J.nr. 2004-221-0032    Dato: 2. december 2005 Til Folketingets Skatteudvalg Orientering om besvarelse af 2 delspørgsmål stillet af Folketingets Eur  o- paudvalg den 8. november 2005 i forbindelse med spørgsmål 2688 (Øk o- fin). Hermed sendes til orientering i 5 eksemplarer besvarelse af ovennævnte spørgsmål. Kristian Jensen /  John Fuhrmann

Side 2 Notat 30. november 2005 Besvarelse af spørgsmål 2688  (Økofin)  – delspørgsmål 1  – stillet af Folke- tingets Europaudvalg den 8. november 2005 Spørgsmål 1: Finansministeren bedes –  som lovet på Europaudvalgsmødet d. 4. november 2005   –  sende et notat om undersøgelser af beskæftigel   sesmæssige effekter af different  ieret moms på arbejdskraftintensive ydelser. Svar: Beskæftigelsesvirkninger af momsdifferentiering Differentierede momssatser, der favoriserer en sektor på bekostning af andre, ved at flytte den sa m- lede beskatning, kan ikke forventes at øge den samlede beskæftigelse ud over en kort årrække, og kan på langt sigt højst flytte beskæftigelse fra nogle sekt orer til andre. Forudsætningen for højere beskæftigelse i sektorer, der opnår nedsat moms, er at forbrugerpriserne på de påg  ældende ydelser afdæmpes. Kommissionens undersøgelser af tidligere selektive momsne d- sættelser viser, jf. bilag 1, at det ikke eller kun i begrænset omfang har været tilfældet, idet virkni n- gen primært synes at have v  æ  ret højere avancer i de berørte sektorer  . Der er således ikke tale om en konkurrenceneutral generel skatteændring, men en selektiv nedsættelse for enkel tsektorer, der derved får mulighed for at bevare sine markedsandele selv om priserne ekskl. moms sæ   ttes op. I det omfang en selektiv momsnedsætt  else reelt medfører lavere forbrugerpriser på de berørte pr   o- dukter vil sammensætningen af det private forbrug ændre sig til fordel for forbruget af de berørte produkter. Det vil øge beskæftigelsen i de berørte sektorer og reducere beskæftigelsen i andre se kto- rer. På kort sigt kan denne substitution øge den samlede beskæftigelse, såfremt momsnedsættelsen vedrører såkaldt arbejdskraftintensive lokale ydelser. Det skyldes at forbruget derved flyttes fra bl.a. varer med et forholdsvis højt importindhold til ser viceydelser med et lavt importindhold. En sådan differentiering  af  momssatserne  virker  således  som en  subsidiering  (indirekte  statsstøtte) af  inde  n- landsk produceret service. Forskellen i importindholdet er således reelt den vigtigste årsag til at lok  a- le tjenesteydelser kan blive opfattet som værende mere ”arbejdskraftintensive” end andre sektorer. På længere sigt afhænger den samlede beskæftigelse af strukturen på arbejdsmarkedet og den saml e- de beskæftigelse kan ikke på længere sigt forventes at blive forøg et af en sådan flytning af aktivitet mellem erhvervene. Evt. gunstige effekter af en selektiv momsnedsættelse på arbejdsmarkedets stru   ktur kan højst være indirekte  og  gælde  i  det  tilfælde  at  kompetencekravene  til  b eskæftigede  i  sektorer  med  selektiv momsnedsættelse er systematisk og betydeligt mindre end i andre sektorer. Det er ikke tilfældet g e- nerelt for serviceerhverv sammenlignet med de vareproducerende erhverv. Eventuelle effekter kan ikke sammenlignes med effekter af aktiv arbejdsmarkedspolitik, som er målrettet personer, der alte r- nativt kan have svært ved at finde beskæftigelse. Selektive momsnedsættelser vil blot flytte den g e- nerelle efterspørgsel efter de bedst kvalificerede jobansøg  ere fra nogle sektorer til andre. En evt. kortsigtet forøgelse af  beskæftigelsen i det land der anvender selektivt nedsatte momssatser sker i kraft af substitution fra import til indenlandsk produktion, jf. ovenfor. Beskæftigelsesforøge   l-

