Skatteministeriet J. nr. 2005-311 - 0090 Udkast 5. december 2005 Forslag til Lov   om   ændring   af   ejendomsavancebeskatningsloven,   selskabsskatteloven   og   andre skattelove (Afståelse af væsentligt beskadiget fast ejendom, udjævningsreserv er i kredit- og kautionsforsikringsselskaber m.v.) § 1 I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005, foretages følgende ændring: 1. § 11, stk. 1, nr. 4 , 2. pkt., affattes således: ” Bortforpagtning af fast ejendom, som benyttes til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller  skovbrug,  jf.  vurderingslovens  §  33,  stk.  1  eller  7,  anses  i  denne  forbindelse  ikke  som udlejning af fast ejendom.” § 2 I lov om afgift af dødsboer og gaver (boafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1114  af  22. november 2005, foretages fø lgende ændring: 1. § 29, stk. 2, 5. pkt., affattes således: ”Bortforpagtning af fast ejendom, som benyttes til landbrug, gartner i, planteskole, frugtplantage eller  skovbrug,  jf.  vurderingslovens  §  33,  stk.  1  eller  7,  anses  i  denne  forbindelse  ikke  for virksomhed ved udlejning af fast ejendom.” § 3 I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom (Ejendomsavancebeskatningsloven),  jf.  lovbekendtgørelse  nr.  911  af  27.  september  2005,   foretages følgende ændringer:

- 2 - 1. § 5 A, stk. 1, 1. pkt., affattes således: ”Den skattepligtige kan regulere anskaffelsessummen efter § 4, stk. 2, med den procent beregnet med   en   decimal,   hvormed   reguleringstallet   i   personskattelovens   §   20   er   ændret   fra anskaffelsesåret  til  afståelsesåret  for  ejendomme,  der  på  afståelsestidspunktet  benyttes  til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug, jf. vurderingslovens § 33, stk. 1 eller 7.” 2. § 6, stk. 2, 1. pkt., affattes således: ”Ved  afståelse  af  ejendomme,  der  på  afståelsestidspunktet  benyttes  til  landbrug,  gartneri, plante skole,     frugtplantage     eller     skovbrug,     eller     blandet     benyttede     ejendomme,     jf. vurderingslovens § 33, stk. 1, 5 eller 7, 1. pkt., medregnes den opgjorte fortjeneste efter fradrag efter stk. 4, dog kun i det omfang, denne overstiger et bundfradrag med et grundbeløb (i 1987 - niveau) på 147.000 kr.”   3. § 6 A, stk. 1, 4. pkt., affattes således: ”Udlejning   af  anden  fast  ejendom  end  fast  ejendom,  der  benyttes  til  landbrug,  gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug, jf. vurderingslovens § 33, stk. 1 eller 7, anses i denne forbindelse ikke for erhvervsvirksomhed.”   4.  I  § 8 indsættes som stk. 5: ”  Stk. 5. Fortjeneste eller tab ved afståelse af en ejendom medregnes ikke til den skattepligtige indkomst, hvis følgende betingelser er opfyldt: 1)   På ejendommen har været opført et hus, der er blevet væsentligt beskadiget, 2)   beskadigelsen ikke skyldes forsæt e  ller grov uagtsomhed fra ejeren eller personer i ejerens husstand, og 3)   ejendommen  på  tidspunktet  umiddelbart  forud  for  beskadigelsen  kunne  været  afstået skattefrit efter stk.1-3.   Det er en forudsætning for skattefriheden efter 1. pkt., at hele ejendommen   afstås senest 1 år efter at  skaden er indtruffet. Told- og skatteforvaltningen kan i ganske særlig tilfælde dispensere fra denne frist.” 5. .  I § 9 indsættes som stk. 4: ”Stk. 4.  Fortjeneste ved afståelse af en ejendom medregnes ikke til den skattepligt ige indkomst, hvis følgende betingelser er opfyldt: 1)   På ejendommen har været opført et hus, der er blevet væsentligt beskadiget, 2)   beskadigelsen ikke skyldes forsæt eller grov uagtsomhed fra ejeren eller personer i ejerens husstand, og 3)   fortjeneste ved afståel se af stuehuset med tilhørende grund og have eller boligdelen af blandet benyttet ejendom på tidspunktet umiddelbart forud for beskadigelsen ikke skulle være medregnet til den skattepligtige indkomst e  fter stk.1.

- 3 - Det er en forudsætning for skattefriheden   efter 1. pkt., at hele ejendommen afstås senest 1 år efter at  skaden er indtruffet. Told- og skatteforvaltningen kan i ganske særlig tilfælde dispensere fra denne frist.” § 4 I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbeken dtgøre lse nr. 887 af   20. september 2005, foretages følgende ændring: 1. § 8 B, stk. 2, 2. pkt., affattes således: ”Hvis udgifterne er afholdt, før den skattepligtige påbegyndte erhvervet, afskrives udgifterne dog med lige store årlige beløb over 5 år fra    og med det indkomstår, hvori erhvervet blev p å begyndt.” § 5 I lov om opkrævning af indkomstskat, samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer mv. (kildeskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1086 af 14. november 2005, foretages fø lgende ændring: 1. § 33 C, stk. 1, 5. pkt., affattes således: ”Udlejning  af  anden  fast  ejendom  end  fast  ejendom,  som  benyttes  til  landbrug,  gartneri, plante skole, frugtplantage eller skovbrug, jf. vurderingslovens § 33, stk. 1 eller 7, anses i denne forbindelse ikke for erhvervsvirksomhed.” § 6 I lov om beskatning af pensionsordninger mv. (pensionsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 824 af 25. august 2005, foretages følgende ændring: 1. § 15 A, stk. 3, 3. pkt., affattes således: ”Bortforpagtning a f fast ejendom, som benyttes til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug, jf. vurderingslovens § 33, stk. 1 eller 7, anses ikke som udlejning af fast ejendom ved anvendelsen af 1. pkt.”

- 4 - § 7 I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. xxx af  xx. november 2005, foretages følgende ændring: 1. § 13, stk. 2, affattes således: ” Stk. 2.  Forsikringsselskaber kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reg lerne i stk. 8-14 fradrage beløb, der er medgået til skat efter pensionsafkastbeskatningsloven vedrørende det indkomstår, der svarer til indkomståret efter denne lov, samt beløb, der hen   sættes til dækning af forpligtelserne over for de forsikrede i form af forsikringsmæssige hensættelser og lovpligtige udjævningsreserver inden for kredit  - og kautionsforsikring.” § 8 I  lov  om  indkomstbeskatning af selvstændigt erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 858 af 13. september 2005, foretages  følgende ændring: 1. § 22 c, stk. 2, nr. 4, 2. pkt., affattes således: ”Bortforpagtning af fast ejendom, som benyttes til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller  skovbrug,  jf.  vurderingslovens  §  33,  stk.  1  eller  7,  anses  i  denne  forbindelse  ikke  for virksomhed ved udlejning af fast ejendom.” § 9 I lov om vurdering af landets faste ejendomme (vurderingsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 740 af 3. september 2002, som ændret ved § 2 i lov nr. 1047 af 17. december 2002, § 18 i lov nr. 458 af 9. juni 2004, § 81 i lov nr. 428 af 6. juni 2005 og senest ændret ved § 33 i lov nr. 535 af 24. juni 2005, foretages følgende ændri   nger: 1. § 14, stk. 5, 1. pkt., affattes således: ”Inden for områder, der ligger i landzone, jf. lov om planlægning, ansættes grundværdien af ejendomme, der benyttes til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, jf. § 33, stk. 1, efter reglerne i stk. 1-4, således at der ved vurderingen ses bort fra den højere værdi, der er en følge af forventninger om ejendommenes ov ergang til anden zonestatus.” 2. I § 33, stk. 2, ændres ”, loven om lån til betaling af ejendomsskatter og loven om afgift af død   boer og gaver” til: ”og loven om lån til betaling af ejendomsskatter”. 3. I § 33, stk. 7, tilføjes som nyt pkt.:

