Skatteministeriet J. nr. 2005-231 - 0049 Udkast (6) 14 . november 2005 Forslag til Lov om ændring af forskellige afgiftslove og ophævelse af lov om afgift af visse flyrejser¹⁾ (Afgiftsændringer som led i udmøntn   ing af finanslovaftalen for 2006) § 1 Lov om afgift af visse flyrejser, jf. lovbekendtgø § 2 I lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 977 af 2. december 2002, som ændret sen  est ved § 57 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, foretages følgende ændringer: 1. Lovens titel affattes således: ”Lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. (registreringsafgiftsloven)”. 2. § 3, stk. 2, affattes således: ”Stk.   2. For nye biler, der er f orsynet med de trafiksikkerhedsfremmende udstyrsgenstande, der er nævnt nedenfor, nedsættes afgiften med følgende beløb: Køretøjskategori: Udstyrsgenstand Højre sidespejl, som er justerbart ved indvendig betjeningsanordning: Ekstra, højt monteret stoplygte: En eller flere selealarmer: 1)   Personbiler afgiftsberigtiget efter § 4, stk. 1, og § 5 a, stk. 1, nr. 1, og busser 300 kr. - 100 kr. pr. alarm for indtil 3 1) Loven har som udkast været noti  ficeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF (informationsproceduredirektivet), som ændret ved direktiv 98/48/EF.

- 2 - afgiftsberigtiget efter § 5 a, stk. 1, nr. 2 alarmer i kalenderårene 2003-2008. 2)   Varebiler afgiftsberigtiget efter § 5 300 kr. 200 kr. - ” 3. § 8, stk. 7, affattes således: ” Stk. 7. For nye køretøjer, der er forsynet med blokeringsfri bremser, nedsættes den afgiftspligtige værdi med 4.165 kr., og for nye biler, der er forsynet m  ed en eller flere sikkerhedspuder, nedsættes den afgiftspligtige værdi med 1.280 kr. pr pude for indtil 4 puder. For nye personbiler, der er udstyret med elektronisk stabiliseringsprogram (ESP-system), der kan bremse bilens hjul individuelt med henblik på  at stabilisere bilen, nedsættes d  en afgiftspligtige værdi med 3.500 kr. i 2003, 3.200 kr. i 2004, 2.600 kr. i 2005, 2.000 kr. i 2006, 1.300 kr. i 2007 og 700 kr. i 2008.  For nye dieseldrevne person- og varebiler, (dvs. som drives af motorer med kompressionstænding), hvor emissionen af partikler højst udgør de i 4. og 5. pkt. angivne mængder, nedsættes den afgiftspligtige værdi med 4.000 kr. i årene 2006 til 2009. Personbilers partikelemission må ikke overstige 5 mg pr. kilometer. For kategori N1 varebiler i klasse I, II og III må partikelemissionen ikke overstige hhv. 5 mg pr. kilometer, 8 mg pr. kilometer eller 12 mg pr. kilometer. Emissionen fastslås i overensstemmelse med bilag I til Rådets direktiv 70/220/EØF af 20. marts 1970 om tilnærmelse af medlemss taternes lovgivning om foranstaltninger mod luftforurening forårsaget af emissioner fra motorkøretøjer og senere ændringer heraf. Nedsættelsesbeløb efter 2. og 3. pkt. har virkning for køretøjer, der afgiftsberigtiges i det år, for hvilket beløbet gælder. Nedsættelsesbeløb efter 3. pkt. bortfalder, såfremt de i 4. og 5. pkt. angivne mængder for emission af partikler bliver obligatoriske, dog senest  1. januar 2010.” § 3 I lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse nr. 689 af 17. september 1998,  som ændret ved § 1 i lov nr. 389 af 2. juni 1999, § 3 i lov nr. 963 af 20. december 1999, § 3 i lov nr. 462 af 9. juni og § 18 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, foretages følgende ændringer: 1. I § 11, stk. 9, 2. pkt., ændres ”47,5 pct.” til: ”32,5 pct.” § 4 I lov om afgift af naturgas og bygas, jf. lovbekendtgørelse nr. 887 af 3. oktober 1996, som ændret ved § 3 i lov nr. 444 af 10. juni 1997, § 4 i lov nr. 435 af 26. juni 1998, § 2 i lov nr. 437 af 26. juni 1998, § 2 i lov nr. 963 af 20. december 1999, § 1 i lov nr. 1289 af 20. december 2000, § 2 i lov nr. 393 af 6. juni 2002,§ 2 i lov nr. 462 af 9. juni 2004 og § 28 i lov nr. 428 af 6. juni 2005,

- 3 - foretages følgende ændringer: 1. I § 10, stk. 9, 3. pkt., ændres ”47,5 pct.” til: ”32,5 pct.”. 2. I § 10, stk. 11, ændres ”47,5 pct.” til: ”32,5 pct.”. § 5 I lov om afgift af stenkul, brunkul, koks mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 702 af 28. september 1998, som ændret ved § 5 i lov nr. 963 af 20. december 1999, § 2 i lov nr. 393 af 6. juni 2002, § 5 i lov nr. 462 af 9. juni 2004 og § 35 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, foretages følgende ændringer: 1. I § 8, stk. 8, 3. pkt., ændres ”47,5 pct.” til: ”32,5 pct.” § 6 I lov om energiafgift af mineralolieprodukter mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 701 af 28. september 1998, som ændret ved § 4 i lov nr. 963 af 20. december 1999, § 2 i lov nr. 393 af 6. juni 2002, lov nr. 395 af 6. juni 2002, § 4 af lov nr. 462 af 9. juni 2004, § 2 i lov nr. 1391 af 20. december 2004 og § 47 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, foretages følgend e ændringer: 1. I § 11, stk. 9, 3. pkt., ændres ”47,50 pct.” til: ”32,5 pct.”. § 7 I lov om merværdiafgift (momsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 966 af 14. oktober 2005, foretages følgende ændringer: 1. I § 57, stk. 2, 3. pkt., ændres ”10” til ”17”. 2.  § 57, stk. 3, indsættes efter 2. pkt. som nyt pkt.: ”For april kvartal skal virksomhedernes angivelse efter stk. 1 dog foretages senest 1 måned og 17 dage efter afgiftsperiodens udløb.”

- 4 - § 8 Stk. 1. Lovens §§ 1-2 og 7 træder i kraft dagen efter bekend  tgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 3-7. Stk. 2. Skatteministeren fastsætter tidspunkt for ikrafttræden af §§ 3 -6. Stk. 3. Lovens § 1 har virkning fra den 1. januar 2007, og finder anvendelse på afgiftsperioden fra og med den 1. januar 2007. Stk. 4. Lovens § 2, nr. 2,  har virkning for person- og varebiler, der registreres 1. gang den 1. januar 2007 eller senere. Stk. 5. Lovens § 2, nr. 3,  har virkning for person- og varebiler, der registreres 1. gang den 1. januar 2006 eller senere. Stk. 6. Afgiften i medfør af § 2, stk. 1, i lov om afgift af visse flyrejser udgør 37,50 kr. fra og med den 1. januar 2006. Før den 1. januar 2006 finder de hidtidige regler anvendelse og afgiften udgør dermed 75 kr. Afgiften beregnes på grundlag af antallet af passage  rer, der fra og med den 1. januar 2006 afrejser fra en dansk lufthavn, og afgiften svares af luftbefordreren. Stk. 7. Afgiften i medfør af § 2, stk. 2, i lov om afgift af visse flyrejser udgør 18,75 kr. fra og med den 1. januar 2006. Før den 1. januar 200 6 finder de hidtidige regler anvendelse og afgiften udgør dermed 37,50 kr. Afgiften beregnes på grundlag af antallet af passagerer, der fra og med den 1. januar 2006 afrejser fra en dansk lufthavn, og afgiften svares af luftbefordreren.

