Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes den særlige, udbyggede redegørelse for omkostningsgodtgørelse i skattesager m.v. for 2002  – 2004, der er nævnt i betænkning af 2. maj 2002 til L 54. (Alm. del). Kristian Jensen /Michael Bjørn Hansen j.nr. 05-002371

1 1 Skatteministeriet J.nr. 05-002371 December 2005 Redegørelse om sager om omkostningsgodtgørelse i 200  2 - 2004 1. Baggrunden for redegørelsen 2. Udviklingen i udgifterne til omkostningsgodtgørelse 2.1.  Samlede udgifter til omkostningsgodtgørelse indberettede for 2002 -2004 2.2.  Tvistens udfald 2.3.  Den sagkyndige bistand 2.4.  Samlede udgifter i regnskabstal for 2002 - 2004 3. Administration af ordningen 3.1.  Klagesager ved styrelsen 3.2.  Klage til domstolene 3.3.  Forelæggelser for brancheorganisationer 3.4.  Stikprøveundersøgelser 4. Ordningens fordele og ulemper 4.1.  Fordele 4.2.  Ulemper 5. Ordningens fremtidige udvikling 5.1.  Behov for justering 1. Baggrunden for redegørels en Ved   lov   nr.   388   af   6.   juni   2002   L   54,   Folketinget   2001-02,   (2.   samling)   blev   reglerne   om omkostningsgodtgørelse ændret, således at der ydes fuldt omkostningsgodtgørelse i skattesager mv., som skatteyder    har    vundet    fuldt    ud    eller    i    overvejende    grad,    eller    som    er    blevet    videreført    af skattemyndighederne. Loven  trådte  i  kraft den 8. juni 2002 med virkning fra lovforslagets fremsættelse den 17. januar 2002 for sager, hvor godtgørelsesspørgsmålet ikke var endeligt afgjort pr. denne dato. I  forbindelse  med  æ  ndringen  af  loven  i  2002  blev  der  endvidere  indsat  en  revisionsklausul,  hvorefter bestemmelserne om omkostningsgodtgørelse skal tages op til revision senest i folketingsåret 2006  -07. I   betænkningen   af   2.   maj   2002   til   L   54   er   det   i   forbindelse   med   et   ændrin gsforslag   stillet   af skatteministeren  anført  følgende  om  forhold  i  ordningen,  som  tjener  til  at  sikre,  at  ordningen  ikke misbruges: ”Der  afgives  en  særlig,  udbygget  redegørelse,  der  omfatter  alle  årene  under  den  nye  ordning,  inden udgangen   af   2005,   som   føl ge   af   at   loven   er   undergivet   særlig   overvågning.   Redegørelsen   skal sammenfatte  fordele  og  ulemper  ved  ordningen  samt  beskrive  et  eventuelt  behov  for  justeringer  af ordningen.

2 2 På baggrund af denne særlige, udbyggede redegørelse tages loven op til revision s enest i Folketingsåret 2006 - 07, jf. ændringsforslag nr. 5 samt bemærkningerne hertil nedenfor.” Denne redegørelse indeholder den udbyggede beskrivelse af ordningen. 2. Udviklingen i udgifterne til omkostningsgodtgørelse Figur 1 viser udviklingen i indberettede udgifter til omkostningsgodtgørelse i afsluttede sager i perioden 2000 til 2004. Tallene for 2000 og 2001 er omregnet til udgiften efter de nugældende regler for bedre at illustrere den reelle udvikling. Figur 1: Indberettede udgifter i mio. kr. i 2000 –  2004 for endeligt afsluttede sager ekskl. efterregulering Figur 2: Gennemsnitlig udbetalt godtgørelse pr. sag i 2000  - 2004 Figur 2 viser udviklingen i den gennemsnitlige udbetalte godtgørelse pr. sag. Tallene for 2000 og 2001 er omregnet til udgiften efter de nugældende regler. Mellem 2001 og 2002 er gennemsnittet pr. sag steget med 11,9 pct. og mellem 2002 og 2003 med 5,5 pct. Mellem 2003 og 2004 er gennemsnittet pr. sag faldet med 17,2 pct., og i forhold til de omregnede udgifter for 2000 er gennemsnittet pr. sag i 2004 faldet med 1,8 pct. Indberettede udgifter i mio. kr. 20,2 46,9 59,3 92,4 106,1 - 20 40 60 80 100 120 2000 2001 2002 2003 2004 Gennemsnit  pr. sag 22.398 22.504 25.190 26.565 21.998 - 5.000 10.000 15.000 20.000 25.000 30.000 2000 2001 2002 2003 2004