- 5 - ” For skov brugsejendomme, som omfatter mindst 25 ha skov, og som ejes af andre end stat og kommune, foretages desuden en fordeling af ejendomsværdien på den del af ejendommen, der benyttes til skov, og på den øvrige del af ejendommen.” § 10 Stk. 1. Loven træd  er i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Stk. 2. § 1 - 2, § 3, nr. 1-3, §§ 5 - 6 og §§ 8-9 har virkning fra og med indkomståret 2006. Stk.   3.   §   3,   nr.   4   og   5,   har   virkning   for   ejendomme,   der   afstås   den   xx.   januar   2006 (fremsættelse  sdatoen) eller senere. Stk. 4. For ejendomme omfattet af § 3, nr. 4 og 5, der afstås senest den 30. november 2006 er fristerne i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 5, 2. pkt., og § 9, stk. 4, 2. pkt., dog 2 år. Stk. 5. § 4 har virkning for udgifter, der afholdes den 1. januar 2006 eller senere. Stk. 6. § 7 har virkning fra og med indkomståret 2005. Bemærkninger til lovforslaget Almindelige Bemærkninger 1. Formål med lovforslaget Formålet med lovforslaget er for det første at sikre, at ejere af en væsentligt b eskadiget ejendom kan afstå ejendommen skattefrit, hvis ejendommen før skaden skete kunne være afstået skattefrit efter parcelhusreglen. Ændringerne har alene betydning, når ejendommen efter skaden er sket kun består af et grundareal, fordi det beskadigede  hus er revet ned. Det skal således fremover være uden betydning for beskatningen, om den skadelidte bolig genopføres, eller om boligen rives ned, og ejendommen derefter afstås. Efter de gældende regler beskattes fortjenesten ved afståelse af ejendommen, hvis ejeren river det beskadigede hus ned og efterfølgende afstår grunden. Med ændringen sikres bl.a., at de ejere af fast ejendom, der fik deres ejendom ødelagt som følge af  fyrværkeriulykken  i  Seest  den  4.  november  2005,  kan  rive  et  beskadiget  hus  ned  o  g efterfø lgende sælge grunden skattefrit. Dernæst har lovforslaget til formål, at ændre reglerne i selskabsskatteloven, således at der vil væ  re fradrag for lovpligtige udjævningsreserver, der afsættes i kredit - og kautionsforsikringsselskabernes   årsregnsk ab,   på   samme  måde  som  det  var  tilfældet  med udjævningshensættelser før 1. j anuar 2005.

- 6 - Endelig indeholder lovforslaget en lovfæstelse af praksis for fradrag for udgifter, som afholdes  til efterforskning  af  råstoffer  i  tilknytning  til  den  skattepligtiges   erhverv  og  en  præcisering  af henvisninger m.v. til vurderingsloven i anden lovgivning. 2. De enkelte forslag   2.1 Afståelse af væsentligt beskadiget fast ejendom 2.1.1. Baggrund Ligningsrådet  har  i  en  bindende  forhåndsbesked  meddelt,  at  fortjenes  ten  ved  afståelse  af  en ejendom, hvorpå der ikke længere er opført et hus, er skattepligtig efter ejendomsavancebeskatningslovens   regler.   Huset   på   ejendommen   var   blevet   beskadiget   i forbindelse med fyrværkeriulykken i Seest den 4. november 2004.  Efter at   forsikringssagen var afsluttet, rev ejeren den resterende del af huset ned og spurgte Ligningsrådet, om den resterende del af ejendommen kunne afstås skatt efrit. Regeringen  finder  ikke  denne  beskatning  rimelig  og  lovforslaget  er  resultatet  af  regeringens efterfølgende overvejelser af mulighederne for at ændre de gældende regler. 2.1.2. De gældende regler Som    udgangspunkt    er    fortjeneste    ved    afståelse    af    fast    ejendom    skattepligtig    efter   ejendomsavancebeskatningsloven.   Fritaget   for   beskatning   er   fortjeneste   ved   afståelse   af ejerboliger, der er omfattet af den såkaldte parcelhusregel. Efter parcelhusreglen er fortjenesten ved afståelse af en - og to familieshuse eller ejerlejligheder skattefri, hvis huset eller lejligheden har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller  hele  den  periode,  hvori  denne  har  ejet  ejendommen,  og  hvor  ejendommen  har  opfyldt betin gelserne  for  at  kunne  afstås  skattefrit.  Tilsvarende  skattefrihed  gælder  ved  afståelse  af stuehuset og boligdelen af en blandet benyttet ejendom. Skattefritagelsen gælder kun, hvis 1)   ejendommens samlede grundareal er mindre end 1.400 kvm. eller 2)   der   ifølge   offentlig   myndigheds  bestemmelse  ikke  kan  udstykkes  fra  grunden  til selvstæ  ndig bebyggelse eller 3)   udstykning ifølge erklæring fra SKAT    vil medføre en væsentlig værdiforringelse. Den  fortjeneste  som  ejeren  af  en  ejerejendom  opnår  ved  at  få  udbetalt  en  erstatning  fra  et forsikringsselskab som følge af en beskadigelse af ejendommen, er skattefri efter parcelhusreglen, hvis ejeren forud for skaden har opfyldt betingelserne for skattefrihed efter parcelhusreglen.

- 7 - En efterfølgende afståelse af en ejendom, uden det beskadigede hus er derimod ikke omfattet af skattefriheden,  da  der  ikke  er  tale  om  afståelse  af  en  ejerbolig.  Fortjeneste  ved  afst åelse  af ejendommen beskattes således efter de almindelige regler i ejendomsavancebeskatningsloven. 2.1.3. Forslagets indhold Det  foreslås,  at  der  gennemføres en generel regel, der fritager fortjeneste ved afståelse af en ejendom for beskatning, hvis føl gende betingelser er opfyldt: 1)   På ejendommen har været opført et hus, der er blevet væsentligt beskadiget, 2)   beskadigelsen ikke skyldes forsæt eller grov uagtsomhed fra ejeren eller personer i ejerens husstand, og 3)   ejendommen   på   tidspunktet   for   beskadigelsen   k unne   være   afstået   skattefrit   efter parcelhusreglen. Det foreslås dog for at undgå, at ejeren kan spekulere i at have grundarealet liggende i flere år, uden at der opføres en ny ejendom, at  fortjenesten ved afståelse af grundarealet kun er skattefri, hvis ejendommen afstås senest 1 år, efter at skaden er indtruffet. Ændringen   skal   omfatte   alle   de   boligtyper,   der   er   omfattet   af   parcelhusreglen   (en   -   og tofamiliehuse, sommerhuse, ejerlejligheder m.v..) Desuden  skal  ændringen  omfatte  fortjeneste  ved  afståelse af  stuehus  for    landbrugs-  og skovbrugsejendomme og boligdelen for blandede benyttede ejendomme. 2.2. Udjævningsreserver i kredit  - og kautionsforsikringsselskaber 2.2.1. Baggrund EU’s  regnskabsforordning  (1606/2002),  der  indfører  de  internationale  regns  kabsstandarder (IAS/IFRS), trådte i kraft pr. 1. januar 2005. Afledt heraf blev regnskabsbekendtgørelsen for skadeforsikringsselskaber ændret grundlæggende med virkning fra 1. januar 2005. En væsentlig forskel mellem de hidtidige danske regnskabsregler f  or forsikringsselskaber og de nye regnskabsregler er indregning af udjævningshensættelser.  Efter IAS/IFRS -regelsættet og dermed  de  nye  danske  regnskabsregler  kan  udjævningshensættelser  ikke  præsenteres  som hensæ    telser i regnskabet. Forsikringsselskaberne har ved indkomstopgørelsen fradrag for beløb, der hensættes til dækning af     forpligtelserne     over     for     de     forsikrede     –     herunder     udjævningshensættelser,     jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 2.

