Skatteministeriet J. nr. 2005-231-0045 Udkast 11. nov. 2005 Lovforslaget  har  tidligere  været  i  høring,  men  uden  bestemmelserne  vedr. afgiftslempelser  af  fjernvarme  m.v.  (eloverløb)  I  denne  høringsudgave  af lovforslaget indgår kun de bestemme lser og bemærkninger, der ikke tidligere har været i høring. Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af kvælstof indeholdt i gødninger, lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas, lov om afgift af stenkul, brunkul og koks mv., lov om energiafgift af mineralolieprodukter, lov om afgift af svovl og lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter.¹⁾ (Afgiftslempelser på fjernvarme m.v. som led i udmøntning af finanslovsaftalen for 2006, afgiftslempelser på kvælstof i lastbilers m   iljø -filtre og mikrokraftvarme samt justeringer af forbrugsregistrering m.v.) § 1 I lov om afgift af kvælstof indeholdt i gødninger m.m., jf. lov nr. 418 af 26. juni 1998, som ændret ved § 40 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, foretages følgende ændringer: [ingen ændringer vedr. eloverløb] § 2 I lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse nr. 689 af 17. september 1998, som ændret ved § 1 i lov nr. 389 af 2. juni 1999, § 3 i lov nr. 963 af 20. december 1999, § 31 i lov nr. 165 af 15. marts 2000,  § 3 i lov nr. 462 af 9. juni 2004 og § 18 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, foretages følgende ændringer: 2. § 6 affattes således: ”§ 6.  Af forbrug af elektricitet, der overstiger 4.000 kWh årligt i helårsboliger, der opvarmes ved elektricitet, betales i alt en afgift på 51,2 øre pr. kWh, som består af: 1) Loven har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa  -Parlamentets og Rådets direktiv 98/48/EF af 20 .juli 1998 om ændring af direktiv 98/34/EF om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter.

- 2 - 1)    en energiafgift på 46, 6 øre pr. kWh, 2)    et elsparebidrag på 0,6 øre pr. kWh og 3)    et eldistributionsbidrag på 4 øre pr. kWh. Stk. 2. Af forbrug af anden elektricitet betales i alt en afgift på 57,7 øre pr.   kWh, som består af: 1)    en energiafgift på 53,1 øre pr. kWh, 2)    et elsparebidrag på 0,6 øre pr. kWh og 3)    et eldistributionsbidrag på 4 øre pr. kWh. Stk. 3. Skatteministeren fastsætter regler for opgørelsen af den afgiftspligtige mængde efter stk. 1 og 2.” 5. I § 11 indsættes som stk. 17 og 18: ” Stk. 17. Momsregistrerede varmeproducenter, der leverer varme uden samtidig produktion af elektricitet til de kollektive fjernvarmenet og som har kraftvarmekapacitet efter stk. 18 eller som den 1. oktober 2005 havde kraftvarmekapacitet efter stk. 18, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme leveret til de samme kollektive fjernvarmenet, som kraftvarmekapaciteten vedrører. Afgiften tilbagebetales for den d el af afgiften, der overstiger 45 kr. pr. GJ fjernvarme eller 16,2 øre pr. kWh ab værk. Såfremt der ved fremstillingen af fjernvarme anvendes  både  afgiftspligtige  elektricitet  efter  denne  lov  og  andre  brændsler  eller  energikilder, nedsættes de 45 kr. pr. G  J forholdsmæssigt. ” Stk. 18. Kraftvarmekapacitet defineres som 100 pct. af varmebehovet i mindst 75 pct. af tiden i løbet af året kan leveres fra kraftvarmeværket. Mindst 25 pct. af produktionen af elektricitet og varme i kraftvarmeværket skal udgøres af    elektricitet.” § 3 I lov om afgift af naturgas og bygas, jf. lovbekendtgørelse nr. 887 af 3. oktober 1996, som ændret ved § 1 i lov nr. 443 af 10. juni 1997, § 3 i lov nr. 444 af 10. juni 1997, § 4 i lov nr. 435 af 26. juni 1998, § 2 i lov nr. 437 af 26. juni 1998, § 2 i lov nr. 325 af 28. maj 1999, § 2 i lov nr. 960 af 20. december 1999,  § 2 i lov nr. 1297 af 20. december 2000, § 2 i lov nr. 393 af 6. juni 2002, § 2 i lov nr. 462 af 9. juni 2004 og § 28 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, foretages følgende  ændringer: 11. I § 8, indsættes efter stk. 3 som nye stykker: ” Stk. 4. Momsregistrerede varmeproducenter, der leverer varme uden samtidig produktion af elektricitet til de kollektive fjernvarmenet og som har kraftvarmekapacitet efter stk. 5 eller som den 1. oktober 2005 havde kraftvarmekapacitet efter stk. 5, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme leveret til de samme kollektive fjernvarmenet,

- 3 - som kraftvarmekapaciteten vedrører. Afgift en tilbagebetales for den del af afgiften, der overstiger 45 kr. pr. GJ fjernvarme eller 16,2 øre pr. kWh ab værk. Såfremt der ved fremstillingen af fjernvarme anvendes  både  afgiftspligtige  brændsler  efter  denne  lov  og  andre  brændsler  eller  energikilder, nedsættes de 45 kr. pr. GJ forholdsmæssigt. Stk. 5. Kraftvarmekapacitet defineres som 100 pct. af varmebehovet i mindst 75 pct. af tiden i løbet af året kan leveres fra kraftvarmeværket. Mindst 25 pct. af produktionen af elektricitet og varme i kraftvarmeværket skal udgøres af elektricitet” Stk. 4-5 bliver herefter stk. 6-7. § 4 I lov om afgift af stenkul, brunkul og koks mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 702 af 28. september 1998, som ændret ved  § 5 i lov nr. 963 af 20. december 1999, § 2 i lov nr. 393 a  f 6. juni 2002, § 5 i lov nr. 462 af 9. juni 2004 og § 35 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, foretages følgende ændringer: 4. I § 7, indsættes efter stk. 2 som nye stykker: ” Stk. 3. Momsregistrerede varmeproducenter, der leverer varme uden samtidig produktion af elektricitet til de kollektive fjernvarmenet og som har kraftvarmekapacitet efter stk. 4 eller som den 1. oktober 2005 havde kraftvarmekapacitet efter stk. 4, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme leveret til de samme kollektive fjernvarmenet, som kraftvarmekapaciteten vedrører. Afgiften tilbagebetales for den del af afgiften, der overstiger 45 kr. pr. GJ fjernvarme eller 16,2 øre pr. kWh ab værk. Såfremt der ved fremstillingen af fjernvarme anvendes  både  afgiftspligtige  brændsler  efter  denne  lov  og  andre  brændsler  eller  energikilder, nedsættes de 45 kr. pr. GJ forholdsmæssigt. Stk. 4.  Kraftvarmekapacitet defineres som 100 pct. af varmebehovet i mindst 75 pct. af tiden i løbet af  året kan leveres fra kraftvarmeværket. Mindst 25 pct. af produktionen af elektricitet og varme i kraftvarmeværket skal udgøres af elektricitet.” Stk. 3-6 bliver herefter stk. 5-8. 8. I § 24 ændres ”§ 7, stk. 2, 3 og 4” til: ”§ 7, stk. 2 -6”. § 5 I lov om energiafgift af mineralolieprodukter mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 701 af 28. september 1998,

- 4 - som ændret ved § 1 i lov nr. 325 af 29. maj 1999, § 2 i lov nr. 390 af 2. juni 1999, § 1 i lov nr. 960 af 20. december 1999, § 4 i lov nr. 963 af 20. december 1999, § 1 i lov nr. 1297 af 20. december 2000, § 2 i lov nr. 393 af 6. juni 2002, lov nr. 395 af 6. juni 2002, § 4 i lov nr. 962 af 2. december 2003, § 4 af lov nr. 462 af 9. juni 2004, § 2 i lov nr. 1391 af 20. december 2004 og § 47 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, foretages følgende ændringer: 6. I § 9, indsættes efter stk. 3 som nye stykker: ” Stk. 4. Momsregistrerede varmeproducenter, der leverer varme uden samtidig produktion af elektricitet til de kollektive fjernvarmenet og som har kraftvarmekapacitet efter stk. 4 eller som den 1. oktober 2005 havde kraftvarmekapacitet efter stk. 4, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme leveret til de samme kollektive fjernvarmenet, som kraftvarmekapaciteten vedrører. Afgiften tilbagebetales for den del af afgiften, der overstiger 45 kr. pr. GJ fjernvarme eller 16,2 øre pr. kWh ab værk. Såfremt der ved fremstillingen af fjernvarme anvendes  både  afgiftspligtige  brændsler  efter  denne  lov  og  andre  b   rændsler  eller  energikilder, nedsættes de 45 kr. pr. GJ forholdsmæssigt. Stk. 5. Kraftvarmekapacitet defineres som 100 pct. af varmebehovet i mindst 75 pct. af tiden i løbet af året kan leveres fra kraftvarmeværket. Mindst 25 pct. af produktionen af elekt ricitet og varme i kraftvarmeværket skal udgøres af elektricitet.” Stk. 4-10 bliver herefter stk. 6-12. 10. I § 13, stk. 1, ændres ”§ 9, stk. 8” til: ”§ 9, stk. 10”. § 6 I lov om afgift af svovl, jf. lovbekendtgørelse nr. 688 af 17. september 1998,  som ændret ved § 6 i lov nr. 1297 af 20. december 2000, foretages følgende ændringer: [ingen ændringer vedr. eloverløb] § 7 I lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, jf. lovbekendtgørelse nr. 643 af 27. august 1998, som ændret ved § 3 i lov n  r. 325 af 29. maj 1999, § 1 i lov nr. 963 af 20. december 1999, § 30 i lov nr. 165 af 15. marts 2000, § 5 i lov nr. 1297 af 20. december 2000, § 4 i lov nr. 393 af 6. juni 2002, § 1 i lov nr. 462 af 9. juni 2004, § 3 i lov nr. 464 af 9. juni 2004, § 1 i lov nr. 1391 af 20. december 2004 og § 38 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, foretages følgende ændringer:

- 5 - 1. I § 2, stk. 1, nr. 8, ændres ”9 øre pr. kWh” til: ”8,6 øre kWh”. 6. I § 9, stk. 2, indsættes efter 1. pkt. som nyt pkt.: ”For afgiftspligtige varer om fattet af § 2, stk.1, nr. 8, udgør tilbagebetalingen dog 61/86 af afgiften”. 7.  I § 9, stk. 9, ændres ”75 pct.” til: ”61/86”. 8. I § 9, indsættes efter stk. 17 som nye stykker: ” Stk. 18. Momsregistrerede varmeproducenter, der leverer varme uden samtidig produktion af elektricitet til de kollektive fjernvarmenet og som har kraftvarmekapacitet efter stk. 19 eller som den 1. oktober 2005 havde kraftvarmekapacitet efter stk. 19, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme leveret til de samme kollektive fjernvarmenet, som kraftvarmekapaciteten vedrører. Afgiften tilbagebetales for den del af afgiften, der overstiger 5 kr. pr.  GJ  fjernvarme  eller  1,8  øre  pr.  kWh  ab  værk.  Såfremt  der  ved  fremstil lingen  af  fjernvarme anvendes både afgiftspligtige elektricitet eller brændsler efter denne lov og andre brændsler eller energikilder, nedsættes de 5 kr. pr. GJ forholdsmæssigt. Stk. 19. Kraftvarmekapacitet defineres som 100 pct. af varmebehovet i mindst 75 pct. af tiden i løbet af året kan leveres fra kraftvarmeværket. Mindst 25 pct. af produktionen af elektricitet og varme i kraftvarmeværket skal udgøres af elektricitet.” Stk. 19 bliver herefter stk. 20. § 8 I  lov  om  statstilskud  til  dækning  af  udgi  fter  til  kuldioxidafgift  i  visse  virksomheder  med  et  stort energiforbrug jf. lovbekendtgørelse nr. 846 af 17. november 1997, som ændrer ved § 1 i lov nr. 1107 af 29.december 1999, § 24 i lov nr. 1029 af 22. november 2000 og § 6 i lov nr. 462 af 9. juni 2004, foretages følgende ændringer: 1. I § 1a, stk. 1, indsættes efter 2. pkt. som nyt pkt.: ”For varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 8, i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter udgør tilskuddet 11/43 af afgiften.” 2. I § 1b, stk. 1, indsættes eft  er 2. pkt. som nyt pkt.: ”For varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 8, i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter udgør tilskuddet 11/43 af afgiften.”

- 6 - § 9 Stk. 1. Lovens træder i kraft den 1. januar 2006, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. § 6 træder i   kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra den 1. juni 2005. Stk. 3. Skatteministeren fastsætter tidspunkt for ikrafttræden af lovens § 2, nr. 2 og 5, § 3, nr. 11, § 4, nr. 4 og 8, § 5, nr. 6 og 10, § 7, nr. 1 og 6-8 og § 8. Stk.  4.  For  løbende  leverancer  for  hvilke  afregningsperioden  påbegyndes  inden  lovens ikrafttræden og afsluttes efter dette tidspunkt, beregnes afgiften af så stor en del af leverancen, som tidsrummet fra lovens ikrafttrædelse til afregningsperiodens slutning udg  ør i forhold til den samlede afregningsperiode.  Med  told-  og  skatteforvaltningens  tilladelse  kan  der  foretages  afrunding  ved opgørelse af den brøkdel af leverancerne, hvoraf der skal betales afgift. Bemærkninger til lovforslaget 1. Almindelige bemærknin  ger Forslaget om nedsættelse af afgifterne for kraftvarmeværkers produktion af varme uden samtidig el - produktion,  uanset  om  varmen  produceres  ved  el,  kul,  olie  eller  gas  (eloverløb),  er  en  del  af finanslovaftalen for 2006 mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. Det  foreslås,  at  energi -  og  CO₂-afgifterne  på  brændsler  til  fjernvarmeproduktion  reduceres  ned  mod niveauet for kraftvarme for fjernvarmeleverandører med kraftvarmekapacitet. Energiafgifterne nedsættes  til 45 kr. pr. GJ varme svarende til 16,2 øre pr. kWh varme, og CO₂-afgiften nedsættes til 5 kr. pr. GJ varme svarende til 1,8 øre pr. kWh varme. Den samlede nedsættelse er således til 50 kr. pr. GJ varme svarende til 18 øre pr. kWh. varme. Det foreslås endvide re, at afgifterne på fjernvarmeproduktion fremstillet ved el nedsættes til samme niveau som for brændsler. Endelig foreslås det, at CO₂-afgiften af el nedsættes med gennemsnitligt 0,3 øre pr. kWh. Regeringen forventes senere efter drøftelse med elreform forligspartierne at fremsætte forslag om, at elforbrug til fjernvarme friholdes for Public Service Obligation (PSO)-pristillæg. 2. Lovforslagets indhold 2.1. Nedsættelse af afgifterne for kraftvarmeværkers produktion af varme uden samtidig el -produktion

- 7 - Det foreslås at forbedre energiudnyttelsen og mindske forureningen ved at sikre bedre incitamenter for den danske el- og varmeproduktion gennem en ændring af afgifterne for kraftvarme. De nuværende energiafgiftsregler for kraftvarmeværkerne giver en uhe nsigtsmæssig tilskyndelse til elproduktion,  når  omkostningerne  herved  er  højere  end  elprisen.  De  høje  afgifter  på  el  hindrer samtidig brug af el til varmeproduktion, selv på tidspunkter hvor elmarkedsprisen er lav. Resu ltatet er, at der i dag eksporteres billig el til Tyskland, Sverige og Norge med samfundsøkonomiske tab og med negative miljøkons ekvenser for Danmark. Denne uhensigtsmæssige situation forslås ændret på fø lgende måde:   Afgiften på brændsler til    fjernvarmeproduktion bliver reduceret ned mod samme niveau som ved kraftvarmeproduktion. Herved bliver de nuværende afgiftsmæssige incitamenter til en for stor elproduktion på kraf tvarmeværkerne reduceret. Afgiften    på    brug    af    el    til    elpatroner    (”store    dyppekogere”)    i    forbindelse    med fjernvarmeproduktion  bliver  nedsat.  Herved  bliver  incitamentet  forøget  til  en  fornuftig indenlandsk anvendelse af elproduktionen frem for uøkon omisk eleksport.   For at opnå de ønskede virkninger ikke mindst for miljøet ved øget brug af elpatroner på fjernvarmeværker  er  det  n  ødvendigt  også  at  friholde  den  øgede  anvendelse  af  el  til  dette sæ  rlige formål for PSO -tillægget, der i øjebli   kket udgør omkring 12 øre pr kWh. Elafgifterne bliver nedsat med gennemsnitligt 0,3 øre/kWh. De tte neutraliserer den stigning i elmarkedsprisen, som er resultatet af de ovenstående forslag, og elforbrugerne holdes de rmed skadeslø se. Da forslaget retter op på tidligere eksisterende uhe nsigtsmæssigheder, er der tale om et ”win   -win- forslag”, der både giver en væsentlig     samfundsøkonomisk gevinst  på  i størrelsesordenen 170 mio. kr. årligt og væsentl   ige miljømæssige fordele    i form af lavere emission af især CO₂, SO₂ og NOx. Energipolitisk udgør forslaget en vigtig opfølgning på regeringens    Energistrategi 2025. Effekten vil først og fremmest være en    større fleks ibilitet i elmarkedet, som på en samfundsøkonomisk favorabel måde især vil forbedre rammerne for en fortsat langsigtet udbygning med havvin   dmøller. Udover perioder med store mængder billig vandkraft fra Norge og Sver  ige vil det først og fremmes t være i perioder med meget vindmølle -el, at det nu vil blive attraktivt at slå elpatronerne til. Det vil forbedre økonomien i vin dkraft. Afgiftsbelastningen for varme fra kraftvarme fremstillet ved kul, olie eller gas på omkring 16 øre/kWh varme (ca. 45  kr./GJ) bliver ikke ændret.

