Fra: Ole Stein [mailto:[email protected]]   Sendt: 21. november 2005 18:32 Til: [email protected] Cc: [email protected]; [email protected]; Charlotte Dyremose; Jørn Dohrmann; Mikkel Dencker; Pernille Blach Hansen; René Skau Björnsson Emne: Biobrændsel Kære Skatteminister Jeg har i den seneste tid, og endnu mere her de seneste par dage, hørt og læst Deres udtalelser angående biobrændsel. Jeg vil med denne mail gerne bidrage med lidt information til eftertanke og derved håbe, at min foruroligelse over manglende visioner bliver taget til eftertanke. ”Det er meget positivt, at forskerne har fundet en mere effektiv måde at fremstille bioethanol på. Men det ændrer ikke regeringens syn på hvordan man bedst nedbringer CO2 udslippet. Det skal ske på den måde hvor vi får mest miljø fo   r pengene”. (Citat fra JP 21.11). Man kunne jo foranledes til at tro, at der så ikke skal gøres noget som helst på miljøområdet i Danmark, da man til en hver tid vil få mest miljø for pengene ved at hjælpe i ulande, se figur (d=Danmark, u=ulande). Eller måske menes der med denne udtalelse, at fortsat brug af fossile brændsler er den bedste måde at få miljø for pengene?! I en tidligere sag om biogas i omegnen af Holstebro, forklarede Ministeren at fossile brændsler var at foretrække i stedet for miljøvenli   g biogas, da staten ellers ville gå glip af de grønne afgifter. Dette var et klart syn på at brugen af fossile brændsler åbenbart er den bedste måde at få ”miljø for pengene”. Det drejer sig altså ikke om miljø, men om pengene. Altså ikke hvor man kan gøre mest for miljøet for færrest kroner, men hvor staten mister mindst på det. Og i mister, gælder alle indtægter, selv dem der skulle have til formål at fremme miljøvenlige brænds  ler. Men lad os bare kigge på hvor ”lidt” miljø man så får for pengene ved at tænke miljøvenligt. I en rapport udarbejdet for Miljøministeriet 2003:  Luftforurening med partikler i København  , (tilsvarende tal kan bekræftes hos de kilder jeg har brugt i m it speciale om implementering af brint i transportsektoren, 2003) opgives, at en reduktion på 25-30% partikler ville betyde et fald i dødeligheden på 400 personer pr. mio. indbyggere i trafikerede områder (svarende til ca. 1.600 for hele landet). Halvdelen af partikelforureningen er fra transporten, så det svarer til en reduktion her indenfor på omkring 50-60%. Hertil kommer 1.700 færre bronkitis tilfælde blandt 200.000 børn (svarende til 8.500 tilfælde ud af Danmarks ca. 1 mio. børn under 15 [DST]). Astmaanfald er vurderet til ca. én gang om måneden [Astma og Allergi forbundet, Ugeskrift for læger]), samt et stort antal ekstra indlæggelser på hospitaler; i Københavns kommune (ca. 500.000 personer) mellem 190 og 540 (svarende til ca. 2.000 for landet). I samme opgørelse er et statistisk menneskeliv (det personen ville kunne have tjent til samfundet) opgjort til 0,9 mio. Euro eller ca. 6,5 mio. kr. I en dansk opgørelse lavet for Trafikministeriet af Aalborg Universitet i 1999, er opgjort at et statistisk liv dengang var mellem 9 og 25 mio. kr. værd. En gnsn. værdi kan vurderes til omkring 15mio. i dag. En hospitalsindlæggelse koster 49.000kr og børnebronkitis koster 1.000kr pr. anfald, viser undersøgelsen.

