Departementet 13. juni 2005 J.nr. 2005-089-0003 Studierejse for Skatteudvalget –  mulige besøgsmål Temaerne for studierejsen kan være   retssikkerhed og iværksætteri. Det er begge te- maer, som der er megen fokus på i mange lande. I mange lande har skattelovgivningen udviklet sig i en stadig mere kompliceret ret- ning. Det har bl.a. den konsekvens, at både borgere og virksomheder i stigende grad har  svært  ved  at  følge  med  udviklingen,  hvilket  fører  til  flere  tvister  mellem  my n- digheder  og  borgere/virksomheder.  Denne  udvikling  er  der  reageret  forskelligt  på rundt  omkring.  Retssikkerheden  er  blevet  et  højt  prioriteret  politisk  emne  i  mange lande. Forbedring af retssikkerheden på skatteområdet prioriteres højt af såvel skattemin i- steren som Skatteministeriet. Med Fairplay- kampagnen, som blev sat i gang sidste år, blev der sat fokus på den kollektive retssikkerhed. I forhold til den enkelte ska  t- teyders retssikkerhed – – en del forbedrende initiativer. Der er indført bedre omkostningsdækning i skat   tesa- ger,  og  der  er  givet  mulighed  for,  at  både  personer  og  virksomheder  kan  indhente bindende ligningssvar på skatteområdet. Men der er et yderligere behov for at give den enkelte skatteyders retssikkerhed et grundigt serviceeftersyn. Skatteministeriet har derfor sat retssikkerheden på dagso r- denen. Gennem kampagner og udarbejdelse af idékataloger sættes der fokus på ska  t- teborgernes (både personer og virksomheder) retssikkerhed. Det er i den forbindelse relevant at få et indtryk af, hvilken indsats og tanke r, der gøres andre steder Der  har  vist  sig,  at  være  en  klar  sammenhæng  mellem  vedvarende  høj  økonomisk vækst,  skabelsen  af  mange  nye  arbejdspladser  og  tilstedeværelsen  af  en  succesfuld iværksætterpolitik .  Lande,  der  skaber  mange  nye  arbejdspladser  har  også  mange iværksættere. Som en del af en succesfuld iværksætterpolitik er skattepolitiske tiltag ofte  taget  i  anvendelse.  Men  det  er  kun  et  af  mange  tiltag,  der  tages  i  brug  for  at fremme iværksætte rnes vilkår. I  Danmark  har  iværksætterpolitikken  også  i  mang e  år  været  et  højt  prioriteret  in d- satsområde. Der er imidlertid behov for, at Danmark bliver endnu bedre til at omsæ   t- te viden til forretning, og få flere virksomheder til at vokse og skabe flere arbejd s- pladser. Sammenlignet med mange andre lande er der relativt få af de nye virkso m-

Side 2 heder,  der  kommer  ind  i  et  solidt  vækstforløb.  Regeringen  planlægger  en  lang  ræ kke tiltag på iværksætterområdet –  herunder også på skatteområdet over de kommende år. Til inspiration foreslås turen at gå til lande, der har ført en     ambitiøs   - og succesfuld - politik på iværksætterområdet med skabelse af mange nye arbejdspladser, som et sy n- ligt resultat.   Hvilke lande er interessante mål for studieturen? Studierejsen foreslås at  gå til steder, der har interessante budskaber vedr  ø de de to temaer.  Konkret  foreslås  det  studierejsen  går  til    Canada,  Irland  (evt.  i  kombination med UK) og New Zealand Retssikkerhed på skatteområdet i Canada,Irland og New Zealand.    Både Canada, I rland og New Zealand er en del af den angelsaksiske retstradition, der på flere måder adski  l- ler sig fra den kontinentale retstradition, som Danmark er en del af. Forskellene og be- tydningen heraf er nok mindre på skatteområdet end på andre retsområder, men forske    l- len    i    indgangsvinkel    medfører    alligevel    andre    måder    at se    problemer    og løsningsmuli gheder på. De angelsaksisk prægede lande har en dybt forankret tradition for at lægge stor vægt på frihedsrettighederne, og beskyttelsen af det enkelte individ i forhold til statsmagten. På den anden side har også disse lande br ug for finansiering af offentlige udgifter, ligesom landene har en interesse i, at staten på en ordentlig  – ffektiv måde  – undgå