- 8 - Derimod bliver afgiftsbelastningen på fjernevarme fremsti llet for sig ved kul, olie eller gas nedsat fra  20-25  øre/kWh  varme  (55 -70  kr./GJ)  til  18  øre/kWh  varme  (50  kr./GJ).  Hvis  der  bliver anvendt el som energikilde til fremstilling af fjernvarme bliver afgiften nedsat fra 66,6 øre/kWh til 18 øre/kWh. Afgiftsnedsættelsen vedrører alene dem, der leverer fjernvarme til kollektive fjer   nvarmenet og som har eller den 1. oktober 2005 havde kraftvarmekapacitet til rådi ghed. Med henblik på at neutralisere virkningen for elforbrugerne af ovenstående afgift  sændringer, nedsættes de samlede energi  - og CO₂-afgifter på elforbrug bliver nedsat med 0,3 øre/kWh for husholdninger og ikke momsregistrerede erhverv, og med 0,4 øre/kWh for let pr oces i erhverv. Der sker dog ikke nogen nedsættelse for el til tung proces i erhverv. E  rhvervenes afgiftsbelastning på el falder således i gennemsnit med godt 0,3 øre/kWh el. Økonomiske virkninger af forslaget Fordeling af den samfundsøkonomiske gevinst  ved forslaget. Mio. kr. Ved uæn  dret adfærd Ændret adfærd dog uændrede priser Ændrede elpr   iser før afgift I alt Decentrale værker +40 +55 +0 +95 Centrale værker +15 +70 +90 +175 Vindmøller 0 0 +35 +35 Elforbrugere +100 0 -100 0 PSO  vedrørende el til  fjernvarme 0 0 0 0 Gasdistribution/gaskunder¹ 0 -60 0 -60 Statens afgiftskonti -155 +90 -10 -75 Samfund netto eksklusive miljø 0 +155 +15 +170 ¹: Overvæltes før eller siden på gaskunder. Samlet set vinder samfundet netto 170 mio. kr. ved forslaget. Decentrale værker vinder tæt ved 100 mio. kr., mens centrale værker samt vindmølleejere vinder ca. 175 mio. kr. henholdsvis 35 mio. kr. Gasdistributionsselskaberne taber ca. 60 mio. kr., mens statens afgiftsindtægter netto falder med 75 mio. kr. Hertil kommer en gevinst for miljøet, der forsigtigt er værdisat til 100 mio. kr. Afgifterne reduceres med brutto 155 mio. kr., men ved ændret adfærd vindes 80 mio. kr. tilbage, således at staten netto taber 75 mio. kr. på afgiftskontiene. Decentrale  værker  vinde  r  40  mio.  kr.  ved  uændret  adfærd.  Ved  at  undlade  at  fre mstille kraftvarme,  når  elprisen  er  lavere  end  omkostningerne,  og  eventuelt  bruge  bi llig  el  vinder decentrale  værker  yderligere  55  mio.  kr.  Derimod  vinder  decentrale  værker  ikke  ved  den markedsafledte  stigning  i  prisen  på  el  før  afgift,  idet  det  PSO  finansierede  tilskud  reduceres tilsvarende.

- 9 - Centrale  værker  vinder  ca.  15  mio.  kr.  ved  uændret  adfærd  og  yderligere  70  mio.  kr.  ved  at undlade at fremstille el, når elprisen er lav og eventuelt bruge el ved  lave elpriser. Hertil kommer, at centrale værker vinder 90 mio. kr. ved højere elpriser før afgift. Den højere markedspris for el kommer vindmølleejerne til gode i det omfang de sælger el til markedspris. Det vinder de ca. 35 mio. kr. ved. Hovedparten af vindmø lleelektriciteten afsættes dog til garanterede mindstepriser. Elforbrugerne får en afgiftsnedsættelse på 100 mio. kr., der neutraliserer den forve ntede stigning i elprisen før afgifter. Fjernvarmeforbrugerne  vil  vinde  ved  forslaget  eller  få  uændre   de  priser.  Elproducenter  (herunder vindmølleejere) vil også vinde ved forsl  aget. Gasdistributionsselskaberne vil tabe på forslaget, fordi de hidtidige afgiftsregler, der nu bliver æn   dret, særligt har begunstiget salg af gas til kraftvarme.   Gasdistributionsselskaberne taber ca. 60 mio. kr. fordi, der bliver transporteret mindre naturgas. Selskaberne vil før eller siden kunne vælte tabet over på gaskunderne. Skatteministeren og transport- og energiministeren vil opfordre gasselskaberne til at håndtere dett e gennem en mindre forlængelse af selskabe  rnes gældsafviklingsperiode (op til ½ år). Derved vil det kunne undgås, at gaspriserne stiger som fø  lge af forslaget. Forslaget er nærmere beskrevet i afsnit 3. 3. Teknisk gennemgang af forslaget om nedsættelse   af afgifterne for kraftvarmeværkers produktion af varme uden samtidig el-produktion De  nuværende  afgiftsregler  for  kraftvarmeværkerne  giver  en  uhensigtsmæssig  tilskyndelse  til elproduktion,  når  omkostningerne  herved  er  højere  end  elprisen.  Dette  problem  k  aldes  ulønsom elproduktion  eller  uøkonomisk  eloverløb.  De  høje  afgifter  på  el  (herunder  PSO -pristillæg  på  el) hindrer brug af el til varmeproduktion, når el er billig. Afgiftsreglerne giver således anledning til et samfundsøkon omisk tab. Om ulønsom elprod uktion Gennem afgiftsreglerne gives der et indirekte tilskud til produktion af el på kraftvarmevæ   rker på 7 -12 øre pr. kWh el. Afgiften på kraftvarme (el og varme produceret sammen) er lavere end afgiften på ren fjernvarme (varme produceret alene). Tilskuddet bevirker, at der typisk også fre mstilles el sammen med varme også i de tilfælde, hvor prisen på el er under ekstraomkostningerne herved. Endvidere er der en særlig høj afgift, når el anvendes som energikilde til varmeprodukti onen i f.eks. så kaldte el- patroner. Dette medfører, at man undlader at bruge el til fjernvarmeproduktion, selv om el i visse tilfælde er en billigere energikilde end gas eller kul.

- 10 - De lave elpriser i forhold til brændselspriserne opstår f.eks., når det er meget blæsende og meget ko ldt herhjemme. Da producerer vindmøller og kraftvarmeværker store mængder el, der vanskeligt kan eksporteres til rimelige priser. Lave elpriser kan også opstå over længere perioder, først og fremmest når der falder st ore mængder nedbør i Norge og Sverige. Før  1.  januar  2005,  hvor  decentrale  kraftvarmeværker  overgik  til  markedsvilkår,  betød  afgifts - incitamenterne  i  praksis  ikke  noget  for  disse  kraftvarmeværkernes  produktionsadfærd,  da  de  var tvunget til at producere kraftvarme eller fik en kunstig høj afre gningspris for el. Efter 1. januar 2005 er afgiftsreglerne den direkte årsag til ulønsom elpr  oduktion, når elprisen er lav. Efter   1.   januar   2005,   hvor   EU’s   CO₂-kvotedirektiv   (Europa-parlamentets   og   Rådets  direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om en ændring  af Rådets direktiv 96/61/EF) trådte i kraft, er det forventningen, at udledningen  af  CO₂  fra  de  kvoteomfattede  sektorer,  herunder  energisektoren,  primært  reguleres gennem  CO₂-kvoteordningen.  Der  er derfor ikke nu nogen CO₂-begrundelse for ved elafgifter at begræ  nse elforbruget, som der var tidligere. Før gav lavere elforbrug mindre CO₂ fra elværker. Nu da de samlede udledninger fra elværkerne og de andre kvoteomfattede virk  somheder er låst fast ved de samlede tildelte kvoter, fører lavere elforbrug ikke til mindre CO₂, men til en lidt højere kvotepris for hele  EU.  Tilsvarende  er  CO₂-begrundelsen  for  at  fremme  dansk  kraftvarme,  udover  den  fremme kraftvarmen får ge nnem kvotesystemet, ikke længere tilstede. Forudsætningerne  for  de  nuværende  afgifter  ved  kraftvarmeværker  m.v.  er  således  fundamentalt ændret fra 1. januar 2005. Det blev derfor i Energistrategi 2025, der blev offentliggjort i juni 2005, bebudet: ”Regeringen vil un dersøge mulighederne for at ændre afgifterne på fjernvarme således at afgifterne ikke unødigt fre mmer elproduktion, når omkostningerne herved er højere end elpriserne, og således, at afgifterne   ikke   hindrer   forbrug   af   el   i   fjernvarmesystemerne,   når   de   samf undsøkonomiske omkostninger inklusive miljø herved er lavere end omkostni ngerne ved andre energikilder. Udover at ændringerne    i    givet    fald   skal   være   provenuneutrale,   lægger   regeringen   vægt   på,   at   de fordelingsmæssige virkninger skal være acceptable, og at reglerne skal være forenklende.” På baggrund af undersøgelserne foreslås afgiftsreglerne ændret som følger: Tabel 1. Nuværende og nye afgifter på varme til kollektiv varmeforsyning samt el. Øre pr. kWh varme ab værk Nuværende   samlet CO₂- og energiafgift Foreslået        samlet CO₂- og energiafgift Ændring For at mindske overproduktion af el Øre pr. kWh varme ab værk Øre pr. kWh varme ab værk Øre pr. kWh varme ab værk Konkurrenter til kraftvarme Elvarme fra fjernvarmeværker afgifter 66,6 18 -48,6 Elvarme fra fjernvarmeværker PSO  -tillæg 10-15 (a) 0 –  10-15 (a)