Side 3 sen i det land, der anvender differentierede momssatser finder dermed sted på bekostn ing af beskæ  f- tigelsen i andre lande. Langt hovedparten af de enkelte europæiske landes udenrigshandel er handel med andre europæiske lande. Såfremt alle de europæiske lande derfor samtidigt ge   nnemfører selektive momsnedsættelser på lokalt producerede serv iceydelser vil også den eventuelle kortsigtede forøgelse af beskæftigelsen i praksis være stort set fraværende, idet alle landene i så fald vil mærke substitutionen fra import til i n- denlandsk produktion som et tilsvarende bortfald af eksport. Den tilbagevæ  rende generelle beskæft  i- gelseseffekt vil i en sådan situation også på kort sigt være begrænset til en flytning af aktivitet og b e- skæftigelse fra især industriproduktion til indenlandsk produceret se rvice. Velfærdsvirkninger af differentierede momssatser Selektive  momsnedsættelser  medfører  en  skattemæssig  forvridning  af  forbruget  bort  fra  den  sa m- mensætning forbrugerne ville have valgt ved en neutral moms. Det medfører et velfærdstab. Et s å- dant tab kan principielt også gøre sig gældende i forhold til punktafg iftsbelagte varer, men sådanne afgifter er imidlertid oftest begrundet med hensyn til miljø, sikkerhed og sundhed mv. Der er væsentligt større administrative byrder og omkostninger for virksomhede   rne og det offentlige i forbindelse med administration af et system med flere satser. Eksempelvis er omkostningerne til administration af det svenske differentierede momssystem omkring 4 gange større end de samme n- lignelige administrative omkostninger i Danmark, når der korrigeres for forskellen mellem størrelsen af landenes økon omi.¹ Forskellige momssatser vil desuden indebære afgrænsningsproblemer og muligg ø re omklassificering af ydelser samt skattespekulation med henblik på at spare moms. Det kan især gælde for reparation s- ydelser, hvor det kan være svært nøjagtigt at afgrænse serviceydelsen fra prisen på de medgående materialer og hvor reparation er en tæt substitut til at købe et fabrikslavet produkt. Et hovedproblem ved selektive momsnedsættelser er at det ikke er muligt at udforme objektive krit  e- rier for hvilke ydelser der bør være omfattet. Det er som følge heraf erfaringen fra lande med selekt i- ve momsnedsættelser, at der er et løbende pres fra producenter af mange forskellige varer og tjen   e- ster for også at blive omfattet af sådanne selektive nedsættelser. For den enkelte sektor har en selek- tiv momsnedsættelse langt større effekt på de mulige avancer end effekterne af en sammenlignelig generel momsnedsættelse, som er konkurrenceneutral og hvor fordelene derved kommer forbrugerne til gode. Endelig rummer muligheder for selektive momsnedsættelser betydelige risici for de offentlige fina  n- ser og et pres for at finde finansiering på anden vis. Tidligere undersøgelser I midten af 1990’erne blev der i Danmark udført omfattende undersøgelser af spørgsmålet om vir k- ningerne  af  selektive  momsnedsættelser,  bl.a.  i  tilknytning  til  ”Kommissionen  om  fremtidens  b   e- skæftigelses  - og erhvervsmuligheder”². ¹De svenske virksomheder skal administrere tre forskellige momssatser og det formodes at være en af de væsentligste årsager til at de admini- strative omkostninger på samfundsniveau er markant højere i Sverige end i Danmark. (godt 2.010 mio.kr. i Sverige mod 350 i Danmark.), jf. Erhvervs- og Selskabsstyrelsens publikationer vedrørende virksomhedernes administrative byrder fra 2004 og 2005. ²Se bl.a. ”Velstand og Velfærd”, bilag 7, Erhvervsministeriet, maj 1995