eller i alt fald minimere, at skatteydere på ulovlig vis unddrager sig forpligtige  l- serne til at betale skat. Både Canada. Irland New Zealand har dog i åben erkendelse af disse til dels modsatre  t- tede faktorer og i erkendelse af skattesystemernes stigende kompleksitet konkluderet, at det er vigtigt, at der er en høj grad af accept og samarbejde fra skatteyderne i  forhold til skattesystemet. Deres erklærede udgangspunkt er samtidig, at denne accept og sama  r- bejde har bedre forudsætninger for at blive opnået, hvis skatteyderne opfatter systemet som fair, og hvor den enkelte skatteyders rettigheder er synlige, klart definerede, og at disse rettigheder faktisk bliver respekteret af skattemyndighederne. Canada,  Irland  og  New  Zealand  har  på  den  baggrund  gjort  meget  ud af  at  synliggøre skatteydernes rettigheder gennem forskellige former for TaxPayersCharter,  Customers Service Charter etc.  UK har samme tilgang til retssikkerheden. Iværksætteri  i  Canada: Den  Canadiske  regering  støtter  aktivt  iværksætteri.  Det  sker gennem  programmet  ”Canada´s  Innnovation  Strategy  and  Practice  of  Innovation”. www.innovation.gc.ca  Det blev søsat i februar 2002, og har målsætningen om at gøre Canada til et af verdens fø idet  Canada  – –   regnes  for  de  OECD-lande  med  mest iværksætteraktiv itet. Noget af det der gør programmet spændende er det tætte og forpligtigende sama rbejde mellem offentlige institutioner, universitetsverdenen (ofte private) og  brancheorganisa- tioner fra den private sektor. Omkring 150 institutioner deltager i programmet. Samti- dig er det en vigtig del i politikken overfor de små og mellemstore virksomheder, at de serviceres optimalt af myndighederne – Iværksætteri  i  Irland. Den  irske  regering  er  også  meget  aktive  i  bestræb   elserne  på  at fremme vilkårene for iværksættere. En undersøgelse viser, at Irland er det land i Eur o- pa, der har næstmest iværksætteraktivitet (kun Island ligger over).Med den økon omiske udvikling Irland har gennemgå et, jf. nedenfor, er der givet inspiration at hente.  En lang række institutioner er beskæ ftiget med fremme af iværksætternes vilkår. ”Irish Revenue

Side 3 Commissioners”  www.revenue.ie  er et naturligt sted at henvende sig for at høre om d e- res tiltag på iværksætte rområdet. En institution, der også umiddelbart falder i øjnene er ”The  D igital  Hub”,  som er  et initiativ  af  den    irske  regering  for  at  fremme et  digitalt iværksættermiljø    i    Dublinområdet.    Der    er    mange    andre    interessante    instituti o- ner/organisationer, som man formentlig vil have udbytte af at lytte til.   Iværksætteri i New Zealand. Regeringen fører en aktiv politik for at tiltrække nye vir   k- somheder, samt for at gøre betingelserne for at drive virksomhed, så gode som muligt. Indsatsen    koordineres    gennem    ”New     Zealand    Trade    and    Enterprise”    (NZTE) www.nzte.govt.nz . De er aktive på en lang række felter. Da New Zealand er et area   l- mæssigt meget stort land i forhold til indbyggertallet arbejdes der også meget med r   e- gionalpolitiske aspekter. New Zealand gennemgik i begyndelsen af 1980´ erne en mindre ”økonomisk revolut   i- on”, hvor den tunge kooperative økonomi gennemgik en markant ændring til en mere markedsmæssig  udgave.  Ændringen  var  så  markant  og  succesfuld,  at  udtrykket  kiw i- økonomi siden er blevet brugt, som en rosende betegnelse for landets økonomi. Landets økonomiske  præstationer  er  så  flotte,  at  Jelved/Lykketoft  i  midthalvfemserne  besøgte landet for at hente ”økonomiske inspiration”. Lidt om økonomien generelt i de to/tr e lande. Canada: Der har været pæn, stabil vækst i de sidste mange år. I de seneste år har væ k- sten været på omkring 3 pct. årligt. Der er positive forventninger til de komme nde år. Antallet af beskæftigede er i 2004 på små 16 mio. De seneste år har der v æret en b  e- skæftigelsesvækst på 300 - 400.000 årligt.  