- 8 - For skadesforsikringsselskaberne betyder dette i praksis, at de regnskabsmæssige udjævnings - hensættelser, som har været hensat til og med regnskabsåret 2004, vil blive tilbageført i 2005 - regnskaberne og dermed indtægtsført i selvangivelserne for 2005. 2.2.2. De gældende regler En kredit- og kautionsforsikring dækker   typisk forsikringstager mod tab, der skyldes kunders manglende betaling for leverancer af varer og tjenesteydelser.  Herudover kan begrebet dække over forsikring mod konsekvensen af diverse politiske beslutninger i kundernes lande, såsom annullering af importlicens eller pludseligt opståede handelsrestriktioner, ligesom arbejdsgaran - tier, leverancegarantier m.v. er omfattet.  De beløb, der udbetales i skadeserstatninger, udviser store udsving og kan i visse år være betragtelige. Som følge heraf har Finans tilsynet fastsat særlige krav om beregning af hensættelser til udjævning for skadesforsikringsselskaber, der tegner kredit- og kautionsforsikringer. Det gælder også efter overgangen til de nye regnskabsregler. Indtil 1. januar 2005 skulle kredit- og kautionsforsikringsselskaberne afsætte udjævningshensæ ttelser   i   henhold   til   bekendtgørelse   nr.   726   af   27.  november   1989   om udjævningshensættelser i nden for kredit- og kautionsforsikring. Udjævningshensættelsen skulle i hvert regnskabsårs balance forøges med et beløb svarende til mindst 75 pct. af regnskabsårets overskud ved forsikringsdriften, indtil denne udgjorde 400  pct. af gennemsnittet  af  de  årlige  præmieindtægter  efter  fradrag  af  genforsikringspræmier  i  de  fem seneste regnskabsår. Med  virkning  fra  1.  januar 2005 blev bekendtgørelsen om udjævningshensættelser inden for kredit-  og  kautionsforsikring  afløst  af  bekendtgørelse  nr.  1405  af  14.  december  2004  om udjævningsreserver inden for kredit  - og kautionsforsikring. Efter denne nye bekendtgørelse har kredit-  og  kautionsforsikringselskaber  fortsat  pligt  til  at  afsætte  en  udjævningshen sættelse.   Udjævningshensættelsen  beregnes  efter  uændrede  principper  bortset  fra,  at  mindste kravet  til hensættelsen er blevet reduceret til 150 pct. af gennemsnittet af de årlig   e præmieindtægter efter fradrag af genforsikringspræmier i de fem seneste regnskabsår. Der  er  imidlertid  den  væsentlige  forskel,  at  efter  de  nye  regnskabsregler  kan  denne  særlige hensættelse ikke længere opføres under de forsik ringsmæssige hensættelser     i årsregnskabet, men skal i stedet præsenteres som en særlig post, "udjævningsreserve", under egenkapitalen.  Denne regnskabstekniske ændring har umiddelbart den konsekvens, at hensættelsen ikke længere er fradragsberettiget efter selskabsskattelovens § 13, stk. 2, da den regnskabsteknisk ikke længere er en hensættelse, men en egenkapitalreserve.

- 9 - 2.2.3. Forslagets indhold Det foreslås, at bestemmelsen i selskabsskattelovens § 13, stk. 2, ændres, således at der vil være fradrag for lovpligtige udjævningsre  server, der afsættes i kredit  - og kautionsforsikringsselskabernes   årsregnskab,   på   samme  måde  som  det  var  tilfældet  med udjævningshensættelser før 1. januar 2005. Der  er  reelt  ikke  sket  en  ændring  af  hensættelsens  karakter,  men  alene  en  ændring  i  den regnskabsmæssige klassifikation af den særlige reserve, der opbygges og anvendes til for del for forsikringstagerne   inden   for   kredit-   og   kautionsforsikring.   Det   underbygges   også   af,   at udjævning  shensættelser ved udgangen af regnskabsåret 2004 regnskabsmæssigt k an overføres uden om resultatopgørelsen til en udjævningsreserve i åbningsbalancen for 2005. Det bemærkes endvidere, at ændringen fra udjævningshensættelse til en udjævningsreserve, der posteres under egenkapitalen, ikke betyder, at det afsatte beløb kan  udloddes eller på anden måde henføres  til  aktionærerne.  Udjævningsreserven  kan  kun  anvendes  til  dækning  af  krav  fra forsikringstagerne. Udjævningsreserven medregnes heller ikke i den egenkapital, der skal dække lovgivningens solvenskrav. Det er kun den lovpligtige del af den ansatte udjævningsreserve, der efter forslaget vil blive fradragsberettiget. Hvis et kredit- eller kautionsforsikringsselskab vælger at afsætte yderligere beløb som u djævningsreserve, vil der ikke være fradrag herfor. Reduktionen af mi ndstekravet til den hensatte reserve fra 400 pct. til 150 pct. af gennemsnittet af de årlige præmieindtægter vil således mindske det beløb, som forsikringsselskaberne kan afsætte med fradragsret i forhold til gældende  regler.  Det  betyder  også,  at  forsikrin   gsselskaber,  der  opfyldte  400  pct.-kravet  ved udgangen af regnskabsåret 2004, også med den foreslåede fradragsret for udjævningsreserven vil få en højere ska  ttepligtig indkomst som følge af de nye regnskabsregler. Teknisk foreslås fradragsretten indført v  ed at ændre bestemmelsen i selskabsskattelovens § 13, stk. 2. Ændringen    indebærer    samtidig,    at    opregningen    af    hensættelser    (præmiehensættelser, livsforsikringshensættelser, erstatningshensættelser, udjævningshensættelser og bonusudjævning  shensættelser)   i     den   gældende   bestemmelse   udgår.   Der   er   ikke   længere fuldstændig overensste  mmelse mellem de nævnte hensættelser og de begreber, der anvendes regnskabsmæssigt.   Ved   at   undl  ade   opregningen   undgås,   at   der   fremover   skal   ændres   i selskabsskatteloven, hvis en hensættelse som følge af ændringer i regnskabsreglerne betegnes anderledes.

- 10 - Fjernelsen af opregningen er alene en redaktionel ændring, som ikke indebærer en ændring i forsikringsselskabernes adgang til at foretage hensættelser til de forsikrede med skattemæs sig virkning. 2.3 Præcisering af henvisninger m.v. til vurderingsloven i anden lovgivning Lovforslaget indeholder et forslag om, at genindsætte 3. pkt. i vurderingslovens § 33, stk. 7, om skovbrugsejendomme. Efter det tidligere gældende 3. pkt. i § 33,   stk. 7, i vurderingsloven skulle vurderingsrådet for skovbrugsejendomme,  som  omfatter  mindst  25  ha  skov,  og  som  ejes  af  andre  end  stat  og kommune, fordele ejendomsværdien på den del af ejendommen, der benyttes til skov, og på den øvrige del af ejendommen.  Bestemmelsen blev ophævet med virkning fra og med 2001, jf. lov nr. 483 af 7. juni 2001, da der som følge af afskaffelsen af formuebeskatningen ikke længere fandtes behov for bestemmelsen. Det  har  imidlertid  vist  sig,  at  visse  skattelove,  herunder  ejendomsavancebeskatningsloven, henviser  til  vurderingslovens  §  33,  stk.  7,  ved  definitionen  af,  hvad  der  forstås  ved  en skovbrugsejendom. Eksempelvis følger det af ejendomsavancebeskatningslovens § 5 A, at der ved   salg   af   en   skovbrugsejendom   er   adgang   til   at   indeksere   anskaffelsessummen,   hvis ejendommen  på  salgstid spunktet  er  vurderet  efter  vurderingslovens  §  33,  stk.  7.  Indtil  2001 omfattede vurderingslovens § 33, stk. 7, som nævnt både skovbrugsejendomme med ejerboliger og skovbrugsejendomme med et areal på m inimum 25 ha skov, uanset om der på ejendommen fandtes  en  ejerboligfordeling.  Med  ophæve  lsen  af  sidste  del  af  bestemmelsen  er  der  skabt usikkerhed om, hvorvidt der efter ejendomsavancebeskatningslovens § 5 A fortsat er ret til at indeksere   anskaffelsessummen   for   skovbrugsejendomme   på   mindst   25   ha   skov   uden ejerboligfordeling. Det var ikke intentionen med ophævelsen af vurderingslovens § 33, stk. 7, 3. pkt., at definitionen af skovbrugsejendomme i f.eks. ejendomsavancebeskatningslovens § 5 A skulle indsnævr  es. Ud fra en formålsbetragtning og den praksis, der knytter sig til ejendomsavanceb eskatningslovens § 5 A,   vurderes   det   at   skatteyderen   fortsat   har   ret   til   at   indeksere   anskaffelsessummen   for skovejendomme  på  mindst  25  ha,  uden  ejerboligfordeling.  For  at   undgå  usikkerhed  herom, foreslås det imidlertid, at det hidtidige 3. pkt. genindsættes i vurdering   slovens § 33, stk. 7. I forlængelse heraf foreslås der herudover foretaget en konsekvensændring af henvisningen til boafgiftsloven i vurderingsloven § 33, stk. 2. Henvisningen blev indsat samtidig med ophævelsen af vurderingslovens § 33, stk. 7, 3. pkt., for at sikre, at der fortsat foretages skovfordeling, når der efter  boafgiftsloven  gives  henstand  for  de  bo-  og  gaveafgifter,  der  påhviler  skoven.  Med genindsæt  telsen af vurderingslovens § 33, stk. 7, 3. pkt., er henvisningen til boafgiftsloven ikke