- 5 - Bemærkninger til   lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Forslaget er en del af finanslovaftalen for 2006 mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. Lovforslaget indeholder følgende elementer fra finanslovaftalen: Aftrapning af passagerafgiften fra 2006-2007, dvs. halvering af afgiften ved afrejse fra og med den 1. januar 2006 og afskaffelse af afgiften pr. 1. januar 2007. Nedslag i registreringsafgiftsgrundlaget for nye dieselbiler med lavt partikeludslip i 2006- 2009 og ophør af registreringsafgiftsnedsættelsen for bagrudevisker og    -vasker fra 2007. Nedsættelse  af  de  samlede  CO₂-  og  energiafgifter  på  overskudsvarme,  der  afsættes eksternt, fra 55 pct. til 40 pct. ved hjælp af en sænkelse af satserne i energiafgiftslovene fra 47,5 pct. til 32,5 pct. af vederlaget. Udskydelse af store og mellemstore virksomheders momsangivelse i august med syv dage som følge af, at skolernes sommerferie rykkes i 2006. 2. Baggrund 2.1 Aftrapning af passagerafgiften Af finanslovaftalen fremgår fø  lgende: ”Parterne ønsker at understøtte rammevilkårene for de danske lufthavne og styrke grundlaget for flytrafik i Danmark, herunder indenrigsflytrafikken. Parterne er derfor enige om at afskaffe passagerafgiften over to år, således at passagerafgiften ha  lveres til 37½ kr. pr. passager i 2006 og helt bortfalder fra og med 2007. Det vil blandt andet bidrage til at styrke grundlaget for de regionale lufthavne, ligesom det kan føre til etablering af flere lavprisruter og derigennem give adgang til flere afgange og til flere destinationer.  Tiltaget  indebærer  et  umiddelbart  provenutab på ca. 273 mio. kr. i 2006, der stiger til ca. 546 mio. kr., når afskaffelsen er fuldt gennemført.” 2.2   Nedslag   i   afgiftsgrundlag   for   nye   dieselbiler   med   lavt   partikeludslip   og   ophør   af registreringsafgiftsnedsættelse for bagrudeviskere og   -vaskere Af finanslovaftalen fremgår følgende: ”Det forventes, at alle nye person - og varebiler, der kører på diesel, vil være forsynet med et partikelfilter for at opfylde EU’s emissionskrav fra 2010.

- 6 - Parterne  er  enige  om,  at  registreringsafgiften  ikke  skal  gøre  det  dyrere  at  være miljøbevidst ved at vælge partikelfilter på dieselbilen. Parterne er derfor enige om, at der gives afgiftsfritagelse for partikelfiltre på 4.000 kr. i perioden 2006 -2009. Det svarer til en afgiftslempelse for personbiler på ca. 7.200 kr. og en afgiftslempelse for varebiler på ca. 1.200 kr. Afgiftsfritagelsen gælder nye biler, der sælges fra 2006. Samtidig er det besluttet at afskaffe  rabatten  i  registreringsafgiften  på   bagrudeviskere/vasker  fra  2007,  idet bagrudeviskere  er  blevet  standardudstyr  i  de  fleste  biler.  Omlægningen  medfører samlet set et mindreprovenu på 90 mio. kr. netto i perioden 2006 -2009.” 2.3 Afgiftsnedsættelse på overskudsvarme Af finanslovaftalen fremgå r følgende: ”For   at   sikre   øget   udnyttelse   af   industriel   overskudsvarme   lempes   afgiften   på overskudsvarme, som afsættes eksternt, fra 55 pct. til 40 pct. af vederlaget. Provenutabet skønnes til 15 mio. kr. årligt.” 2.4 Udskydelse af momsfrister Af finanslovaftalen fremgår følgende: ”Flytningen af skolernes sommerferie kan medføre et ønske om at rykke sommerferien i den enkelte virksomhed. Det kan vanskeliggøre overholdelse af momsbetalingsfristerne i første del af august. Parterne er enige om, at momskreditt iderne i første halvdel af august forlænges med 7 dage, således at fristen for store virksomheders momsafregning for juni udskydes til 17. august, og at fristen for mellemstore virksomheders momsafregning for 2. kvartal   udskydes   til   17.   august.   Små   virksom heder   skal   angive   og   afregne   moms vedrørende   1.   halvår   senest  d.  1.  september  og  har  således  allerede  særligt  lange momsfrister. De længere momskredittider giver et årligt provenutab på cirka 42 mio. kr.” 3. Lovforslagets indhold 3.1 Aftrapning af passagerafgiften Indledende bemærkninger I aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti om finansloven for 2005 blev det aftalt, at der skulle iværksættes en analyse af den danske passagerafgifts virkning på ko nkurrencen mellem lufthavnene   i   Danmark   og   i   landene   omkring   os   samt   virkningen   på   beskæftigelse   og erhvervsudvikling i Danmark. Der blev således i februar 2005 nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Økonomi - og

- 7 - Erhvervsministeriet (sekretariat), Finansministeriet, Transport- og Energiministeriet, Miljøministeriet og Skatteministeriet (sekretariat), der fik til opgave at analysere passage rafgiften. Arbejdsgruppens rapport Analyse af passagerafgiften, juni 2005 blev offentliggjort den 27. juni 2005. Gældende ret Afgift af visse flyrejser – oftest ka   ldet passagerafgiften – betales af luftfartsselskabet baseret på antallet  af  afrejsende  passagerer  fra  en  dansk  lufthavn,  uanset  om  destinationen  er  en  anden indenrigslufthavn eller en udenlandsk lufthavn. Afgiften svares således pr. afrejsende passager, hvorved   der   opkræves   afgift   to   ga  nge   for   en   indenrigsreturbillet   og   én   gang   for   en udenrigsreturbillet. Afgiften udgør 75 kr. pr. passager, der fra en dansk lufthavn rejser som pass ager i et luftfartøj, der er godkendt til mere end 10 passagersæder, eller   som har største tilladte startvægt på over 5.700 kg. Afgiften  er  dog  halveret  for  passagerer,  der  fra  en  dansk  lufthavn  rejser  som  passager  i  et luftfartøj, der er godkendt til færre end 20 passagersæder, eller som har største tilladte startvægt på under  10.000 kg (let luftfart). Det er dog et krav, at der rejses på en rute, der ikke beflyves af luftfartøjer,  som  er  godkendt  til  20  eller  flere  passagersæder,  eller  som  har  største  ti lladte startvægt på 10.000 kg eller mere (tung luftfart). Taxaflyvning med    lette luftfartøjer på ruter, der ikke beflyves af tunge luftfartøjer, er dermed omfattet af den halverede afgiftssats. Indenrigsflyvning til halveret afgiftssats er for nuværende hovedsageligt ruteflyvning til og fra Thisted    Lufthavn,    visse    helikopterflyvninger    til    Nordsøen    samt    visse    inde nrigs-    og udenrigstaxaflyvninger  fra  flere  af  de  mindre  danske  lufthavne,  hvor  flyet/helikopteren  er godkendt til mellem 10 og 20 passagerer. Lovforslagets indhold Det foreslås, at passagerafgiften aftrappes over to år: å   rene 2006-2007. Afgiften foreslås således halveret fra og med 1. januar 2006 og afskaffet fra og med den 1. januar 2007. Afgiftssatsen for tung luftfart foreslås aftrappet fra den gældende sats på 75 kr. pr. passager, der afrejser fra dansk lufthavn, til 37,50 kr. i 2006 og fuld afskaffelse af afgiften i 2007. Afgiftssatsen for let luftfart foreslås aftrappet tilsvarende fra den gældende sats på 37,50 kr. pr. passager, der afrejser fra dansk lufthavn, til 18,75 kr. i 2006 og fuld afskaffelse af afgiften i 2007. Luftfartsselskaberne er afgiftspligtige efter lov om afgift af visse flyrejser. Luftfartsselskaberne vil dermed blive opkrævet den lavere passagerafgift af passagerer, der afrejser fra en dansk lufthavn fra og med den 1. januar 2006. Der  ydes  kompensation  til  Grønlands  Landsstyre.  Kompensationen  er  snævert  knyttet  til