3 3 Det  skal  bemærkes,  at  de  tidligere  gældende  regler  om  omkostningsgodtgørelse,  dvs.  fra  før  17. januar 2002,  opererede  med  andre  medholdsgrader  end  de  nugældende  og  med  forskellige  procentsatser  for godtgørelsen.   En  nøjagtig  omregning  af  de  faktiske  udgifter  i  2000  og  2001  til  udgifterne  efter  de nugældende  regler  ville  derfor  kræve  en  omregning  af  hver  enkelt  sag.  De  hér  viste  tal  bygger  på  en omregning efter et skønnet gennemsnit af samtlige sager. 2.1. Samlede udgifter til omkostningsgodtgørelse indberettet for 2002  - 2004 I 2004 er der i endeligt afsluttede sager udbetalt i alt 106,1 mio. kr. til sammenligning med 59,3 mio. kr. og  92,4  mio.  kr.  i henholdsvis  2002  og  2003.  Fra  2002  til  2003  steg  den samlede  udbetaling  med  55,8 pct., mens stigningen fra 2003 til 2004 var på 14,8 pct. Stigningstakten er således faldet væsentlig mellem 2003 og 2004 i forhold til udviklingen mellem 2002 og 2003. Som det fremgår af nedenstående tabel 1, er antallet af sager samlet s  et steget kraftigt fra 2002 til 2004, men stigningstakten er aftagende fra 2003. Fra 2002 til 2003 er stigningen i antal sager på 47,6 pct. og fra 2003 til 2004 på 38,6 pct. Gennemsnittet   pr.   sag   er   svagt   stigende   fra   2002   til   2003   med   5,5   pct.   Fra   2003   til   2004   faldt gennemsnittet pr. sag med 17,2 pct. Tabel 1: Indberettet godtgørelse i afsluttede sager i 2002  - 2004 Foreløbige tal for 1. halvår 2005 viser, at gennemsnittet pr. sag er steget til 28.163 kr. Såfremt dette tal for 1. halvår holder stik fo r hele 2005, vil der i forhold til 2003 være tale om en stigning over to år på 6 pct. Tallet  for  1.  halvår  2005  sammenholdt  med  udviklingen  i  2002  og  2003  indikerer  således,  at  faldet  i gennemsnittet pr. sag i 2004 næppe er udtryk for et reelt   – og fortsæt tende fald. Faldet  i  2004  kan  muligvis  skyldes,  at  et  væsentligt  antal  identiske  sager  i  2004  med  en  meget  lav gennemsnitlig   udgift   pr.   sag   -   såkaldte   massesager    -   har   medført   en   ”kunstig”   lav   gennemsnitlig udbetaling   pr.   sag   i   2004.   SKAT   registrerer   ikke   antallet   af   massesager   blandt   anmodninger   om omkostningsgodtgørelse  og  har  ikke  en  præcis  statistik  på  omfanget.  Den  her  præsenterede  mulige forklaring bygger derfor på SKATS observationer under administrationen af ordningen. På  baggrund  af  de  foreløbige  t  al  for  1.  halvår  2005  må  det  derfor  anses  for  sandsynligt,  at  den gennemsnitlige udbetaling pr. sag vil stige igen i 2005 til tidligere niveau, og at tendensen fra før 2001 med svagt stigende gennemsnitlige udbetalinger vil fortsætte i årene fremover. Antal sager Godtgørelse i alt Gns. pr. sag Antal sager Godtgørelse i alt Gns. pr. sag Antal sager Godtgørelse i alt Gns. pr. sag Omkostningsgodtgørelse 2.356 59.348.145 25.190 3.478 92.393.002 26.565 4.822 106.076.100 21.998 Efterregulering 114 976.361 8.565 231 3.404.992 14.740 375 4.243.010 11.315 I alt 60.324.506 95.797.994 110.319.110 2003 2004 Godtgørelse i mio. kr. 2002

4 Instans 1999 2000 2001 2002 2003 2004 Skatteankenævnene/afsluttede 12.272 12.491 11.771 11.271 11.159 12.424 Landsskatteretten/sagindgang 4.446 4.530 4.253 4.198 4.110 3.646 Landsskatteretten/sagsafgang 3.850 4.004 4.232 4.237 4.084 3.639 Da den gennemsnitlige pris for en sag over årene således kun er svagt stigende, må de stigende samlede udgifter til omkostningsgodtgørelse hovedsageligt tilskrives den kraftige vækst i antallet af sager. Stigningen i antallet af omkostningsgodtgørelsessager k an ikke forklares entydigt. Større opmærksomhed på ordningens mulighed for omkostningsgodtgørelse kunne forventes at betyde, at flere skatteydere valgte at føre en skattesag, der tidligere ikke  ville have været ført. Der er dog ingen tegn på, at ordningen har betydet et stigende antal klagesager. Tabel 2 nedenfor viser, at der i perioden 