- 11 - længere nø   dvendig. Lovforslaget indeholder herudover en præcisering af henvisningerne til vurd  eringslovens § 33, stk. 1, i anden lovgivning. Efter  vurderingslovens  §  33,  stk.  1,  træffer  told  -  og  skatteforvaltningen  i  forbindelse  med vurderingen bestemmelse om, hvorvidt en ejendom helt eller delvist må anses for benyttet til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, eller til hvilken benyttelse ejendommen i øvrigt henføres. Vurderingslovens § 33, stk. 1, kan således læses sådan, at den i princippet omfatter alle ejendomme. Som  følge  heraf  foreslås  det,  at  de  skatteregler,  der  henviser  til  ejendomme  omfattet  af vurderingslovens  §  33,  stk.  1,  præciseres,  s  å  det  tydeligt  kommer  til  at  fremgå,  hvilke  typer ejendomme omfattet af vurderingslovens § 33, stk. 1, henvisningerne vedrører.    3. Økonomiske konsekvenser for stat og kommuner Det skønnes, at forslaget om ændrede regler for afståelse af væsentligt be skadiget fast ejendom vil have begrænset provenumæssig virkning, da skattefriheden efter gældende regler kan opnås ved at afstå grunden før rydning. Forslaget  om  at  indføre  fradragsret  for  kredit -  og  kautionsforsikringsselskabers  lovpligtige udjævningsres  erver   medfører,   at   disse   selskaber   ikke   fuldt   ud   kommer   til   at   medregne regnskabsmæssige  udjævningshensættelser  ultimo  2004  ved  opgørelsen  af  den  skattepligtige indkomst for indkomståret 2005. Forslaget har ikke betydning for andre forsikringsselskaber. Fo r disse  selskaber  vil  tilbageførslen  af  de  regnskabsmæssige  udjævningshensættelser  fuldt  ud påvirke den skattepligtige indkomst for indkomståret 2005. Kredit- og kautionsforsikringsselskabers regnskabsmæssige udjævningshensættelser udgjorde ved udgangen af 2004 ca. 270 mio. kr., som skal indtægtsføres ved opgørelsen af disse selskabers skattepligtige indkomst for indkomståret 2005. Forslaget indebærer, at selskabernes skattepligtige indkomst for indkomståret 2005 ikke forhøjes med den del af udjævningshens ættelserne, der i stedet afsættes som udjævningsreserver. Henset til at det lovpligtige mindstekrav til hensættelsens/reservens størrelse er mindsket fra 400 pct.    til    150    pct.    af    de    årlige    præmieindtægter,    skønnes    selskabernes    lovpligtige udjævningsrese  rver i 2005 at blive i størrelsesordenen 100 mio. kr. Forslaget indebærer således, at forøgelsen af den skattepligtige indkomst for indkomståret for kredit- og kautionsforsikringsselskaberne som følge af de ændrede regnskabsmæssige regler for udjævningshens  ættelser  reduceres  til  ca.170  mio.  kr.  Forslaget  skønnes  på  den  baggrund  at

- 12 - medføre et engangsprovenutab på ca. 28 mio. kr. i form af mindre selskabsskat for indkomståret 2005. Kommuneandelen heraf er knap 4 mio. kr., som vil påvirke afregningen af selskab sskat i 2008.   De øvrige dele af forslaget skønnes ikke at have provenumæssige konsekvenser. 4. Administrative konsekvenser for det offentlige Genindførelsen af skovfordelingen skønnes at medføre en engangsudgift    i 2006 på  ca. 200.000 kr. til systemtilretning af vurderingssystemet.  Vurderingssystemet skal således tilrettes, så det kan modtage den ny indberetning om fordeling af ejendomsværdien for skovbrugsejendomme, jf. lovforslagets § 9, nr. 3, vedrørende den foreslåede nye regel i § 33, stk. 7, i vu  rderingsloven. Forslaget skønnes i øvrigt ikke at have nævneværdige administrative konsekvenser. 5. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Forslaget har ikke erhvervsøkonomiske konsekvenser. 6. Administrative konsekvenser for erhvervslivet Forslaget har ikke administrative konsekvenser for erhvervslivet. 7. Miljømæssige konsekvenser Forslaget har ikke miljømæssige konsekvenser. 8. Administrative konsekvenser for borgerne Forslaget vil gøre det lettere for borgerne skattefrit at afstå en ejendom  , der har været udsat for en væsentlig  skade,  hvis  ejeren  forud  for  at  skaden  er  indtruffet  har  opfyldt  betingelserne  i parcelhusreglen. Med de foreslåede ændringer bliver det fremover i praksis uden betydning for beskatningen, om ejeren vælger at genopfør   e en skadet ejendom ,eller om ejeren vælger at rive den skadede ejendom ned og derefter at afstå restejendommen. Det er dog en forudsætning ,at afståelsen sker senest et år efter skaden er sket. De øvrige dele af lovforslaget har ikke administrative konse kvenser for borgerne. 9. Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

- 13 - 10. Høring Lovforslaget  har  været  sendt  til  høring  i  Advokatrådet,  Amtsrådsforeningen  i  Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Center for Kvalitet i Reg   uleringen, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhvervsgartnerforening, Dansk Industri, Dansk Landbrug, De Danske Landboforeninger, Den Danske   Landinspektørforening,   Den   Danske   Skatteborgerforening,   Dansk   Skovfore ning, Ejendomsforeningen   Danmark,   Finansrådet,   Foreni ngen   af   Statsautoriserede   Revisorer, Forsikring  og  Pension,  Foreningen  Danske  Revisorer,  Foreningen  Registrerede  Revisorer, Forsikring   og   Pension,   Grundejernes   Landsorganisation,   Kommunernes   Landsforening, Landbrugsrådet, Parcelhusejernes Landsorganisation, Realkreditrådet og Skatterevisorforeningen. Desuden har lovforslaget har været sendt til høring i Finanstilsynet ,Finansministeriet, Indenrigs   - og Sundhedsministeriet, Justitsministeriet, Miljøministe riet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Statsministeriet, SKAT og Økonomi  - og Erhvervsministeriet. 11. Sammenfatning af økonomiske og administrative konsekvenser Vurdering af konsekvenser af lovforslag