- 8 - indførelsen af passagerafgiften ved afrejse fra en dansk lufthavn. I forbindelse med nedsættelsen af passagerafgiften pr. 1. januar 2006 vil kompensationen til Grønlands Landsstyre bli ve halveret. Ved ophævelse af lov om afgift af visse flyrejser pr. 1. januar 2007 falder kompensationen væk. 3.2   Nedslag   i   afgiftsgrundlag   for   nye   dieselbiler   med   lavt   partikeludslip   og   ophør   af registreringsafgiftsnedsættelse for bagrudeviskere og   -vaskere Indledende bemærkninger Dieselbiler  har  den  fordel  for  miljøet,  at  udslippet  af  CO₂  pr.  kilometer  er  lavere  end  fra benzinbiler,  til  gengæld  forurener  dieselbiler  med  partikler.  Partikelforurening  har  en  række sundhedsskadelige konsekvenser, f.eks. forøget risiko for hjertekarsygdomme med deraf følgende dødsfald, forøget forekomst af bronkitis og astma samt en kræftfremkaldende effekt. De negative sundhedsmæssige konsekvenser ved dieselbiler kan reduceres betydeligt, hvis nye dieselbiler forsynes med partikelfilter. EU-Kommissionen og emissionskrav til partikler fra personbiler og varebiler Kommissionen offentliggjorde i januar 2005 et arbejdspapir (SEC(2005)) om fiskale incitamenter til  at  fremme  introduktionen  af  Euro  5  i  køretøjer.  Dermed  kan  medlems  landene  giver  et økonomisk incitament til biler, der opfylder strengere emissionskrav end i direktiv 98/69/EC. I lyset  af,  at  Kommissionen  ikke  har  fremlagt  et  endeligt  forslag  til  Euro  5  og  at  flere  af medlemslandene har indikeret, at man gerne vil fremme brugen af partikelfiltre, er formålet med arbejdspapiret, at give medlemslandene en grænseværdi, som de økonomiske incitamenter gøres afhængige af. Kommissionen anbefaler i arbejdspapiret, at medlemslande, der ønsker at introducere fiskale incitamenter, kan anvende en grænse på 5 mg/km for partikeludslip fra dieselpersonbiler og små dieselvarebiler (kategori N1, klasse I, svarende til varebiler med tjenestevægt højst 1.280 kg.). Det svarer til en reduktion på 80 pct. i forhold til den eksisterende grænse    på 25 mg/km for samme bilkategorier.  Forslaget  om  afgiftsfritagelsen  er  ikke  betinget  af  om  bilen  er  udstyret  med  et partikelfilter,    men    at    bilen    overholder    grænseværdien    for    alle    partikelstørrelser    i overensstemmelse  med  EU-krav.  Med  dagens  teknologi  kan  en  grænseværdi  på  5  mg/km imidlertid kun opnås med partikelfilter. For  større varebiler kategori N1, klasse II og III, foreslås at lempelsen i registreringsafgiften betinges af opfyldelse af emissionsstandarderne fremført i Kommissionens foreløbige forslag   til Euro 5 af den 15. juli 2005. Heraf fremgår, at kategori N1 varebiler, klasse II og III, skal opfylde en partikelemission på henholdsvis 8 og 12 mg/km. Det  er  et  krav  fra  Kommissionen,  at  medlemslandene  skal  typegodkende  biler,  der  opfylder direktiv 98/69/EC, uanset om de opfylder grænseværdierne på 5 mg/km, 8 mg/km og 12 mg/km. Kommissionen forventer endvidere, at den fremtidige Euro 5 bliver obligatorisk i 2010. Det

- 9 - foreslås derfor, at nedslaget i registreringsafgiften bortfalder, når Euro 5 vedrøren   de partikler bliver obligatorisk.  Kommissionen forbeholder sig dog retten til at ændre på grænseværdien for partikler på 5 mg/km og ikrafttrædelsesdatoen for Euro 5 indtil Euro 5 bliver godkendt af Europa   - Parlamentet og af Rådet. Den foreslåede afgiftsned  sættelse foreslås at følge eventuelle ændringer i Euro 5 mht. ikrafttrædelse og emissionsgrænsen for partikler. Gældende ret for personbiler Ifølge registreringsafgiftsloven beregnes registreringsafgiften for nye personbiler som 105 procent af  den  del  af  den  afgiftspligtige  værdi,  der  er  under  62.700 kr. (2005) og 180 pct. af resten. Satserne på 105 procent hhv. 180 procent korrigeres hver måned med en faktor, der afhænger af udviklingen i bilpriserne og i forhold til prisudviklingen generelt. Grænsen beteg  nes progressionsgrænsen og reguleres hvert år med tilpasningsprocenten tillagt 2 procentpoint. I 2006 udgør den 64.200 kr. Den afgiftspligtige værdi er bilens indkøbspris tillagt avancer og moms. I den afgiftspligtige værdi indregnes altid mindst 9 procent   i avance. Der er tillæg og fradrag i den afgiftspligtige værdi. For personbiler nedsættes afgiften med 300 kr. for højre sidespejl, indvendigt betjent, 300 kr. for bagrudevisker og  -vasker og i årene 2003 -2008 med 100 kr. pr. selealarm for op til 3 alarmer. For  personbiler  nedsættes  den  afgiftspligtige  værdi  for  nye  køretøjer  med  4.165  kr.  for blokeringsfri  bremser,  1.280  kr.  pr.  sikkerhedspude  indtil  4  puder  og  2.600  kr.  (2005)  for elektronisk stabiliseringsprogram (ESP-system). Gældende ret for små vare   biler Små varebiler er køretøjer, der utvivlsomt er indrettet til godstransport, og har en tilladt totalvægt på ikke over 2 tons. Endvidere er biler med en tilladt totalvægt på over 2 tons, men ikke over 4 tons,  omfattet,  såfremt  biler  af  samme  fabriksmærk   e  markedsføres  med  lignende  karosseri  i personvognsudførelse (stationcarreglen). For de små varebiler beregnes registreringsafgiften som 0 procent af de første 15.100 kr. (2005)   og 95 procent af resten. Dertil kommer tillæg og fradrag i henholdsvis den a  fgiftspligtige værdi og den beregnede afgift som følge af trafiksikkerhedsfremmende udstyr. Gældende ret for store varebiler Store varebiler er køretøjer, der utvivlsomt er indrettet til godstransport, og har en tilladt totalvægt på over 2 tons men ikke o ver 4 tons. Registreringsafgiften udgør 0 pct. af de første 34.100 kr. og 30 pct. af resten. For varebiler over 3