2002 til 2004 er et fald på 14,1 pct. på sagsindgangen i Landsskatteretten. Tabel 2: Udvikling i antal afsluttede sager i skatteankenævnene og i sagstil  - og sagsafgangen ved Landsskatteretten. En forklaring kunne derfor være, at et stigende antal skatteydere vælger at benytte sagkyndig bistand, når de fører skattesager  – dvs. benytter advokater og revisorer i skattesager, de tidligere helt eller delvist ville have ført se lv. Landsskatteretten anfører i sin Årsrapport for 2004, at godtgørelsesordningen har medført en øget professionalisering og større ressourceindsats på klager   -siden, og at dette kommer til udtryk ved, at advokater og revisorer medvirker i en stigende del af sagerne, og at antallet af retsmøder er stigende ved Landsskatteretten. Andelen af sager med professionel bistand i Landsskatteretten er således steget fra 76  procent  i  2002  til  84  pct.  i  2004,  hvilket  efter  Landsskatterettens  opfattelse  understreger  den  fortsat øgede sagskompleksitet. 2.2. Tvistens udfald Godtgørelsesprocenten  er  afhængig  af  medholdsgraden.  Får  skatteyder  fuldt  medhold  eller  medhold  i overvejende grad, godtgøres udgifterne med 100 pct. Får skatteyder alene medhold i mindre grad, eller e  r sagen tabt, godtgøres udgifterne med 50 pct. I 2004 er der i 47,9 pct. af de sager, hvori der ydes godtgørelse til, givet skatteyderen fuldt medhold eller medhold i overvejende grad. I 2002 vandt skatteyderen klagesagen i 52,3 pct. af sagerne og i 2003 i 55,2 pct. af sagerne. Der kan ikke gives nogen entydig forklaring på, hvorfor andelen af sager der vindes, er faldende i 2004 i forhold til 2002 og 2003. De ovenfor nævnte massesager i 2004 blev alle tabt af skatteyderen, og det kan ikke udelukkes, at det alene er dette væsentlige antal sager, der har hævet andelen af tabte sager i 2004. Andelen  af  sager,  hvori  skatteyderen  får  fuldt  medhold  eller  medhold  i  overvejende  grad,  er  efter  de foreløbige tal for 1. halvår 2005 steget til 53,3 pct., og det styrke  r denne forklaring på tallet for 2004. Tabel 3: Indberettet godtgørelse i afsluttede sager i 2002, 2003 og 2004 fordelt på tvistens udfald. Antal sager Godtgørelse i alt Gns. pr.         sag Antal sager Godtgørelse i alt Gns. pr.         sag Antal sager Godtgørelse i alt Gns. pr.         sag Fuldt medhold og                       medhold i overvejende grad 1.232 44.009.161 35.722 1.919 69.172.070 36.046 2.308 73.456.142 31.827 Medhold i mindre grad og tabt 1.124 15.338.984 13.647 1.559 23.220.932 14.895 2.514 32.619.958 12.975 I alt 2.356 59.348.145 25.190 3.478 92.393.002 26.565 4.822 106.076.100 21.998 Tv istens udfald 2003 2002 2004

5 5 Den  gennemsnitlige  udbetalte  godtgørelse  i  vundne  sager  er  svagt  stigende  fra  2002  til  2003  og  falder med ca. 11,8 pct. i 2004. Tilsvarende er den gennemsnitlige udbetalte godtgørelse i tabte sager stigende fra 2002 til 2003 og falder svagt i 2004. Hvis en skatteyder taber sin sag, bliver udgifterne som nævnt godtgjort med 50 pct. I tabte sager i 2004 fik skatteyderen i gennemsnit godtgjort 12.975 kr., og skatteyderen havde således reelt udgifter for 25.950 kr. til sagen. En sag, der blev vundet, kostede i 2004 i gennemsnit 31.827 kr. Der er således i 2004 en forskel i prisen på 22,6 pct. på en sag, der vindes, og en    sag, der tabes. For 2002 og 2003 er det tilsvarende tal henholdsvis 30,9 pct. og 21 pct. En  vindersag  bør  i  princippet  ikke  være  dyrere  end  en  sag,  der  tabes.  Men  det  skal  bemærkes,  at succeskriteriet,   dvs.   hvorvidt   en   sag   vindes   eller   tabes,   er   et   af   flere   parametre   i   advokaters honorarfastsættelse.    Samtidig    kan    netop    brugen    af    yderligere    ressourcer    og    mere    og    dyrere specialistbistand betyde, at en sag vindes – og dermed bliver dyrere end en sag, der tabes. Det  er  derimod  væsentligt,  at  den  forholdsmæssige forskel  mellem  udgifterne  til  vundne  og  tabte  sager ikke er steget i ordningens første tre år. Forskellen er faktisk formindsket betydeligt. 