Side 4 Bilag  1.  Kommissionens  evalueringsrapport  [KOM(2003)  309  endelig]  om  differentierede momssatser på arbejdskraftintensive tjenest eydelser Arbejdskraftintensive ydelser er ikke et veldefineret begreb, men forstås som regel som en ydelse, der  kræver  en  forholdsvis  stor  anvendelse  af  arbejdskraft,  herunder  relativt  kortuddannet  arbejd  s- kraft. EU-ordningen med nedsatte momssatser for visse arbejdskraftintensive ydelser, der oprindeligt blev indført som et to -årigt forsøg i 2000  -2001, afgrænser de arbejdskraftintensive yde  lser til: - Småreparationer af cykler, sko, lædervarer, tøj og linned - Reparation og renovering af private boliger - Vinduespudsning - Pleje i hjemmet - Frisørvirksomhed Kommissionens undersøgelse vedrører alene effekter på beskæftigelsen i de ko nkret berørte sektorer og omfatter ikke effekterne på den samlede beskæftigelse. For at en momsnedsættelse i en konkret sektor s  kal føre til øget beskæftigelse i denne sektor i antal personer er der flere forudsætninger, der skal opfyldes: 1. prisen på den pågældende ydelse skal falde tilstrækkeligt til at efterspørg slen stiger 2. efterspørgslen skal føre til øget produktion 3. den  øgede  pr oduktion  skal  produceres  af  nyansatte.  Produktivitetsstigninger  eller  længere arbejdstid for de allerede beskæftigede leder i  kke til flere beskæftigede i antal individer. Kommissionens evalueringsrapport har på baggrund af medlemsstaternes prisu ndersøgels er fastslået, at de foretagne momsnedsættelser i lande, der har anvendt ordningerne, aldrig er slået fuldt igennem på forbrugerpriserne  –  hvis der har væ  ret en prisnedsættelse, har den været af forbigående karakter. Således har momsnedsættelsen primært øge t avancen på tjenesteydelserne. Kommissionen konkl u- derer, at ordningen, som følge heraf ikke virker efter direktivets he nsigt. Der  har  været  konstateret  en  øget  efterspørgsel  af  tjenesteydelser  fra  husholdni ngerne.  Imidlertid skyldes dette bl.a. en vækst i   husholdningernes disponible indkomst og en række andre tiltag især på skatteområdet  –  som er uafhængig af momsne  dsættelserne på tjenesteydelserne. Det har ikke været muligt at isolere efterspørgselseffe kten af momsnedsættelserne. Frankrig og Italien har anført, at momsnedsættelsen inden for reparation og ren   overing af boliger har ledt til en forholdsvis stor jobskabelse³. Men Kommissionen bemærker at deres opgørelser udelader en række relevante faktorer i denne evalu  ering.⁴  Dertil kommer, at de direkte omkostninger ved at skabe ét job er særd eles høje⁵. ³I størrelsesordenen 40.000 jobs i Frankrig (ca. 0,1 pct. af arbejdsstyrken) og 65.000 jobs i Italien (ca. 0,2 pct. af arbejdsstyrken). ⁴Således tages andre årsager til den øgede jobvækst ikke i betragtning. For Frankrig gælder det, at efterspørgslen er øget som følge af en storm i 1999 og gunstige skattemæssige foranstaltninger for byggeriet introduceret i perioden. Desuden er der en dokumenteret mangel på kvalifice- ret arbejdskraft i sektoren. Det er derfor uklart, om de nye jobs blev besat. For Italiens vedkommende er undersøgelsen foretaget af byggesek- torens repræsentative erhvervsmæssige organisation og de omfattende foranstaltninger inden for direkte beskatning er ikke taget ind i analysen.    ⁵Kommissionen refererer at de direkte omkostninger ved at skabe ét job ifølge den franske rapport var ca. 89.000 euro årligt (ca. 650.000 kr.).