- 10 - tons kan afgiften højst udgøre 56.800 kr. Dertil kommer tillæg og fradrag i henholdsvis den afgiftspligtige værdi og den beregnede afgift som følge af trafiksikkerhedsfremmende udstyr. Gældende ret for hyrevogne, sygetransportvogne mv. (§ 6) Af hyrevogne og sygetransportvogne, der anvendes til erhvervsmæssig transport af patienter og donorer,  betales  alene  20  pct.  af  den  del  af  køretøjets  værd i,  der  ligger  over  12.100  kr.  Er køretøjerne ikke forsynet med sikkerhedspude, forhøjes den afgiftspligtige værdi med 7.450 kr. Er køretøjerne forsynet med én sikkerhedspude, forhøjes den afgiftspligtige værdi med 3.725 kr. Lovforslagets indhold Nedslag i afgiftsgrundlag for nye dieselbiler med lavt partikeludslip For at styrke incitamentet til, at bilkøberne vælger køretøjer med lavt partikeludslip, før Euro 5 bliver  obligatorisk,  gives  der  i  årene  2006 -2009  et  nedslag  i  registreringsafgiften  for  nye dieselbiler, der overholder grænseværdien for partikler i Euro 5 -forslaget. Nedslaget gives såfremt køretøjet opfylder emissionsbetingelsen. Emissionen fastslås i overensstemmelse med bilag I til Rådets direktiv 70/220/EØF af 20. marts 1970 om tilnærmelse af m edlemsstaternes lovgivning om foranstaltninger mod luftforurening forårsaget af emissioner fra motorkøretøjer. Nedslaget gives til både person - og varebiler og sikrer, at den danske registreringsafgift ikke bremser importen til Danmark af modelvarianter af nye dieselbiler, der findes i versioner med lavt partikeludslip. Det er et krav fra EU-Kommissionen (SEC(2005)43), at skatteincitamentet ikke overskrider de økonomiske  omkostninger  forbundet med at opfylde Euro 5, dvs. prisen på partikelfiltret og installationen   i   bilen.   Der   findes   imidlertid   ikke   en   standardpris   for   et   fabriksmonteret partikelfilter. Der foreslås en afgiftsfritagelse på 4.000 kr. i årene 2006   -2009. Afgiftsfritagelsen skal gælde nye dieselbiler, der sælges fra 2006. Fritagelsen svarer til et nedslag i registreringsafgiften på 7.200 kr. for personbiler , 3.800 kr. for   95  pct.  varebiler  og  1.200  kr.  for  30  pct.  varebiler.  Fradragene  gives  i  årene  2006 -2009. Nedsættelsesbeløbene bortfalder, såfremt emissionsmålene gøres obligatoriske, dog se nest den 1. januar 2010. I praksis vil en større andel personbiler kunne opnå fradraget. Det skønnes i dag, at ca. 20 pct. af nyregistrerede personbiler og ingen varebiler har partikelfilter. Det foreslås, at der kun gives nedslag i registreringsafgiften f or nye person- og varebiler ved opfyldelse af normer, der med den i dag kendte teknologi kræver partikelfilter. For nye person  - og varebiler med lavt partikelemission gælder det, at bilerne i hele d  eres levetid skal overholde den emissionsnorm  de  oprindeligt  er  godkendt  til.  Ved  periodisk  syn  måles  emissionen  ved  en

- 11 - forenklet målemetode, og for at blive godkendt ved synet skal partikelemissionen opfylde en særlig grænseværdi. Ophør af registreringsafgiftsnedsættelse for bagrudeviskere og vaskere Nedsætte  lsen af registreringsafgiften for bagrudeviskere og -vaskere afskaffes. Bagrudeviskere er ikke   obligatoriske,  men  typisk  standard  i  biler.  Nedsættelsen  af  registreringsafgiften  for bagrudeviskere og -vaskere vurderes ikke at have nogen reel sikkerhedsmæssi  g effekt, da disse biler fortsat vil være udstyret med bagrudevisker og   -vaskere. Det foreslås fra og med 1. januar 2007 at afskaffe nedsættelsen af registreringsafgiften på 300 kr. for personbiler og busser og på 600 kr. for varebiler med bagrudevisker og  -vasker. 3.3 Afgiftsnedsættelse på overskudsvarme Indledende bemærkninger Bestemmelserne om overskudsvarme omhandler overskudsvarme, der afsættes eksternt. Den  afgiftsmæssige  behandling  af  industriel  overskudsvarme,  der  afsættes  til  fjernvarmenet, tilsigter en balance mellem to overordnede hensyn. Det ene hensyn er, at virksomheder skal gives rimelige vilkår for at investere i en miljømæssig og økonomisk fornuftig udnyttelse af overskudsvarme, som kan red ucere det samlede energiforbrug og som, hvis den ikke blev udnyttet, ellers ville gå til spilde. Det andet hensyn er behovet for at undgå,  at  afgiftssystemet  giver  virksomheder  et  for  stort  incitament  til  ”fremstilling”  af ”overskudsvarme” i ulige konku  rrence med den almindelige afgiftsbelagte fjernvarmeproduktion. Afgifterne  på  almindelig  fjernvarme  er  udformet  som  en  stykafgift,  der  ikke  påvi  rkes  af ændringer i energipriser og andre produktionsomkostninger. Afgiften på overskudsvarme fra tung proces til eksterne fjernvarmenet er imidlertid udformet sålede s, at virksomhederne kan vælge mellem kombinerede energi- og CO₂-afgifter med en effektiv belastning på 60 kr. per GJ varme eller 55 pct. af vederlaget for varmeleverancen. I praksis giver anvendelsen af værdiafgiften på 55 pct. af vederlaget næsten altid   den laveste afgiftsbetaling. De stigende energipriser gennem de seneste  år  har  derfor  medført  en  øget  afgiftsbetaling  pr.  energienhed  ved  anvendelse  af værdiafgiften på 55 pct. af vederlaget. Dermed er balancen mellem industriel overskudsva   rme og traditionel fjernvarme forrykket til ulempe for industriel overskudsvarme, som afsættes eksternt. Den   foreslåede   afgiftsnedsættelse   vil   alt   andet   lige   øge   incitamentet   til   udnyttelse   af overskudsvarme,  der  afsættes.  De  stigende  brændselspriser  trækker  dog  entydigt i  retning  af lavere energiforbrug. Gældende ret For  at  beskytte  den  internationale  konkurrenceevne  betaler  momsregistrerede  virksomheder væsentligt  mi  ndre  i  CO₂-  og  energiafgift  af  deres  brændselsforbrug  til  procesformål    end