2.3. Den sagkyndige bistand og honorarkravet Den  sagkyndige  bistand  er  i  2004  i  47,6  pct.  af  sagerne  ydet  af  en  revisor,  hvilket  er  et  fald  på  ca.  6 procentpoint i forhold til både 2002 og 2003. I 39,6 pct. af sagerne, blev den sagkyndige bistand ydet af advokat, hvilket er en stigning på henholdsvis ca. 3 og ca. 8 procentpoint i forhold til 2002 og 2003, jf. bilag 8. Det  gennemsnitlige  honorarkrav  pr.  time  er  et  væsentlig  værktøj  i  SKATs  administration  og  kontrol  af omkostningsgodtgørelsesordningen.  En  sammenligning  med  det  gennemsnitlige honorarkrav  pr. time  er et af flere parametre i SKATs vurdering af et honorarkravs rimelighed og ved vurderingen af, hvorvidt et krav skal forelægges den sagkyndiges brancheorganisation. Det  bemærkes,  at  kravet  om,  at  den  sagkyndige  skal  oplyse  om  timeforbrug,  først  trådte  i  kraft  for ansøgninger  indgivet  efter  den  24.  juli  2002,  j f.  §  7  i  bekendtgørelse  nr.  578  af  8.  juli  2002  om oplysninger til sagkyndig bistand m.v. Som følge heraf er tallene for 2002 ikke direkte sammenlignelige med tallene for 2003 og 2004. Tabel 4: Honorarkrav fordelt på tvistens udfald. Det  gennemsnitlige  honorarkrav  pr.  time  i  sager,  hvor  den  skatte-  eller  afgiftspligtige  har  fået  fuldt medhold, steg mellem 2002 og 2003 med 32,9 pct. Mellem 2003 og 2004 var stigningen på 2,3 pct. I de Antal timer Honorar- krav i alt Gns. pr. time Antal timer Honorar- krav i alt Gns. pr. time Antal timer Honorar- krav i alt Gns. pr. time Fuldt medhold 5.297 6.568.608 1.240 19.433 32.020.204 1.648 28.343 47.791.101 1.686 Medhold i overvejende grad 2.787 3.339.500 1.198 10.484 18.467.743 1.761 14.520 23.082.941 1.590 Medhold i mindre grad 811 1.212.060 1.495 3.762 5.592.868 1.487 6.079 10.061.605 1.655 Tabt 3.160 4.362.096 1.381 13.288 19.700.661 1.483 19.754 31.593.911 1.599 Tvistens udfald 2002 2003 2004

6 6 sager, hvor der er givet medhold i overvejende grad, var der mellem 2002 og 2003 en stigning på 47 pct. og  mellem 2003 og 2004 et fald på 9,7 pct. I sager med medhold i mindre grad var det gennemsnitlige honorarkrav pr. time stabilt mellem 2002 og 2003 og steg med 11,3 pct. mellem 2003 og 2004. I sager, der blev tabt, var der mellem 2002 og 2003 en stigning på 7,4 pct. i det gennemsnitlige honorarkrav pr. time og mellem 2003 og 2003 en stigning på 7,8 pct. I 2003 var gennemsnittet pr. time i en sag med fuldt medhold eller medhold i overvejende grad 13,8 pct. højere end i en tab t sag eller sag med medhold i mindre grad. I 2004 er denne forskel faldet til 2,6 pct. Sammenholdt  med  udviklingen  i  forskellen  mellem  den  gennemsnitlige  pris  pr.  sag  i  vundne  og  tabte sager  (tabel  3)  er  der  således  intet,  der  tyder  på,  at  forhøjelsen  af  g   odtgørelsesprocenten  til  100  pct.  i vundne sager har medført dyrere sager og højere honorarkrav pr. time i sager, der vindes. Tabel 5: Honorarkrav pr. time fordelt på sagkyndig erhvervsgruppe. Det gennemsnitlige honorarkrav pr. time steg med 25,7 pct. fra 2002 til 2003, men steg kun med 1,5 pct. mellem 2003 og 2004. Da tallene for 2002 ikke er direkte sammenlignelige med tallene for 2003 og 2004, kan den kraftige stigning på 25,7 pct. i 2003 næppe tilskrives omkostningsgodtgørelsesordningen. Der er såled es intet, der tyder på, at ordningen har bevirket en stigning i de gennemsnitlige honorarkrav pr. time. 2.4. Samlede udgifter i regnskabstal for 2002 –  2004 Regnskabstallet omfatter udbetalinger ved afslutning af sager, acontoudbetalinger i ikke-afsluttede sager og efterreguleringer. De samlede udgifter i regnskabstal steg fra 2002 til 2003 med 45,7 pct. og fra 2003 til 2004 med 15,4 pct. Tabel 6: Årlige udgifter til omkostningsgodtgørelse. 