Det gør Canada til et af de OECD  - lande, der er bedst til at skabe nye arbejdspladser. Af samme grund er ledigheden også på et relativt lavt niveau, og der er en pæn indvandring af arbejdskraft. Nu er det altid svært at pege på de præcise årsager til jobskabelsen, men der er ingen tvivl om, at et godt erhvervsklima, hvor kæ  len  for iværksættere spiller en central rolle, har stor betydning. Irland: Irlands økonomiske formåen i de senere år har gjort at l   andet kaldes for ”den keltiske tiger”. Med vækstrater på 8 til 9 pct. i 1990´erne, og med 5 til 6 pct. i det nye årtusinde, er det uden sammenligning den mest succesfulde økonomi i det ”gamle EU”. Der er skabt 200.000 nye arbejdspladser siden 2001 (Til sammenligning er det danske mål 80.000 flere arbejdspladser over 10 år i 2010  -planen). Som følge heraf er ledigh e- den meget lav (godt 4 pct.), og der er reelt mangel på arbejdskraft i flere brancher. Det håndterer man bl.a. ved at tiltrække østeuropæisk arbej dskraft (Siden EU-udvidelsen 1. maj 2004 er der kommet 85.000 til Irland, hvoraf 41.000 er polakker og 18.000 litaue- re). De øvrige EU - lande har lidt mavesurt kommenteret Irland´s succes, som et usolidarisk eksempel på brug af skattedumping (selskabsskat p å 12,5 pct.) på de andre landes b  e- kostning. Men succesen skyldes mere end det, jf. ovennævnte tiltag overfor iværksætt e- re (især i de fremtidsorienterede brancher). UK: UK er det af de ”store EU -lande”, der siden 2000 har haft mest gang i økonomien med en vækstrate på omkring 3 pct. Også her skabes der mange nye arbejdspladser – ikke  mindst  indenfor  servicesektoren.  Det  har  medført  en  af  EU´s  laveste  arbejdslø   s- hedsprocenter med en ledighed på under 5 pct. pt. (Både Frankrig og Tyskland ligger over 10 pct.).

Side 4 New Zealand: Den økonomiske vækst har været pæn de senere år. For årene 2002 til 2004 har den gennemsnitlige årlige økonomiske vækst ligget på omkring 4 pct. årligt. Der  er  stort  set  fuld  beskæftigelse.  Det  betyder,  at  ledigheden  i  2004  lå  lige  under  4 pct., hvilket er blandt de laveste blandt OECD-landene. Der skabes mange nye arbejds- pladser i landet. Alene side 2001 – – r- bejdspladser. Det er en imponerende præstation af et land, som har omkring 4 mio. i  nd- byggere. Også konjunkturerne for de kommende år tegner pænt. Praktiske forhold. Fordelen ved de foreslåede steder er, at sproget er engelsk (det vurderes ikke at v æ  re noget problem, at fransk også er et hovedsprog i Canada). Det er derfor ikke nødve  n- digt med tolke ved de forskellige arrangementer. Canada er et mere fjernt mål med lang rejsetid til Ottawa. Og mellemlanding i formen t- lig  London,  da  der  ikke  er  direkte  flyforbindelse  til  Canada  fra  København.  Det  kan derfor væ  re anstrengende tur, hvis den kun varer 3 til 4 dage. Det samme kan siges om New Zealand med en samlet rejsetid på omkring 1 døgn hver vej.  Bl.a.  Singapore  Airlines  flyver  strækningen  fra  København  med  mellemlanding  i Singapore. Irland (Dublin)/UK (London) er lettere at komme til med hyppige flyafgange fra Kø- benhavn. Ambassaderne i de foreslåede lande kan være behjælpelige med den præcise planlæ g- ning af  studieturene. Det bemærkes, at vi ikke har ambassade i New Zealand.  Landet ”dækkes” fra Singapore, hvilket kan gøre den praktiske pl anlægning mere bøvlet. Det er altid lettere at arrangere, når man er på stedet. Vejet bør man også give en tanke. Irland har et mildt   – - vejr året rundt. Grundet Atlanterhavet (og Golfstrømmen) er der sjældent frostvejr om vinteren. Canada (Ottawa) har en hård vinter, hvor temperaturen godt kan bevæge sig ned på 15 - 20 frostgrader i januar og februar. Såfremt turen ligger i oktober kan vejret til gengæld være godt. New  Zealand  har  sommervejr  i  februar  måned  med  temperaturer  noget  over  dansk sommervejr. Vejret i efterårsmånederne er også udmærket.