- 12 - almindelige producenter af fjernvarme. Uden overskudsvarmeafgiften ville incitamentet for levering af overskudsvarme blive så stort, at der    ville    blive    afholdt    for    store    investeringer    til    nyttiggørelse    af    overskudsvarme. Virksomhedernes investeringslyst ville samtidig blive flyttet væk fra anden energieffektivisering, og i flere tilfælde ville der ligefrem være incitament til bevidst fre mstilling af overskudsvarme. Miljøforbedringerne som ville følge af en øget overskudsvarmeanve   ndelse ville dermed kunne blive overgået af de miljømæss ige forringelser, der ville følge af det reducerede incitament til energieffektivisering af selve produktionsprocessen. Virksomheder har et incitament til at udnytte overskudsvarme, såfremt væ   rdien af den samlede energibesparelse, som dermed kan opnås, er  større end omkos tningerne til drift, afskrivning og forrentning af anlæggene til overskudsvarmeudnyttelsen. Der gives et yderligere afgiftsbetinget incitament   til   udnyttelse   af   overskudsvarme.   Incitamentet   gives   ved,   at   man   beskatter overskudsvarme med de almindelige CO₂- og energiafgiftssatser per GJ, som om varmen var blevet  fremstillet  i  et  fyranlæg,  der  udnytter  energien  100  pct.  effektivt,  mens  den  typiske udnyttelsesgrad   varierer   fra   ca.   75   pct.   til   90   pct.   For   virksomheders   eget   forbrug   af overskudsvarme (intern overskudsvarme) betales der endvidere ikke afgift af  sommerhalvåret. For overskudsvarme fra tung proces, der leveres til fjernvarmenettet (ekstern overskudsvarme), kan virksomhederne vælge mellem enten kombinerede ene  rgi- og CO₂-afgifter med en effektiv belastning på 60 kr. per GJ varme eller 55 pct. af vederlaget for varmeleverancen. I praksis giver anvendelsen af værdiafgiften på 55 pct. af vede   rlaget næsten altid den laveste afgiftsbetaling. Vederlaget  for  ekstern  levering  af  overskudsvarme  afhænger  således  oftest  af  prisen  for almindelig fjernvarme. I de senere år er brændselspriserne og dermed også prisen på almindelig fjernvarme  steget  betragteligt.  Dette  har  øget  det  økonomiske  incitament  for  udnyttelse  af overskudsvarme. Det har dog samtidig også øget værdien af afgiften på 55 pct. Lægger man hertil, at afgiften af overskudsvarme, som anvendes internt på virksomheden er blevet fritaget for afgift  i  sommerhalvåret,  kan  det  ko nstateres,  at  det  afgiftsbetingede  incitament  til  fordel  for ekstern levering af overskudsvarme gradvist er blevet reduceret. Med forslaget til nedjustering af afgiften for afsætning af ove  rskudsvarme eksternt gives der igen nogenlunde samme afgiftsincitament til ekstern levering af overskudsvarme, som der var ved afgiftens indførsel. Lovforslagets indhold Det foreslås at sænke de samlede CO₂- og energiafgifter på overskudsvarme, der afsættes, fra 55 pct. til 40 pct. Dette sker gennem en sænkelse af satserne i energiafgiftslov  ene fra 47,5 pct. til 32,5 pct. af vederlaget.

- 13 - 3.4 Udskydelse af momsfrister Indledende bemærkninger Skolernes sommerferie rykkes i 2006 således, at den for de skoler, der vælger at holde 7 ugers sommerferie omfatter ugerne 26-32, hvilket vil sige til og med fredag den 11. august 2006. De personer, der beskæftiger sig med virksomhedernes momsafregning og som holder fri i sidste del af sommerferien, vil få problemer med at nå at færdiggøre momsangivelsen. Forslaget   har   til   formål   at   sikre,   at   personer,   der   beskæftige   sig   med   virksomheders momsafregning,  kan  holde  fri  i  skolernes  sommerferie  og  efter  ferien  have  mulighed  for  at udarbejde momsangivelsen. Gældende ret Store og mellemstore virksomheder, det vil sige virksomheder med en omsætning på over en mio. kr.  årligt,  skal  efter  gældende  momslov     angive  og  afregne  momstilsvar  for  henholdsvis  juni måned og april kvartal senest den 10. august, hvilket med den rykkede sommerferie betyder, at angivelsen skal indgives, før skolen er startet igen. Små virksomheder, hvis årlige omsætning ikke overstiger e n mio. kr. om året, skal efter den gældende momslov afregne momsen halvårligt og momsen vedrørende 1. halvår skal afregnes senest den 1. september. Lovforslagets indhold For  at  give  alle  rimelig  tid  til  at  angive  sommerperiodens  moms  foreslås  det,  at  de  s tore virksomheders  frist  for  angivelse  af  juni  måneds moms flyttes fra den 10. august til den 17. august, og de mellemstore virksomheders frist for angivelse af april kvartals moms ligeledes flyttes fra den 10. august til den 17. august. Små virksomheder  har i forvejen en rimelig lang kredittid, jf. gældende ret ovenfor. Det vurderes derfor, at sommerferieflytningen ikke vil være et problem for disse virksomheder. Reglerne for momsafregning for små virksomheder foreslås derfor ikke ændret. Ud over at sikre, at alle virksomheder først skal angive junimomsen efter, at skolernes ferie er afsluttet,  opnår  såvel  de  store  som  de  mellemstore  virksomheder  en  økonomisk  gevinst (likviditetsgevinst) med forslaget gennem den forlængede kredittid for indbetaling af mom  sen. 4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige 4.1 Aftrapning af passagerafgiften Aftrapningen af passagerafgiften ventes at give staten et umiddelbart provenutab vedrørende 2006

- 14 - på ca. 273 mio. kr., der stiger til ca. 546 mio. kr. i 2007 ved rejseniv eauet som i 2005. Afgiften afskaffes helt fra og med 2007. Ved aftale mellem den danske regering og Grønlands Landsstyre af den 12. maj 1998 blev det aftalt,  at  der  overføres  2,8  mio.  kr.  årligt  til  Grønlands  Landsstyre  som  kompensation  for indførelse af  passagerafgift ved afrejse fra dansk lufthavn. Kompensationen er snævert knyttet til indførelsen af passagerafgiften. Kompensationen til Grønlands Landsstyre aftrappes således at kompensationen følger den foreslåede trinvise aftrapning af passagerafgiften.   Kompensationen til Grønlands Landsstyre nedsættes dermed til 1,4 mio. kr. i 2006 og ophører helt fra og med 2007, hvor afgiften afskaffes. 4.2   Nedslag   i   afgiftsgrundlag   for   nye   dieselbiler   med   lavt   partikeludslip   og   ophør   af registreringsafgiftsnedsættels  e for bagrudeviskere og -vaskere De provenumæssige virkninger af et afgiftsnedslag afhænger af en række usikre forhold, bl.a. de faktiske  meromkostninger  ved  filtrene  og  andelen,  der  vælger  partikelfilter  med  og  uden afgiftsnedslaget. Det skønnes med dis se forbehold, at forslaget vil reducere statens indtægter fra registreringsafgift fra person- og varebiler med 25-120 mio. kr. årligt. Afskaffelsen af nedsættelsen af registreringsafgiften for bagrudevisker og   -vasker forventes at have en samlet provenueffekt på 70 mio. kr. på helårsbasis. Nettovirkningen  i  2006-2009  skønnes  samlet  til   -  90  mio.  kr.,  hvorefter  ordningen  afskaffes (svarende til når Euro 5 træder i kraft for partikelemission). Lovforslaget har følgende provenumæssige konsekvenser: Merprovenumæssige konsekvenser 2006 2007 2008 2009 2006-2009 Mio. kr. Registreringsafgiftsfritagelse for køretøjer med lavt partikeludslip - 25 - 60 - 95 - 120 - 300 Afskaffelse af fradrag i registreringsafgift for bagrudevisker og – vasker 0 70 70 70 210 4. 3 Afgiftsnedsættelse på overskudsvarme Hvis den øgede mængde overskudsvarme ersta   tter fjernvarme baseret på afgiftspålagt naturgas eller kul, vil statens provenu falde. Hvis overskudsvarmen derimod erstatter afgiftsfri biomasse, vil statens provenu stige. Givet at omkring 12 pct. af produktionen af el og varme er baseret på biomasse,   kan   det   med   betydelig   usikkerhed   skønnes,   at   ændringen   vil   medføre   et nettoprovenutab på ca. 10 -15 mio. kr.