3. Administration af ordningen Før  1.  november  2005  blev  anmodn inger  om  omkostningsgodtgørelse  behandlet  i  1.  instans  af  de regionale told- og skattemyndigheder med administrativ klageadgang til Told- og Skattestyrelsen. Pr. 1. november  2005  behandles  anmodningerne  i  1.  instans  af  SKAT,  og  den  administrative  klageadgang  er Antal timer Honorar- krav i alt Gns. pr. time Antal timer Honorar- krav i alt Gns. pr. time Antal timer Honorar- krav i alt Gns. pr. time Advokat 3.839 6.050.225 1.576 15.086 32.330.266 2.143 21.537 42.554.200 1.976 Revisor 6.880 8.297.836 1.206 24.918 35.410.713 1.421 38.636 56.732.059 1.468 Konsulent i driftsøkonomi 832 666.027 801 3.483 2.956.306 849 3.206 3.014.849 940 Ligestillede 90 85.535 950 993 1.295.013 1.304 418 378.510 906 Blanding af flere 414 382.641 925 2.487 3.789.178 1.523 4.900 9.849.940 2.010 I alt 12.054 15.482.264 1.284 46.967 75.781.476 1.614 68.696 112.529.558 1.638 Erhvervsgrupper 2002 2003 2004 Årlige udgifter i mio. kr. 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 I alt 22,01 20,95 29,44 45,45 78,75 114,71 132,33

7 7 ændret, således at SKATs afgørelser kan påklages til Landsskatteretten. Landsskatterettens afgørelser kan, som det tidligere også var gældende for Told   - og Skattestyrelsens afgørelser, påklages til domstolene. 3.1. Klagersager til Told- og Skattestyrelsen I  2002  var  der  44  klager  til  Told-  og  Skattestyrelsen  over  told-  og  skatteregionens  afgørelse.  I  2003 klagede 50 til styrelsen, og i 2004 steg antallet af klagesager til 121. Denne stigning i antallet af klager til styrelsen    skal    dog    sammenholdes    med    en    kraftig    stigning    i    antallet    af    anmodninger    om omkostningsgodtgørelse. Antallet   af   klager   til   styrelsen   i   2002   udgjorde   alene   1,9   pct.   af   det   samlede   antal   sager   om omkostningsgodtgørelse ved de regionale told - og skattemyndigheder. I 2003 udgjorde klagerne 1,4 pct. og i 2004 2,5 pct. Antallet af klager til styrelsen har således været beskedent og ikke væsentlig stigende. En undersøgelse af Told - og Skattestyrelsens afgørelser i klagersager om omkostningsgodtgørelse i 2004 har vist, at styrelsen gav klageren fuldt medhold eller medhold i overvejende grad i 28 pct. af sagerne og gav afslag eller medhold i mindre grad i 72 pct. af sagerne.   3.2. Klager til domstolene Domstolene har pr. 1. oktober 2005 afsagt dom i én sag vedrørende omkostningsgodtgøre lse. Ved dom af 12.   august   2005   (SKM2005.358.ØLR)   frifandt   Østre   Landsret   Skatteministeriet   og   fastslog,   at vurderingen af, om en skattepligtig har vundet en sag i overvejende grad, skal foretages instans for instans og ud fra den påstand, som den skattepl igtige har nedlagt for den pågældende instans.   Skatteministeriet  har indgået forlig  i  yderligere  én sag  vedrørende  omkostningsgodtgørelse.  Desuden er én sag efter landsrettens tilkendegivelse om frifindelse af Skatteministeriet hævet af sagsøgeren, og én sag er hævet af sagsøgeren efter modtagelsen af Kammeradvokatens svarskrift. Der  er  pr.  1.  november  2005  to  verserende  sager  ved  domstolene.  Den  ene  vedrører  nedsættelse  af honorarkravet på baggrund af en brancheorganisations udtalelse, og den anden vedr ører et spørgsmål om godtgørelse for eget udført arbejde. 3.3. Forelæggelser for brancheorganisationer SKAT  kan  til  brug  for  vurderingen  af  et  honorarkravs  rimelighed  i  særlige  tvivlstilfælde  forelægge spørgsmålet   for   den   sagkyndiges   brancheorganisation.     