- 14 -

- 15 - Bemærkninger til de enkelte bestemmelser Til §§ 1 og 2 Det  foreslås,  at  henvisningerne  til  vurderingslovens  §  33,  stk.  1,  præciseres,  så  det  tydeligt fremgår,  hvilke typer ejendomme omfattet af vurderingslovens § 33, stk. 1, der henvises til. Til § 3 Til nr. 1 -3 Det  foreslås,  at  henvisningerne  til  vurderingslovens  §  33,  stk.  1,  præciseres,  så  det  tydeligt fremgår, hvilke typer ejendomme omfattet af vurderi ngslovens § 33, stk. 1, der henvises til. Til nr. 4 Det  foreslås,  at  der  gennemføres en generel regel, der fritager fortjeneste ved afståelse af en ejendom for beskatning, hvis visse betingelser er opfyldt. For det første er det en betingelse, at der  på ejendommen har været opført et hus, der er blevet væsentligt beskadiget. Bestemmelsen omfatter alle former for væsentlig beskadigelse af en hus på en fast ejendom, bl.a. skader som følge af storm, brand eller anden uly kke. Det skønnes, at kun et meget   begrænset antal ejendomme vil være omfattet af den generelle ordning. Det drejer sig i praksis om ejendomme, der er blevet så kraftigt beskadiget, at det ikke kan   betale   sig   at   reparere   skaderne.   Samtidig   vil   der   være   tale   om   ejendomme,   hvor forsikringsselskabet   ikke   yder   fuld   erstatning.   På   baggrund   heraf   er   det   ikke   fundet hensigtsmæssigt at sondre me  llem forskellige former for pludselige ulykker. Reglen  omfatter  ikke  skader,  der  er  en  følge  af  langsomme  ulykker.  Det  gælder  f.eks.  et sommerhus, hvor ejendommen over en årrække mindskes som følge af, at havet æder sig ind på ejendommen for til sidst at sluge sommerhuset. For det andet er det en betingelse, at beskadigelsen ikke skyldes forsæt eller grov uagtsomhed fra ejeren eller personer i ejerens husstand. Det betyder, at de tilfælde, hvor ejeren selv er skyld i den væsentlige skade på huset, f.eks. ved at have sat ild til ejendommen eller have handlet groft uagtsom ved at have eksperimenteret med krudt eller lignende, ikke vil være o  mfattet af de nye

- 16 - regler,  da  der  er  tale  om  en  beskadigelse  af  huset,  der  ikke  skyldes  udefra  kommende omstændigheder. Endelig er det en betingelse, at ejendommen på tidspunktet for beskadigelsen kunne være afstået skattefrit efter parcelhusreglen. Hvis en ejendom før skaden  ikke opfyldte betingelserne for at fortjeneste  ved  afståelse  af  ejendommen  var  skattefri,  betyder  de  nye  regler  således  ikke,  at fortjenesten ved afståelse af en sådan beskadiget ejendom bliver skattefri. For  at  undgå,  at  ejeren  kan  have  grundarealet  lig gende  i  flere  år,  uden  at  der  opføres  en  ny ejendom, foreslås, at  fortjenesten ved afståelse af grundarealet kun er skattefri, hvis ejendommen afstås senest 1 år efter skaden er indtruffet. Told  -  og skatteforvaltningen kan i ganske særlige tilfælde dispe  nsere fra denne frist. Det vil f.eks. være muligt at få dispensation, hvis udskydelsen af afståelsen skyldes forhold som ejeren ikke kan påvirke som uenighed med forsikringsselskab om erstatning. Ændringen omfatter alle de boligtyper, der er omfattet af    parcelhusreglen (en- og tofamiliehuse, ejerlejligheder og sommerhuse). Til  nr. 5 For landbrugs- og skovbrugsejendomme er fortjeneste ved afståelse af stuehuse med tilhørende grund  og  have  skattefri.  Ligeledes  er  fortjeneste  ved  afståelse  af  ejerboligdel en  i  en  blandet benyttet ejendom skattefri. Det  foreslås  derfor,  at der gennemføres tilsvarende regler som i § 1, nr. 2, for beskatning af fortjeneste  ved  afståelse  af  stuehuse  med  tilhørende  grund  til  stuehuset  for  landbrugs  -  og skovbrugsejendomme og for ejerboligdelen for blandet benyttede ejendomme. Til § 4 Efter ligningslovens § 8 B, stk. 2, kan udgifter, som afholdes  til efterforskning af råstoffer i tilknytning  til  den  skattepligtiges  erhverv,  fradrages  ved  opgørelsen  af  den  skattepligtige indkomst. Efter praksis skal udgifter, der er afholdt, før den skattepligtige har påbegyndt erhvervet, dog afskrives   over   5   år   fra   og   med   det   indkomstår,   hvori   erhvervet   blev   påbegyndt,   jf. Ligningsvejledningen 2005 – E.B.3.11. Med  forslaget  lovfæstes  denne    praksis.  Det  præciseres  i  den  forbindelse,  at  udgifterne  skal afskrives med lige store årlige b eløb over perioden.

- 17 - Desuden ophæves en gældende bemyndigelse til skatteministeren til at fastsætte nærmere regler på dette område.                                 Til §§  5- 6 Det  foreslås,  at  henvisningerne  til  vurderingslovens  §  33,  stk.  1,  præciseres,  så  det  tydeligt fremgår, hvilke typer ejendomme omfattet af vurderingslovens § 33, stk. 1, der henvises til. Til § 7 Reglerne  om  forsikringsselskabers  fradragsret  for  hensættelser  til  de  forsikrede  fremgår  af selskabsskattelovens § 13, stk. 2. Det foreslås, at denne bestemmelse ændres, så den lovpligtige udjævningsreserve,    som    med    virkning    fra    1.    januar    2005    har    afløst    kredit   -    og kautions forsikringsselskabers udjævningshensættelser, vil være fradragsberettiget. Samtidig fjernes den gældende opregning af hensættelser i bestemmelsen. De nævnte hensættelser svarer i forvejen ikke fuldstændigt til de gældende regnskabsmæssige begreb er. Fjernelsen af opregningen er alene en redaktionel ændring. Der henvises i øvrigt til forslagets almindelige bemærkninger.                                                             Til § 8 Det  foreslås,  at  henvisningerne  til  vurderingslovens  §  33 ,  stk.  1,  præciseres,  så  det  tydeligt fremgår, hvilke typer ejendomme omfattet af vurderingslovens § 33, stk. 1, der henvises til.                                                             Til § 9 Til nr. 1 Det  foreslås,  at  henvisningerne  til  vurder ingslovens  §  33,  stk.  1,  præciseres,  så  det  tydeligt fremgår, hvilke typer ejendomme omfattet af vurderingslovens § 33, stk. 1, der henvises til. Til nr. 2 Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 9, nr. 3. Til nr. 3 Det  foreslås ,  at  det  hidtidige  3. pkt. i vurderingslovens § 33, stk. 7, genindsættes, så der for skovbrugsejendomme,  som  omfatter  mindst  25  ha  skov,  og  som  ejes  af  andre  end  stat  og

- 18 - kommune,  skal  foretages  en  fordeling  af  ejendomsværdien  på  den  del  af  ejendommen,  der benyttes til skov, og på den øvrige del af ejendommen. Til § 10 Til stk. 1 Det foreslås, at loven skal træde i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende. Til stk. 2 Det foreslås, at de foreslåede ændringer af vurderingsloven og præciseringen af henvisningerne til vurderingslovens § 33 får virkning fra og med indkomståret 2006. Til stk. 3 og 4 Det foreslås, at ændringerne i ejendomsavancebeskatningsloven skal gælde for ejendomme, der afstås på fremsættelsesdagen eller senere. For   at   sikre,   at   de   ejendomme,   der   i   november   2004   blev   beskadiget   som   følge   af fyrværkeriuly  kken i Seest, foreslås efter stk. 3, at 1 års fristen for ejendomme, der afstås senest den 30. november 2006, udvides til 2 år.   Til stk. 5 Det foreslås, at ændringen af ligning   slovens § 8 B, stk. 2, skal have virkning for  udgifter  til efterforskning af råstoffer, der afholdes den 1. januar 2006 eller senere. Til stk. 6 Det   foreslås,   at   den   foreslåede   fradragsret   for   kredit  -   og   kautionsforsikringsselskabers udjæ  vningsreserver  tillægges  virkning  fra  og  med  indkomståret  2005.  Forsikringsselskabers indkomstår følger kalenderåret. Med det foreslåede virkningstidspunkt får forslaget virkning fra samme tidspunkt som de regnskabsregler, der medførte, at udjævningshensættelserne i såd anne forsikringsselskaber er afløst af en udjævningsreserve.