- 11 - Fjernvarme fra gaskedel (virkningsgrad  95 pct.) 21,4 18 -3,4 Fjernvarme fra kulkedel (virkningsgrad 90 pct.) 24,2 18 -6,2 Kraftvarme Decentral gaskraftvarme (125 pct. reglen) 16,3 16,3 Uændr  et Decentral gaskraftvarme (65 pct. reglen) Ca. 15,7 (b) Ca. 15,7 (b) Uændret Central kraftvarme ved gas Ca. 15,7 (b) Ca.15,7 (b) Uændret Central kraftvarme ved kul Ca. 16,8 (b) Ca. 16,8 (b) Uændret. For   at   neutralisere   virkningerne   for elforbrugerne Øre pr. kWh el Øre pr. kWh el Øre pr. kWh el Elafgift husholdninger og ikke- momsregistrerede erhverv 66,6 66,3 -0,3 Elvarme for helårsboliger 60,1 59,8 -0,3 El til let proces i erhverv Typisk 10 Typisk 9,6 -0,4 El til tung proces i erhverv Ned til 0,3 Ned til 0,3 Uændret (a) PSO-pristillæg på elprisen, der blandt finansierer tilskud til vindmøller varierer over tid, men forventes at udgøre 10-15 øre pr. kWh frem til 2015, hvorefter det vil falde. Tillægget foreslås ikke ændret ved dette lovforslag, men i et lovforslag, der forventes fremsat i begyndelsen af 2006  I øj eblikket er der ikke indtægter fra PSO  -tillæg på elvarme i fjernvarmeværker,  da  grundlaget  er  nul.  Efter  vil  der  heller  ikke  være  indtægter,  da  satsen  bliver  nul.  (b)  Den effektive afgiftssats varierer fra værk til værk. For at reducere ulønsom elproduktion foreslås det indirekte tilskud, der forårsager overprodukt   ion af el, reduceret ved, at afgifterne på brændsler og el til fjernvarmeproduktion sættes ned mod n iveauet for kraftvarme. I øjeblikket bliver fjernvarmen belastet med energi - og CO₂-afgifter 20-25 øre pr. kWh, hvis der bruges gas, olie eller kul til varmeproduktion, men 66,6 øre pr. kWh, hvis der bruges el til varmeproduktion. Disse afgiftssatser foreslås sat ned til 18 øre p  r. kWh svarende til 50 kr. per GJ. Derimod ændres der ikke på afgiftsreglerne for kraftvarme, hvor afgifterne varierer, men typisk udgør omkring 16 øre pr. kWh varme. Det foreslås, at de nye lavere afgiftssatser alene vil ku  nne bruges af leverandører  af  va rme  til  fjernvarmenet,  der  har  kraftvarmekapacitet  til  rådighed  eller  havde kraftvarmekapacitet til rådighed den 1. o ktober 2005. Med henblik på yderligere at bidrage til fleksibilitet i elforbruget og ikke mindst af hensyn til milj ø et, er regeringen ligeledes indstillet på at for eslå, at forbrug af el til direkte fjernvarmeproduktion bliver friholdt for såkaldt PSO -pristillæg. Spørgsmålet skal dog forinden afklares blandt energireformpartierne. I det følgende er der redegjort for virkningerne af det samle de forslag, idet der også er angivet virkningerne uden en nedsættelse af PSO   -pristillæg. Disse forslag har som en markedsafledt virkning, at elprisen for almindelige forbrugere stiger. For at neutralisere virkningen heraf for elforbrugerne foreslås det e ndvidere, at den samlede energi - og CO₂ afgift på el nedsættes med i gennemsnit 0,3 øre pr. kWh for såvel erhverv som husholdninger. Hvordan virker afgifterne for kraftvarmeværker illustreret ved et eksempel. Efter 1. januar 2005, hvor de større decentra le kraftvarmeværker overgik til markedsforhold, er det de øk onomiske forhold, der afgør, hvordan kraftvarmeværkerne fremstiller varme.

- 12 - Kraftvarmeværkerne har oftest mulighed for at levere varme til fjernvarmenet enten ved produktion af varme og el sammen (kraftvarme) eller ved produktion af varme for sig ved brug af brændsel (ren fjernvarme).  Yderligere  kan  værkerne  for  forholdsvis  lave  omkostninger  erhverve  sig  en  såkaldt elpatron,  hvorved  de  kan  fremstille  fjernvarme  ved brug af el som energikilde. En elpatron er et teknologisk simpelt anlæg, der kan varme vand op ved el. Elpatroner kaldes også i vi   sse tilfælde for ”dy ppekogere”. De økonomiske forhold, der er afgørende for kraftvarmeværkets valg, er er illustreret ved et forenklet eksempel i følgende tab el 2. Tabel 2. Illustration af økonomi ved at fremstille henholdsvis ren fjernvarme og kraftvarme ved de nuværende afgiftsforhold. Fjernvarme Kraftvarme Forskel Forskel pr. kWh el Gasforbrug 1,1 kWh 2,0 kWh 0,9 kWh 1,2 kWh gas Tab 0,1 kWh 0,25 kWh 0,15 kWh Elproduktion 0 0,75 kWh 0,75 kWh Varmeproduktion 1,00 kWh 1,00 kWh 0,0 kWh Udgifter   til   gas   og kvoter 20 øre pr. kWh gas 22 øre 40 øre 18 øre 24,0 øre Service el 0 3,75 øre 3,75 øre 5,0 øre I   alt   før   afgift   og elsalg 22 øre 43,75 øre 21,75 øre 29,0 øre Afgift af varme 22,4 øre 16,3 øre -6,1 øre -8,1 øre I  alt  med  afgift  men før elsalg 44,4 øre 60,05 øre 15,65 øre 20,9 øre Ved fremstilling af 1 kWh varme som fjernvarme skal der i eksemplet bruges 1,1 kWh gas. Skal samme  varmemængde  fremst  illes  på  kraftvarmeværket,  skal  der  anvendes  2  kWh  gas,  men  der fremstilles da samtidig 0,75 kWh el, der kan sælges. Anvendes en elpatron, kan der fremstilles 1 kWh varme ved 1 kWh el. I eksemplet er udgifterne til køb af gas samt ma rginaludgifterne til kvoter sat til i alt 20 øre pr. kWh eksklusive afgifter. (F.eks. ved 1,83 kr. pr. Nm3 naturgas = 16,6 øre pr. kWh og 22 EURO pr. ton CO₂ = 3,4 øre pr. kWh). Det er i underkanten i forhold til den aktuelle gaspris. Når  man  ser  bort  fra  afgifter,  skal  der  s åledes  bruges  22  øre  til  køb  af  gas  og  CO₂  kvoter  ved fremstilling af fjernvarme ved gas, men 40 øre ved fremstilling af kraftvarme. Der er således 18 øre stø rre  udgifter  til  forbrug  af  naturgas  (eksklusive  afgifter)  ved  kraftvarmeproduktion  end  ved fjernvarmeproduktion. Det svarer til 24 øre pr. kWh el. Hertil kommer særlige udgifter til service ved elproduktion på 5 øre pr. kWh. Ser  man  helt  bort  fra  afgifter,  gebyrer  og  PSO-pristillæg  mv.,  vil  værket  fremstille  varmen  som kraftvarme, hvis elprisen er over 29 øre pr. kWh. Er elprisen under 29 øre pr. kWh, kan det bedst