Sådanne   forelæggelser   behandles   af   såvel Advokatrådet   som   Foreningen   af   Statsautoriserede   Revisorer   (FSR)   og   Foreningen   af   Registrerede Revisorer (FRR). For Advokatrådet gælder det særlige, at honorarkravet forelægges kredsbestyrelserne i 1. instans med mulighed for parterne for at indbringe spørgsmålet for Advokatnævnet. Forelæggelser  af  honorarkravs  rimelighed  for  brancheorganisationerne  er  et  væsentlig  og  værdifuldt værktøj i SKATs administration af omkostningsgodtgørelsesordningen. Told-  og  skattemyndighederne  forelagde  i  2002  i  alt  3  sager  for  brancheorganisationerne.  I  2003  var antallet  af  forelæggelser  12  og  i  2004  i  alt  40.  Den  kraftige  stigning  i  antallet  af  forelæggelser  er  ikke udtryk for stigende problemer med honorarkravets rimelighed, men derimod resultatet af et øget fokus fra SKATs side med henblik på skabelsen af et bredere praksisgrundlag.

8 8 Brancheorganisationerne  har  pr.  1.  januar  2005  truffet  afgørelse  i  i  alt  31  forelæggelser  af  særlige tvivlstilfælde om honorarkravets rimelighed. Sager  ne fordeler sig med i alt 16 afgørelser fra Advokatrådet (13 fra kredsbestyrelser og 3 fra Advokatnævn), 10 fra FSR og 5 fra FRR. Det  forelagte  honorarkrav  er  blevet  nedsat  i  21  sager,  mens  brancheorganisationerne  har  godkendt  den sagkyndiges honorarkrav i 10 sager. Advokatrådet har nedsat honorarkravet i 11 sager og godkendt det i 3 sager.  FSR  har  nedsat  honorarkravet  i  8  sager  og  godkendt  det  i  2  sager,  mens  FRR  har  nedsat honorarkravet i 2 sager og godkendt det i 3 sager. 3.4. Stikprøveundersøgelser Til  brug  for  den  daglige  administration  kan  SKAT  foretage  stikprøvekontroller  og  sammenlignende undersøgelser  af  honorarkravene.  Sådanne  undersøgelser  kan  bruges  til  vurdering  af,  om  et  honorar  er rimeligt, og om hvorvidt ordningen misbruges. SKAT   har   for   sager   afgjort   i   henholdsvis   2003   og   2004   gennemført   to   stikprøveundersøgelser   til afdækning  af  et  eventuelt  misbrug  af  omkostningsgodtgørelsesordningen.  Ved  hver  undersøgelse  er  to regionale    skattemyndigheder    udvalgt,    og    hvert    område    har    tilfældigt    udtaget    1   0    procent    af sagsproduktionen til kritisk gennemgang. I 2003 blev undersøgelsen foretaget i ToldSkat København og ToldSkat Fyn og i 2004 i ToldSkat Østjylland og ToldSkat Nordsjælland -Bornholm. SKAT har på baggrund af stikprøveundersøgelserne ikke kunnet k   onstatere noget misbrug af ordningen. 4. Ordningens fordele og ulemper   Redegørelsen skal som nævnt i afsnit 1 sammenfatte fordele og ulemper ved den nye ordning. 4.1. Fordele Omkostningsgodtgørelsesordningen    styrker    skatteydernes    retssikkerhed    ved    at    s ikre    borgere    og virksomheder fuld dækning af deres udgifter til sagkyndig bistand i sager, som de vinder fuldt ud eller i overvejende   grad.   Med   ordningens   indførelse   er   der   således   ingen   skatteyder,   der   oplever,   at omkostningerne  ved  at  få  ret,  overstiger   den  tilbagebetalte  skat.  Dette  var  et  misforhold,  som  var anledningen til den forbedrede godtgørelsesordning. Ordningen sikrer også, at skatteyderen i sager, der videreføres af skattemyndighederne, ikke står tilbage med et økonomisk tab. En skatteyder har  typisk ikke interesse i eller forståelse for, at en skattesag, som skatteyderen  har  vundet,  påklages  videre  i  klagesystemet  af  skattemyndighederne  på  grund  af  sagens principielle   betydning.   Med   ordningens   godtgørelse   på   100   pct.   af   udgifterne   i   sådanne   sag   er,   er skatteyderen økonomisk sikret uanset den påklagede sags udfald. Sagstilgangen i det administrative klagesystem er ikke steget væsentligt siden ordningens indførelse, og den   forbedrede   mulighed   for   godtgørelse   til   sagkyndig   bistand   har   således   ikke   b  etydet,   at   flere skatteydere  vælger  at  føre  en  skattesag.  Derimod  har  ordningen  betydet,  at  flere  skatteydere  vælger  at bruge  sagkyndig  bistand  og  få  professionel  hjælp  af  advokater  og  revisorer,  når  de  fører  en  skattesag. Skatteydere, der tidligere af øko nomiske grunde valgte ikke at bruge sagkyndig bistand, får således i dag en professionel rådgivning.