- 15 - Provenutab ved lempelse af afgiften af overskudsvarme, mio. kr. 2006 2007 2008 2009 Samlet 10-15 10-15 10-15 10-15 40-60 4.4 Udskydelse af momsfrister Mellemstore virksomheder angiver ca. 12,6 mia. kr. hvert kvartal i positiv moms, mens de store virksomheder  angiver  ca.  20,8  mia.  kr.  månedligt  i  positiv  moms.  Forslaget   om  at  rykke angivelsesfristen vil dermed vedrøre momsangivelser på tilsammen 33,4 mia. kr. En forlængelse af angivelsesfristen med 7 dage, fra 10. august til 17. august, vil med en rentesats på 5,5 pct. medføre et provenutab på ca. 36 mio. kr. årligt i for   m af mindre renteindtægter. Hertil kommer et større tab på debitorer. Det skønnes med nogen usikkerhed at udgøre ca. 6 mio. kr., hvorved forslagets samlede provenumæssige konsekvenser bliver mindre indtægter for staten på ca. 42 mio. kr., jf. tabellen. Provenumæssige konsekvenser af at udskyde momsfrister Indkomstår 2006 og varig effekt Mellemstore virksomheder Store virksomheder I alt Mio. kr. Rente - 14 - 22 - 36 Tab på debitorer - 2 - 4 - 6 I alt - 16 - 26 - 42 5. Administrative konsekvenser for det offentlige En  gennemførelse  af  lovforslaget  skønnes  at  medføre  engangsudgifter  på  ca.  270.000  kr.  til systemtilretning og ca. 15.000 kr. til information. Lovforslaget skønnes ikke at medføre nævneværdige ændringer i driftsudgifterne. 6. Økonomisk  e konsekvenser for erhvervslivet 6.1 Aftrapning af passagerafgiften Skatter  og  afgifter  medfører  som  hovedregel  forvridningstab,  og  medfører  dermed  også  en svækkelse  af  erhvervenes  rammevilkår.  Med  afskaffelsen  af  passagerafgiften  understøttes rammevilkåre ne for de danske lufthavne og grundlaget for flytrafik i Danmark styrkes, herunder indenrigsflytrafikken.

- 16 - For erhvervslivet generelt har det økonomisk betydning at have adgang til et godt netværk af internationale flyforbindelser. Afskaffelsen af afgiften kan medvirke til at fastholde Københavns Lufthavn status som hub lufthavn for Skandinavien og for Øresundsregionen. Afskaffelsen  vil  også  styrke  grundlaget  for  de  regionale  lufthavne,  ligesom  det  kan  føre  til etablering af flere lavprisruter og derigennem give adgang til flere afgange, både til eksisterende og til nye destinationer.  Især i udkantsområder kan opretholdelsen af flyruter være central både for erhverv og turisme og for at på sigt kunne tiltrække nye  arbejdspladser til områderne. Udover  at  styrke  rammevilkår  og  trafikforbindelser  vil  afvikling  også  indebære  en  direkte besparelse for dansk erhvervsliv på små 200 mio. kr. årligt vedrørende passagerafgift for danske erhvervsrejsende. 6.2   Nedslag   i   afgiftsgrundlag   for   nye   dieselbiler   med   lavt   partikeludslip   og   ophør   af registreringsafgiftsnedsættelse for bagrudeviskere og   -vaskere Erhvervene  vælger  i  højere  grad  dieseldrevne  køretøjer.  Erhvervenes  andel  af  nyregistrerede dieselkøretøjer skønnes til ca. 40 pct. Afskaffelsen  af  sikkerhedsfradraget  vil  gøre  erhvervenes  omkostningerne  til  køretøjer  med bagrudevisker  og  -vasker  dyrere  end  ellers.  Nedsættelsen  af  den  afgiftspligtige  værdi  for dieselbiler med lavt partikeludslip vil reducere erhvervenes omkostninger. Netto skønnes at erhvervenes omkost ninger mindsket med ca. 10 mio. kr. i 2006, øget med ca. 4 mio. kr. i 2007, mindsket ca. 10 mio. kr. i 2008 og  mindsket med ca. 20 mio. kr. i 2009. Samlet skønnes erhvervene dermed at få en samlet lempelse på ca. 35 mio. kr. i hele perioden (2006   - 2009). 6.3 Afgiftsnedsættelse på overskudsvarme Erhvervene opnår en økonomisk lempelse for afsætning af overskudsvarme svarende til ca. 10 -15 mio. kr. skønnet med en betydelig usikkerhed. 6.4 Udskydelse af momsfrister Forslaget skønnes at give de store og mellems tore virksomheder en samlet likviditetsgevinst svarende til en samlet renteeffekt på 36 mio. kr. i forhold til gældende regler. 7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet Lovforslaget   vil   i   forbindelse   med   høring   af   forslaget   blive   sendt   til   Erhver vs-   og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges et af Økonomi - og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.

- 17 - 7.1 Aftrapning af passagerafgiften I forbindelse med udarbejdelse af Analyse af passagerafgiften, juni 2005 blev lov om afgift af visse flyrejser målt af Erhvervs - og Selskabsstyrelsen via en AMVAB-måling (Aktivitetsbaseret måling af virksomheders administrative byrder af erhvervsrelateret regulering). Virksomhedernes totalomkostning på samfundsniveau til administration af passagerafgiften blev i den forbindelse målt til ca. 180.000 kr. årligt. Heraf udgjorde angivelse af antal passagerer og indbetaling af afgiften 75 pct. af informationsforpligtelserne. Skatteministeriet vurderer på den baggrund, at ophævelsen af lov om afgift af visse flyrejser pr. 1. januar 2007 vil medføre betydelige løbende administrative lettelser for luftfartsselskaberne. 7.2   Nedslag   i   afgiftsgrundlag   for   nye   dieselbiler   med   lavt   partikeludslip   og   ophør   af registreringsafgiftsnedsættelse for bagrudeviskere og   -vaskere Skatteministeriet vurderer, at fradrag i registreringsafgiften for køretøjer med lavt partikeludslip ikke vil have nævneværdige administrative konsekvenser for erhvervslivet. 7.3 Afgiftsnedsættelse på overskudsvarme Skatteministeriet vurderer, at der ingen administrative konsekvenser vil være for erhvervslivet. 7.4 Udskydelse af momsfrister Skatteministeriet   vurderer,   at   forslaget   vil   medføre   en   mindre   administrativ   lettelse   for erhvervslivet. 8. Miljømæssige konsekvenser 8.1 Aftrapning af passagerafgiften Arbejdsgruppen  om  passagerafgift  anførte,  at  det  et  plausibelt  skøn,  at  en  afskaffelse  af passagerafgiften fører til en passagerfremgang i danske lufthavne på 4 pct., hvoraf skønsmæssi gt 2 pct. skifter fra andre transportmidler (bil og tog) og således ikke bidrager til en forøgelse af den samlede trafikmængde. Miljøkonsekvenserne af at afskaffe passagerafgiften afhænger bl.a. af  belægningsprocenten på   eksisterende flyruter og om der i forbindelse med oprettelse af nye flyruter anvendes nyere og mindre  forurenende  flytyper.  I  det omfang der sker et trafikspring for flytrafikken, f.eks. via introduktion af lavprisselskaber på nye ruter, må det i sagens natur forventes, at miljøbelastning   en øges. 8.2   Nedslag   i   afgiftsgrundlag   for   nye   dieselbiler   med   lavt   partikeludslip   og   ophør   af registreringsafgiftsnedsættelse for bagrudeviskere og   -vaskere