- 13 - betale sig at fremstille varmen som ren fjernvarme. Har værket i øvrigt en elpatron, vil det før afgift bedst kunne betale sig at fremstille varmen på elpatronen ved elpriser under 22 øre p  r. kWh el. Værket forsøger dog ikke at maksimere det økonomiske resultatet før afgifter, men efter afgi fter. Den samlede energi- og CO₂ afgift på naturgas er på 20,36 øre pr. kWh naturgas. Hvis der som i eksemplet skal bruges 1,1 kWh gas for at fremstille 1 kWh fjernvarme, belastes fremvarmen således med  22,4 øre pr. kWh i afgift. Fremstilles varmen derimod som kraftvarme er afgiften i dette tilfælde ca. 16,3 øre pr. kWh varme, jf. at der gælder særlig lempelige afgiftsregler for kraftvarme.  Der spares så ledes 6,1 øre pr. kWh varme i afgift ved at lave varmen som kraftvarme i stedet for som ren fjernvarme. Det svarer til ca. 8,1 øre pr. kWh el. Når der således tages hensyn til afgifterne, vil værket fremstille kraftvarme, blot elprisen er over 20,9 øre  pr. kWh. Det svarer til omkostningerne ved at fremstille el på 29 øre fratrukket afgiftsrabatten til kraftvarme svarende til ca. 8,1 øre pr. kWh. Er elprisen under 20,9 øre pr. kWh, vil det under de nuværende afgiftsforhold bedst kunne betale sig at fremstille varmen som ren fjernvarme. Men ved elpriser over 20,9 øre pr. kWh vil værket fremstille kraftvarme, selv om omkostningerne er på 29 øre pr. kWh. De nuværende afgiftsforhold fører således til,  at  der  fremstilles  el,  selv  om  omkostningerne  herved  er  op  til  8,1  øre  pr.  kWh  el  højere  end elprisen. Det giver anledning til et samfundsøkonomisk tab ved elpriser på mellem 20,9 og 29 øre pr. kWh. Ved elpriser  over  29  øre  pr.  kWh  er  prisen  over  omkostningerne,  og  afgiftsreglerne  fører  ikke  til overproduktion af el, men til lavere varmepriser. Ved de nuværende afgiftsforhold vil værket aldrig bruge el til varmefremstilling ved en elpatron, med mindre elprisen er stærkt negativ. Derved mistes muligheden for at kunne opnå en besparelse ved lave elpriser. Når de  r ses bort fra afgifter, ville værket som nævnt have brugt el som varmekilde ved elpriser under 22 øre pr. kWh inklusiv tillæg mv. Ved de nye afgiftsregler vil situationen være som følger: Tabel 3. Illustration af økonomi ved at fremstille henholdsvis re n fjernvarme og kraftvarme ved de nye afgiftsforhold. Fjernvarme Kraftvarme Forskel Forskel pr. kWh el Gasforbrug 1,1 kWh 2,0 kWh 0,9 kWh 1,2 kWh gas Tab 0,1 kWh 0,25 kWh 0,15 kWh

- 14 - Elproduktion 0 0,75 kWh 0,75 kWh Varmeproduktion 1,00 kWh 1,00 kWh 0,0 kWh Udgifter   til   gas   og kvoter 20 øre pr. kWh gas 22 øre 40 øre 18 øre 24,0 øre Service el 0 3,75 øre 3,75 øre 5,0 øre I   alt   før   afgift   og elsalg 22 øre 43,75 øre 21,75 øre 29,0 øre Afgift af varme 18,0 øre 16,3 øre -1,7 øre -2,3 øre I  alt  med  afgift  men før elsalg 40,0 øre 60,05 øre 15,65 øre 26,7 øre Ved forslaget nedsættes afgiften på fjernvarme fra 22,4 øre pr. kWh varme til 18 øre pr. kWh varme, mens afgiften for kraftvarme fastholdes. Ligeledes nedsættes afgiften på el til varmefremstill   ing ned til 18 øre pr. kWh. Hermed reduceres afgiftsbesparelsen ved kraftvarmeproduktion med 4,4 øre pr. kWh varme svarende til ca. 5,8 øre pr. kWh el. Afgiftsti lskyndelsen til at fremstille el reduceres således med 5,8 øre pr. kWh. Før ville værket frems   tille el, blot elprisen var over 20,9 øre pr. kWh. Nu skal elprisen være over 26,7 øre pr. kWh, før der fremstilles el. Er elprisen under 26,7 øre pr. kWh, vil der nu blive fremstillet kraftvarme.  Hvis  værket  har  en  elpatron  til  rådighed,  vil  det  bedst  kun   ne  betale  sig  at  fremstille fjernvarme ved el som energikilde, hvis elprisen er under 22 øre pr. kWh. inklusive PSO -tillæg mv. men uden afgift. Hvis værket kan købe el til samme pris som prisen ved salg, vil virkningerne af forslaget for værket i eksemplet blive: Tabel  4.  Eksempel  på  gevinster  og  tab  i  øre  pr.  kWh  varme  ved  forslaget  for  decentralt kraftvarmeværk og stat, idet fo  rudsættes, at værket i alle tilfælde før fremstillede 5 pct. af varmen som fjernvarme. Elpris øre pr. kWh 31 29 27 25 23 21 19 17 15 Produktionsform før Kraft- varme Kraft- varme Kraft- varme Kraft- varme Kraft- varme Kraft- varme Fjern- varme Fjern- varme Fjern- varme Produktionsform efter Kraft- varme Kraft- varme Kraft- varme Fjern- varme Fjern- varme El- varme El- varme El- varme El- varme Gevinst    værk    ved uændret a  dfærd +0,2 +0,2 +0,2 +0,2 +0,2 +0,2 +4,4 +4,4 +4,4 Ændring for værk pr. kWh varme ved æn  dring   af   adfærd ved overgang til fjernvarme/elvarme 0 0 0 +1,2 +2,7 +5,3 +3,0 +5,0 +7,0 Gevinst værk i alt +0,2 +0,2 +0,2 +1,4 +2,9 +5,5 +7,4 +9,4 +11,4 Gevinst stat ved uændret a  dfærd -0,2 -0,2 -0,2 -0,2 -0,2 -0,2 -4,4 -4,4 -4,4 Gevinst stat ved 0 0 0 +1,6 +1,6 +1,6 0 0 0

- 15 - ændret adfærd I alt stat -0,2 -0,2 -0,2 +1,4 +1,4 +1,4 -4,4 -4,4 -4,4 I alt samfund 0 0 0 +2,8 +4,3 +6,7 +3,0 +5,0 +7,0 -  heraf  ved  mindre ulønsom elproduktion 0 0 0 +2,8 +4,3 +5,7 0 0 0 - heraf ved brug af el som energikilde* 0 0 0 0 0 +1,0 +3,0 +5,0 +7,0 *Forudsætter at el friholdes for PSO  -pristillæg. Som det ses, vinder det decentrale kraftvarmeværk ved alle elp  riser, men mest ved lave elpriser. Ved uændret adfærd vinder værket i det omfang, værket i forvejen fremstillede fjernvarme. Det gør værket dels ved lave elpriser, men også ved høje elpriser i forbindelse med reparationer på værket og eventuelt,  når  det  e r  meget  koldt,  hvor  en  spidslastkedel  kan  bruges  til  at  supplere  varmen  fra kraftvarmeværket.  Værkets  umiddelbare  afgiftsgevinst  svarer  til  statens  umiddelbare  provenutab. Værket vinder ved ændret adfærd ved elpriser under 26,7 øre pr. kWh, uden at staten taber. Staten vil dog vinde ved ændret adfærd ved elpriser mellem 20,9 og 26,7 øre pr. kWh, altså når værket ændrer adfærd ved skift væk fra kraftvarmeproduktion. Den samfundsøkonomiske gevinst består for det første af, at værket ophører med at fre mstille el, når elprisen er lavere end omkostningerne. Denne gevinst deles mellem stat og værk, dels af at værket bruger el ved meget lave elpriser. Denne gevinst tilfalder alene værket. Forskellige typer værker Der   er   mange   forskellige   kraftvarmeværker,   der   var  ierer   i   deres   tekniske   indretning   mv. brændsel  spriser og afgiftsregler. Der er således afgørende forskelle mellem forholdene for gasfyrede decentrale kraftvarmeværker og kulfyrede centrale kraftvarmeværker. Forsalget vil derfor også have forskellige virkn inger for de forskellige værker. I følgende tabel 5 er vist de elpriser, der ved de aktuelle brændsels   -  og kvotepriser (samlede marginale udgifter til kul ca. 24 kr./GJ, gaspris 2 kr./Nm3, kvotepris 165 kr./ton CO₂), vil få værke   rne til at skifte adfærd. Tabel 5. Ændring i de elpriser, der vil få kraftvarmeværker til at skifte adfærd ved forslaget. Centrale   kulvæ  rker nuværende regler Centrale   kulvæ  rker nye regler Decentrale gasfyrede værker nuværende regler Decentrale gasfyrede værker nye regler Nødven dig  elpris  for kondensdrift mindst 33 33 - - Nødvendig elpris hvis kraftvarmeproduktion mindst 8 17 25 30 Nødvendig elpris hvis elvarme højst Aldrig 17 Aldrig 23