9 9 Den  kvalitet  og  professionalisme  en  stigende  brug  af  sagkyndig  bistand  i  klagesager  betyder,  må  også forventes at medføre en større forståelse hos skatteyd   eren for klagesagens gang og resultat – også i sager, som  skatteyderen  taber.  En  bevidsthed  hos  skatteyderen  om  at  have  fået  en  ordentlig  og  professionel rådgivning  kan  sikre  større  tilfredshed  med  det  administrative  klagesystem  og  skatteadministrationen generelt blandt almindelige borgere. Også  det  forhold,  at  kommunikationen  med  skatteyderne  i  klagesager  i  større  omfang  sker  gennem  en sagkyndig  bistandsyder,  kan  give  myndighederne  fordele,  så  som  hurtigere  sagstilskæring,  hurtigere problemafklaring  og  -lø sning,  hvilket  kan  medvirke  til  at  nedbringe  antallet  af  klagesager.  I  mange tilfælde vil en øget professionalisering og dens fordele for myndighederne givetvis også kunne medføre en nedbringelse af sagsbehandlingstiden. 4.2. Ulemper Efter  de  gældende re  gler for  omkostningsgodtgørelse  ydes  kun  godtgørelse  ved  påklage  af  en sag  i  det administrative klagesystem og ved indbringelse af sagen for domstolene. Der ydes altså ikke godtgørelse til  behandling  i  1.  instans.  En  skatteyders  udgifter  til  sagkyndig  bistand  i  forbindelse  med  fx  SKATs skatteansættelse  eller  i  forbindelse  med  indgivelsen  af  en  anmodning  om  omkostningsgodtgørelse  er derfor ikke godtgørelsesberettigede. Dette forhold kan i forhold til skattesagerne medføre, at skatteyderen vælger ikke at få sagkyndig bistand og  få  løst  et  eventuelt  problem  allerede  ved  1.  instansbehandlingen,  men  i  stedet  først  kontakter  en sagkyndig bistandsyder i forbindelse med påklage af skatteansættelsen. Dette kan betyde en unødvendig belastning  af  klageinstanserne  med  sager,  der  kunne have  været  løst  mest  hensigtsmæssigt  allerede  i  1. instans. Ordningen kan således have negativ virkning ud fra et procesbesparende synspunkt. Omkostningsdækningsudvalget  havde  også  øje  for  dette  problem.  I  udvalgets  betænkning  nr.  1382, februar  2000  anføres  det  imidlertid,  at  det  næppe  ville  være  muligt  at  give  klare  kriterier  for,  hvilke udgifter  i  1.  instans,  som  skulle  være  godtgørelsesberettigede,  og  særligt  i  relation  til  skatteansættelsen ville der være en risiko for, at godtgørelsen     i realiteten blev et tilskud til skatteyderens opfyldelse af sin selvangivelsespligt. 5. Ordningens fremtidige udvikling De    stigende    udgifter    til    omkostningsgodtgørelsesordningen    skyldes    ikke,    at    sagerne    er    blevet gennemsnitligt  dyrere,  og  at  de  sagkyndiges  honorarkrav  pr.  time  er  steget  kraftigt.  Stigningen  i  de indberettede udgifter skyldes  en  ganske væsentlig vækst i antallet af sager om omkostningsgodtgørelse, dvs.  at  stadig  flere  anmoder  om  omkostningsgodtgørelse.  Fra  2002  til  2003  var  stigningen  i  an tal afsluttede sager om omkostningsgodtgørelse på 47,6 pct. og fra 2003 til 2004 på 38,6 pct. Hvordan  den  fremtidige  udvikling  i  udgifterne  til  ordningen  vil  forløbe,  afhænger  således  i  høj  gad  af udviklingen i antallet af anmodninger om omkostningsgodtgør else. Landsskatteretten     afsluttede     i     2004     i     alt     3.639     klagesager.     Samme     år     er     der     udbetalt omkostningsgodtgørelse i forbindelse med 1.809 sager ved Landsskatteretten. Med en andel af sager med sagkyndig bistand på 84 pct. er der således groft sagt 1.500 sa  ger, hvor der potentielt kunne ansøges om omkostningsgodtgørelse.