Side 5 Til trods for at nogle medlemslande har ført en målrettet beskæftigelsespolitik, navnlig i bygge - og anlægssektoren, har brancherne haft vanskeligt ved at ansætte nye medarbejdere og øget overarbe j- det. Samlet set er der ikke noget der tyder på en signifikant beskæft   igelsesvirkning af momsnedsættelsen i de sektorer, der har været omfattet af nedsatte momssatser. I forhold til det andet mål med forsøgsordningen   –  at reducere sort arbejde –  fastslår Kommissi onen, at forsøget kun kan tænkes at have effekt for de registrerede virksomheder, hvis aktivitet til dels har form af sort arbejde.  For andre vil en momsnedsættelse ikke give tilstrækkeligt incitament til at fo r- lade undergrundsøkonomien, da de heller ikke  betaler skatter, sociale bidrag mv. Kommissionen konkluderer, at det ikke har været muligt at påvise at ordningen har ført til mindre sort arbejde. Det er vanskeligt at evaluere, da aktiviteterne pr. definition unddrager sig enhver angi- velsespligt.

Side 6 Notat 30. november 2005 Besvarelse af spørgsmål 2688  (Økofin)  – delspørgsmål 2  – stillet af Folke- tingets Europaudvalg den 8. november 2005 Spørgsmål 2: Finansministeren  bedes  – smødet  d.  4.  november  2005   – notat om, hvordan man kontrollerer, at 280.000 kr. fjernsalgsgrænses overholdes. Svar: Forskellige typer af grænseoverskridende handel Der  er  forskellige  typer  af  handel,  der  kan  foregå  over  grænserne.  De  momsmæssig e  konse- kvenser af disse handler er reguleret i momsloven. Momsloven implementerer 6. momsdirektiv. Der er således tale om regler, der er ens for al græns   ehandel mellem medlemsstaterne i EU. Med fjernsalg forstår man levering af  varer fra et andet land end forbrugslandet, som indføres til  forbrugslandet  af  den udenlandske  sæ  lger.  Dette  kan  ske  med  udenlandsk  moms,  hvis  den udenlandske  forretning  sælger  for  mindre  end  280.000  kr.  årligt  til  Danmark.  Sælges  der  for mere end den nævnte beløbsgræ nse, skal den udenlandske sælger momsregistreres i Danmark og han skal betale dansk moms af varesalget. Der vil typisk være tale om nethandel og postordresalg. Det vil fortrin  svis være varer af mindre værdi, der købes på denne måde, såsom bøger og CD’er, hvor forsendels esomkostningerne ikke er så store. Der ses dog også eksempler på, at danske forbrugere køber forbrugsgoder af større værdi over internettet eller som postordrekøb. Med  fjernkøb   forstås  levering  af  varer  fra  et  andet  land  end  forbrugslandet,  som  indføres  t  il forbrugslandet af købers vognmand. Det afgørende er, at varen leveres til køber i udlandet, s   å- ledes at sælgers ansvar/forpligtigelser ophører ved udlevering af varen. Dette foregår til salg s- landets afgifts- og momsregler. Der gæ  lder dog særlige regler f  or køb af biler, både og fly. Der vil som regel være tale om varer af en vis værdi før det kan svare sig, idet et fjernkøb kr æ- ver en del organisering fra købers side (i forbindelse med udlev ering og transport). Med grænsehandel   forstås køb af varer i e  t andet land end forbrugslandet, som indføres til fo r- brugslandet  af  forbrugeren  (den  rejsende)  selv  og  til  eget  brug.  Ved  grænsehandel  gælder  de udenlandske afgifts- og momsregler. Også her gælder der særlige regler for køb af biler, både og fly. For så vi dt angår EU, kan den rejsende i princippet medføre en ubegrænset mængde v a- rer, blot de er til eget privatforbrug.