- 16 - Ved den nuværende brændselsprisforhold mv. (primo november  2005) skal prisen på elektricitet være over 33 øre pr. kWh, før det kan betale sig at fremstille el på et kulfyret centralt kraftværk. Det vil også være   nødvendigt   med   en   så   høj   elpris   efter   vedtagelsen   af   de   nye   afgifter.   Decentrale kraftvarmeværker, kan i praksis ikke fr  emstille el alene. Ved de nuværende afgiftsregler vil det centrale kraftvarmeværk dog fremstille el sammen med va rme, blot elprisen er over 8 øre pr. kWh. I øjeblikket fremstiller centrale kulfyrede anlæg derfor kraf tvarme ved elpriser mellem 8 og 33 øre  pr. kWh, og eventuelt fjernvarme ved elpriser under 8 øre pr. kWh. Ved elpriser over 33 øre pr. kWh fremstilles såvel el samt kraftvarme. Ved  forslaget  vil  elprisen  skulle  være  over  17  øre  pr.  kWh,  før  det  kan  betale  sig  at  fremstille kraftvarme. Før kunn e det aldrig betale sig at fremstille varme ved el. Vedtages forslaget, vil det kunne betale sig det centrale kraftvarmeværk at fremstille varme ved el, hvis de skal betale højst 17 øre pr. kWh  herfor  inklusive  PSO-pristillæg.  Det  er  således  i  praksis  afgø rende  for,  at  der  bruges  el  til fjernvarmeproduktion, at PSO-pristillægget fjernes. Det  skal  tilføjes,  at  der  er  en  vis  variation  omkring  disse  ”vende  -priser”  på  grund  af  forskelle  i afgiftsreglerne mellem de centrale værker og tekniske forskelle. Variati  onen er på 2 -3 øre pr. kWh el. Hertil   kommer   eventuelle   forskelle   i   brændselspriserne.   Det   skal   tilføjes,   at   for   de   enkelte kraftvarmeværker, der endnu ikke har delt kraftvarmefordelen, vil det fortsat gælde, at elprisen skal være stærkt negativ, før de op hører med at fremstille elektricitet. For de decentrale kraftvarmeværker ligger vendepriserne   –  udgifterne ved elproduktion - typisk noget hø jere. Det skyldes først og fremmest, at prisen på gas uden afgift er væsentlig højere end prisen for kul. Det er især tydeligt ved de nuværende høje oliepriser, der trækker gasprisen kraftigere op end kulprisen. Ved de nuværende afgiftsregler, skal elprisen være højere end omkring 25 øre pr. kWh, før det kan betale sig at lave kraftvarme. Ved forslaget vil decentrale kraftvarmeværker alene fremstille el sa  mmen med varmen ved elpriser over 30 øre pr. kWh. I dag kan det ikke betale sig at fremstille varme ved  el, men hvis elprisen kommer under ca. 22 øre pr. kWh inklusive PSO -pristillæg m.v., vil det kunne betale sig. Igen er der variation mellem de forskellige decentrale værker, og der er en variation omkring de anførte vendepriser på omkring 3 øre pr. kWh alene på grund af tekniske forskelle. Hertil kommer variationer på grund af forskelle i gaspriser mellem forskell ige værker, samt om værkerne er omfattet af kvoteordningerne, og dermed har marginale udgifter hertil eller ej. I hvilket omfang de nye afgiftsregler vil få værkerne til at skifte adfærd, vil således afhænge både af de individuelle forhold, men også afgør  ende af, hvilke elpriser der gælder.

- 17 - Markedspriserne for el: Markedsprisen for el i Danmark afhænger kun delvist af danske omkostninger ved elproduktion og dansk forbrug og produktion. Det skyldes, at man kan handle elektricitet over landegrænserne. I hovedparten af tiden vil elprisen i Danmark derfor være bestemt af elprisen i udlandet. Der kan imidlertid være væsentlige forskelle i elprisen i Norge/Sverige og i Tyskland. Elprodukti onen i Norge/Sverige er baseret på vandkraft og delvist kernekraft. I No rge/Sverige bestemmes elprisen derfor i meget vidt omfang af, hvor meget det regner og størrelsen af vandmag asinerne. I Tyskland bestemmes prisniveauet derimod i videre udstrækning af udgifterne ved fremstilling af elektricitet ved kul- eller gasfyrede kraftværker. Da Danmark elmæssigt er forbundet med såvel Tyskland som Norge og Sverige, vil den danske elpris enten være på tysk niveau, men oftere på svensk/norsk niveau. Ved stærk kulde og megen blæst kan der opstå elpriser i Danmark, der er lavere end i såvel Tyskland som Norge og Sverige. Hvis elpriserne af den ene eller den anden grund er særlig lave i udlandet, og mange ønsker at importere den billige el, kan elprisen i Danmark være højere end i udlandet. Niveauet for elpriserne i udlandet bestemmer dermed også niveauet for elpriserne i Danmark, men herudover er der mere tilfældige udsving omkring niveauerne især i Tyskland og i Danmark. Variationerne  i  niveauet  for  elpriserne  er  illustreret  ved  følgende  tabel,  der  viser  elpriserne  i Vestdanmark, Norge, Nordtyskland og Sverige gennem 2004. Tabel 6. Fordelingen af elpriserne i Danmark, Norge og Tyskland gennem 2004. Pris højst   Danmark    andel    af timer Norge andel af timer Sverige andel af timer Tyskland    andel    af timer Øre pr. kWh Pct. Pct. Pct. Pct. 2 0,7 0 0,1 0,3 4 1,2 0,0 0,4 0,7 6 1,8 0,1 0,9 3,3 8 2,5 0,2 1,6 5,9 10 3,2 0,3 1,8 8,7 12 4,2 0,5 2,4 11,6 14 5,5 0,7 3,4 17,7 16 7,8 1,2 8,1 23,9 18 13,5 4,6 13,7 33,6 20 28,7 15,3 30,6 44,5 22 52,9 47,2 59,2 54,2 24 81,0 86,3 86,7 63,8 26 91,1 98,9 98,6 71,8 28 93,7 99,9 99,7 80,4 30 96,2 99,9 99,9 88,9

- 18 - 32 97,6 100,0 100,0 93,4 34 98,7 100,0 100,0 96,1 36 99,2 100 100 97,3 38 99,5 98,3 40 99,6 98,7 50 100,0 99,7 I alle 4 lande var elpriserne i 2004 på omkring 22 øre pr. kW  h. Det var tilfældigt, at de tyske priser var på niveau med de norsk/svenske. I Sverige og Norge er der forholdsvis begrænset variation omkring dette niveau, jf. at vandkraft er meget fleksibel, og der er betydelige kraftreserver i vandkraftmagasinerne. For Danmark ses det, at der i ca. 30 pct. af tiden var elpriser under 20 øre pr. kWh og ca. 20 pct. af tiden var elpriser over 24 øre pr. kWh. Der er også meget få perioder, hvor elprisen er meget lav. Tages der udgangspunkt i 2004 priserne og de da gæld  ende brændselspriser, ville forslaget kun i meget kort tid (5 – 10 pct. af tiden) have fået de centrale kraftvarmeværker til at skifte adfærd. For de decentrale værker ville det imidlertid have været gældende, at kraftvarmeproduktionen på de værker, der af  sætter el på markedsvilkår, ville have været mere end halveret, og yderligere at o mkring 10 pct. af den decentrale varmeproduktion var kommet fra brug af el. I 2003 var prisniveauet meget højere i Norge/Sverige end i Danmark på grund af mindre nedbør end sædvanligt og stærkere kulde. Tages der udgangspunkt i dette år, ville forslaget næsten ikke h ave haft betydning for centrale væ  rker (ændret adfærd i under 5 pct. af tiden), og tilsvarende ville det kun være ved kortere perioder, at decentrale ville have æ  ndret adfærd (godt 10 pct. af tiden). I 1994 og første halvdel af 1995 samt omkring 1996 var der også forholdsvis høje elpriser i Norge Derimod var elpriserne i 1992-1993 oftest under 10 øre pr. kWh, og 1998 -2000 lå elpriserne i Norge på o mkring 10 øre p r. kWh. I disse år med meget lave priser ville forslaget have haft meget store effekter  på  kraftvarmeproduktionen  for  såvel  decentrale  som  centrale  kraftvarmeværker,  idet  det gennem lange perioder ikke ville have kunnet betale sig at fremstille el, herunder heller ikke ved kraftvarme i Danmark udover den produktion, der ville have været teknisk nødvendig af hensyn til balance i elnettet. Da virkningerne af forslaget er stærkt afhængigt af forholdet mellem niveauet for de internationale elpriser   og   brændsel  spriserne,   er   virkningerne   af   forslaget   beregnet   under   tre   forskellige forudsæ  tninger om prisforholdet. Høje elpriser i forhold til brændselspriserne

