuelt med et rimeligt varsel og/eller i forbi n- delse med årlige lønforhandlinger m.v. – at træde ud af ordningen. Der er siden statusrapporten fra 2004 hverken via lovgivning eller praksis sket nogen udvidelse af kredsen af skattebegunstigede naturalieydelser²². I forhold til udbredelsestakten af skattebegunstigede personalegoder, er der flere faktorer, der spiller ind i relation til spørgsmålet om lønmodtagerens valg af skattebegunstigede personal e- goder frem for kontantløn og i relation til arbejdsgiverens interesse i at indgå sådanne aftaler. For arbejdsgiveren kan det f.eks. dreje sig om: Hvad er omkostningerne ved at tilvejebringe personalegodet. Hvad er omkostningerne ved at administrere vederlagsordninger med personalegoder frem for kontantløn. Overvejelser omkring medarbejdertilfredshed (eller mangel på samme), hvis et gode ikke tilbydes alle. For arbejdstageren kan det f.eks. dreje sig om: Afvejningen af interessen for naturaliegoder generelt frem for kontantløn, fritid og ska t- tebegunstigede pensionsordninger. 20 I forhold til fri telefon m.v. kan dette kriterium dog ikke opretholdes som følge af bestemmelsen i ligning s- lovens § 16, stk. 3, nr. 3 om definitionen af fri telefon, der blev indført i 2000. Tilsvarende gælder arbejdsg i- verens dækning af medarbe jderens udgift til en af medarbejderen tegnet sundhedsforsikring, jf. ligningslovens § 30, stk. 1. 21 De to sidstnævnte kriterier stammer begge tilbage fra Ligningsrådets afgørelser om hjemme-pc i slutningen af 1990´erne og starten af 2000-tallet og har skatteretligt primært karakter af støttekriterier, der (også) varet a- ger arbejdsretlige beskyttelseshensyn af lønmodtagerne. 22 Skattefrihed for arbejdsgiverbetalt rygeafvænning, der blev gennemført ved lov nr. 1392 af 20/12 2004 er omtalt i rapporten fra 2004.

24 Interessen i det specifikke personalegode, herunder at godet i et eller andet omfang skal opfylde et privatforbrugsformål, som den enkelte lønmodtager har interesse i. Hvor stor er skattebegunstigelsen. De helt skattefrie goder er mere økonomisk attraktive end de goder, som i mindre omfang er skattebegunstigede. Mætningspunktet for personalegodet. Attraktionen ved en s undhedsforsikring skal f.eks. afvejes i forhold til de muligheder, der eksisterer i det offentlige sundhedssystem. Hvis den ene ægtefælle/sambo i en husstand allerede har en computer og en bredbånd s- forbindelse stillet til rådighed i forbindelse med ansætte lsesforholdet, vil det typisk væ- re mindre interessant for den anden ægtefælle/sambo at få en computer og en bre d- båndsforbindelse stillet til rådighed i forbindelse med sit ansættelsesforhold. Tilsvare n- de gælder en avis, en bil etc. Bindingsperioden og dermed likviditetsbelastningen i forbindelse med medarbejderak- tier og –obligationer m.v. efter ligningslovens § 7 A. Derudover påvirker udviklingen på det kollektivt forhandlede arbejdsområde udbredelsestakten for personalegoder. I første række vil udbredels en være afhængig af, i hvilket omfang de ko l- lektive overenskomstparter vælger centralt at prioritere personalegoder frem for ønsker om m e- re kontantløn, ferie, pension, barselsvilkår m.v., og i anden række i hvilket omfang det overl a- des til lokale forhandlinger, eventuelt helt til individuelle valg hos arbejdstageren at fastlægge, hvorvidt en andel af den samlede vederlagsstigning skal udmøntes i personaleg oder m.v. Lønpakker med frit valg mellem forskellige personalegoder har som nævnt endnu ikke været et tema i overenskomsterne på arbejdsmarkedet. Der er dog på visse overenskomstområder (f i- nansområdet og slagteriområdet) indgået aftaler, som gør det muligt at aftale lønpakker. Hvis muligheden for lønpakker bliver et tema i mange af overenskomsterne på arb ejdsmarkedet, vil udbredelsen af personalegoder selvsagt kunne vokse betydeligt, jf. også rapporten fra 2003. Endelig kan udbredelsen af personalegoder i nogen grad tæ nkes at blive påvirket af omfanget af den markedsføring som de forskellige udbydere af d e respektive goder foretager. Det er arbejdsgruppens vurdering, at der fortsat er et stort potentiale for yderligere udbredelse af per- sonalegoder til flere arbejdstagere. Udbredelsen af goderne kan på sigt vokse betydeligt og he rmed også b elastningen af de offentlige finanser, jf. også de tidligere rapporter.