- 18 - Fra 1990 til 2002 er udslippet af udstødningspartikler fra vejtrafikken faldet med 30 pct., men s udslippet af partikler fra bilernes bremsere mv. er steget med 43 pct. i samme periode i takt med at kørslen er steget. Emissionerne fra varebiler og tunge køretøjer er faldet markant siden midten af 1990’erne pga. skærpede emissionsnormer fra EU. Andele  n af slidrelaterede partikler forventes fortsat  at  stige  fremover  i  takt  med  stigende  trafikarbejde.  De  seneste  års  stigende  salg  af dieselpersonbiler har dog medført, at det samlede udslip af partikler fra personbiler er øget. Partikelemission fra vejtrafik i Danmark 1990-2002 1990 1995 1999 2002 Tons Personbiler 600 400 400 800 Varebiler 2.500 2.400 1.700 1.675 Lastbiler/busser¹⁾ 1.700 1.600 1.400 1.330 I alt 4.800 4.400 3.500 3.505 1) I 2002 indgår tohjulede køretøjer (knallerter). Kilde: Færdselsstyrelsen og ”Luftforurening med partikler i Danmark”, Miljøprojekt Nr. 1021 2005, Milj ø De   sundhedsskadelige   virkninger   af   trafikkens   partikeludslip   har   samfundsøkonomiske omkostninger. Generelt er omkostningerne ved trafikkens partikelforurening dog formindsket betydeligt  især  som  følge  af  stramme  EU   -normer.  Der  kan  dog  opnås  en  gevinst  såfremt partikeludslippet falder yderligere. Et partikelfilter formindsker emissionen af partikler med ca. 80 pct. 8.3 Afgiftsnedsættelse på overskud   svarme I det omfang overskudsvarme erstatter fossile brændsler, vil der være en miljømæssig gevinst ved øget   udnyttelse   af   overskudsvarme.   Der   vil   dog   ikke   være   nogen   CO₂-gevinst,   hvis fortrængningen af fossile brændsler sker inden for det kvoteomfattede o mråde. Der vil alene være flere CO₂-kvoter til rådighed. Lovforslaget indeholder derudover ingen miljømæssige konsekvenser. 9. Regionale konsekvenser Aftrapning af passagerafgiften En indenrigsreturflyrejse belastes dobbelt af den nuværende passagerafgift  , da der betales afgift to gange – én gang pr. afrejse  – og afgiften udgør dermed 150 kr. pr. returrejse. Indenrigsflyruter har stor betydning for den samfundsmæssige udvikling i de enkelte regioner, herunder  deres  mulighed  for  at  deltage  i  arbejdsdelingen  og  indkomstdannelsen  i  Danmark. Transportmulighederne  har  dermed  betydning  for beskæftigelse mv. i de enkelte regioner.  I udkantsområder   tillægges   regionale   flyforbindelser   særlig   stor   betydning   for   regionernes

- 19 - udviklingsmuligheder, herunder erhvervsudviklingen i regionen. De gennemførte nedsættelser af Storebæltstaksterne vil yderligere vanskeliggøre opretholdelse og udvikling af indenrigsruterne. En  afskaffelse  af  passagerafgiften  forventes  at  forbedre  provinslufthavnenes  mulighed  for  at fastholde flyruter og tiltrække luftfartsselskaber, herunder lavprisselskaber, der ønsker at oprette nye indenrigsruter, men også internationale ruter. Gode trafikforbindelser er afgørende for erhvervslivet  – ikke mindst for turismen. Nye direkte udenrigsruter vil forbedre udkantsområdernes befolknings adgang til fremmede rejsemål og lette mulighederne for at trække turister til området. Nedsættelsen af passagerafgiften kan via øget aktivitet i lufthavnen og ved et evt. øget ruteudbud skabe afledte effekter i erhvervslivet, herunder for Øresundsregionen. Afledte effekter o  mfatter dels den øgede økonomiske aktivitet i lufthavnens opland og dels muligheden for, at antallet af virksomheder,  der  væ  lger  at  etablere  sig  i  Øresundsregionen,  øges  som  følge  af  forbedrede trafikforbindelser. Lovforslaget indeholder derudover ingen regionale konsekvenser. 10. Administrative konsekvenser for borgerne Lovforslaget indeholder ingen administrative konsekvenser for borgerne. 11. Forholdet til EU-retten Loven  vil  blive  notificeres  i  overensstemmelse  med  Europa-Parlamentets  og Rådets direktiv 98/34/EF (informationsproceduredirektivet), som ændret ved direktiv 98/48/EF. 11.1 Aftrapning af passagerafgiften Lov om afgift af visse flyrejser er ikke omfattet af et EU-harmoniseret område inden f or EU- lovgivningen. Passagerafgiften blev dog i bemærkningerne til lovforslaget om passagerafgiften fra 1997 (L 253, 1996 - 97 (Passagerafgift på indenrigsfly)), af den daværende regering anset som en erstatning for en brændsto  fafgift. Ifølge det ene minera loliedirektiv fra 1992 (Rådets direktiv 92/81/EØF om harmonisering   af   punktafgiftsstrukturen   for   mineralolier)   skulle   flybrændstof   fr  itages   for energiafgift. Med energibeskatningsdirektivet fra 2003 (Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering  af  EF-bestemmelserne  for  beskatning  af  energiprodukter  og  elektricitet)  er

- 20 - flybrændstof fortsat omfattet af en obligatorisk fritagelse for energiafgift, såfremt brændstoffet ikke udelukkende anvendes til indenrigsflyvninger. 11.2   Nedslag   i   afgiftsgrundlag   for   nye   dieselbiler   med   lavt   partikeludslip   og   ophør   af registreringsafgiftsnedsættelse for bagrudeviskere og   -vaskere Lempelsen i registreringsafgiften kræver opfyldelse af EU  -Kommissionens foreløbige forslag til Euro 5, fremlagt den 15. juli 2005. Emissionen fastslås i overensstemmelse med bilag I til Rådets direktiv  70/220/EØF  af  20.  marts  1970  om  tilnærmelse  af  medlemsstaternes  lovgivning  om foranstaltninger  mod  luftforurening  forårsaget  af  emissioner  fra  motorkøretøjer  og  senere ændringe  r heraf. Lempelsen ophører når Euro 5 for partikler bliver obligatorisk. 11.3 Afgiftsnedsættelse på overskudsvarme Den foreslåede afgiftslempelse for ekstern levering af overskudsvarme skal not ificeres for EU- Kommissionen efter EU’s statsstøtteregler (Trak  tatens om den Europæiske Union, art. 87 og 88) og   kan   først   træde   i   kraft,  når  Kommissionens  go dkendelse  foreligger.  Det  foreslås,  at skatteministeren kan sætte lovforslaget i kraft, når Kommissionens godkendelse foreligger. Ændringer    i    energiafgiftslovene       skal    meddeles    Kommissionen    i    henhold    til    energi- beskatningsdirektivet (Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF - bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet). 11.4 Udskydelse af momsfrister Forslaget   er   i   overensstemmelse   med   EU-retten,   idet   Rådets   direktiv   77/388/EØF   (6. momsdirektiv), art. 22, stk. 4, litra a, tillader angivelsesfrist på op til to måneder. 12. Kommunikationsplan Lovforslaget  har  til  formål  at  gennemføre  en  aftrapning  af  passagerafgif  ten,  ændringer  af registreringsafgiften, ændring af energiafgiftslove og ændring af momsloven. Lovforslaget  er  en  del  af  finanslovsaftalen  for  2006  mellem  regeringen  (Venstre  og  Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. Målgrupperne  for  lovforslage t  er  alle  luftfartsselskaber,  der  er  registreret  for  passagerafgift, virksomheder,  der  registreret  efter  registreringsafgiftsloven  eller  en  eller  flere  af  de  fire energiafgiftslove samt momsregistrerede virksomheder. Lovforslaget er sendt i høring hos rel evante parter kort tid forud for fremsættelsen af lovforslaget og blev samtidig gjort offentlig tilgængeligt på Skatteministeriets hjemmeside    www.skm.dk. Når lovforslaget er endeligt vedtaget, vil loven være tilgængelig på Skatteministeriets hjemmeside www.skm.dk.

