SKATÂ Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â 06-14495
Hovedcentret
Resumé
af
forslag til lov om ændring af toldloven (Ændringer som følge af vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kontrol med likvide midler m.v.)
Lovforslaget har til formål at ændre en række bestemmelser i toldloven, bl.a. som følge af vedtagelse af en EU-forordning.
Lovforslaget består af følgende elementer:
Kontrol med penge m.v.
Ændring af bestemmelsen om kontrol med penge, der medtages af rejsende. Som følge af EU’s forordning om kontrol med likvide midler skal beløbsgrænsen for kontrol ændres fra 15.000 euro til 10.000 euro. Beløbsgrænsen på 15.000 euro blev indsat i forbindelse 2002-terrorpakken.
Kontrol i en tilstødende zone
Som konsekvens af oprettelsen af en tilstødende zone indsættes en ny bestemmelse om kontrol i denne zone. Den tilstødende zone støder op til søterritoriet indtil en afstand af 24 sømil (44.448 m).
Kontrol med den afgiftsfri indførsel af cigaretter m.v. efter Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af EU
Ændring af den EU-fastsatte bestemmelse om kontrol af cigaretter, der medtages af rejsende fra nye medlemslande. Det foreslås, at bestemmelsen formuleres generelt, således at der ikke bliver behov for at ændre loven, hver gang nye lande bliver medlemmer af EU. Det er endnu uafklaret, hvorvidt Bulgarien og Rumænien bliver medlemmer af EU den 1. januar 2007 eller den 1. januar 2008.
Ændring af straffebestemmelser
For at skabe parallelitet til tilsvarende straffebestemmelser på Skatteministeriets område foreslås strafferammen i Toldlovens § 73, stk. 2 og 76, stk. 2, ændret til 1 år og 6 måneder medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289. Toldlovens § 73, stk. 2 indeholder allerede en sådan henvisning til straffelovens § 289.