10 10 Skatteankenævnene   afsluttede   i   2004   i   alt   12.424   sager.   SKAT   har   kun   modtaget   og   udbetalt omkostningsgodtgørelse  i  2.198  sager.  Det  registreres  ikke  ved  skatteankenævnene,  i  hvor  høj  grad klageren bruger sagkyndig bistand, og selv om det klart må forventes, at der er en væsentligt lavere grad af    bistand,    er    der    stadig    et    stort    antal    potentielle    klager,    hvor    der    kunne    ansøges    om omkostningsgodtgørelse. Det kan bemærkes, at der ikke kan gives   et præcist tal for klagesager pr. år, hvortil der ikke er anmodet om omkostningsgodtgørelse.  En sag  afsluttet ved skatteankenævnet i 2004 og senere påklaget videre til både Landsskatteretten og domstolene kan være flere år om at finde en afslutning. Da der kan ansøges om godtgørelse på alle tidspunkter i forløbet, kan der være en vis tidsforskydning mellem afslutningen af en klagesag i én klageinstans og anmodningen om godtgørelse. Der  er  på  baggrund  af  de  ovennævnte  tal  for  afsluttede  klagesager  således  m ulighed  for,  at  antallet  af anmodninger om omkostningsgodtgørelse vil stige de kommende år. Nye tal for 1. halvår 2005 indikerer dog,    at    stigningstakten    falder    betydeligt.    Der    er    i    1.    halvår    2005    afsluttet    2.577    sager    om omkostningsgodtgørelse svarende til  ca. 5.200 sager for hele 2005. Det vil i så fald svare til en stigning i antallet af afsluttede sager om omkostningsgodtgørelse fra 2004 til 2005 på kun ca. 7 pct. Det er særdeles svært at give konkrete bud på, hvorfor skatteyderen i klagesager ved skatt eankenævnene og    Landsskatteretten    vælger    ikke    at    anmode    om    omkostningsgodtgørelse.    Alle    afgørelser    fra skatteankenævnene   og   Landsskatteretten   indeholder   en   medholdsvurdering   til   brug   for   netop   en anmodning   om   omkostningsgodtgørelse,   og   skatteyderen   er   såle  des   informeret   om   muligheden   om omkostningsgodtgørelse.     Det kan dog overvejes, om der bør informeres yderligere om omkostningsgodtgørelsesordningen. 5.1. Behov for justeringer De gældende regler for omkostningsgodtgørelse kan som nævnt ovenfor have visse ulemper. Der er dog ingen enkel metode til løsning heraf. Forbedringen af omkostningsgodtgørelsesordningen i 2002 havde som sit væsentligste formål at sikre og styrke  skatteydernes  retssikkerhed.  Dette  er  sket,  og  da  ordningen  samtidig  synes  at  have  fundet  et fornuftigt  leje  i  både  økonomisk  og  administrativt  henseende,  er  der  ikke  behov  for  justeringer  af ordningen. Ordningen vil naturligvis  fortsat  blive  holdt under intens overvågning, ligesom  udviklingen løbende vil blive vurderet og behandlet gennem de årlige redegørelser til Folketingets Skatteudvalg.