- 19 - Bilag 1 Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Gældende regler § 11. Ved overdragelse i levende live af aktier, kan parterne i overdragelsen anvende reglerne i stk. 5-7 under fø lgende betingelser, jf. dog stk. 8: 1.  Overdragelsen   sker   til   børn,   børnebørn,   søskende, sø skendes   børn   eller   søskendes   børnebørn   eller   til personer   omfattet   af   §   11   a.   Adoptivforhold   og stedbarnsforhold sidestilles med naturligt slægtskabsfo  rhold. 2.  Der er tale om hovedaktionæraktier, jf. stk. 2  -4. 3.  Den enkelte overdragelse af aktier udgør mindst 15 pct. af stemmeværdien. 4.  Der er tale om aktier i et selskab mv., hvis virksomhed ikke   i   overvejende   grad   består   i   udlejning   af   fast ejendom,  besiddelse  af  kontanter,  værdipapirer  eller lignende, jf. stk. 9. Bortforpagtning af fast ejendom som nævnt i vurderingslovens § 33, stk. 1 og 7, anses i denne forbindelse ikke som udlejning af fast ejendom. 5.  Aktierne ikke er omfattet af §§ 2 a og 2 c. 6.  Hvis  der  indgår  børsnoterede  aktier  omfattet  af  §§  2 eller 4 i overdragelsen, gælder stk. 5  -7 kun for den dels vedkommende, der overstiger en kursværdi på 83.300 kr.   reguleret   efter   personskattelovens   §   20.   Hvis anskaffelsessummerne for aktierne vedrører fo rskellige tidspunkter,   anses   de   senest   erhvervede   aktier   for fortrinsvis  at  indgå  i  den  del  af  overdrage lsen,  der omfattes af stk. 5-7. Stk. 2-9.--- § 29. gaveafgiften kan fratrækkes gaveafgift, der er betalt til fremmed stat, Grønland eller Færø erne, af dér beliggende Lovforslag § 1 I  lov  om  beskatning  af  fortjeneste  ved  afståelse  af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgøre lse   nr.   835   af   29.   august   2005, foretages følgende  æ  ndring: 1. § 11, stk. 1, nr. 4, 2. pkt., affattes således: ” Bortforpagtning af fast ejendom, som benyttes til landbrug,  gartneri,  planteskole,  frugtplantage  eller skovbrug,  jf.  vurderingslovens  §  33,  stk.  1  eller  7, anses i denne forbindelse ikke som udlejning af fast ejendom.” § 2 I lov om afgift af dødsboer og gaver (boa fgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1114 af 22. november 2005, foretages fø lgende ændring: 1. § 29, stk. 2, 5. pkt., affattes således : ”Bortforpagtning  af  fast  ejendom,  som  benyttes  til landbrug,  gartneri,  planteskole,  frugtplantage  eller

- 20 - eller  beroende  aktiver.  Fradraget  kan  dog  højst  u dgøre  et beløb svarende til den danske gaveafgift af de p å gældende aktiver. Stk. 2. I gaveafgiften kan fratrækkes tinglysningsafgift, som gavemodtager  eller  gavegiver  har  betalt  af  gaveandelen  i forbindelse med ejendomsoverdragelse. Ved overdragelse af ejendomme, der anvendes helt eller delvis i gavegivers eller den  samlevende  ægtefælles  erhvervsvir ksomhed,  og  som efter overdragelsen anvendes helt eller delvis i modtagerens eller den samlevende ægtefælles e rhvervsvirksomhed, kan tinglysningsafgiften dog fratræ  kkes fuldt ud i gaveafgiften. 1. og 2. pkt. finder dog ikke anvendelse for den faste del af tinglysningsafgiften.  2.  pkt.  finder  ikke  anvendelse,  hvis gavegivers    eller    gavemodtagers    virksomhed    består    i udlejning af fast ejendom. Bortforpagtning af fast ejendom som nævnt i vurderingslovens § 33, stk. 1 og 7, anses ikke i denne  forbindelse  for  virksomhed  ved  udlejning  af  fast ejendom. § 5 A. Er ejendommen omfattet af vurderingslovens § 33, stk. 1 og 7, på afståelsestidspunktet, kan den skattepligt  ige regulere  anskaffelsessummen  efter  §  4,  stk.  2,  med  den procent beregnet med en decimal, hvormed reguleringstallet i personskattelovens § 20 er ændret fra anska  ffelsesåret til afståels esåret. For ejendomme, der er omfa ttet af § 4, stk. 3, reguleres anskaffelsessummen fra og med kalenderåret 1993. § 6. Den opgjorte fortjeneste ved afståelse af fast eje ndom medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog stk. 2-7. Stk. 2. Ved afståelse af ejendomme, der på afståelsestid spunktet er omfattet af vurderingslovens § 33, stk. 1, 5 eller 7, 1. pkt., medregnes den opgjorte fortjeneste efter  fradrag  efter  stk.  4,  dog  kun  i  det  omfang,  denne overstiger et bundfradrag med et grundbeløb (i 1987 -niveau) på 147.000 kr. Anve ndelse af reglerne i 1. pkt. er betinget af, at  ejendommen  på  afståelsestidspunktet  har  været  ejet  i mindst   5   år,   og   at   afst å elsen   omfatter   stuehuset   med tilhø rende  grund  og  have  eller  ejerboligen.  Endvidere  er anvendelse af reglerne i 1. pkt. betinget af, at ejendommen har tjent som bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen, og hvor ejendommen har været omfattet af vurderingslovens §   33,   stk.   1,   5   eller   7,   1.   pkt.   Der   kan   anvendes   ét bundfradrag  pr.  ejendom.  Såfremt  den  ska ttepligtige  ejer ejendommen  i  sameje  med  andre,  kan  vedkommende kun anvende så stor en del af bundfradr aget, som forholdsmæssigt    svarer    til    vedkommendes    eje  randel. skovbrug,  jf.  vurderingslovens  §  33,  stk.  1  eller  7, anses  i  denne  forbindelse  ikke  for  virksomhed  ved udlejning af fast ejendom.” § 3 I  lov  om  beskatning  af  fortjeneste  af  fast  ejendom (ejendomsavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgø relse  nr.  911  af  27.  september  2005, foretages følge nde ændri  nger: 1. § 5 A, stk. 1, 1. pkt., affattes således: ”Den skattepligtige kan regulere anskaffelsessumme n efter § 4, stk. 2, med den procent beregnet med en decimal, hvormed reguleringstallet i personskattelovens § 20 er ændret fra anskaffelsesåret til afståelse såret for ejendomme, der på afståelsestidspunktet benyttes til landbrug, gartn eri, planteskole, frugtplantage     eller     skovbrug,     jf. vurderingslovens § 33, stk. 1 eller 7.” 2. § 6, stk. 2, 1. pkt., affattes således: ”Ved afståelse af ejendomme, der på afståelsestid spunktet benyttes til landbrug, gartneri, planteskole,    frugtplantage    eller    skovbrug,    eller blandet benyttede ejendomme, jf. vurderingslovens § 33, stk. 1, 5 eller 7, 1. pkt., medregnes den opgjorte fortjeneste  efter  fradrag  efter  stk.  4,  dog  kun  i  det omfang,  denne  overstiger  et  bundfradrag  med  et grundbeløb (i 1987 -niveau) på 147.000 kr.”