- 19 - Mellemlave elpriser i forhold til brændselspriserne Lave elpriser i forhold til brændselspriserne. Resultatet af forslaget på el - og kraftvarmeproduktionen i Danmark er vist i følgende tabel: Tabel    7.    Elproduktion    og    kraftvarmeproduktion    før    afgiftsændring    og    virkning    af afgiftsæ  ndring ved henholdsvis lave, middel og høje elpriser i forhold til brændselspri   serne. Mia. KWh El Varme El Varme El Varme Før Lav Lav Middel Middel Høj Høj Dec. krv. 7,0 9,0 8,0 10,3 8,5 10,9 Dec. fjv. 2,5 1,2 0,6 Dec. elv. 0,0 0,0 0,0 Cen. krv. 12,0 14,6 12,0 14,6 12,0 14,6 Cen. fjv. 0,2 0,2 0,2 Cen. elv. 0,0 0,0 0,0 I alt 19,0 26,3 20,0 26,3 20,5 26,3 Ændring Dec. krv. -3 -3,9 -2,5 -3,2 -1,5 -1,9 Dec. fjv. 2,7 2,2 1,3 Dec. elv. -1,2 1,2 -1,0 1,0 -0,6 0,6 Cen. krv. -4 -4,8 -1,0 -1,2 -0,5 -0,6 Cen. fjv. 2,4 0,6 0,3 Cen. elv. -2,4 2,4 -0,6 0,6 -0,3 0,3 I alt -10,6 0 -5,1 0 -2,9 0 Det ses af tabellen, at der, ved de nuværende afgiftsforhold i tilknytning til produktion af ca. 26,3 mia. kWh varme fra kraftvarmeværker, ville blive leveret netto 19  -20,5 mia. kWh elektricitet næsten uanset elprisen. Det svarer til ca. 60 pct. af det danske elforbrug. Ved vedtagelsen af forslaget inklusive den fjernelse af PSO-pristillæg på el til fjernvarmeprodu   ktion, vil nettoleverancerne af el fra kraftvarmeværkerne falde med ca. 3 mia. kWh ved høje elprise   r, ca. 5 mia. kWh ved mellemlave elpriser og næsten 11 mia. kWh ved lave internationale elpriser i forhold til brændselspriserne. I år med høje elpriser, vil elproduktionen på kraftvarmeværkerne falde med 2 mia. kWh, mens der vil blive brugt 0,9 mia. kWh til fremstilling af fjernvarme. Det vil især være decentrale kraftvarm eværker, der vil ændre adfærd, bortset fra i de meget korte perioder, hvor der er ekstraordinær lave elpriser i Danmark  på  grund  af  stor  kulde  og  megen  blæst.  Ligeledes  vil  det  alene  vær e  de  værker,  hvor omkostningerne ved elproduktion er over gennemsnittet, der i lidt længere perioder vil skifte adfærd. I år med mellemlave elpriser vil kraftvarmeproduktionen falde med 3,5 mia. kWh, mens elforbruget vil stige med 1,6 mia. kWh. I år med  lave elpriser, vil produktionen falde med 7 mia. kWh, mens elforbruget vil stige med 3,6 mia. kWh. Her vil alle værker, inklusive visse centrale, i længere perioder skifte adfærd.

- 20 - Der er betydelig usikkerhed omkring, hvor ofte de forskellige typer år vil  forekomme i fremtiden. Det er forsigtigt lagt til grund, at der fremover vil være 20 pct. af årene, hvor der er lave elpriser i forhold til brændselspriserne (på grund af meget store mængder nedbør i Norge og Sverige), 30 pct. år med middellave elpriser og 50 pct. år med høje elpriser. Det kan umiddelbart forekomme at være meget betydelige virkninger, forslaget vil have. De betyd  elige virkninger skal dog ses i sammenhæng med, at forslaget har en meget betydelig effekt på inc   itamentet til at fremstille el. Tilskyndelsen til at fremstille el på kraftvarmeværker falder således med ca. 5 øre pr. kWh el for decentrale kraftvarmeværker og ca. 10 øre pr. kWh el på centrale kraftvarmevæ rker. Det svarer  til  omkring  20-50  pct.  af  omkostningerne  ved  elproduktion  på  k raftvarmeværker.  Det forventede fald i elproduktionen på ca. 3,5 mia. kWh i et gennemsnit af årene svarer således til, at udbudselasticiteten  er  ca.  0,5.  I  forhold  til  så  mange  andre  produktioner  er  det  en  b egrænset prisfølsomhed. I tabel 7 ovenfor er indregnet effekten af, at PSO-pristillæg for el til brug ved fremstilling af varme i kraftvarmeværker falder bort. De isolerede virkninger af dette lovforslag uden bortfald af PSO-pristillæg er sammenlignet i følgende tabel 8. Tabel 8. Virkningerne af forslaget på kraftvarmeproduktion af afgiftsændringerne med og uden samtidig ændring af PSO  -pristillæg. Mia. KWh Samlet forslag Forsalg uden PSO Samlet forslag Forsalg uden PSO Samlet forslag Forsalg uden PSO Samlet forslag Forsalg uden PSO Ændring lave lave Middel Middel Høje Høje Vægtet Vægtet Dec. krv. -3,9 -3,5 -3,2 -2,9 -1,9 -1,7 -2,7 -2,4 Dec. fjv. +2,7 +3,5 +2,2 +2,9 +1,3 1,7 +1,9 +2,4 Dec. elv. +1,2 +0,0 +1,0 +0,0 +0,6 0,0 +0,8 0,0 Cen. krv. -4,8 -4,3 -1,2 -1 -0,6 -0,6 -1,6 -1,5 Cen. fjv. +2,4 +4,3 +0,6 +1 +0,3 0,6 +0,8 +1,5 Cen. elv. +2,4 +0,0 +0,6 +0 +0,3 0,0 +0,8 0 I alt Krv. -8,7 -7,8 -4,4 -3,9 -2,5 -2,3 -4,3 -3,9 Fjv. +5,1 +7,8 +2,8 +3,9 +1,6 +2,3 +2,7 +3,9 Elv. +3,6 +0,0 +1,6 +0,0 +0,9 +0,0 +1,6 +0,0 Hvis PSO-pristillægget ikk  e nedsættes, vil der i praksis ikke blive anvendt el til fremstilling af va  rme på fjernvarmeværker i noget videre omfang. Faldet i kraftvarmeproduktionen vil blive ca. 10 pct. mindre end ved det fulde forslag og svare til stigningen i fjernvarmeproduktionen. PSO-pristillægget udgør i øjeblikket 11 -12 øre pr. kWh.  Ved uændret PSO   -pristillæg samtidig med at elpriserne faldt, kunne det det være interessant at bruge el, men i sådanne år med lave elpriser vil PSO - pristillægget automatisk stige.

- 21 - Økonomiske vi  rkninger af forslaget Tabel 9 viser fordelingen af den samfundsøkonomiske gevinst ved det samlede forslag  Det bemæ   rkes, at afgiftsreduktionerne vil have meget forskellig virkning fra år til år afhængigt af forho ldet mellem brændselspriser (kul og gas) og   elprisen. De angivne virkninger er således udtryk for ge nnemsnitlige virkninger forstået som et gennemsnit set over en årrække. Der er i sagens natur usi kkerhed forbundet med de skønnede virkninger, hvilket afspejler usikkerhed om blandt andet i bo gstaveligste forstand vind og vejr, ligesom der er en usikkerhed om den præcise størrelse af adfærd sændringer. Tabel 9. Fordeling af den samfundsøkonomiske gevinst ved forslaget inklusive vedrørende PSO. Mio. kr. Umiddelbar  effekt af     forslaget    ved uændret adfær d Ændret adfærd produktionsomfang Virkning af ændrede    elpriser før afgift Samlet virkning Decentrale værker +40 +55 0 +95 Centrale værker +15 +70 +90 +175 Vindmøller 0 0 +35 +35 Elforbrugere +100 0 -100 0 PSO      vedrørende   el   til fjernvarme 0 0 0 0 Gasdistribution/gaskunder * 0 -60 0 -60 Statens afgiftskonti -155 +90 -10 -75 Samfund  netto  eksklusive miljø 0 +155 +15 +170 Det ses af tabellen, at staten brutto nedsætter afgifter for 155 mio. kr., heraf 55 mio. kr. vedrørende fjernvarmeværker og 100   mio. kr. vedrørende almindeligt forbrug af el. Ved at reducere ulønsom elproduktion med ca. 3,5 mia. kWh og bruge ca. 1,6 mia. kWh  el som energikilde, når elprisen er lav, vi ndes der netto 155 mio. kr. for samfundet Ved lavere dansk elproduktion og større dansk forbrug vil markedsprisen på el stige med ca. 0,65 øre pr. kWh i et gennemsnit af årerne. For forbrugerne vil elprisen dog alene stige 0,3 øre pr. kWh, fordi den del af prisstigningen, der vedrører producenter, der afsætter el til garanterede mi   ndstepriser m,v., ikke kommer producenterne til gode, men Energinet.DK og dermed i sidste ende dem, der betaler PSO-pristillæg. Der   er   således   sikre   og   betydelige   samfundsmæssige   gevinster   i   alt   170   mio.   kr.   eksklusiv miljøg evinsten ved forslaget om at æ  ndre afgifterne på fjernvarme mv. jf. beskrivelsen nedenfor. Det afspejler grundlæggende, at forvridningerne i det nuværende afgiftssystem reduceres, hvorved der opnås  en  samfundsmæssig  (herunder  miljømæssig)  mere  hensigtsmæssig  produktionsadfærd  hos kraftvarmeværkerne. Kraf  tvarmeproduktionen falder med ca. 3,5 mia. kWh el, hvilket der vindes ca. 50 mio. kr. ved for samfundet, mens stigningen i elforbruget giver anledning til en gevinst på meget forsigtigt opgjort 25 mio. kr., idet der er fratrukket udgifter til køb af elpatroner m.v.