Hertil kommer alle de sygedage med nedsat aktivitet samt de andre mindre målbare effekter af forureningen såsom jord- og grundvandsforurening, mindre landbrugsudbytte, reduktion i udbyttet af skovdrift, tilsmudsning og korrosion af bygninger og klimaeffekt. Disse vil dog blive undladt undersøgt her, for at reducere mailen. Staten fik i 2002 23 milliarder i afgiftsindtægter fra diesel og benzin [FDM]. Ved afbrænding af biobrændsel, biodiesel eller bioethanol, får man næsten ingen forurening. Det er CO2 neutralt, og partikelforureningen er 0 eller så godt som 0 for de farligste stoffer. Samtidig er disse partikler så store, at de har svært ved at komme ind i det respiratoriske system. Værdier mange gange under dem fra diesel og benzin [Folkecenter]. Den lille del partikelforurening gør, at 10% ombytning af fo ssilbrændsel til biobrændsel, ikke giver helt 10% reduktion i partikler. Følgende simple regnestykke kan opsættes (60% reduktion i partikler svarende til ca. 65% reduktion i fossile brændsler til transport). Tabt indtægt Afgift 23 mia. x 65% = 15.000 mio. kr. Sparet udgift For tidlig død 1600 x 15 mio. = 24.000 mio. kr. Børnebronkitis 8500 x 1000 x 12 = 102 mio. kr. Ekstra hospitalsindlæggelse 2000 x 49.000 = 98 mio. kr. Total 24.200mio. kr. Man skal ikke kigge ret længe på de tal for at se, a t det er en enorm fordel at reducere brugen af de fossile brændsler!!! (Sygdommene gør dog ikke den store forskel i regnestykket i forhold til de for tidlig døde borgere). Her kan man virkelig tale om miljø for pengene, selvom det er langsigtet, da redukti on af sygdomme og dødsfaldene har måske 20 års fremtidsudsigter. Det er klart at første modargument vil være, at værdien på et statistisk liv er alt for høj. Muligt, men der er her tale om store undersøgelser, som bekræfter disse tal netop i forbindelse   med forureningsrelaterede dødsfald, og selv med kun 10 mio. kr. pr. statistisk person, vil det stadig give en fordel ved biobrændsel. Endvidere er ikke inkluderet de mange ekstra omkostninger, som jeg har udeladt, for slet ikke at nævne etikken i, at der fra Regeringens side tillades, at 1.600 mennesker dør årligt fordi Skatteministeren ønsker det! Kan man forstå det anderledes? Bemærkelsesværdigt er det samtidig, at tænke de mange penge, der med stor vilje godt kan bruges på at begrænse hastigheder på vejene, som ifølge seneste målinger kun har en kortvarig effekt på antallet af trafikdræbte. Et område hvor der i bedste fald vil kunne reddes 100 mennesker. Sammenholdt med 1.600 syntes argumenterne ikke at holde. Disse penge kunne være brugt langt bedre til udvikling indenfor vedvarende energi…det er forhåbentligt et ønske at redde flest liv, når pengene bruges på forebyggelse af drab?! Et andet modargument er produktionen af biomaterialet, som vil kræve store arealer. Korrekt, men dette er et spørgsmål om p lanlægning og omlægning af landbruget. Men en vigtig faktor, som heller ikke er regnet med i tabellen, er de enorme skatteindtægter den danske stats kunne få ved en biobrændselsindustri. Argumenterne, som Ministeren ytrede, med at ethanolen ville komme fra Brasilien i stedet, er jo desværre baseret på frygt og ikke viden. Det koster ca. 3 kr. pr. liter ethanol i Brasilien [JP Explorer], mens det nævnes i Sverige, at det her kan købes for 3kr/l incl. told. Den ”gamle” pris på ethanol i DK var ca. omkring 3,5kr/l, men Forskningscenter Risø vurderer en mulig pris på 2,75kr. Men med den nyudviklet teknik fra landbrugshøjskolen vil denne pris kunne reduceres betydeligt, hvilket vil kompensere for den lavere brændværdi i bioethanol. Derved er sandsynligheden for,   at dansk produceret ethanol er billigere end Brasiliens meget høj, og modargumenterne falder helt til jorden. EU tillader pt. kun en vis mængde bioethanol i brændstof, hvilket er ret så visionsløst og uden fornuft. Det skyldes sandsynligvis den store lobbyisme, der findes for at fremme fossile brændsler, hvilket kan ses af at EU i 2002 bugte 560 mio. EUR på investeringer relateret til fossile brændsler og kun 135 mio. EUR indenfor vedvarende energi produktion [EASE]. Og det på trods af, at der i EU dør  godt 80.000 personer, som følge

af forurening fra trafikken! EU kunne være foregangsland, men ønsker det ikke! Danmark behøver ikke følge denne kedelige tendens. Danmark har desuden større chancer for at være foregangsland. Vi har nu fået en ny teknik, og   vi har prøvet det med vedvarende energi før, indenfor vindindustrien. Og se bare hvad den har givet landet. Titusindvis af arbejdspladser og milliarder i statskassen i skatteindtægter. Også det ville kunne ske med biobrændsel, hvis vi gør noget ved det nu . Men udlandet lader ikke stå til, indtil det er gået op for os herhjemme, at potentialet er enormt. Der er jo en grund til at svenskerne køber i Brasilien, nemlig fordi de har forstået potentialet og leverer varen! Jeg har netop fået godkendt en beskyttelse hos Patent og Varemærkestyrelsen om et nyt system til produktion af brint helt miljøvenligt. Men jeg kan næsten regne ud, at en sådan opfindelse vil have endnu mindre interesse, da brint hverken afgiver partikler eller CO2. Man kan næsten frygte, at ho ldningen er, at ”jo mindre forurening en løsning giver, jo mindre miljø får man altså for pengene”? Jeg håber, at Ministeren kan se det groteske i, at bruge ”manglende grønne afgifter” og ”mere miljø for pengene” for at fastholde en tanke om ikke at ville bruge biobrændsel og brint. Med venlig hilsen Ole Stein Civilingeniør, HRM og HD