- 21 - Reglerne   i   1.-5.   pkt.   finder   ikke   anvendelse,   såfremt anskaffelsessummen er opgjort efter § 5 A. Endvidere finder reglerne i 1.-5. pkt. ikke anvendelse, såfremt der er afstået en del af ejendommen, hvor anskaffelsessummen blev opgjort efter § 5 A, eller hvor den opgjorte fortjeneste blev nedsat efter    stk.    3.    Grundbeløbet    i    1.    pkt.    reguleres    efter personskattelovens § 20. Stk. 3-7.--- § 6 A. Såfremt den skattepligtige erhverver en ejendom, der er omfattet af lovens regler, med undtagelse af ejendomme, der er omfattet af § 8, kan den skattepligtige i stedet for at medregne fortjeneste ved afståelse af fast ejendom til den skattepligtige indkomst, vælge at nedsætte anskaffelsessummen   for   den   erhvervede   ejendom   med fortjenesten. Reglerne i 1. pkt. gælder alene for fortjen  este, der  vedrører  den  del  af  den  afståede  ejendom,  som  blev anvendt  erhvervsmæssigt  i  ejerens  eller  den  samlevende ægtefælles  erhvervsvirkso mhed,  og  det  er  kun  den  del  af anskaffelsessummen, der vedrører den del af den erhvervede ejendom, som skal anvendes erhvervsmæssigt i ejerens eller den  samlevende  ægtefælles  erhvervsvir ksomhed,  der  kan nedsættes    med    fortjenesten.    Stk.    3,    2.    pkt.,    gælder tilsvarende.   Udlejning   af   anden   fast   ejendom   end   fast ejendom  som  nævnt  i  vurderingslovens  §  33,  stk.  1  og 7, anses  ikke  i  denne  forbindelse  for  erhvervsvirksomhed. Endvidere    anses    den    del    af    den    afståede    eje ndom henholdsvis den erhvervede ejendom, som udgør boli gdelen, ikke   i   denne   forbindelse   for   anvendt   erhvervsmæssigt. Nedsættelsen  efter  1.  pkt.  skal  ske  med  hele  den  del  af fortjenesten opgjort uden fradrag efter § 6, stk. 2 og 3, der vedrører den erhvervsmæssigt anvendte del af den afstå ede ejendom, dog højst med et beløb svarende til den del af den kontante anskaffelsessum for den erhvervede ejendom, der vedrører   den   del,    der   skal   anvendes   erhvervsmæssigt. Overstiger den opgjorte fortjeneste den kontante anskaffelsessum,  beskattes  den  overskydende  fortjeneste efter lovens almindelige regler. Stk. 2-4.--- § 8.  Fortjeneste  ved  afståelse  af  en -  og  tofamilieshuse  og ejerlejligheder   skal   ikke   medregnes,   hvis   huset   eller lejligheden har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i  en  del  af  eller  hele  den  periode,  hvori  denne  har  ejet ejendommen, og hvor ejendommen har opfyldt betingelserne for at kunne afstås skattefrit e fter nærværende stykke. Med hensyn til en- og tofamilieshuse gælder denne fritagelse dog kun, såfremt 1) ejendommens samlede grundareal er mindre end 1.400 m² eller 2)  der  ifølge  offentlig  myndigheds  bestemme lse  ikke  fra ejendommen   kan   udstykkes   grund   til   selvstændig bebyggelse eller 3) udstykning ifølge erklæring fra told   - og skatteforvaltningen vil medføre væsentlig værdiforringelse   af   restare  alet   eller   den   bestå ende 3. § 6 A, stk. 1 4. pkt., affattes således: ”Udlejning af anden fast ejendom end fast ejendom, der   benyttes   til   landbrug,   gartneri,   planteskole, frugtplantage eller skovbrug, jf. vurderingslovens § 33, stk. 1 eller 7, anses i denne forbindelse ikke for erhvervsvirksomhed.”   4.  I  § 8 indsættes som   stk. 5: ”Stk.  5.    Fortjeneste  eller  tab  ved  afståelse  af  en ejendom    medregnes    ikke    til    den   skattepligtige indkomst, hvis følgende betingelser er opfyldt: 1) På ejendommen har været opført et hus, der er blevet væsentligt beskadiget, 2) beskadigelsen ikke skyldes forsæt eller grov uagtsomhed   fra   ejeren   eller   personer   i ejerens husstand, og 3) ejendommen   på   tidspunktet   umiddelbart forud for beskadigelsen kunne været afstået skattefrit efter stk.1-3. Det er en forudsætning for skattefriheden efter 1. pkt., at hele ejendommen afstås senest 1 år efter at  skaden er   indtruffet.   Told-   og   skatteforvaltningen   kan   i ganske særlig tilfælde d ispensere fra denne frist.”

- 22 - bebyggelse. Stk. 2. Reglerne i stk. 1 gælder også for sommerhusejendomme  og  lign.,  som  ejeren  eller  dennes husstand har benyttet til privat formål i en del af eller hele den  periode,  hvori  denne  har  ejet  ejendommen,  og  hvor ejendommen  har  opfyldt betingelserne for at kunne afstås skattefrit efter nærv  æ  rende stykke. Stk. 3.  Reglerne i stk. 1 gælder også ved afståelse af en anpart  af  en  fast  ejendom  med  flere  beboelseslejligheder, såfremt    anparten    er    forbundet    med    brugsret    til    en beboelseslejlighed i ejendommen, og lejligheden har tjent til bolig for ejeren af anparten eller dennes husstand i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet anparten, og hvor betingelserne  for  at  kunne  afstå  anparten  skattefrit  efter næ  rværende stykke har været opfyldt. Stk. 4.  Fortjeneste  eller  tab  ved  afståelse,  herunder  ved udlodning  af  likvidationsprovenu  i  det  kalenderår,  hvori selskabet m.v. endeligt opløses, af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, der er forbundet med brugsret til en beboelseslejlighed i en ejendom med flere beboelseslejligheder,  medregnes  ikke  ved  opgørelsen  af skattepligtig  indkomst  efter  aktieavancebeskatningsloven, hvis lejligheden har tjent til bolig for ejeren af værdipapiret eller dennes husstand i en del af eller hele den periode, hvori denne  har  ejet  værdipapiret,  og  hvor  betingelserne  for  at kunne afstå værdipa   piret skattefrit efter nærvære nde stykke har   været   opfyldt.   Stk.   1,   2.   pkt.,   finder   tilsvarende anvendelse,  såfremt  der  hører  et  bestemt  grundar  eal  til lejligheden. § 9. Ved afståelse af ejendomme, der på afståelsestidspun ktet helt eller delvis benyttes til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, jf. vurderingslovens § 33,   stk. 1,   ved   afståelse   af   skovbrugsejendomme,   jf. vurderingslovens  § 33,  stk. 7,  1.  pkt.,  og  ved  afståelse  af ejendomme,    der    indeholder    én    eller   to   selvstændige lejligheder, hvor ejendommen både tjener eller har tjent til bolig    for    ejeren    og    i    væsentligt    o  mfang    benyttes erhvervsmæ  ssigt, jf. vurderingslovens § 33, stk. 5, skal den del af fortjenesten, som vedrører stuehuset med tilhørende grund og have eller ejerboligen, ikke medregnes. Anvendelse af reglen i 1. pkt. er betinget af, at ejendommen har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele den  periode,  hvori  denne  har  ejet  ejendommen,  og  hvor ejendommen har været omfattet af vurd  eringslovens § 33, stk. 1, 5 eller 7, 1. pkt. § 8, stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Stk. 2. Den del af fortjenesten, der ikke skal medregnes, jf. stk. 1,   opgøres   som   forskellen   mellem   den   del   af   den samlede   kontantomregnede   afståelsessum,   der   vedr ø rer stuehuset med tilhørende grund og have eller ejerb oligen, og den del af den samlede anskaffelsessum opgjort efter § 4, stk. 2 eller 3, der vedrører stuehuset med tilh ø rende grund og have eller ejerboligen. Stk. 3.   Den   del   af   fortjenesten,   der   skal   medregnes, opgø afståe lsessummen  omregnet  efter  § 4,  stk. 4,  der  vedrører den del af ejendommen, der ikke omfattes af stk. 1 og 2, og 5.  I § 9 indsættes som   stk. 4: ”Stk.  4.    Fortjeneste  ved  afståelse  af  en  ejendom medregnes ikke til den skattepligtige indkomst, hvis fø lgende betingelser er opfyldt: 1) På ejendommen har været opført et hus, der er blevet væsentligt beskadiget, 2) beskadigelsen ikke skyldes forsæt eller grov uagtsomhed   fra   ejeren   eller   personer   i ejerens husstand, og 3) fortjeneste  ved  afståelse  af  stuehuset  med tilhø rende grund og have eller boligdelen af blandet   benyttet   ejendom   på   tidspunktet umiddelbart  forud  for  beskadigelsen  ikke skulle være me  dregnet til den skattepligtige indkomst efter stk.1. Det er en forudsætning for skattefriheden efter 1. pkt., at hele ejendommen afstås senest 1 år efter at  skaden er   indtruffet.   Told-   og   skatteforvaltningen   kan   i ganske særlig tilfælde d ispensere fra denne frist.”

