Kort beskrivelse af sagsforløb

 

Fibertex – Aktindsigt (Proceslisten)

 

14.05.04

Antal dage

indtil endelig

besvarelse

Fibertex ved advokat Anders Hjulmand begærer aktindsigt i en række sager vedrørende "Proceslisten".

02.06.04

 

Advokat Anders Hjulmand stiller begæringen om aktindsigt i bero, indtil et møde 10.06.04 mellem Fibertex og Skatteministeriet har været afholdt, dog med undtagelse af sagsakter vedrørende virksomheden AGRO FERM, hvis elforbrug til produktion af lysin er medtaget i et lovforslag som et nyt punkt 37 på proceslisten.

09.06.04

26 dage

Sagsakter vedrørende AGRO FERM modtages.

10.06.04

 

Advokat Anders Hjulmand meddeler Skatteministeriet, at ovennævnte begæring om aktindsigt i lyset af skatteministeriets imødekommenhed på mødet med Fibertex er stillet i bero indtil videre.

25.10.04

 

Advokat Anders Hjulmand genfremsætter anmodning om aktindsigt.

04.11.04

 

Skatteministeriet meddeler, at det ikke er muligt at tage stilling til anmodningen om aktindsigt grundet sagernes karakter, herunder hensynet til proceslisteansøgernes forretningsforhold og forholdet til EU-retten.

17.11.04

 

Skatteministeriet meddeler, at anmodningen om aktindsigt forventes besvaret i løbet af 14 dage.

18.11.04

 

Advokat Anders Hjulmand beder om en orientering om aktindsigtssagens stade.

23.11.04

 

Skatteministeriet svarer, at anmodningen om aktindsigt forventes besvaret inden udgangen af uge 49.

21.12.04

 

Anders Hjulmand skriver til Skatteministeriet og anmoder om, at han øjeblikkeligt modtager det resterende materiale, der er omfattet af Fibertex' begæring om aktindsigt.

22.12.04

 

Svar fra Skatteministeriet. Man oplyser, at dokumenternes udlevering efter Justitsministeriets opfattelse kræver EU Kommissionens tilladelse. Skatteministeriet erkender, at udleveringsfristen på 15 dage er langt overskredet, men man er ikke klar over, hvornår Skatteministeriets anmodning er registreret i Kommissionen. Man oplyser, at udleveringen alene afventer Kommissionens godkendelse.

12.01.05

 

Mail fra Skatteministeriet til Anders Hjulmand, hvori meddeles, at ministeriet endnu ikke har modtaget besked fra Kommissionen. Det oplyses, at man flere gange har rykket for svar, senest 11.01.05.

16.01.05

 

Mail fra Anders Hjulmand til Skatteministeriet, hvori han finder det aldeles utilfredsstillende, at Fibertex ikke modtager aktmaterialet indenfor de i lovgivningen fastsatte tidsrammer. Han anmoder samtidig om aktindsigt I Skatteministeriets korrespondance med EU Kommissionen siden hans oprindelige henvendelse om aktindsigt.

Efter

16.01.05

 

Anders Hjulmand modtager yderligere sagsakter, alle uden konkrete beregninger.

03.06.05

 

Møde med Skatteministeren. Anders Hjulmand afleverede på mødet et notat om ”Anvendelse og vægtning af kriterier for optagelse på CO2-afgiftslovens tung procesliste”.

05.07.05

 

Skatteministeren fremsender kommentarer til Anders Hjulmands notat.

 

 

02.11.05/NHJ