- 21 - SKAT  vil  efter  vedtagelsen  af  lovforslaget  informere  om  de  nye  regler  på  sin  hjemmeside www.skat.dk. SKAT   vil   desuden   sende   et   nyhedsbrev   til   de   virksomheder,   der   er   registreret   efter registreringsafgiftsloven eller passagerafgiften, eller virksomheder, som SKAT har kendskab til foretager  leverancer  af  overskudsvarme.  Den  nye  sommerferiemomsfrist  vil  blive  oplyst  på momsangivelsen. De nye regler vil endvidere komme til at fremgå af SKATs Punktafgiftsvejledning henholdsvis Momsvejledning, som findes på SKATs hjemmeside  www.skat.dk.

Vurdering af konsekvenser af lovforslag Positive konsekvenser Negative konsekvenser Økonomiske kon  - sekvenser for det offentlige (Provenumæssige konsekvenser) Aftrapning af passagerafgiften Udgiften for staten er et umiddelbart provenutab på ca. 273 mio. kr. vedrørende 2006, der stiger til ca. 546 mio. kr. i 2007 (ved rejseaktiviteten i 2005). Nedslag i afgiftsgrundlag for partikelfiltre og ophør af registreringsafgiftsnedsættelse for bagrudevisker og -vasker Nettovirkningen     i     årene     2006 -2009 skønnes samlet til  - 90 mio. kr., hvorefter ordningen afskaffes. Afgiftsnedsættelse   på overskudsvarme Beskedent provenumæssigt tab på mellem 10 og 15 mio. kr. årligt, alt efter hvor mange overskudsvarme-projekter der vil blive realiseret som følge af lempelsen. Udskydelse af momsfrister Forslaget skønnes at mindske statens indtægter med c  a. 42 mio. kr. årligt. Administrative kon- sekvenser for det offentlige En gennemførelse af lovforslaget skønnes at    medføre    engangsudgifter    på    ca. 270.000  kr.  til  systemetilretning  og  ca. 15.000 kr. til information. Lovforslaget  skønnes  ikke  at  medføre nævneværdige ændringer i drifts - udgifterne. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Aftrapning af passagerafgiften Forslaget understøtter rammevilkårene for de danske lufthavne og styrker grundlaget for flytrafik i Danmark, herunder indenrigsflytrafikken. Nedslag i afgiftsgrundlag for partikelfiltre og ophør af registreringsafgiftsnedsættelse for bagrudevisker og -vasker Samlet skønnes erhvervene at få en samlet lempelse på ca. 35 mio. kr. i hele perioden (2006-2009). Afgiftsnedsættelse på overskudsvarme Erhvervslivet opnår en økonomisk lempelse for afsætning af overskudsvarme. Udskydelse af momsfrister Forslaget skønnes at give virksomhederne en samlet likviditetsgevinst på ca. 36 mio. kr.

- 23 - årligt. Administrative kon- sekvenser for er- hvervslivet Lovforslaget vil i forbindelse med høring af forslaget blive sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges et af Økonomi - og Erhvervsministeriets virksomheds- paneler. Aftrapning af passagerafgiften Skatteministeriet vurderer, at ophævelsen af  lov  om  afgift  af  visse  flyrejser  pr.  1. januar    2007    vil    medføre    betydelige løbende     administrative     lettelser     for erhvervslivet. Nedslag i afgiftsgrundlag for partikelfiltre og ophør af registreringsafgiftsnedsættelse for bagrudevisker og -vasker Nedslaget vurderes ikke at have nævneværdige administrative     konse - kvenser. Afgiftsnedsættelse på overskudsvarme Skatteministeriet skønner, at der ingen administrative konsekvenser vil vær  e for erhvervslivet. Udskydelse af momsfrister Skatteministeriet skønner, at forslaget vil medføre en mindre administrativ lettelse for erhvervslivet. Miljømæssige konsekvenser Nedslag i afgiftsgrundlag for partikelfiltre og ophør af registreringsafgiftsnedsættelse for bagrudevisker og -vasker Et partikelfilter formindsker emissionen af partikler med ca. 80 pct. Afgiftsnedsættelse på overskudsvarme I  det  omfang  overskudsvarme  erstatter fossile    brændsler,    vil    der    være    en miljømæssig gevinst ved øget udnyt telse af overskudsvarme. Der vil dog ikke være nogen CO₂-gevinst, hvis fortrængningen af  fossile  brændsler  sker  inden  for  det kvoteomfattede  område.  Der  vil  alene være flere CO₂-kvoter til rådighed. Lovforslaget indeholder derudover ingen miljømæssige kons   ekvenser. Aftrapning af passagerafgiften Miljøvirkningen af at afskaffe passagerafgiften afhænger bl.a. af   belægningsprocenter, flytyper og om der sker et trafikspring for flytrafikken for nye ruter, hvorefter det i sagens natur må forventes, at miljøbela  stningen øges. Regionale konsekvenser Aftrapning af passagerafgiften Forslaget vil bidrage til at styrke grundlaget for de regionale lufthavne, ligesom det kan føre til etablering af

- 24 - flere lavprisruter og derigennem give adgang til flere afgange og til flere destinationer. Lovforslaget indeholder derudover ingen regionale konsekvenser. Administrative kon- sekvenser for borgerne Ingen. Ingen. Forholdet til EU-retten Loven vil blive notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv   98/34/EF   (informationsproceduredirektivet),   som   ændret   ved   direktiv 98/48/EF. Afgiftsnedsættelse på overskudsvarme Ændringer  i  energiafgiftslovene  skal  i  meddeles  EU   -Kommissionen  i  henhold  til energibeskatningsdirektivet. Udskydelse af momsfrister Forslaget er i overensstemmelse med EU-retten (6. momsdirektiv). Forslaget indeholder derudover ingen EU-retlige aspekter. Lovforslaget er torsdag den 10. november 2005 sendt i høring med høringsfrist onsdag den 23. november 2005 kl. 12.00 hos følgende: Advokatrådet, Amtsrådsforeningen i Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Brancheforeningen for Decentral kraftvarme, Campingrådet, Centralforeningen af Autoreparatører i Danmark, Cimber Air, Copenhagen Capacity, Danish Air Transport, Danmarks Automobilforhandler Forening, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Bil-forhandler Union, Danske Biludlejere, Danske Fjernevarmeværkers Forening, Dansk Energi,  Dansk  Erhvervsgartnerforening,  Danske  Sælgere,  Dansk  Handel  og  Service,  Dansk Industri, Dansk Landbrug, Dansk Transport og Logistik, De Danske Bilimportører, Den Danske Bilbranche, Den Danske Skatteborgerforening, Det Økologiske Råd, Energinet Danmark, FDM, Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen for   Energi- og Miljø,   Foreningen   af   Registrerede   Revisorer,   Foreningen   af   Statsautoriserede   Revisorer, Foreningen   for   Slutbrugere   af   Energi,   Frederiksberg   Kommune,   Handel,   Transport   og Serviceerhvervene,    Håndværksrådet,    International    Transport    Danmark,    Kommune rnes Landsforening, Kommunernes Revision, Københavns Kommune, Københavns Lufthavne, Noah, Landbrugsraadet,  Sammenslutningen  af  danske  provinslufthavne  (Dansam),  SAS  Danmark, Skattechefforeningen,  Skatterevisorforeningen,  Sterling/Maersk  Air,  SUN-AIR,  Wonderful Copenhagen, WWF, Økologisk Landsforening.