- 22 - Staten Afgiftsnedsættelserne for fjervarmeværkerne vurderes i sig selv at være mere end selvfinansierende.   Det skyldes for det første, at det umiddelbare provenutab er forholdsvis beskedent, da de nuværende afgifter reelt har afskåret værkerne fra at bruge el mv. som energikilde, og at værkerne derfor kun i ganske sæ  rlige tilfælde har fremstillet ren fjernvarme. For det andet vil staten efter den for  eslåede afgiftsreduktion få lidt større afgift fra el til fjernvarme og ren f  jernvarme end fra kraftvarme. Statens afgiftsprovenu forventes således at stige med netto 15 mio. kr. som følge af reduktion af fjernvarmeafgifter og PSO-tillæg. Såfremt PSO   -pristillægget ikke nedsættes, er provenugevinsten ved afgiftsnedsættelserne vedrø   rende fjernvarmeværkerne ca. 5 mio. kr. mindre. Virkningerne af at nedsætte energi  - og CO₂-afgiften på el med i gennemsnit ca.0,3 øre pr. kWh er et nettoprovenutab på ca. 90 mio. kr. Der henvises i øvrigt til provenubemærkningerne.   Fjernvarmekunder og elværker Decentrale  kraftvarmeværker,  og  hermed  disse  værkers  varmekunder,  vinder  ved  forslaget.  De decentrale   varmekunder   vinder   både   den   direkte   afgiftsnedsættelse   og   gevinsten   ved   ændret produktionsadfærd.    Derimod    vinder    de    ikke    ved    højere    markedsprise   r    for    el,    jf.    at produktionsuafhængige tilskud finansieret ved PSO  -pristillæg reduceres tilsv  arende. Centrale værker får også en betydelig g evinst. Gevinsten deles i forskellige forhold mellem ejerne af de centrale værker og varmekunderne. De centrale var  mekunder får den direkte afgiftsnedsætte   lse og visse steder gevinsten ved ændret produktionsadfærd. Ejerne af de centrale værker får andre steder gevinsten ved ændret produktion  sadfærd samt gevinsten ved højere markedspriser for el. Ejerne af vindmøller,  der afsætter el til ma  rkedspriser, får også en gevinst ved højere elpriser, mens de vindmølleejere, der afsætter el til garanterede mindstepriser, ikke påvirkes. Kraftvarmeværkerne  og  varmekunderne  vinder  i  alt  ca.  270  mio.  kr.  Den  del,  som  de decentrale værker vinder    –  95 mio. kr. -  kommer varmekunderne til gode. Den del, som de centrale værker vinder –  170 mio. kr. –  deles mellem værkerne og varmekunderne. Varmekunderne  får  hele  gevinsten  ved  uændret  adfærd –   15  mio.  kr.  –   mens  værkerne  får  hele gevinsten ved højere elpriser før afgift   - 90 mio. kr. Gevinsten ved ændret produktionsadfærd på 70 mio. kr. vil tilfalde værkerne og kunderne i forskelligt omfang. Ved nogle værker vil hele gevinsten tilfalde varmekunderne, og modsat ved andre værker vil hele g  evinsten tilfalde ejerne. Det vil afhænge af de nærmere vilkår, der er aftalt mellem ejerne af værkerne og varmekunderne. I genne msnit vil gevinsten måske blive delt med 50 pct. til varmekunderne og 50 pct. til ejerne af værkerne.

- 23 - Med en vis usikkerhed kan det således opgøres, at fjernvarmekunderne vil få en besparelse på ca. 145 mio. kr. eksklusive moms., mens ejerne af centrale værker vil vinde ca. 125 mio. kr. Hertil kommer, at ejerne af de vindmøller, hvis produktion afsættes til markedspris, vinder c   a. 35 mio. kr. Naturgaskunder og -selskaber Gasdistributionsselskaberne får et indtægtstab som følge af en mindre gastransport til kraft varme- værker og vil i medfør af den gældende indtægtsrammeregulering efter naturgas forsyningsloven før eller siden kunne overvælte tabet på gaskunderne. Det er navnlig Naturgas Midt   -Nord (i Midt- og Nordjylland) samt Hovedstadens Naturgasselskab (HNG), der får et indtægtstab. Disse to se   lskaber skønner  deres  årlige  indtægtstab  til  samlet  40  mio.  kr.  ud  af  de  anførte  6 0  mio.  kr.  tab  for  alle gasdistributionsselskaberne under ét. De to selskaber indgik den 23. juni 1999 aftale med staten om struktur og støtteforhold i gassekt oren (Skt. Hans-aftalen). Det fremgår af aftalen, at det er et klart mål, at selskabernes histor  iske gæld er afviklet i 2014. Det forventede årlige indtægtstab på 40 mio. kr. svarer skønsmæssigt til en fo rlængelse af gældsafviklingen med omkring ½ år. Alternativet til forlængelse af gældsafviklingen er at hæve de gældende distributionstariffer (som i dag er ca. 1 kr. pr. m3 for små kunder og ca. 0,2 kr. pr. m3 for store kunder) med omkring 4 pct. Det skal i den forbindelse nævnes, at DONGs distributionstari  ffer er fastsat, så de svarer til Midt - Nords og HNGs tariffer. For DONG påregnes den historisk e gæld afviklet i 2025. Set i lyset af, at værdien af Midt  -Nords og HNGs distributionsnet langt fra vil være afskrevet i 2014, opfordrer regeringen gasselskaberne til at undlade at forhøje distributionstarifferne. Elkunderne Elkunderne taber 100 mio. kr. –  i gennemsnit 0,3 øre pr. kWh på grund markedsafledte virkninger (hø jere elpriser før afgift), men denne virkning neutraliseres ved, at staten nedsætter energi   - og CO₂- afgiften på el med i gennemsnit 0,3 øre pr. kWh. De 100 mio. kr. fordeler sig med ca. 30 mio. kr. vedrørende husholdninger, ca. 10 mio. kr. vedr ø rende det  offentlige  selv  og  ikke  momsregistrerede  erhverv,  ca.  40  mio.  kr.  kr.  vedrørende  industri  og landbrug og ca. 20 mio. kr. vedrørende andre erhverv (fortrinsvis handel og service). Det s varer til 10- 20 kr. pr. husstand uden elvarme og 50-100 kr. pr. husstand med elvarme samt i gennemsnit ca. 35 kr. pr. privat beskæftiget via belastningen af erhverv. Der er betydelig spredning i erhverv  sbelastningen (0-500 kr. pr. beskæftiget).

- 24 - Stigningen i elprisen på 0,3 øre pr. kWh (før afgifter) afspejler først og fremmest, at der i de kortere perioder, hvor kapaciteten i elforbindelser til udlandet er fuldt udnyttet, og hvor elprisen (før afgift) herhjemme derfor er forskellig fra elprisen i udlandet, typisk vil ske en mærkbar stigning i elprisen fra et  i  udgangspunktet  meget  lavt  niveau  som  følge  af  mindre  dansk  elproduktion  og  stø  rre  dansk elforbrug. Der vil dog også ske en stigning i elprisen i Danmark, hvor en mindre dansk elprodu ktion i forbindelse med, at priserne i udlandet er lave, vil medføre, at importkapaciteten i kabler og ledninger vil blive fuldt udnyttet. Det er ikke afgørende for opnåelse af de samfundsøkonomiske virkninger af forslaget, at elafgiften nedsættes, men regeringen lægger af fordelings- og erhvervsmæssige grunde vægt på, at e lkunderne ikke skades ved forslaget. Virkningerne af forslaget uden nedsættelse af PSO  - pristillæg Regeringen er indstillet på at foreslå PSO  -pristillæg på el anvendt til fremstilling af fjernvarme fjern   et, uanset hvilken teknologi værkerne vil bruge for at omdanne el til varmt vand. Reglerne for PSO  - pristillæg reguleres i lovgivning henhørende under Transport   - og Energiministeriet, og forslaget vil blive søgt indarbejdet i det bebudede lovforslag, der fo rventes fremsat i begyndelsen af 2006 under forudsætning af, at forslaget tiltrædes af PSO -forligspartierne (Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialdemokraterne, det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti). Energinet.dk administrerer PSO- pristillægget. Energinet.dk  får  opnår ikke i dag indtægter fra PSO - pristillægget  på  el  til  fjernvarme.  Hvis  der  ikke  kan  opnås  enighed  om  en  nedsættelse  af  PSO - pristillægget på el til fjernvarme, vil ikke være nogen utilsigtet gevinst for Energinet.dk. Såfrem t PSO-pristillægget for el til fjernvarmeværker ikke nedsættes, vil de økonomiske virkninger af forslaget være som følge: Tabel 10. Fordeling af den samfundsøkonomiske gevinst ved forslaget eksklusive PSO. Mio. kr. Umiddelbar  effekt af    forslaget    ved uæn  dret adfærd Ændret adfærd produktionsomfang Virkning af ændrede   elpriser før afgift Samlet virkning Tab ved ikke    at have PSO med Decentrale værker +40 +40 0 +80 -15 Centrale værker +15 +55 +60 +130 -45 Vindmøller 0 0 +20 +20 -15 Elforbrugere +100 0 -70 30 +30 PSO      vedrørende   el   til fjernvarme 0 0 0 0 0 Gasdistribution/gaskunder * 0 -40 0 -40 +20 Statens afgiftskonti -155 +80 -5 -80 -5 Samfund  netto  eksklusive miljø 0 +135 +5 +140 -30