- 23 - på   den   anden   side   anskaffelsessummen  for  den  del  af ejendommen, der ikke omfattes af stk. 1 og 2, opgjort efter § 4, stk. 2 eller 3, og reguleret efter § 5 eller § 5 A. § 8 B. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan udgifter, som afholdes til forsøgs - og forskningsvirksomhed i tilknytning til den skattepligtiges erhverv, bortset fra udgifter til   efterforskning   efter   råstoffer,   jf.   stk.   2,   efter   den skattepligtiges valg enten fradrages fuldt ud i det indkomstår, hvori de er afholdt, eller afskrives med lige store årlige beløb over dette og de følgende 4 in dkomstår. Det samme  gælder udgifter til grundforskning, der afholdes af en igangværende virksomhed. Hvis udgifter som nævnt i 1. pkt. er afholdt, før den skattepligtige påbegyndte erhvervet, kan udgifterne først fradrages  i  det  indkomstår,  hvori  erhvervet  er  p å begyndt, eller  afskrives  som  anført  fra  og  med  dette  indkomstår, medmindre  der  er  tale  om  et  aktie-  eller  anpartsselskab. Told- og skatteforvaltningen kan dog tillade, at udgifterne fradrages  eller  afskrives  som  anført  før  påbegyndelsen  af erhvervet. Stk. 2. Ved opgøre lsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages  udgifter,  som  afholdes  til  efterforskning  efter rå stoffer  i tilknytning til den skattepligtiges erhverv. Hvis udgifterne  er  afholdt,  før  den  skattepligtige  påbegyndte erhvervet,  afskrives  de  over  en  årrække     efter  regler,  der fastsættes   af   skatteministeren.   Det   samme   gælder,  hvis udgifterne i det indkomstår, hvori de er afholdt, overstiger 30  pct.  af  den  skattepligtiges  overskud  ved  selvstændig erhvervsvirksomhed,  opgjort  uden  fradrag  og  afskrivning efter   dette   stykke,   men  med  tillæg  af  renteudgifter  og valutakurstab og med fradrag af rente- og udbytteindtægter, samt    valutakursgevinst,    som    indgår    i    opgørelsen    af overskuddet.  Told-  og  skatteforvaltningen  kan  tillade,  at udgifter som omhandlet i 2. pkt. fradrages eller afskrives før igangsættelsen af den erhvervsvir  ksomhed, hvorpå efterforskningen  tager  sigte.  Når  omstændighederne  taler derfor, kan told- og skatteforvaltningen desuden tillade, at udgifter som omhandlet i 3. pkt. fradrages på én gang. Stk. 3. Uanset stk. 1 og 2 kan udgifter til anskaffelse af maskiner,  inventar  og  lignende  driftsmidler,  skibe  og  fast ejendom   kun   fradrages   eller   afskrives   efter   loven   om skattemæss  ige afskrivninger m.v. § 4 I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 887 af   20. september 2005, foretages fø lgende ændring: 1. § 8 B, stk. 2, 2. pkt., affattes således: ”Hvis  udgifterne  er  afholdt,  før    den  skattepligtige påb egyndte erhvervet, afskrives udgifterne dog med lige  store  årlige  beløb  over  5  år  fra  og  med  det indkomstår, hvori erhvervet blev p å begyndt.” § 4 I   lov   om   opkrævning   af   indkomstskat,   samt kom munal og amtskommunal ejendomsværd  iskat for personer mv. (kildeskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr.  xxx  af  xx  november  2005,  foretages  følgende æn  dring:

- 24 - § 33 C. Ved overdragelse i levende live af en virksomhed eller en andel heraf til børn, børnebørn, søskende, søske ndes børn eller søskendes børnebørn kan parterne i overdragelsen anvende  reglerne  i  stk.  2-11  og  13.  Adoptivforhold  eller stedbarnsforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold. Stk.     2-11     og     13     gælder    ikke    for    beskatning    af ejendomsavancer   vedrørende   fast   ejendom   omfattet   af ejendomsavancebeskatningsloven, medmindre der er tale om en fast ejendom, hvor mere end halvdelen af ejendommen anvendes  i  overdragerens  eller  overdragerens  samlevende ægtefæ lles  erhvervsvirksomhed.  Ved  opgørelsen  af  den erhvervsmæss  ige andel lægges den ejendomsværdimæssige fordeling mellem erhverv og beboelse til grund. Udlejning af anden   fast   ejendom   end   fast   ejendom   som   nævnt   i vurderingslovens  §  33,  stk.  1  og  7,  anses  ikke  i  denne forbindelse for erhvervsvirksomhed. For så vidt angår fast ejendom  omfattet  af  3.  pkt.,  kan  der  kun  ske  indtræden  i overdragerens skattemæ  ssige stilling med hensyn til gevinst efter  afskrivningslovens  kapitel  3,  hvis  der  samtidig  sker indtræden i overdragerens s  kattemæssige stilling med he  nsyn til gevinst efter ejendomsavancebeskatningsloven på samme ejendom. Stk. 2-11 og 13 gælder heller ikke for fo  rtjeneste, der    skal    beskattes    efter    reglerne    i    kursgevinstloven, medmindre det sker efter reglerne i § 13, stk. 1, § 16 eller § 23. For aktier, anparter og andelsbeviser og lignende gælder aktieavancebeskatningslovens §§ 11 og 11 A, uanset om de indgår i virksomheden. Stk. 2-13.--- § 15 A. --- Stk. 3. Den erhvervsmæssige virksomhed som nævnt i stk. 1 og 2 må ikke i overvejende grad have bestået af udlejning af fast  ejendom,  besiddelse  af  kontanter,  væ  rdipapirer  eller lignende,   jf.   stk.   4,   og   for   så   vidt   angår   selskaber aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 9. 1. pkt., finder dog ikke   anvendelse,   når   personen   eller   et   selskab,   hvori personen har været h  ovedaktionær, har udøvet næringsvirksomhed  ved  køb  og  salg  af  værdi papirer  eller ved    finansieringsvirksomhed.    Bortforpagtning    af    fast ejendom  som  nævnt  i  vurd  eringslovens  §  33,  stk.  1  og 7, anses ikke som udlejning af fast ejendom ved anvendelsen af 1. pkt. Den erhvervsmæss  ige virksomhed som nævnt i stk. 1 må endvidere ik ke have bestået i udlejning     af afskrivningsberettigede  driftsmidler  eller  skibe  eller  have haft    mere    end    10    ejere,    medmindre    opretteren    af pensionsordningen   har   deltaget   i   virksomhedens  drift  i væsentligt omfang Stk. 4-8.--- 1. § 33 C, stk. 1, 5. pkt., affattes således: ”Udlejning    af    anden    fast    ejendom    end    fast ejendom,    som    benyttes    til    landbrug,    gartneri, planteskole, frugtplantage     eller     skovbrug,     jf. vurderingslovens § 33, stk. 1 eller 7, anses i denne forbindelse ikke for erhvervsvirksomhed.” § 6 I   lov   om   beskatning   af   pensionsordninger   mv. (pensionsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgø relse nr. 824 af 25. august 2005, foretages fø lgende ændring: 1. § 15 A, stk. 3, 3. pkt., affattes således: ”Bortforpagtning  af  fast  ejendom,  som  benyttes  til landbrug,  gartneri,  planteskole,  frugtplantage  eller skovbrug,  jf.  vurderingslovens  §  33,  stk.  1  eller  7, anses   ikke   som   udlejning   af   fast   ejendom   ved anvendelsen af 1. pkt.”