Side 7 Dette er typisk den slags handel, der foregår når man kører ned syd for grænsen og handler sp i- ritus, øl, vin m.m. eller når man køber eksempe   lvis tøj på sin ferie. Førstnævnte handel er fo r- trinsvis båret af den punktafgiftsbesparelse, man kan opnå og ikke så meget af momsbespare   l- sen. Dette notat beskæftiger sig kun med   fjernsalg. Fjernsalgsreglerne I  dag  kan  medlemslandene  i  EU  – n  øvre  og  nedre  grænse     -  fastsætte  en  national grænse for, hvornår en virksomhed fra et andet EU   -land skal momsregistreres og betale moms i forbrugslandet ved salg af varer til private eller ikke momsregistrerede virksomheder. I Danmark har vi valgt at bruge den nedre grænse svarende til 280.000 kr. Sælger virksomh e- den  for  mindre  end  de  280.000  kr.  årligt  skal  den  betale  moms  af  salget  til  myndi ghederne  i eget land og med dette lands momssats. Sælger den derimod for over 280.000 kr. skal virkso  m- heden registreres og betale moms i Danmark i det år, hvor beløbsgrænsen overskrides og det følgende år, uanset om der sælges over b eløbsgrænsen i det følgende år. Kontrol med fjernsalgsreglerne Fjernsalgsreglerne er EU-regler, som har været gældende siden etableri ngen af det indre mar- ked pr. 1. januar 1993. Omfanget af fjernsalg er stigende i takt med den øgede handel, der sker via nettet. Da det er virksomheder, etableret i andre EU-lande, der står som sælgere til private danske fo   r- brugere,  har  SKAT  ikke  nogen  direkte  kontrolmulighed.  Det  er  alene  de  udenlandske  skatte- myndigheder, der kan kontrollere, om en virksomheds salg til Danmark overstiger 280.000 kr. Derfor  anmoder  SKAT  de  udenlandske  skattemyndigheder  – rbejdet  -  om at kontrollere  sådann e  virksomheder,  når  det  formodes,  at  en  vir ksomhed  sælger  for  mere  end 280.000 kr. via fjernsalg til Danmark. SKAT har nedsat en enhed, der særligt arbejder med e  -handel. Denne enhed har bl.a. til opgave at identificere udenlandske netbutikker, der via nettet markedsfører sig mod private danske fo r- brugere. Endvidere har SKAT hjemmel til at foretage eftersyn på de hovedposthuse, der mo d- tager pakker fra udlandet. Da kontrollen er afhængig af bistand fra skattemyndighederne i de andre EU  -lande er der – . efter dansk ønske  – llem EU-landene, hvor landene på fjernsalgsområdet forpligter sig til i h ø

Side 8 område ( artikel 4, nr. 3, i Kommissionens forordning nr. 1925/2004 af 29.10.2004 om gennem- førelsesbestemmelser til visse beste mmelser i RFO 1798/2003). Kommissionens forslag til ændrede regler (KOM(2004)728) En del af forslaget vedrørende one stop shop mv. vedrører en forenkling af de gældende regler for  fjernsalg. Kommissionen foreslår, at de nationale grænseb   eløb fjernes og at der fastsættes én samlet grænse for alt fjernsalg, som en vir ksomhed foretager i EU. Den foreslåede grænse svarer i danske kroner til godt 1.110.000 kr. og er derved en del højere end den nu værende da  n- ske grænse. Dette betyder, at har f.eks. en tysk virksomhed kun fjernsalg til Danmark vil den kunne sælge varer til private her i landet for 830.000 årlig mere end i dag med tysk og ikke dansk moms. Herved vil den danske statskasse miste momsprovenu. Fra  dansk  side  arbejdes  der  for,  at  grænsen  helt  fjernes,  fordi  den med  indførelse  af  one   -stop systemet  netop  ikke  er  nødvendig  mere.  Virksomhederne  kan  i  st edet  for  momsregistrering  i forbrugslandene anvende one-stop systemet, og derved angive momsbetaling til alle forbrugs- landene  gennem  ét  EU-lands  myndigheder.  Kan  dette  ikke  finde  opbakning  vil  der  fra  dansk side arbejdes for, at der ikke sker ændres i de gældende regler, således at de nationale græns e- beløb fortsat skal a nvendes. Det bemærkes,   at der i Rådets arbejdsgruppe for nuværende er flertal for at b   evare de gældende regler.